Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 38:

Forslag til lov om ændring af forskellige love på Klima- og Energiministeriets område. (Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.).

Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard).

(Fremsættelse 30.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til den første ordfører, som er hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Tak for det. Der er her tale om et lovforslag, som er meget lille og også meget teknisk, og som handler om fastsættelse af regler for, hvilke specifikationer og forskrifter der skal indføres i Lovtidende. Med lovforslaget får ministeren bemyndigelse til, at man ikke skal indføre visse specifikationer og forskrifter. Det har vi tillid til kan håndteres på en retssikkerhedsmæssigt fornuftig måde.

Vi kan støtte lovforslaget, og det kan Det Konservative Folkeparti også.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag synes vi egentlig ser tilforladeligt ud. Det er et ønske fra klimaministeren om at undtage tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende. Men selv om forslaget ser tilforladeligt ud, skal vi jo læse det, og vi skal læse høringssvarene, og det har jeg gjort. Og i et afsnit i høringsnotatet, som jo altså er ministeriets svar på høringssvarene, står der, og jeg citerer:

»Baggrunden for ikke at indføre de forskrifter, der er omfattet af lovforslaget i Lovtidende, er ikke som anført af Advokatrådet omkostningsmæssige forhold. Der er derimod tale om, at en række internationale vedtagelser og tekniske specifikationer på energiområdet indeholder krav« - og nu skal jeg jo holde tungen lige i munden, for det er lange sætninger - »til virksomheder - såvel til udstyr mv. som til deres anvendelse af kvalitetsstyring - der baserer sig på dels internationale vedtagelser dels tekniske specifikationer, som er udarbejdet af standardiseringsorganer m.v. og som i følge Kulturministeriet efter en konkret vurdering kan betragtes som værker, der nyder beskyttelse i henhold til ophavsretsloven.«

Jeg tror stort set ikke der var noget punktum i det, jeg lige har stået og citeret. Og det, jeg læser ud af det - men det kan jo være, at man skal bede om en oversættelse - er, at tekniske forskrifter, som man ønsker ophøjet til lov, kan være omfattet af ophavsretsloven. Det synes jeg lyder som et meget principielt spørgsmål, altså, om noget, som er ophavsretsligt beskyttet, kan fungere som lov uden at være offentliggjort i Lovtidende.

Jeg ser for mig en situation, hvor der er nogle, der ejer de her tekniske forskrifter, og hvis andre så skal finde ud af, hvad der står i de tekniske forskrifter, skal de ud og købe dem af dem, der har ophavsretten. Det synes jeg lyder som et problem, i forhold til at alt, hvad der skal stå i vores lovgivning, jo skal være tilgængeligt for alle; alle skal kunne finde ud af, hvad det er, der står i en lov.

Så det er det spørgsmål, som jeg gerne vil rejse i den her sammenhæng, ellers har jeg ikke nogen bemærkninger. Men spørgsmålet kan vi jo få afklaret under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er, som tidligere ordførere har været inde på, et teknisk forslag, som i al sin enkelhed går ud på at modificere de betingelser, man normalt sætter for, at love kan være gyldige og træde i kraft. Vi kender reglerne om først kontrasignaturen og derefter kundgørelsen, og det er altså det sidste element, som det her lovforslag modificerer, idet man vil undtage en række mere tekniske specifikationer fra offentliggørelse i Lovtidende.

Når man læser forslaget igennem, kan det være svært at få øje på, præcis hvad det er for et formål, det tjener. Vi ved jo alle sammen, at Lovtidende i dag er en elektronisk avis, og derfor er der ikke noget sådan fysisk til hinder for, at man kan optrykke de her mange specifikationer. For os i Dansk Folkeparti er det helt afgørende, at folk, som har en interesse i, og virksomheder, som har et behov for at få adgang til de standarder, og hvad det ellers måtte være, som gælder, også let og uhindret kan få adgang til de informationer.

Det har været vores bekymring i forhold til det her forslag fra start af, og det vil vi nok spørge ind til i løbet af udvalgsarbejdet. Men jeg tror også godt, jeg kan sige, at vi ender med at støtte det her forslag, som alt andet lige forekommer ret uproblematisk, hvis man læser høringssvarene igennem.

Så altså en melding fra Dansk Folkeparti om, at vi kan støtte forslaget, men at vi har en række spørgsmål, som vi vil stille i løbet af udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Anne Grete Holmsgaard fra SF.

Vi er positive over for forslaget, som vi sådan set ser som en praktisk foranstaltning. Så er der en række ting, som er afsindig teknisk komplicerede, og som egentlig ikke egner sig til at blive diskuteret fra den her talerstol. Så det egner sig efter vores mening bedst til, at der bliver stillet nogle afklarende spørgsmål i udvalget.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Morten Østergaard.

Da Det Radikale Venstres energi- og klimaordfører, fru Margrethe Vestager, ikke kan være her i dag, skal jeg på hendes vegne meddele, at vi er positive over for lovforslaget, men som flere andre har vi også nogle spørgsmål, som vi gerne vil have afklaret. Ønsket er jo, at ministeren får en hjemmel til at undtage visse tekster fra optagelse i Lovtidende. Det er den her lidt tekniske baggrund, som det retter sig imod. Det er nogle forskrifter, der retter sig mod en snæver professionel kreds, og der er nogle af de her forskrifter, som er omfattet af ophavsret. Sådan helt overordnet kan man sige, at det er lidt uklart, om det er, fordi der er nogle, der tjener penge på at sælge disse forskrifter, at man ønsker dem fritaget, eller om det er, fordi det som sagt er noget meget teknisk noget, der retter sig imod en specifik målgruppe. De spørgsmål, som vi finder anledning til at rejse, er bl.a.: Hvad gør man i udlandet med forskrifter, der er omfattet af ophavsret? Hvordan bliver man som potentiel bruger af forskrifterne opmærksom på, at de er der? Skal det koste penge at få adgang til de her forskrifter, som altså så er omfattet af ophavsret?

Som sagt er vi altså positive over for at tilstå ministeren den her hjemmel, men vi forventer, at vi i løbet af udvalgsbehandlingen kan få afklaret de her spørgsmål.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Da vi anser det som udtryk for en forenkling, vil jeg støtte forslaget.

Ja, så kort kan det nogle gange gøres. Vi fortsætter til klima- og energiministeren.

Ja tak. Jeg skal også gøre det kort, fordi som det er fremgået af indlæggene allerede, er der tale om noget uhyre teknisk. For at det skal være helt på det rene, nævner jeg bare, at det, vi taler om, skal undtages fra at blive indført automatisk i Lovtidende. Det er jo altså nogle meget tekniske og detaljerede krav til f.eks. anlæg eller produkter, og normalt retter de sig mod en overordentlig snæver kreds af erhvervsdrivende.

I mange tilfælde er det en fordel at henvise til standarderne i lovgivningen. Kravene i standarderne er kendt, og de er accepteret af de grupper, der arbejder med fagområdet til hverdag, og herudover stiller EU-direktiver så nogle gange krav med henvisning til standarder. Når der så i en bekendtgørelse henvises til en standard, som er omfattet af lovforslaget, bliver den til en del af bekendtgørelsen. Standarden skal altså kundgøres i Lovtidende. Det følger af lovtidendeloven. Men det kan man bare ikke altid uden videre på grund af ophavsretten, og det er så det problem, man forsøger at løse her.

Men jeg vil meget gerne være med til, at vi yderligere kan belyse også de principielle aspekter, som bl.a. fru Mette Gjerskov og hr. Morten Østergaard nævnte her. Det er klart, at det ikke er sådan, at man bare automatisk kan blive undtaget fra at indføre forskellige ting i Lovtidende, heller ikke ifølge det her lovforslag. Det fremgår nemlig, at der i hvert tilfælde er en pligt til at overveje helt konkret, om der er grund til at undtage dokumentet, og er der ikke det, f.eks. hvis det er et dokument, der ikke er omfattet af ophavsretten, skal det stadig væk kundgøres i Lovtidende.

Men jeg vil ikke gå mere ind i det. De problemer kan vi jo kigge på under udvalgsbehandlingen, og som sagt er det her først og fremmest en teknisk ting.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.