Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Den Særlige Pensionsopsparing).

Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 24.10.2008).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jens Vibjerg.

Venstre støtter fuldt ud suspensionen af SP-bidraget i 2009, det er den rette medicin på det rette tidspunkt. Vi er jo inde i en periode, hvor vi har en stærk dansk økonomi, men den økonomiske krise får os alle til at holde lidt mere på pengene, og der kan det være fornuftigt, at vi så sikrer, at der kommer flere penge ud i borgernes lommer. Vi balancerer jo på en knivsæg, fordi vi stadig væk har et arbejdsmarked, der er under voldsomt pres, samtidig med at vi har de udsigter, der er i forbindelse med krisen.

Men som sagt mener vi i Venstre, at suspensionen af SP er rigtig i den nuværende situation, og vi støtter også en hurtig behandling i udvalget.

Så skal jeg meddele, idet den konservative ordfører ikke har mulighed for at være til stede i salen, at De Konservative også støtter forslaget.

Ja tak. Der er ønsker om korte bemærkninger til ordføreren, først hr. Leif Lahn Jensen.

Tak for det. Ved første behandling af finanslovforslaget her i år sagde ordføreren fra Venstre, hr. Peter Christensen, om venstrefløjens afvisning af at genindføre SP-ordningen følgende, og jeg prøver lige at læse op:

»Vi bør alle lytte til vejrmeldingerne. Som en klog mand engang har sagt, findes der ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning, og her må jeg desværre konstatere, at både SF og Socialdemokraterne vil have os til at gå rundt i badebukser, når det trækker op til kuling. Det vil svække dansk økonomi i en situation, hvor vi har brug for fasthed og mådehold. SF og Socialdemokraterne vil lægge kursen om, dreje roret skarpt til venstre, lige ind i den storm, som vi netop skal søge uden om.«

Det er ret interessant. Betyder det nu, at Venstre vil med os ind i den storm, eller mener Venstre rent faktisk, at vi havde ret?

Ordføreren.

Altså, nu er der jo, siden vi havde førstebehandlingen af finanslovforslaget, indgået en delaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om at tage det her forslag op, netop for at få det klaret, inden skattekortene skulle udskrives. Det kunne selvfølgelig være en del af den samlede pakke, og så kunne det være, at der var andre elementer, man ville justere på i finanslovforslaget, men af hensyn til udskrivning af skattekort har man taget det her isoleret som et forslag, der skulle køres igennem nu for at undgå en meget stor ekstraomkostning i forhold til at udskrive nye skattekort.

Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Alt det dér overrasker jo ikke os, for det har vi ment længe.

Et ganske enkelt spørgsmål, som hr. Jens Vibjerg ikke svarede på: Så det vil faktisk sige, at du dermed giver os ret - helt fra starten?

Hr. Jens Vibjerg svarer på spørgsmålet, værsgo.

Tak. Altså, man kan sige, at det er et udtryk for, at vi, som udviklingen er skredet frem, har lavet den her delaftale. Den regering, vi har, har jo vist hele vejen igennem - hele vejen igennem, fra den tiltrådte - at den er i stand til at agere i forhold til markedet, time for time, med rettidig omhu. Og det er så et udtryk for det også.

Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at argumentet for at forlænge suspensionen af Den Særlige Pensionsopsparing er hensynet til, at folk skal have nogle penge til privatøkonomien, så vi holder gang i økonomien. Hvad er begrundelsen for, at man så samtidig går ud og hæver betalingen i daginstitutioner, så en børnefamilie kan komme til at betale f.eks. 9.000 kr. mere om året for en vuggestueplads?

Det er lidt svært for mig helt at forstå, hvordan den økonomiske argumentation hænger sammen. Man siger på den ene side, at vi skal lade være med at tage nogle penge fra folk i forbindelse med pensionsopsparinger, og på den anden side siger man, at vi skal tage penge fra dem til betaling for daginstitutioner.

Ordføreren.

Nu er det jo rent faktisk sådan, at vi giver dem penge med begge hænder. Vi giver penge her med SP, og så giver vi penge i form af de skattelettelser, der også bliver udmøntet i løbet af 2009.

Fru Line Barfod.

Det var sådan set ikke svar på spørgsmålet. Hvis man mener, at der er brug for, at folk skal have penge mellem hænderne til at kunne gå ud at købe noget mere for for at holde gang i økonomien, hvorfor siger man så, at de skal til at betale meget mere for daginstitutionspladser - at de f.eks. skal til at betale 9.000 kr. mere for en vuggestueplads?

Ordføreren.

Nu er de takster der jo led i en anden aftale, som ikke har noget med det her at gøre. Og vi sikrer, at borgerne i hvert fald får pengene i lommen og kan betale mere med dem end de takster.

Det er hr. Morten Østergaard.

Helt fra starten har vi fra Det Radikale Venstres side sagt, at det virker lidt mærkeligt at lave skattelettelser med den ene hånd og så indføre en SP med den anden for at trække dem hjem igen. Så det må man jo forholde sig til.

Men det, jeg egentlig er optaget af, er, at hr. Jens Vibjerg siger, at det her er rette medicin på rette tidspunkt. Så spørger jeg hr. Jens Vibjerg: Hvordan ved man det i Venstre? For det, der med finansministerens ord var vækstbremsen i dansk økonomi, var jo mangelen på arbejdskraft. Det var jo det, der gav behovet for at holde igen. Nu slipper man så. Der vil jeg bare spørge: Er der indgået aftaler om at skaffe mere arbejdskraft til det danske arbejdsmarked på det seneste, altså siden man fremlagde finanslovforslaget, for jeg har ikke opdaget det? Derfor spørger jeg bare: Hvad er det for en medicin, der nu er opstået behov for? Og hvordan kan hr. Jens Vibjerg vide det på et tidspunkt, hvor finansloven ikke er på plads?

Ordføreren.

Jamen der er jo mange dele i finansloven, som ikke er på plads. Det her er jo et lille hjørne, som skulle på plads nu af hensyn til noget rent teknisk i forbindelse med skattekortene. Ellers ville vi jo pålægge urimelige omkostninger, og det var der jo sådan set ingen grund til at gøre. Man kan sige, at det også er et udtryk for rettidig omhu.

Så har der været en periode, hvor den internationale økonomi har udviklet sig fra time til time, havde jeg nær sagt. Derfor skal man nogle gange agere med kort varsel.

Hr. Morten Østergaard for den sidste korte bemærkning.

Jeg får sådan set ikke svar på mit spørgsmål, fordi det var det her med medicinen jeg spurgte til. Altså, hvad er det medicin imod? Og hvad er det, der har gjort, at det, der var rigtigt i august, ikke er rigtigt nu?

Det, vi skal huske på, er, at regeringen ikke har opgivet sine skattelettelser - det har jeg ikke hørt den har. Og derfor må man jo sige, at isoleret set er det en lempelse, hvis man bare vedtager det her lovforslag, for det giver mere forbrug, det er benzin på bålet. Og medmindre der er faldet arbejdskraft ned fra himlen et eller andet sted, uden at vi andre har opdaget det, må det alt andet lige betyde, at dansk økonomi er ringere stillet, hvis man bare isoleret set ser på det her lovforslag.

Derfor spørger jeg hr. Jens Vibjerg: Lægger det ikke nogle bånd på de videre finanslovforhandlinger, når man gør de her ting? Og er det i hvert fald ikke korrekt, at Venstre sådan set ikke bedre end andre kan vide på nuværende tidspunkt, hvordan finanslovforhandlingerne ender, og at man derfor ikke ved, om det er den rigtige medicin på rette sted - medmindre man samtidig har udsat sine skattelettelser?

Ordføreren.

Nu har regeringen jo også gennem en periode forhandlet i forhold til arbejdskraft, og det ved hr. Morten Østergaard jo ganske udmærket. De forhandlinger er jo ikke tilendebragt endnu. Der er nogle partier, der ikke har villet være med til at skaffe den arbejdskraft, der skal til, som er nødvendig, og som vi alle kan se er nødvendig uanset de her krusninger, der er i forhold til økonomien. Så der har vi jo stadig væk en dagsorden, vi skal have løftet.

Hr. Thomas Adelskov for en kort bemærkning, værsgo.

Ja tak. Nu udvidede hr. Jens Vibjerg jo debatten ved at referere til de forhandlinger, der har kørt om at skabe noget mere arbejdskraft. Når nu hr. Jens Vibjerg har et så indgående kendskab til det, skal jeg spørge ham, om han kan bekræfte, at under de forhandlinger, der har kørt, har Socialdemokraterne fremlagt en stribe forslag, som regeringen ikke tidligere selv har haft på bordet, til, hvordan man kan skabe noget mere arbejdskraft. Det er derfor noget værre sludder at stå her og påstå, at de partier, der har været til forhandling, ikke har villet være med til at skaffe arbejdskraft.

Det, man så til gengæld kan sige meget bastant, er, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at forringe dagpengene for at skaffe mere arbejdskraft.

Ordføreren.

De forslag, som Socialdemokraterne har præsenteret, er jo gået i den forkerte retning. De vil simpelt hen mindske udbuddet af arbejdskraft. Og det er jo lige det modsatte, vi har brug for.

Hr. Thomas Adelskov, den sidste korte bemærkning.

For den kollektive forståelses skyld vil jeg spørge: Kan Jens Vibjerg ikke forklare, hvordan det mindsker udbuddet …

Hr. Jens Vibjerg.

Undskyld, ja, hr. Jens Vibjerg.

Kan hr. Jens Vibjerg ikke forklare os alle sammen, hvordan det mindsker udbuddet af arbejdskraft at få syge mennesker hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, i stedet for at de går på sygedagpenge og måske ender på førtidspension eller i fleksjob? Kan hr. Jens Vibjerg ikke forklare, hvordan det mindsker udbuddet af arbejdskraft at stoppe lukkedage i daginstitutioner, sådan at man kan være på arbejde, i stedet for at gå hjemme og passe børn? Det er bare to af de forslag, vi har fremlagt.

Ordføreren.

I forhold til lukkedage vil jeg sige, at det forslag vil trække arbejdskraft ud, det er der ingen tvivl om, for jo flere lukkedage man afskaffer - nu har regeringen rent faktisk afskaffet de der løsrevne lukkedage, det er aftalt - jo mere personale skal der til de ekstra dage i daginstitutionerne. Så det virker den forkerte vej.

I forhold til sygefravær har regeringen jo altså gang i planer, der skal sikre alt det, der er at hente på den front. Og det, Socialdemokraterne har præsenteret, er i hvert fald så luftigt, at der overhovedet ikke kan sættes nogen som helst mennesker, arbejdskraft, i forbindelse med de forslag.

Så har Socialdemokraterne jo stillet andre forslag, som vil give et markant træk væk fra arbejdsmarkedet i arbejdskraften.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Jens Vibjerg.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen som ordfører.

Tak for det.

I maj 2008 kom regeringen med en økonomisk redegørelse, med hvilken den ville genindføre den her særlige pensionsopsparing, kaldet SP. Dette holdt den fast i så sent som i august, hvor regeringen stadig væk mente, at frygten for en overophedning af økonomien fortsat var meget stor. For ikke at tage for mange penge ud af borgernes lommer lovede den samtidig skattelettelser. På den måde mente regeringen, at den både tog hensyn til den økonomiske vækst, og at den også tog hensyn til sine løfter med hensyn til skattelettelser til borgerne.

Regeringen gjorde jo her en ret fatal fejl. Hvis vi skal prøve at sammenligne det med trafikken, hvor finansministeren burde træde på bremsen, ja, der trådte han på speederen, selv om alle rendte ud foran ham med diverse advarselsskilte og prøvede at få ham på rette vej. Samme regering ønsker også at pille ved dagpengene lige netop i en tid, hvor ledigheden stiger. Jeg ved ikke, hvor regeringen vil hen med den her slingrekurs, men det er i hvert fald ikke til at få øje på for os andre trafikanter.

Mange mente, at afmatningen var begyndt, og økonomer og flere partier inklusive Socialdemokraterne foreslog en fortsættelse af suspensionen - men ikke regeringen. Lige når man er kommet tilbage på ret kurs igen, så fjerner man alligevel ordningen, og ifølge finansministeren er det på grund af den internationale krise for at undgå, at forbrugerne igen skal bruge nogle penge og vil gå helt i sort. Hvis regeringen derimod vil landet dets bedste, kunne den jo følge de signaler, som kommer fra omverdenen, og som Socialdemokratiet foreslog til åbningsdebatten, nemlig: annullere SP-ordningen, droppe skattelettelserne og fremrykke de offentlige investeringer.

Socialdemokratiet synes, at det er vigtigt at spare op til sin pension, og her har SP'en vist sig at være en rigtig god ordning. Samtidig er SP-ordningen et godt håndtag, man kan dreje på, hvis der er brug for nogle ændringer over for økonomien.

Det kan ikke komme som en overraskelse, heller ikke for regeringen, at vi er inde i en svær tid i dansk økonomi, en tid, hvor vi skal tænke os godt om, og hvor vi er nødt til at lægge store, ideologiske planer på hylden såsom de borgerliges skattelettelser. Vi skal sørge for at bevare købelysten for den almindelige dansker, altså sørge for, at de stadig væk har penge mellem hænderne.

Dette vil vi gøre ved ikke at genindføre SP-ordningen nu. Vi skal bruge nogle penge inklusive de skattelettelser, som VK-regeringen har lovet til næste år, og sørge for at investere i et godt samfund. Jeg er helt sikker på, at om lidt vil man sikkert kritisere mig for at annullere de her skattelettelser, men det vil vi jo netop gøre for at holde gang i beskæftigelsen i en tid, hvor vi alle ved, at ordrebøgerne er ved at være tomme, ledigheden stiger eller vil i hvert fald snart stige, og man kan mærke afmatningen ude blandt befolkningen - uanset hvor vi kommer, kan vi mærke, at arbejdspladser er på vej væk.

Der skal investeres i bedre offentlige arbejdspladser, som giver en bedre service over for borgerne. Der skal investeres i de offentlige bygninger, i skoler, sygehuse, plejehjem og alt det, som efterhånden trænger til en kærlig hånd. På den måde kan vi gøre landet mere rigt. Vi kan skabe flere arbejdspladser, vi kan igen ændre den økonomiske udvikling. Dette er Socialdemokratiets plan, en plan, som regeringen åbenbart ikke har forstået. Derfor går Socialdemokratiet også ind for forslaget om at forlænge suspensionen af SP-ordningen yderligere et år.

Ja tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Leif Lahn Jensen. Næste ordfører er hr. Bent Bøgsted.

Så står vi her endnu en gang og skal se på SP-ordningen. Der skal laves en suspension af SP-ordningen for 2009, og hvorfor skal der nu det? Jamen det skal der ganske enkelt, fordi regeringen ikke havde flertal for at genindføre den i 2009, og så var man selvfølgelig nødt til at komme til en løsning. Og derfor indgik vi også den aftale med regeringen, at ordningen skulle suspenderes for 2009. Jeg havde allerhelst set, at den blev fjernet helt; jeg har været imod SP-ordningen lige fra starten af, da den blev indført i sin tid. Og jeg har arbejdet for at få den helt væk, og det vil jeg fortsat gøre.

Jeg synes også i den her forbindelse, at man her i løbet af foråret - inden vi kommer i samme situation næste år - skulle se at få en afklaring af, hvad der skal ske med SP-ordningen for 2010, så vi ikke kommer til at stå i samme situation som i år, hvor det er sådan lige i sidste øjeblik, at den så bliver suspenderet. Men Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig forslaget, og så ser vi frem til, at vi kan finde en løsning, inden vi kommer i samme situation for 2010.

Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Dansk Folkeparti sagde i august: Vi deler ikke regeringens frygt for overophedning, tværtimod frygter vi, at dansk økonomi er ved at gå i stå, og at der igen kan blive brug for at sætte hjulene i gang. Hvordan vil Dansk Folkeparti gøre det?

Ordføreren.

Jamen nu forholder jeg mig til SP-ordningen her, og det, det drejer sig om, er, at vi skal have suspenderet SP-ordningen. Jeg synes, at hr. Leif Lahn Jensen skal tage den anden diskussion på et andet tidspunkt med måske finansordførerne, når der kommer en debat vedrørende det. Altså, jeg har ikke betragtet SP-ordningen som en del af det, for jeg har altid været imod SP-ordningen. Jeg har kæmpet for, at den skulle væk lige fra starten af, da jeg kom ind i Folketinget, og det vil jeg fortsætte med at gøre. Så jeg holder mig helt klart til, hvad mine synspunkter er på SP-ordningen.

Der er ikke ønsker om flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bent Bøgsted. Og den næste ordfører er hr. Karsten Hønge.

SF støtter naturligvis suspensionen af Den Særlige Pensionsopsparing. Det er jo godt, at regeringen til sidst, efter mange omveje og udflugter, er endt på det samme synspunkt.

Forslaget om den her tvungne opsparing kom jo på det dårligst tænkelige tidspunkt, nu hvor vi står over for en afmatning af økonomien. Og den måde, som SP-ordningen er skruet sammen på, betyder også, at den ville ramme socialt skævt, men det er jo et af regeringens varemærker.

Gennem et stykke tid har forskellige repræsentanter for regeringen argumenteret for nødvendigheden af den her tvungne opsparing. Argumenterne må man mildest talt sige har flyttet sig en del, og dagens holdningsmæssige elevatorfører for regeringens synspunkter, hr. Jens Vibjerg, har jo så heldigvis valgt at stå af på samme etage som vi andre.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, så den næste ordfører er hr. Morten Østergaard.

Det Radikale Venstre står vagt om en ansvarlig økonomisk politik, og derfor har vi jo også gennem flere år efterlyst reformer for skat og for arbejdsmarkedet, som kunne være med til at sikre en ansvarlig økonomisk politik, også på længere sigt. Havde man gennemført nogle af de reformer, havde dansk økonomi været i en bedre form i dag, end den er i nu, hvor reformerne først er i gang med at blive forhandlet og en skattereform først skal forhandles til foråret.

Så er det klart, at man er nødt til at kigge på den aktuelle økonomiske situation og på finanseffekten for at finde ud af, om den førte økonomiske politik er ansvarlig. Og der må vi jo sige, at det er et noget pudsigt forløb, den her SP-diskussion har haft. Først stod regeringen fast, da den fremlagde finansloven, og insisterede på, at den, selv om vi alle var enige om, at vi var i en situation, der havde karakter af overophedning, nu ville gennemføre sine skattelettelser, men at det til gengæld af hensyn til den økonomiske situation var helt nødvendigt, at man dæmpede forbruget ved at genindføre SP'en. Man gav altså med den ene hånd og tog med den anden af hensyn til den økonomiske situation.

Vores svar var jo det logiske, at i stedet for at lave den lille øvelse var det måske klogere at udsætte sine skattelettelser og så til gengæld undlade at genindføre SP'en. Og derfor har vi heller ikke noget særskilt ønske om, at den her særlige pensionsopsparing skal genindføres. Det, vi til gengæld har et ønske om, er, at der er en ansvarlig økonomisk politik, og at den samlede linje og den samlede effekt af finansloven ikke bliver ændret.

Derfor var det jo noget overraskende, at finansministeren - muligvis mere inspireret af de politiske vinde end af de økonomiske vinde - besluttede sig for at lave et kasseeftersyn i efterårsferien, som godt nok ikke indbefattede, så vidt vi kunne forstå, nye konjunkturberegninger, men som alligevel førte til, at man nu mente, at man helt ensidigt skulle droppe det konjunkturreguleringsinstrument, som Den Særlige Pensionsopsparing er. Det kunne man altså lægge til side, uden at det havde en effekt, på trods af at det netop var det instrument, der - baseret på de samme konjunkturberegninger - var helt afgørende i august.

Det er jo altså en særlig situation, og det gør, at vi står her i lidt af et dilemma, for vores ønske er altså ikke nødvendigvis at genindføre SP'en. Vores ønske er, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik, at den finanslov, der bliver vedtaget, og som vi fra starten har indikeret at vi sådan set er villige til at lave en samlet aftale om, er ansvarlig, og at finanseffekten ikke bidrager til, at vi skaber yderligere overophedning i det danske samfund.

Der er det altså, at finansministeren meget rigtigt ved fremlæggelsen af finanslovforslaget sagde, at det, der bremser dansk økonomi - det, der er vækstbremsen, tror jeg ordet var - er mangel på arbejdskraft. Og så vidt vi ved, er der altså ikke kommet markant meget mere arbejdskraft i dag, end der var i august. Vi forhandler om det, og forhåbentlig kan vi få lavet nogle reformer, der kan tilføre mere arbejdskraft, men det ved vi jo ikke i skrivende stund, og derfor er det jo, at vi altså må stille det krav, for at vi kan støtte det her lovforslag, at regeringen godtgør, at vi ikke køber katten i sækken. For hvis det bare står til troende, kan man jo lave en finanslovaftale med andre partier, der ikke deler vores ønske om en ansvarlig økonomisk politik. Så kan man lave en finanslovaftale med dem, som hælder benzin på et bål, der i forvejen er overophedet, og så har vi været med til at undlade at genindføre SP'en og dermed også bidrage til en uansvarlig økonomisk politik.

Så jeg vil sige, at vi fra radikal side ikke har noget specielt ønske om at genindføre SP'en, men vi har til gengæld et udtalt ønske om, at der bliver ført en ansvarlig økonomisk politik i Danmark, og at vi skærmer mod virkningerne af den internationale finanskrise. Derfor må vi redegøre for vores stilling til det her forslag, når vi kommer længere hen i forløbet. Det skal jo vedtages inden for 1 uge, og vi har ikke noget ønske om, at der skal sendes to skattekort ud, så vi er villige til at indgå i den her lidt opspeedede proces.

Men vi er nødt til at have nogle klare garantier, skriftligt eller mundtligt, fra regeringen om, at det her ikke betyder, at vi så kommer til at stå med en finanslov, der er meget mere ekspansiv, og en finanseffekt, der er større end det, der oprindelig var lagt op til, for så er det jo ikke ansvarligt. Der er ikke nogen ny konjunktursituation, og der er ikke nogen ny konjunkturberegning, og derfor er der stadig væk behov for at føre en afbalanceret økonomisk politik.

Hvis man gennemfører regeringens finanslovforslag, som det lå, uden at genindføre SP'en, og hvis man altså ikke gør andre foranstaltninger, har man jo ud fra sine egne ord og sine egne forudsætninger ikke gennemført en afbalanceret politik, og derfor er vi nødt til at sikre os, at regeringen agter at holde fast i, at den samlede finanseffekt ikke må være større, end den var i det finanslovforslag, der lå i august, også selv om man dropper at genindføre SP'en.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Vi kan jo godt have en lang, fin, floromvunden debat om, hvorfor det nu er, at regeringen kommer med det her lovforslag, men den korte version er jo, at regeringen ikke havde flertal for et finanslovforslag, hvor man genindførte Den Særlige Pensionsopsparing, og det er nu engang sådan, at hvis regeringen skal have gennemført sin politik, bliver den nødt til at have et flertal for den.

Men det, der jo står tilbage, er, at vi har en situation, hvor en masse pensionister ikke har penge nok, og hvor vi er nødt til at finde ud af, hvad vi gør for at sikre, at vi har en god folkepension. Med de mange, der i dag har arbejdsmarkedspensioner, vil skellet blive tydeligere og tydeligere til de flere hundrede tusinde, der kun har folkepensionen, som stort set ikke bliver reguleret. Man har satsreguleringen, men den bliver udhulet år for år, fordi alle partier undtagen Enhedslisten trækker 0,3 pct. fra til deres egen lille sukkerskål, så de kan sidde og uddele penge til gode projekter. Folkepensionister og andre oplever altså, at de sakker længere og længere bagud.

Helt konkret har vi i år med de stærkt stigende fødevarepriser oplevet, at mange virkelig har fået problemer med, at de ikke har penge nok til mad. Derfor er der altså, selv om vi vedtager det her lovforslag, behov for, at vi ser på, hvordan vi kommer i gang med at få hævet folkepensionen, så vi får en pension i Danmark, der er høj nok til, at man kan leve af den, og behov for, at vi går ind og ser på, hvordan vi sikrer penge her og nu, så pensionisterne har råd til at købe mad, også med de stigende fødevarepriser og med de stigende madpriser ude i kommunerne som følge af den økonomiske spændetrøje, som regeringen og Dansk Folkeparti har lagt kommunerne i.

Tak til fru Line Barfod. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, og så er det hr. Villum Christensen.

Liberal Alliance er glad for at kunne konstatere, at rigtig mange - også regeringen - nu kan indse, at tiden ikke er inde til tvungen opsparing i dansk økonomi. Familien Danmark skruer ned på stort set alle fronter i disse dage. Det er i øvrigt ikke god medicin hele tiden at gribe ind i økonomien. Hvis man absolut skal gribe ind i økonomien, skal det i langt højere grad være for at afvikle de mange indgreb, vi har spundet virksomheder og forbrugere ind i. Det, vi har brug for nu, er primært at udvide arbejdsstyrken, som det jo også har været fremme, især igennem reformer af skat og arbejdsmarked, og her handler det faktisk også om at afvikle, nemlig at afvikle top- og mellemskat - det giver beskæftigelse. At afvikle efterlønnen giver rigtig meget beskæftigelse.

I de seneste dage har man jo kunnet høre i arbejdsmarkedsdiskussionerne, hvordan regeringen er gået efter de ledige med dagpengeperioden. Socialdemokraterne er gået efter de syge. Liberal Alliance vil gerne gå efter de raske og rørige, når det handler om at få flere i beskæftigelse. Det er jo efterlønsområdet, der virkelig batter. Ét ligger dog fast set fra vores side: Jo mindre vi regulerer, desto større tjeneste gør vi sådan set den økonomiske udvikling og væksten i vores samfund. Og skulle det komme til en permanent afskaffelse af SP, ville vi bestemt hilse det velkommen. Tvungen opsparing er og bliver et forældet virkemiddel i en globaliseret økonomi.

En kort bemærkning fra hr. Thomas Adelskov.

Det er en reaktion på det, ordføreren sagde om, at Socialdemokraterne går efter de syge. Skal jeg forstå det på den måde, at hvis man sætter ind med en ordentlig lægebehandling og med et tilbud til de syge om, at de kan komme hurtigere igennem behandlingssystemet, og de får de rigtige tilbud, så vil Liberal Alliance være imod det?

Ordføreren.

Til hr. Adelskov kan jeg sige, at det selvfølgelig altid vil være opgaven at få de syge så hurtigt som muligt ud på arbejdsmarkedet igen, hvis man kan finde en rest erhvervsevne - og det ved jeg også ude fra jobcentrene og de steder, hvor tingene fungerer. Man kan jo over det ganske land se, hvordan der er meget store og vanskelige udfordringer i at finde den balance. Det er jeg ret sikker på man ude i kommunerne gør rigtig meget for.

Som det også er blevet sagt tidligere i dag, er det jo sådan lidt uklart, hvor mange mennesker det drejer sig om. Hvor meget giver det at gøre det her frem for at gå ind og kigge på efterlønnen og de ting, som jeg nævnte, der virkelig tæller noget? Så mener man det alvorligt med at skaffe flere i arbejde, kan det jo ikke hjælpe noget, at man bare kommer og siger, at vi skal kigge lidt på de syge. Det er ikke sikkert, at de er så syge endda.

Hr. Adelskov.

Jamen så vil jeg godt rette en misforståelse for ordføreren. Socialdemokraterne mener ikke, at man skal kigge på de syge. Socialdemokraterne mener, man skal sætte ind med nogle tilbud, der gør, at de syge rent faktisk kan blive raske.

En del af det forløb kan efter vores opfattelse sagtens være, at man, hvis man har mulighed for det, er på sin arbejdsplads og bliver arbejdspladsfastholdt i perioden. Vi har i øvrigt mange videnskabelige undersøgelser, der viser, at risikoen for, at man ender som langvarigt syg og måske endda ender på førtidspension og i fleksjob, bliver mindre. Dermed burde det jo også være med til at nå den målsætning om at have flere i arbejdsstyrken i stedet for på passiv forsørgelse.

Jeg skal bare forstå, om man ikke i Liberal Alliance er enige i, at det er en katastrofe, at vi hver eneste dag i det danske samfund har 150.000 mennesker, der er sygemeldt, og om man ikke er enige i, at vi bør gøre noget ved det ved at sætte ind for at forbedre arbejdsmiljøet og sørge for, at folk kommer hurtigere igennem vores behandlingssystem.

Ordføreren.

Som formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Slagelse Kommune kan jeg sige, at der bliver gjort fantastisk meget, som jeg også nævnte før, for at sikre sig, at vi får så mange ud på arbejdsmarkedet som overhovedet muligt, så folk ikke unødigt går rundt i de her forsørgelsessystemer.

Og du har fuldstændig ret i, at jo længere tid man er der, jo sværere er det. Det er helt åbenlyst for mig, at man skal spille på alle de tangenter, man overhovedet kan. Men at fremføre, at der ikke rigtig bliver gjort noget i dag, og at vi sagtens kan gøre meget mere, er det, jeg sætter et lille spørgsmålstegn ved.

Tiltaleformen er stadig hr. og fru, i det her tilfælde hr. Og det er hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Det, der fik mig til at reagere, var igen det, som hr. Thomas Adelskov sagde om sygefraværet. Ordføreren får det her til at lyde, som om det kun drejer sig om kroner og øre, så hvorfor gå efter de syge? Der er ikke nogen idé i at få en masse på arbejde.

Jeg vil godt lige sige, at når vi taler om de syge og sygefravær, er der altså også mennesker bagved, som har det bedst, hvis de er på arbejde. Det synes jeg også vi skal huske på. Jeg har en fornemmelse af, at vi måske ikke helt deler den samme holdning på det område.

Men jeg vil sige noget om det, der så er vigtigt for at få de syge på arbejde, nemlig forebyggelsen. Går Liberal Alliance ind for forebyggelse på arbejdspladser, og især de offentlige arbejdspladser, der har det største problem?

Ordføreren.

Det må i alle sammenhænge være en pligt for politikere først at undersøge muligheden for forebyggelse, før man går hen og reparerer på problemerne. Og det ved jeg også at man gør i kommunerne. Man må gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at forhindre, at vi kommer ud i en situation med passiv forsørgelse.

Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Ja, man gør alt, hvad man kan derude, og det ved ordføreren også udmærket godt, da ordføreren har sagt, at ordføreren er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Slagelse Kommune. Men det, vi andre også godt ved, er, at de gør alt det, de kan, men rent faktisk har de ikke penge nok ude i kommunerne til at gøre alt det, de gerne vil, og derfor bliver der skåret ned på bl.a. sådan nogle ting som det her.

Mener ordføreren, og mener Liberal Alliance, at kommunerne har penge nok til det her?

Ordføreren.

Som jeg oplever det, er det ikke et pengespørgsmål. Det her er det meget vanskelige spørgsmål om, hvor tæt man skal gå på borgerne, når de er i en vanskelig situation, og presse de allersidste ud på arbejdsmarkedet. Vi har en ledighed på 1,6 pct., og det er jo indlysende for enhver, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at få hevet de sidste med ud på arbejdsmarkedet. Og jeg skal hilse og sige, at der er rigtig mange syge mennesker, som måske unødigt bliver hevet ud til alverdens arbejdsprøvninger og udsigtsløse beskæftigelsesprojekter, måske ½ år inden de går på efterløn, for at kunne fylde de arbejdsmarkedshuller ud, som der nu er.

Nu blev det nævnt, at perspektivet kun var økonomi. Det er det bestemt ikke for Liberal Alliance. Vi er fuldt optagede af, at det skal foregå på en ordentlig måde, og at man også skal have lov til at være syg, hvis jeg må sige det på den måde, i kongeriget Danmark. Men det, jeg anholder, er, at jeg ikke tror, at der er en kæmpe horde af mennesker, som vi kan trække ud på arbejdsmarkedet ved at finde på en række yderligere finurligheder ud over alt det, man i øvrigt gør i dag.

Tak til hr. Villum Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det beskæftigelsesministeren.

Danmark er ikke i økonomisk krise. Vi har en rekordlav ledighed og en rekordhøj beskæftigelse efter flere års højkonjunktur; vi har faktisk igennem nogen tid haft den udfordring, at lønninger og priser er steget for kraftigt, at konkurrenceevnen er blevet forværret, og at inflationen er synligt højere end i euroområdet.

Den finansielle krise er en alvorlig udfordring, og vi kan se, at vækstudsigterne for den globale økonomi er sat meget ned; navnlig er usikkerheden om det videre forløb stor.

Den finansielle krise skaber også usikkerhed om det videre konjunkturforløb i Danmark. Vi har allerede i finanslovforslaget forudsat beskeden vækst, og nu kan skønnet for væksten blive lavere end det, vi ventede i august. Vi kan ligeledes konstatere, at aktiekurserne og husholdningernes formuer er faldet væsentligt, og den usikkerhed om fremtiden, som har præget danske husholdninger siden årsskiftet, er ikke blevet mindre. Derfor er det realistisk at regne med, at den øgede opsparing, som SP-bidraget er udtryk for, kommer af sig selv, simpelt hen fordi husholdningerne er blevet mere tilbageholdende i deres forbrugsbeslutninger.

Suspensionen af SP-bidraget i 2009 er sammen med gennemførelsen af de planlagte skattelettelser et signal til danskerne om, at man kan tro på fremtiden.

Når vi nu forlænger suspensionen af SP-indbetalinger, er det jo også klart, at kravene til den økonomiske politik ikke bliver mindre. Vi skal fastholde disciplin i finanspolitikken, så inflationen og lønstigningerne i Danmark kommer ned på linje med euroområdet. Det bidrager til at få renten ned - til gavn for boligmarkedet.

Forhandlingerne om arbejdsmarkedsreformer kan give et bidrag til et større arbejdsudbud, et lavere inflationspres og en bedre konkurrenceevne. Det kan også understøtte, at renten kommer ned igen, og at Danmark kan få gavn af yderligere rentesænkninger fra ECB's side.

Strukturreformer, der sænker den strukturelle ledighed, er nødvendige for at mindske den opgang i ledigheden, der nu kan være udsigt til, og for at sikre finansiering af det danske velfærdssystem på længere sigt. Derfor finder regeringen, at det er betimeligt at forlænge suspensionen for 2009.

Som det fremgår af lovforslaget, er en hurtig behandling af lovforslaget yderst nødvendig af hensyn til SKAT's udsendelse af forskudsopgørelser for 2009. Det sker primo november, og derfor er det vigtigt, at lovgrundlaget herfor er på plads.

Men jeg takker for den store tilslutning til forslaget.

Tak. Der er lige et par enkelte korte bemærkninger, og den første er fra hr. Morten Østergaard, værsgo.

På epn.dk den 26. august sagde finansministeren:

Vi står vagt om skattenedsættelserne fra vores skattepakke. Men vi genindfører Den Særlige Pensionsopsparing, som kan virke dæmpende på forbruget. Den samlede effekt viser en afbalanceret økonomisk politik og fortsætter den stil, som regeringen har kørt.

Var der noget i det kasseeftersyn, der foregik i efterårsferien, som førte til, at man så lavede en aftale om at droppe genindførelsen af SP-ordningen, der indikerede, at der ikke var behov for at dæmpe forbruget? For så vidt som vi kan læse ud af det, er der jo ikke lavet nye konjunkturberegninger. Tværtimod fremgår det, at der fortsat er behov for at sikre, at der ikke bliver en lønspiral, som fører til stigende inflation osv., og derfor må man jo sige, at det her forslag isoleret set - medmindre beskæftigelsesministeren kan indikere noget andet - formentlig vil hælde benzin på bålet.

Værsgo at svare.

Som jeg sagde i min tale, er det realistisk at regne med, at den øgede opsparing, som SP-forslaget er udtryk for, kommer af sig selv, simpelt hen fordi husholdningerne er blevet mere tilbageholdende i deres forbrugsbeslutninger, og det er derfor, regeringen finder det forsvarligt at fortsætte suspensionen.

Værsgo til hr. Morten Østergaard for den anden og sidste korte bemærkning.

Jo, men pointen er jo bare, at Finansministeriet i forbindelse med det der såkaldte kasseeftersyn selv skriver, f.eks. på side 4:

»Det særlige danske udgangspunkt betyder, at finanspolitikken ikke på forhånd skal planlægges mere ekspansivt end det, der er lagt op til i finanslovforslaget, som samlet skønnes at forøge aktiviteten med 0,2 pct. af BNP«.

Så er det bare, jeg spørger: Indestår regeringen for det? For isoleret set må det her jo påvirke finanseffekten.

Værsgo at svare.

Jamen naturligvis indestår regeringen for at føre en ansvarlig økonomisk politik. Vi kan jo bare se, at den usikkerhed, der er i Danmark i dag på grund af den finansielle krise i verden, gør, at den stramning, som SP-forslaget var udtryk for, sandsynligvis kommer af sig selv på anden vis, fordi husholdningerne begynder at spare mere.

Der er endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Finansministeren sagde til Dagbladet Børsen den 21. januar følgende: Vi ser ikke noget konjunkturmæssigt grundlag for igen at suspendere SP-ordningen. Vi ser et behov for at stå vagt om skattelettelserne, vi har givet, og udgangspunktet er, at SP-ordningen er der. Det fremgår af lovgivningen, og det er omkring det grundvilkår, vi har tilrettelagt den økonomiske politik, som bl.a. betyder, at vi gennemfører skattelettelserne. Og det er omkring det vilkår, at vi har tilrettelagt den økonomiske vækst, siger ministeren. Da regeringen nu foreslår en suspension af SP, så må grundvilkårene jo være væk. Vil det så sige, at regeringen så hermed også annullerer skattelettelserne?

Værsgo at svare.

Nej, men jeg vil gerne spørge: Stemmer Socialdemokratiet ikke for lovforslaget?

Værsgo til anden og sidste korte bemærkning fra hr. Leif Lahn Jensen.

Det, jeg er ude på at fortælle om, er bare den her slingrekurs, som regeringen er inde på, hvor regeringen ikke ved, hvad den vil. Først vil regeringen SP, så vil regeringen ikke SP, og så vil den både det ene og det andet. Det ser ud til, at ministeren og regeringen ikke er klar over, hvad de vil. Hvor er det, at regeringen vil hen?

Værsgo at svare.

Jeg synes, det er en meget mærkelig diskussion, fordi både regeringen og Socialdemokratiet stemmer for det lovforslag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.