Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 11. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (L 36), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

 

 

Spørgsmål nr. 8:

”Ministeren bedes oplyse, om regeringen har sendt lovforslaget til EU-kommissionen til udtalelse om, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning, og hvis ikke, vil regeringen så gøre det?”

 

 

Endeligt svar:

Regeringen har ikke sendt lovforslaget til EU-kommissionen med henblik på Kommissionens vurdering af lovforslagets overensstemmelse med EU-retten. Regeringen har heller ikke planer om at anmode om en sådan vurdering.

 

Et medlem af Europaparlamentet har spurgt EU-kommissionen om den danske løsnings overensstemmelse med EU-retten. Hertil har Kommissionen i begyndelsen af oktober svaret, at det er op til medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at vurdere konsekvenserne for det nationale arbejdsmarked efter Laval-afgørelsen samt at foretage en vurdering af, om der er behov for nationale tilpasninger.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen