Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 11. november 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (L 36), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Spørgsmål nr. 11:
â€Ministeren bedes uddybende definere, hvad der ligger i â€kollektive overenskomster, der indgÃ¥s af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og som gælder pÃ¥ hele det danske omrÃ¥deâ€? Falder f.eks. alle LO-forbunds landsoverenskomster inden for denne definition?â€
Endeligt svar:
Af udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8, 2. afsnit fremgår, at hvis der ikke findes en ordning med almengyldige overenskomster eller voldgiftskendelser, kan en medlemsstat bl.a. beslutte at lægge de kollektive aftaler til grund, som indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på nationalt plan, og som gælder på hele det nationale område.
Der er i bemærkningerne til lovforslaget en række præciseringer omkring disse krav. Disse præciseringer er fastlagt i udredningsarbejdet og dermed i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Som det også er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, vil det være Arbejdsretten, som i konkrete tilfælde kan tage stilling til, om der er tale om overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og som gælder på hele det danske område. Jeg vil derfor overlade det til Arbejdsretten i givet fald at vurdere konkrete sager.
Venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen