Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 3. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere. (Gennemførelse af anbefalingen fra udredningsarbejdet om Laval-afgørelsen og forlængelse af revisionsfrist).

Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 22.10.2008. 1. behandling 31.10.2008. Betænkning 03.12.2008. 2. behandling 09.12.2008. Tillægsbetænkning 17.12.2008).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Fru Line Barfod ønsker ordet og får det.

Lovforslaget handler om at indføre forskelsbehandling på det danske arbejdsmarked og indføre ret til eller rettere pligt til A- og B-overenskomster, hvor fagbevægelsen ikke som hidtil har ret til at kræve, at der er lige vilkår. Vi mener, at det er afgørende, at fagbevægelsen fortsat har mulighed for at kræve lige vilkår. Vi synes, at det er fint, at folk kan komme hertil fra andre lande for at arbejde, men det skal være på lige vilkår. Det er fuldstændig afgørende for, at vi ikke kommer ud for social dumping, at vi ikke kommer ud for, at løn- og arbejdsvilkår forringes.

Vi har derfor stillet et ændringsforslag, der går ud på, at man fjerner den del af forslaget, der siger, at fagbevægelsen ikke må konflikte mod udenlandske arbejdsgivere for at opnå samme vilkår. Vi håber meget, at de partier, der normalt støtter fagbevægelsen og går ind for, at fagbevægelsen skal have ret til at konflikte, også vil støtte vores ændringsforslag om, at man fuldt ud skal have samme ret til at konflikte mod udenlandske arbejdsgivere som mod danske arbejdsgivere.

Jeg vil gerne henvise til det svar på spørgsmål 29, som vi lige har fået fra beskæftigelsesministeren. Vi havde spurgt til, om ministeren i overensstemmelse med det lovforslag, som ministeren har fremsat, kan garantere, at en fagbevægelse ikke kan få bod eller erstatning, hvis den foretager en konflikt mod en udenlandsk arbejdsgiver. Ministerens svar er, at han ikke kan garantere, at de ikke får en bod eller erstatning alligevel, fordi det er lagt ind som en forudsætning i lovforslaget, at fagbevægelsen ikke gør noget, der går imod EU-retten. Men man kan altså ikke sige præcis, hvad det er, der ville være imod EU-retten. Vi mener derfor, at vi skal fjerne den indskrænkning, der her bliver lagt op til.

Så er det hr. Thomas Adelskov.

Jeg har et spørgsmål til Enhedslisten, for det undrer mig, at Enhedslisten vælger at stemme imod, når vi har haft en høring i Folketinget, og når den samlede fagbevægelse, inklusive nogle af de mest EU-kritiske faglige organisationer fra Københavnsområdet, har siddet herinde til en høring, som vi har bedt dem om at komme ind til, og når alle de eksperter, som vi havde bedt om at komme ind, anbefalede os at støtte dette lovforslag for at sikre, at der fremover også kan rejses konflikt og konfliktes mod udenlandske virksomheder. Det er mig en gåde, at man har så meget imod EU-systemet, at man ikke vil være med til at sikre fagbevægelsen konfliktretten mod udenlandske virksomheder.

Fru Line Barfod.

Det her spørgsmål handler overhovedet ikke om, hvorvidt man er for eller imod EU. Det handler om, hvorvidt vi skal indskrænke fagbevægelsens ret til at konflikte, hvorvidt vi skal opgive kravet om, at udenlandske arbejdere skal være her på lige vilkår, og om, hvorvidt vi vil åbne for, at der er en ret til at udbytte mennesker, der kommer hertil fra andre lande.

Jeg er godt klar over, at fagbevægelsen har sagt ja til det her. Vi har jo så også fået forklaringen på høringen, nemlig at det er for at undgå at betale erstatning. Men vi har i Enhedslisten den holdning, at vi mener, at det er meget, meget kortsigtet at gå ind og sige, at det er vigtigere at sikre sig imod at betale erstatning end at sikre kampen for lige vilkår. Vi mener, at det er afgørende for, at vi kan opretholde de løn- og arbejdsvilkår, som det er taget fagbevægelsen over 100 år at tilkæmpe sig her i landet, at vi så også har mulighed for at konflikte mod udenlandske arbejdsgivere, at vi har muligheden for at sige, at folk skal være her på lige vilkår.

Hr. Thomas Adelskov for en kort bemærkning.

Nu synes jeg, at man må holde op. Altså spørgsmålet om, hvorvidt det her lovforslag også sikrer, at fagbevægelsen ikke kunne blive mødt med et erstatningskrav, kom jo bag på os alle sammen ved høringen. Det har jo aldrig spillet en rolle for fagbevægelsen.

Nej, det, der er tilfældet, er jo, at Lavaldommen mod Sverige har sat et alvorligt spørgsmålstegn ved, om der i dag er tilstrækkelig adgang til at lave konflikt og rejse overenskomstkrav over for udenlandske virksomheder. Det er den retstilstand, vi står med. Det her lovforslag sikrer, at der fortsat vil være ret til at rejse overenskomstkrav og konflikte mod udenlandske virksomheder. Det er det, Enhedslisten i dag ikke vil være med til at sikre dansk fagbevægelse. Det er hovedproblemet, og det er derfor, at Enhedslisten har en rigtig dårlig sag.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Det, lovforslaget gør, er, at det cementerer de domme, der har været. Danmark lægger sig fladt ned og siger, at vi fortolker dommene så vidt, som man overhovedet kan, så de bliver så indgribende som muligt. Vi siger, at der fremover skal være A- og B-overenskomster på det danske arbejdsmarked, og at fagbevægelsen ikke har samme ret til at konflikte mod udenlandske arbejdsgivere som mod danske arbejdsgivere. Vores ændringsforslag, som vi debatterer nu, går ud på, at der skal være samme ret til at konflikte mod udenlandske arbejdsgivere som mod danske arbejdsgivere for at sikre, at vi kan opretholde lige vilkår.

Så har vi valgt at sige, at vi skal arbejde for en europæisk løsning. Det er det, som dansk LO siger, det er det, som svensk LO siger, og det er det, som man arbejder for fra irsk side. Jeg håber, at det lykkes at få et flertal i det danske Folketing for, at også Danmark skal arbejde for, at vi skal have en løsning på europæisk plan. Det er det eneste, der kan sikre konfliktretten på den lange bane.

Jeg vil sige til hr. Thomas Adelskov, at der ikke er flere korte bemærkninger, men så kan man gå op som ordfører i ordførerrækken. Den mulighed eksisterer, hvis man vil det?

O.k. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører.

Jeg synes helt ærligt, at Enhedslistens forslag og øvrige opførsel i den her sag mest af alt minder om besværgelser. Som om det skulle ændre noget som helst ude i den virkelige verden, at Enhedslisten messende fremsiger fromme ønsker eller måske nærmere tiggende bønner om, at EF-Domstolens urimelige domme vil forsvinde. Det gør de ikke. Når Enhedslisten engang åbner øjnene igen, vil vi fortsat have de her urimelige domme liggende foran os.

I den her sag må vi sige, at det jo nærmest er Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der har opført sig som Folketingets ægte supereuropæere; de har opført sig, som om vi slet ikke har nogen nationale muligheder, men bare skal satse alt på en europæisk løsning - og så i øvrigt i mellemtiden lade det danske arbejdsmarked ligger ubeskyttet hen.

Det lovforslag, der ligger, og som SF støtter, løser her og nu problemet med EU's indgreb over for fagbevægelsens konfliktret. Det er jo sikkert også derfor, at alle forbund og LO støtter lovforslaget. Ja, selv de meget kritiske fagforeninger støtter forslaget - også de fagforeninger, hvor man efter mit indtryk går med de samme rygmærker, som man gør i Enhedslisten, støtter det her lovforslag. Det gør de ikke, fordi det er uden problemer, og det gør de ikke, fordi vi er sikret en europæisk løsning, men fordi situationen med den her lov dog er langt bedre end uden loven, for uden loven har vi kun de rå domme fra EF-Domstolen. Hvordan i alverden den situation kan være bedre end efter vedtagelsen af det her lovforslag, er mig fuldstændig uforståeligt.

Det bliver så påstået, at vi får A- og B-overenskomster, men det har vi jo til overflod i dag. Vi har A-, B-, C-, D- og E-overenskomster. Med den her lov vil der være marginale forskelle mellem overenskomsterne, som fagbevægelsen kan konflikte for, og det er langt, langt mindre forskelle end dem, vi ser i dag, rent bortset fra, at vi altid - også før udvidelsen af EU - internt i Danmark har haft en meget stærk lønspredning, en lønspredning, der slår hårdt igennem både mellem fag og mellem landsdele.

Det her handler om at sikre fagbevægelsens ret til at konflikte for at få ordnede løn- og arbejdsforhold. Udenlandske firmaer og udenlandske lønarbejdere er velkommen i Danmark, men det skal ske i en konkurrence, der er lige og fair om opgaver og job. Seriøse danske firmaer og danske arbejdere skal ikke stiltiende se på, at de bliver udkonkurreret af østeuropæiske pengemænd og kyniske danske mellemhandlere. Derfor har vi brug for loven.

For SF har der hele tiden været to spor i den her sag: Det nationale spor, som vi forfølger i dag, og det europæiske spor, hvor SF mener, at der skal vedtages en bindende aftale i EU, som for alle lande sætter de enkelte landes fagbevægelsers konfliktret over virksomhedernes ret til at etablere sig.

Den sociale dagsorden som foreslået af den europæiske faglige sammenslutning er fremtiden for hele det europæiske projekt, for ellers ender vi med, at den her fri bevægelighed bare bliver kapitalens fri bevægelighed ned i kyniske arbejdsgiveres lommer. Derfor vil jeg sige, at uanset hvor mange besværgelser og magiske strygninger, Enhedslisten kan foreslå, hjælper det ikke. Der er brug for en lov.

Ja tak, og så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg skal først sige til hr. Karsten Hønge, at i Enhedslisten går vi ikke rundt med rygmærker. Det er muligt, at man i det fornyede SF har indført rygmærker både for folketingsmedlemmer og for tilhængere, det skal jeg ikke kunne udtale mig om, men i Enhedslisten går vi altså ikke ind for at gå rundt med rygmærker.

I forhold til hr. Karsten Hønges indholdsmæssige bemærkninger forstod jeg simpelt hen ikke den med, at SF går ind for, at konkurrencen skal være lige, når man så samtidig siger, at fagbevægelsen ikke har ret til at konflikte på samme vilkår over for udenlandske arbejdsgivere, som man har over for danske arbejdsgivere. Jeg har meget svært ved at se, at det er en lige konkurrence, når udenlandske arbejdsgivere har ret til at udbytte de udenlandske arbejdere og give dem dårligere løn- og arbejdsvilkår end de danske arbejdere. Hvordan kan det blive til konkurrence på lige vilkår?

Hr. Karsten Hønge.

Alle forbund, alle fagforeninger, LO, alle er enige om, at det her lovforslag faktisk sikrer fagbevægelsens konfliktret. Det sikrer konfliktretten til, at vi får danske overenskomster på danske arbejdspladser, så konkurrencen for seriøse danske firmaer og for danske arbejdere om opgaver og job kommer til at foregå på fair og lige vilkår.

Det er rigtigt, at der vil være en lille marginal forskel på, hvad man kan konflikte på, men det er så forsvindende lidt i forhold til den konkurrence, der jo i øvrigt på forhånd er i Danmark, hvor firmaer, der kommer fra andre landsdele end eksempelvis København, har mulighed for at byde ind på opgaver i hovedstaden, og hvor man alligevel sender arbejdere herover, der er vant til et andet lønniveau, og man giver mulighed for her internt at opleve en lønspredning mellem fag og mellem landsdele, som langt overskygger den ganske lille marginale forskel, der kan blive mellem de overenskomster, der kan konfliktes for. Og det er jo nok også derfor, at samtlige forbund og - har jeg indtryk af - samtlige fagforeninger i Danmark anbefaler det her lovforslag.

Fru Line Barfod.

En ting er, at hr. Karsten Hønge ligesom store dele af fagbevægelsen vælger at sige, at vi skal vedtage forslaget, og at vi skal acceptere at indskrænke konfliktretten. Det, vores ændringsforslag går ud på, er jo, at man ikke skal indskrænke konfliktretten, man skal bevare den fulde konfliktret. Men noget helt andet er, at hr. Karsten Hønge forsøger at tale problemet ned, forsøger at bilde folk ind, at der vil være tale om konkurrence på lige vilkår, og at der overhovedet ikke er nogen forskel på de A- og B-overenskomster, der vil komme, når lovforslaget er vedtaget. Vi har i et svar fra beskæftigelsesministeren bl.a. fået at vide, at arbejdsmarkedspensionerne ikke vil kunne være omfattet af det, man kan konflikte for. Det er dog en ganske betydelig forskel. Med hensyn til det, der klart står i udstationeringsdirektivet om mindsteløn, er der altså en stor forskel fra mindstelønnen og til den løn, som er det normale mange steder på det danske arbejdsmarked. Derfor vil der blive forskel på overenskomsterne. Det vil ikke være på lige vilkår.

Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Vi er enige i, at det her lovforslag ikke løser alle problemer. Den vigtigste opgave ligger jo fortsat derude blandt fagbevægelsens fodfolk, som i det daglige skal slås for, at de her overenskomster bliver indgået med virksomhederne, og at de bliver efterlevet. Det er også rigtigt, at der marginalt vil være nogle ting, som ikke er med i det, vi kalder den nye mindsteløn, men det er så små forskelle i forhold til det, som man i øvrigt kan konflikte for. Det, det handler om her, er selve konfliktretten for at få overenskomsten, og hvor langt, langt den største værdi af overenskomsten er indeholdt i det. Men det efterlader jo stadig væk spørgsmålet: Hvordan er Enhedslisten i regnskabet her nået frem til, at det er bedre uden loven end med loven? For uden loven er der kun de rå domme fra EF-Domstolen, der ligger uden konfliktretten. Så hvordan kan det dog være bedre end den her lov, der dog sikrer stort set hele overenskomsten bortset fra ganske små marginale forskelle? Hvordan kan det være bedre uden?

Tak. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene afsluttet. Og i takt med at medlemmerne indfinder sig, går vi til afstemning.

Der stemmes først om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (Enhedslisten), tiltrådt af et mindretal (Dansk Folkeparti), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 20 (V (ved en fejl), DF og EL), imod stemte: 91 (V, S, SF, KF, RV, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes nu om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (Enhedslisten), tiltrådt af et mindretal (Dansk Folkeparti), og der kan stemmes.

I anledning af julen stemte jeg før forkert, kan jeg se, men denne gang stemte jeg rigtigt, men det korrigerer vi, når vi tager listen. Det er rigtigt, at man altid skal holde med dem, der er færrest af.

Men her kan afstemningen slutte.

For stemte: 19 (DF og EL), imod stemte: 92 (V, S, SF, KF, RV, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget i sin helhed.

Fru Line Barfod som ordfører.

Da sagerne verserede for EF-Domstolen, skrev den danske regering et langt indlæg til støtte for Sverige, hvori man sagde, at det var selve fundamentet i den danske samfundsmodel, der stod på spil, at konfliktretten er fuldstændig afgørende i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel, og at den danske arbejdsmarkedsmodel er fuldstændig afgørende i forhold til den måde, hele vores samfund er bygget op på.

Som bekendt valgte EF-Domstolen at gå fuldstændig imod og var ligeglad med, at man sagde, at det var selve fundamentet, man tilsidesatte, altså med det, der kom fra den danske regering. I stedet for så at vælge at fastholde, at det er selve fundamentet for det danske samfund, der er på spil, at fastholde, at vi, når der en dag kommer en sag mod Danmark, vil holde fast i, at det er selve fundamentet, og at EF-Domstolen ikke havde ret til at tilsidesætte fundamentet for vores samfund, så har man i Danmark desværre fra flertallets side valgt at bøje nakken og sige, at vi retter ind efter EF-Domstolen og laver den mest vidtgående fortolkning, hvor vi voldsomt indskrænker den konfliktret, der er. Vi går ind og accepterer, at vi fremover skal have A- og B-overenskomster.

Jeg er helt enig med hr. Karsten Hønge i, at der allerede i dag er masser af sager om, at udenlandske arbejdere bliver underbudt, altså at de er med til at lave social dumping. Fagbevægelsen gør en stor indsats for at prøve at bekæmpe det for at sikre, at folk, der er her, er her på lige vilkår.

Problemet er, at når flertallet om lidt vedtager det her lovforslag, vil fagbevægelsen ikke længere lovligt kunne konflikte for lige vilkår. Man har lige nedstemt et ændringsforslag, der ville sikre retten til konflikt på lige vilkår. Og når man om lidt vedtager hele lovforslaget, vil man altså ikke længere fra dansk fagbevægelses side have den ret til at kæmpe for lige vilkår.

Danmark vil have bøjet nakken, og vi vil have risikoen for, at når en anden medlemsstat eller Kommissionen på et tidspunkt anlægger en sag mod Danmark ved EF-Domstolen, vil man ved Domstolen tage med i sine overvejelser, at Danmark altså selv har valgt, at det nok alligevel ikke var fundamentet for det danske samfund, eller også, at man bare ville ændre på hele vores samfundsmodel og derfor selv accepterede at indskrænke vores konfliktret og indskrænke retten til at konflikte for lige vilkår.

Derfor er vi klart imod det her lovforslag. Vi er med på, at store dele af fagbevægelsen, herunder LO, bakker op om det forslag, der ligger. Men vi har også forstået, at det i høj grad er, fordi man ønsker at undgå erstatning. Vi mener altså, det er vigtigere, når vi skal vurdere vores stilling, at se på det langsigtede perspektiv. Vi vil under ingen omstændigheder være med til at stemme for at indskrænke konfliktretten. Vi vil under ingen omstændigheder stemme for, at der ikke er lige vilkår, og at man ikke har ret til at kræve lige vilkår på det danske arbejdsmarked.

Det næste er jo så, at hvis vi for alvor skal gøre noget ved det her, kræver det en løsning på europæisk plan. Det er det, dansk LO og svensk LO kræver, og det er det, den irske fagbevægelse også har krævet. Og der er det ikke nok med pæne ord fra topmødet. Det håber vi selvfølgelig at der kommer, men vi håber også, at Socialdemokraterne vil være med til at kræve, at vi får en juridisk bindende erklæring, altså at vi får noget, der binder EF-Domstolen til, at de skal respektere konfliktretten, så vi kan ophæve denne lovbestemmelse igen, så vi kan få forhandlet igennem og få sikret, at vi får ret til lige vilkår.

Det må være perspektivet, men det bliver altså ulige meget sværere, når flertallet om lidt selv har stemt for, at konfliktretten godt kan indskrænkes, at man godt kan acceptere, at vi ikke har lige vilkår i Danmark.

Tak. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Hr. Karsten Hønge. Er det for en kort bemærkning eller som ordfører? Det er en kort bemærkning.

Hvis jeg må sige det på den måde, så oplever jeg nu igen Enhedslistens holdning som lige så forudsigelig som brune kager til jul, men til gengæld lige så hullet som vaniljekranse.

Hvordan er Enhedslisten nået frem til et regnestykke, der viser, at man er bedre stillet uden det her lovforslag og kun med de rå domme fra EF-Domstolen, end man er med det her lovforslag?

Jeg må spørge fru Line Barfod, hvordan Enhedslisten kan opføre sig, som om dommene ikke eksisterer, og som om EF-Domstolen ikke er der. Vi kan være trætte af dommene, vi kan synes, de er træls, at de ikke burde være der, at de er rå og liberalistiske, men de er der. Så hvordan kan Enhedslisten forklare, at det er bedre at lægge arbejdsmarkedet fuldstændig åbent uden konfliktret end at vedtage det her lovforslag?

Fru Line Barfod.

Nu er jeg voldsom modstander af de domme, der er blevet afsagt, men de siger trods alt ikke, at der slet ikke er nogen konfliktret - bare for at få det på plads.

Jeg er fuldstændig klar over, at dommene eksisterer, og det er jo derfor, vi jo lige fra den første dom om Viking Line har været der og så også med de efterfølgende domme har krævet, at man på europæisk plan fandt en løsning, at man gik ind og sagde, at EF-Domstolen ikke må blande sig i arbejdsmarkedsforhold eller gå ind og indskrænke konfliktretten - det er noget, vi skal afgøre selv.

Vi mener, at der er en større risiko for, at Danmark bliver dømt ved EF-Domstolen, når der bliver anlagt en sag mod os, med den lov, man nu har vedtaget, end hvis man ikke vedtog en sådan lov. Hvis vi holdt fast i det, som den danske regering skrev i sit indlæg til domstolen, om, at den danske arbejdsmarkedsmodel og konflikretten er selve fundamentet for vores samfund, så tror vi, at vi havde en større chance for at vinde ved en retssag, end vi har ved at bøje os og sige, at vi accepterer indskrænkninger af konfliktretten, og at vi accepterer A- og B-overenskomster.

Tak til fru Line Barfod. Hr. Morten Østergaard. Er det en kort bemærkning? Værsgo.

Jeg forstår efterhånden udmærket, hvad Enhedslistens position er, men jeg vil bare stille fru Line Barfod et spørgsmål.

Her i landet har vi jo indrettet den danske model på en sådan måde, at arbejdsmarkedets parter spiller en meget væsentlig rolle, og de har jo deltaget i det udvalgsarbejde, og de er altså kommet frem til en anden vurdering. Jeg vil bare spørge fru Line Barfod, om det ikke vil være et brud med den danske model, hvis Folketinget ikke lever op til den aftale, der faktisk er lavet i det udvalg, og som efterfølgende så er blevet sanktioneret af et bredt flertal af partier.

Det er jo sådan set arbejdsmarkedets parter, der har siddet med og selv har ønsket det her lovforslag, og selv om fru Line Barfod så kan være uenig i det, synes jeg bare, det er besynderligt, at Enhedslisten vil bruge den her sag til et opgør med en i øvrigt velfungerende dansk model, hvor arbejdsmarkedets parter altså selv har siddet med i et udvalg og er kommet frem til, at det her er et godt resultat.

Fru Line Barfod.

I Enhedslisten støtter vi klart, at man har konfliktretten, at man har mulighed for at forhandle, og at en stor del af reguleringen af arbejdsmarkedet sker ved forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Men det betyder ikke, at vi har deponeret vores beslutninger hos hverken fagbevægelse eller arbejdsgiverorganisationer. Vi tager stadig væk konkret stilling fra sag til sag til, hvad vi så mener om det, der kommer, om vi mener, at det er en forbedring eller en forringelse.

Vi kan ikke på forhånd sige, at vi vil støtte alt, hvad der kommer fra fagbevægelsen eller alt, hvad fagbevægelse og arbejdsgivere er blevet enige om. Det vurderer vi, når det kommer konkret, og her mener vi, at det er en klar svækkelse af det danske samfund.

Hr. Morten Østergaard.

Jo men altså, jeg synes bare på en eller anden måde, at det ender på grænsen til det komiske. Her taler vi om konfliktretten blandt arbejdsmarkedets parter, altså dem, der skal konfliktes for og imod, om jeg så må sige, og de siger, at forslaget her er en forbedring.

Jeg er sådan set med på, at man ikke bare skal spise det, arbejdsmarkedets parter bliver enige om, råt, men her taler vi om deres ret til at konflikte med hinanden, som de mener bliver forbedret ved det her lovforslag på baggrund af en gældende dom ved domstolen. Så synes det da lidt mærkeligt, at vi her i parlamentet på Enhedslistens og fru Line Barfods opfordring skulle sætte os ud over det og nægte dem den mulighed i forbindelse med konfliktrettten, som de altså mener bliver forbedret. Det synes jeg altså næsten er paradoksalt.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Vi har valgt at sige, at vi ser på, hvad det her har af konsekvenser på længere sigt. Ikke bare hvad man kan blive pålagt af erstatning på kort sigt, men hvad konsekvenserne kan være på lang sigt.

Vi mener, at det er ødelæggende for det danske samfund, når man giver køb på kravet om lige vilkår, når man går med til at indskrænke konfliktretten. Vi mener, at det er fuldstændig afgørende, at vi fastholder konfliktretten.

Vi synes, at man fra Folketingets og regeringens side her i stedet skulle have valgt at sige, at man holdt fast i det indlæg, man havde sendt til Domstolen, at man holdt fast i, at man vil forsvare den danske arbejdsmarkedsmodel, og at man holdt fast i det, man har lovet vælgerne, hver eneste gang der har været folkeafstemning i Danmark lige siden 1972, om, at dengang EF og nu EU ikke måtte blande sig i arbejdsmarkedsforhold. Det mener vi man skulle have sagt fra regeringens og folketingsflertallets side.

Det har man valgt ikke at gøre. Man har sagt, at man bøjer nakken og går i gang med at se på, hvordan man kan tilpasse lovgivningen ud fra dommene. Og vi er dybt uenige i, at man har valgt den holdning.

Så er det hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Jeg har fuld respekt for, at man ikke i Enhedslisten vil spise alt, hvad der kommer fra fagbevægelsen eller fra arbejdsmarkedet. Det er et udmærket udgangspunkt. Når det kommer til holdninger om, hvor vi vil hen osv., skal vi jo alle sammen vurdere, om de råd, man får fra fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, nu er rigtige eller ej.

Her drejer det sig om en konkret vurdering af, om man har konfliktretten eller ej. Det er en juridisk vurdering af, hvorvidt man kan bruge det lovforslag, der ligger, som grundlag for fremover at kunne konflikte sig til danske overenskomster. Her siger den samlede ekspertise fra både fagforeninger og arbejdsgivere, at det kan man. Det er i den situation, man kan undre sig lidt over, at man mener sig i den grad klogere i Enhedslisten og i Dansk Folkeparti.

Så lagde jeg mærke til, at fru Line Barfod nævnte, at man jo da også har en vis konfliktret i de EF-domme, der ligger. Jeg blev lidt overrasket over, at lige netop fru Line Barfod skulle nævne positive ting fra dommene. Men det er da rigtigt. Det er jo rigtigt, at der ligger en konfliktret i dem også, men man kan sige det på den måde, at man har ret til at konflikte, bortset fra når man har brug for det. Derfor er det jo, at der er brug for lovforslaget.

Så kan det godt være, at fru Line Barfod tror, at det hjælper noget at sige, at man hele tiden har sagt, at man ikke kan lide det, der foregår i EU. Men nu er dommene kommet, og nu har man fra Enhedslistens side sagt, at det også er noget biks, og det kan man ikke lide. Som om det skulle hjælpe noget.

Her er vi igen inde på det, som jeg sagde i et af mine andre indlæg. Det er, som om man i Enhedslisten tror på, at besværgelser gør, at tingene ændrer sig. Men den dag, man åbner øjnene, vil man opdage, at EF-Domstolens afgørelser stadig væk ligger der, og dem skal man forholde sig til. Så hvordan kan man i Enhedslisten nå frem til, at arbejdsmarkedet skal ligge ubeskyttet hen med de rå EF-domstolsafgørelser i stedet for det lovforslag?

Fru Line Barfod, og det er den sidste korte bemærkning.

Lovforslaget ændrer ikke en pind på de rå domme, der ligger. Det fremgår også af det svar, vi har fået fra beskæftigelsesministeren, at han ikke kan garantere, at fagbevægelsen ikke kan få en bod eller en erstatning, selv om den handler efter loven. Loven garanterer ikke, at vi ikke bliver dømt.

Det var også det, der blev sagt ved høringen. Det, som Michael Christiansen sagde på høringen, var, at det, man havde sikret sig, bare var, at man kunne forsvare forslaget, ikke at man tror på, at man kan vinde det. Det er der ingen der har sagt et ord om at man tror på. Der er en stor risiko for, at vi bliver dømt, også med den her lov, når en anden medlemsstat eller Kommissionen en dag vælger at anlægge sag mod os.

I Enhedslisten har vi den holdning, at man skal kæmpe for at ændre tingene. Hvis SF havde villet kæmpe lige fra dag et, da de her domme kom, kunne vi have sikret i forbindelse med Lissabontraktaten, at vi havde fået skrevet en juridisk bindende erklæring ind. Da kunne vi have sikret det, og det ville SF ikke være med til. Vi tror på, at man skal kæmpe, og at man skal kæmpe, når man har muligheden.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 89 (V, S, SF, KF, RV og LA), imod stemte: 19 (DF og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.