Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             25. november 2008

J nr.              


Energipolitisk Udvalg har i brev af 18. november 2008 stillet mig følgende spørgsmål nr. 5 til L 38, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 5:

”Vil ministeren redegøre for, hvorledes man i udlandet håndterer forskrifter, der er omfattet af ophavsret?”

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som ikke kendskab til, hvorledes andre lande konkret regulerer området. Spørgsmålet har imidlertid været adresseret på EU-plan, og der vil formentlig i fremtiden være færre standarder, der skal undtages fra offentliggørelse i Lovtidende. Det skyldes, at EU-direktiverne i fremtiden vil blive udarbejdet i overensstemmelse med de principper, der blev fastlagt i Rådets resolution 85/C 136/01, og som kaldes ”ny metode.” Efter ny metode, vil de grundlæggende sikkerhedskrav, der stilles til f.eks. produkter, blive fastlagt i de enkelte direktiver, der skal implementeres i national ret, og det vil så være frivilligt, om man vælger at følge en standard.

 

Hvis man som producent vil være sikker pÃ¥, at man lever op til sikkerhedskravene, kan man blandt andet gøre det ved at følge den standard, der er udarbejdet i EU-regi for det pÃ¥gældende produkt. Det er ikke et krav, at man følger standarden. Hvis man vælger at producere noget, der ikke følger standarden, skal man pÃ¥ anden mÃ¥de sikre sig, at man lever op til de grundlæggende sikkerhedskrav i direktivet og den nationale lovgivning, der implementerer direktivet. 

 

Idet man således vælger at gøre brugen af ophavsretligt beskyttede standarder frivillig, vil de ikke længere fungere som retsskabende, og dermed vil de ikke være underlagt kravet om offentliggørelse i Lovtidende. Interesserede vil på sædvanlig måde via Lovtidende kunne gøre sig bekendt med de krav, der fra lovgivers side stilles til eksempelvis et produkt.

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard