Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere. (Gennemførelse af anbefalingen fra udredningsarbejdet om Lavalafgørelsen og forlængelse af revisionsfrist).

Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 22.10.2008).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Lovforslag nr. L 36 indeholder lovtekniske ændringer i udstationeringsloven, der sikrer anvendelsen af kollektive kampskridt over for udenlandske tjenesteydere til at opnå en kollektiv overenskomst.

Den danske model med kollektive overenskomster, hvor løn- og ansættelsesvilkårene er overladt til arbejdsmarkedsparterne, skal også gælde for de udenlandske tjenesteydere, der udstationerer lønmodtagere i Danmark. En vigtig forudsætning for denne model er muligheden for lønmodtagerorganisationerne for at anvende kollektive kampskridt, og det er med god grund, at den danske flexicuritymodel bliver rost overalt, og det er vigtigt, at arbejdsmarkedsparternes rolle i regulering af arbejdsmarkedet bibeholdes og fastholdes, også over for udenlandske tjenesteydere. På denne måde bliver en rimelig løn sikret og social dumping forhindret.

Lovforslaget udmønter anbefalingerne fra udredningsarbejdet om Lavalafgørelsen, hvor arbejdsmarkedsparterne også blev inddraget, og lovforslaget viser, at udenlandske og danske tjenesteydere er forenelige med EU-retten, og forhindrer social dumping.

Venstre kan derfor støtte lovforslaget.

Ja tak. Der er ønske om en kort bemærkning, først fra fru Line Barfod.

Det var jo meget kortfattet, det, som Venstres ordfører sagde. Jeg kan forstå, at Venstre mener, at det her forslag sikrer mod social dumping. Men er det ikke korrekt, at det her forslag, som det ligger, og de domme, der er kommet fra EF-Domstolen, betyder, at vi fremover kommer til at få et A- og et B-hold, at der bliver forskel på, hvad man kan kræve i forhold til danske virksomheder, og hvad man kan kræve i forhold til udenlandske virksomheder, altså at vi ikke kan stille de samme krav til udenlandske virksomheder, og at man ikke kan konflikte for de samme krav over for udenlandske virksomheder, men kun kan kræve mindstelønnen opretholdt?

Ordføreren.

Jeg noterer mig med tilfredshed, at der er kommet et grundigt stykke arbejde i udvalget, der har været nedsat til at følge op på det her, hvor arbejdsmarkedets parter også har været inddraget, og hvor der jo også - det fremgår af høringssvarene - er stor og bred enighed om at anbefale lige præcis den her model. Så det er jeg meget tilfreds med og kan også afvise det, der blev fremført, i forhold til såkaldte A- og B-modeller, eller hvad det er. Jeg synes, at det ser meget fornuftigt ud.

Fru Line Barfod.

Ordføreren bliver nødt til at svare på, om det ikke er korrekt, at med det her forslag og de domme, der ligger fra EF-Domstolen, får man en opdeling, hvor man over for de danske arbejdsgivere kan kræve, at alt det, vi har i overenskomsterne i dag, bliver overholdt, mens man over for de udenlandske arbejdsgivere kun kan kræve mindstelønnen som fastlagt i udstationeringsdirektivet, at vi får et A- og et B-hold, hvor en lang række af de ting, der ligger i overenskomsterne i dag, ikke kan kræves af de udenlandske arbejdsgivere, at man f.eks. ikke kan kræve de samme løndele osv., som ikke er omfattet af mindstelønnen.

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at spørgeren også fortsat bakker op om den danske model, og det er jo lige præcis det, der også er kernepunktet i det her lovforslag, netop at sikre, at det fortsat er den danske model, der er gældende, og derfor mener jeg også, at vi kan afvise de spekulationer, der ligger i spørgsmålet.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Indtil EF-Domstolen kom med den berygtede Vaxholmdom, var det regeringens - og vel også Venstres - standpunkt, at EF-Domstolen ingen ret havde til at blande sig i konfliktretten; det var det, den danske model var baseret på.

Dette lovforslag gør, at man nu har opgivet den modstand og i stedet siger, at vi vil forsøge at forsvare den danske model. Men det sker jo på en måde - og det bliver hr. Erling Bonnesen nødt til at erkende - hvor man kun kan forsvare den del af den danske model, der vedrører mindstelønnen, hvorimod man ikke kan forsvare alle andre elementer, der indgår i overenskomsterne, og dermed ødelægger man jo i virkeligheden den danske model.

Ordføreren.

Nej, det mener jeg jo ikke er tilfældet. Jeg tror netop, at man, når man kender den danske model og ser, hvordan den jo fungerer fint, kan se, at den så også bliver udbredt til, kan vi sige, at give en ligestilling, således at her i Danmark skal arbejdet udføres på danske løn- og overenskomstvilkår; klarere kan det jo næsten ikke siges.

Hr. Per Clausen for den sidste korte bemærkning.

Jamen pointen er jo, at danske løn- og arbejdsforhold ikke er mindstelønnen, men at det oftest er en løn, som er betydelig bedre end mindstelønnen, plus en række andre fordele for lønmodtagerne, og det, der er kernen, som kommer frem i det her lovforslag, er jo, at det kan man ikke forsvare fremover; man kan kun forsvare mindstelønnen. Og det er sådan set bare det, vi skal have frem her, nemlig at konsekvensen af det her lovforslag, konsekvensen af EF-Domstolens afgørelse, er, at man fremover kun vil være i stand til at forsvare mindstelønnen.

Ordføreren.

Jamen sådan opfatter jeg det ikke, for når man ser på, hvad der ligger i lovforslaget her, kan man se, at den danske model netop fastholdes, og at overenskomster kan aftales fremover. Så er det jo lige præcis det, man får aftalt, og derfor mener jeg også, at de spekulationer, der ligger i spørgsmålene, kan afvises.

Så er det hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Ja tak. Som man kan læse af lovforslaget, dækker det her lovforslag jo de landsdækkende overenskomster. Men når 3F f.eks. har 167 hovedoverenskomster, 6.300 lokaloverenskomster og tiltrædelsesoverenskomster, betyder det jo med det her lovforslag, at man ikke kan bruge de der 6.300 lokaloverenskomster som referencepunkt, og i de situationer, på de arbejdspladser vil der ifølge lovforslaget kun gælde en mindsteløn, da det kun skal forholde sig til de landsdækkende overenskomster. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jeg vil holde mig til det, som jeg allerede har besvaret, nemlig at vi lige præcis hermed får sikret, at det er den danske model, som kommer til at gælde. Og skulle der så være nogle detailspørgsmål, er vi parate til at få dem drøftet i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Hr. Bent Bøgsted.

Vil det dermed sige, at Venstres ordfører helt afviser, at det her vil have indflydelse på den danske overenskomstmodel, og at det ikke vil kunne ske, at en udenlandsk arbejdsgiver vil kunne sende arbejdskraft op til en arbejdsplads, hvor der er danskere, og lade folk gå til en mindsteløn, når man nu ikke kan referere til de lokaloverenskomster, der er? Vil Venstres ordfører dermed påstå, at det her ikke vil have nogen som helst indflydelse på den danske overenskomstmodel?

Ordføreren.

Jamen jeg noterer mig med tilfredshed, at vi her får fastslået, at det er den danske model, der gælder, således at arbejdet her i Danmark skal udføres på danske løn- og overenskomstvilkår, og at det jo lige præcis også fremgår af de forskellige tekster og bemærkninger, der ligger i sagen, at man altså får en ligestilling, således at det, uanset om man kommer som udenlandsk tjenesteudbyder eller man er dansk tjenesteudbyder, så skal foregå på basis af aftaler, der er funderet på den danske model.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til hr. Erling Bonnesen. Den næste ordfører er hr. Thomas Adelskov, velkommen til.

Lad mig starte med at sige, at Socialdemokraterne ikke er enige i den afgørelse, som EF-Domstolen er kommet frem til i Lavalsagen. Vi er skuffede over den, og vi mener sådan set ikke, at det er en korrekt afgørelse. Til gengæld giver den en række arbejdsopgaver til politikerne, bl.a. i Folketinget og i særdeleshed i regeringen. Når man fremover sidder og lovgiver og skriver direktiver inden for EU-systemet, må man være meget mere præcis og meget mere klar, således at der ikke er mulighed for, at EF-Domstolen kan gå ind og tolke.

Vi i Socialdemokratiet er optaget af, at konfliktretten består, at der er fuld adgang til at konflikte, hvad enten der er tale om udenlandske eller danske virksomheder, som ønsker at operere i Danmark, for netop at sikre, at der er ordentlige lønvilkår og ordentlige arbejdsvilkår på alle arbejdspladser i Danmark. Det har selvfølgelig også en betydning ikke alene for den enkelte lønmodtager på en virksomhed, men også for, at man ikke begynder at konkurrere på ringe løn og ringe arbejdsvilkår.

Vi er derfor også godt tilfredse med, at det, efter at Lavaldommen faldt ved EF-Domstolen, så lykkedes at overtale arbejdsmarkedets parter til at indgå i et konstruktivt samarbejde om at indhegne dette problem og løse Lavalproblematikken i forhold til dansk lovgivning, og det lovforslag, som vi står med i dag, er faktisk en udmøntning af udvalgsarbejdet.

Vi er glade over, at man fra både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden i udvalgsarbejdet har vist stor forståelse og stor vilje til at løse dette særlige problem og er kommet med en model, der sikrer, at der også i fremtiden er adgang til at konflikte over for udenlandske virksomheder, når og hvis de vil arbejde i Danmark, for at sikre danske løn- og arbejdsvilkår.

Vi noterer os også med stor tilfredshed, at alle parter bakker lovforslaget op, og at alle er enige om, at det er den måde, man hegner Lavalproblematikken ind på, når det gælder dansk lovgivning, og derfor støtter Socialdemokraterne helhjertet det forslag, som er fremsat her i dag.

Ja tak. Og der er korte bemærkninger, først fra fru Line Barfod.

Mener Socialdemokraterne, at lovforslaget løser problemet? Eller mener Socialdemokraterne, at der er behov for at finde en løsning på europæisk plan sådan, som f.eks. LO-formand Harald Børsting flere gange har udtalt? Det forslag, der foreligger fra den europæiske fagbevægelse, går ud på at få en juridisk bindende protokol, der sikrer konfliktretten i hele EU, og altså også i Danmark, sådan at vi vil kunne konflikte over for udenlandske arbejdsgivere, og sådan, at det gælder for den fulde overenskomst og ikke kun for mindstelønnen.

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, og det er vi jo også enige med arbejdsgiverne og lønmodtagerne om, at det her lovforslag sikrer, at der er konfliktret, også over for udenlandske virksomheder. Så det er vi slet ikke i tvivl om.

På spørgsmålet om, hvorvidt man skal tage nogle skridt i forhold til EU-systemet, og i givet fald i hvilken retning, vil jeg svare, at jeg tror, at det er vigtigt, at man holder sig for øje, at det jo vil blive et voldsomt stort nederlag for Danmark, hvis vi sender regeringen af sted med en forpligtelse til at komme hjem med en protokol, der lige nøjagtig sikrer de elementer, som ordføreren taler om, og vi så taber den sag på gulvet ved et topmøde.

Derfor skal man i det her system sørge for at undgå at løbe ind i nederlag, der kan tolkes, som om der er et andet flertal end det, man rent faktisk ønsker.

Med det her lovforslag har vi nu indhegnet Lavaldommen, når det gælder Danmark, og så bliver vi nødt til at arbejde for, at der i EU-systemet generelt skabes større, mere, forståelse for, at der er en udvidet konfliktret, og at der er rum og plads til den danske arbejdsmarkedsmodel, for det er sådan set den, der er udfordret her. Og i øvrigt har jeg også noteret mig, at både Europa-Kommissionen og andre nu taler varmt for den og ønsker den udbredt til andre steder.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Det var da en værre gang tågesnak. Vi står med det problem, at domstolen i den ene dom efter den anden er gået ind og har blandet sig i konfliktretten, vi står i den situation, at Kommissionen har anlagt sag mod Luxembourg, har anlagt en sag om, at pensionskasser også skal sendes i udbud, altså at aftaler mellem to private overenskomstparter fremover skal sendes i udbud efter EU-reglerne, altså en situation, hvor hele EU-systemet gør, hvad det kan for at fjerne - eller i hvert fald indskrænke så meget som muligt - fagbevægelsens ret til at konflikte på områder, hvor den europæiske fagbevægelse kræver, at vi skal sikre konfliktretten. Og så siger Socialdemokraterne guddødemig, at det skal vi ikke, for vi kunne risikere at få et nederlag.

Hvis fagbevægelsen fra starten havde sagt, at vi ikke skulle rejse nogen krav, for vi kunne risikere ikke at vinde dem, hvordan skulle vi så nogen sinde have opnået noget?

Der var vist en lille tudse, der røg med - tror jeg - og som man vil kunne se i referatet. Og det må være en fejl, fru Line Barfod.

Ordføreren.

Jeg skal i hvert fald afholde mig fra både at hidkalde højere magter i argumentationen og at slå ordføreren fra Enhedslisten ned i den her sammenhæng. Men lad mig nu lige understrege, hvad det er, jeg siger:

Ja, der skal arbejdes for det internationale, men vi vil ikke være med til - og jeg springer sådan set bare frem til fru Line Barfods næste spørgsmål - at pålægge regeringen, at den i morgen skal drage af sted med den klare forpligtelse, for hvis vi ikke er på forkant og har sikret, at vi altså kan skabe et flertal for en sådan protokol, så vil vi jo ende i en situation, hvor man vil kunne udlægge, tolke, det som om der var et flertal imod en sådan protokol i EU-systemet, og det er jo sådan set ikke sikkert. Det handler bare om at sikre forhandlingsfriheden.

Når vi ser på det konkrete lovforslag, vil vi se, at det lige nøjagtig håndterer de udfordringer, som vi er blevet stillet over for med Lavaldommen. Jeg tror, jeg sagde i min ordførertale, ellers vil jeg gerne understrege det en gang til: Vi er ikke enige i den afgørelse. Til gengæld må vi bare konstatere, at når der har været det rum til, at EF-Domstolen har kunnet konkludere, som den gjorde, har direktivet været for dårligt udformet.

Hr. Per Clausen, en kort bemærkning.

Det, der jo er lidt interessant her, er, at hr. Thomas Adelskov siger, at det her lovforslag har hegnet problemet ind, at det har løst problemet. Jeg vil bare spørge hr. Thomas Adelskov, om det ikke er rigtigt, at uanset det her lovforslag så er situationen ikke den samme, som den var før Lavaldommen. Mulighederne for at forsvare hele overenskomsten er i hvert fald ikke til stede. Det er fremover EF-Domstolen, der afgør, om den tolkning, som man nu lægger ind i det her lovforslag, overhovedet kommer til at gælde, og derfor er der jo brug for en europæisk løsning.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Thomas Adelskov, om han ikke er enig i, at der er brug for en europæisk løsning, og at en rigtig europæisk løsning ville være at sikre, at der kom en protokol, som var juridisk holdbar, som fastslog konfliktrettens omfang i overensstemmelse med det, den europæiske faglige sammenslutning har foreslået. Så kan hr. Thomas Adelskov og vi andre bagefter diskutere, hvordan vi skal nå frem til at få et sådant resultat nede i EU, men jeg synes, det er lidt ærgerligt, at hr. Thomas Adelskov ligesom lader, som om problemet er indhegnet og løst med det lovforslag, der ligger her.

Ordføreren.

Jeg hører, at der er to spørgsmål. Jeg svarer gerne på det første først. Jo, vi ser gerne en europæisk løsning. Løser man problemet med Lavaldommen med det her lovforslag? Ja, det gør man. Det er jo også det, som fagbevægelsen siger. Det er trods alt dem og ikke hr. Per Clausen, der skal ud og slås ude i marken, som slås med udenlandske virksomheder, som kommer hertil og eventuelt vil underbyde dansk arbejdskraft, danske lønninger og danske arbejdsvilkår. De siger, hvad vi tager ad notam og siger tak for, at det er dejligt, at man har fundet en konkret dansk løsning på det her problem, sådan at man kan bevare konfliktretten over for udenlandske virksomheder. Ja, der er en løsning.

Hr. Per Clausen for den sidste korte bemærkning.

Det er jo rigtigt, at der er mennesker i den danske fagbevægelse, som støtter det her lovforslag. Det er også rigtigt, at de siger, det er nyttigt, men jeg har nu ikke hørt nogen af dem sige, at det løser det problem, som Lavaldommen skabte, for så ville de jo ikke i den næste sætning sige, at der er brug for en europæisk løsning. Man siger jo ikke først, at man har løst et problem, eller at en udfordring ikke er der længere, og derefter, at man er nødt til at gøre noget ved det her nede i EU.

Så derfor eksisterer der jo stadig væk en udfordring, og der eksisterer stadig væk et problem. Og det hænger jo sammen med, at det her lovforslag gør det helt tydeligt, at hvor man indtil Lavaldommen troede, at hele overenskomsten også gjaldt for mennesker, der kom fra andre EU-lande, må vi nu konstatere, at det ikke er tilfældet. Så forsøger man at brede mindstelønsbegrebet ud så meget, som det overhovedet er muligt, men det løser jo ikke det grundlæggende problem, og det tror jeg godt at hr. Thomas Adelskov ved.

Ordføreren.

Det, Lavaldommen siger, er, at man ikke kan konflikte, hvis ikke det er meget tydeligt for de udenlandske virksomheder, hvad det er for noget, de bør gøre, hvad det er for en handling, de bør foretage, og det er sådan set det, der bl.a. med det her lovforslag bliver hegnet ind på en sådan måde, at det nu bliver tydeligt, hvordan man over for de udenlandske virksomheder klargør, hvad det er, de skal opfylde. I tvivlsspørgsmål - og det synes jeg sådan set er en interessant nyskabelse - kan man altså gå til Arbejdsretten, også f.eks. selv om de udenlandske virksomheder hverken har overenskomst eller i øvrigt er medlem af en dansk arbejdsgiverforening, og få det afklaret dér. Og det er i øvrigt en udvidelse af den danske Arbejdsrets beføjelsesområder.

Derfor løser man konfliktspørgsmålet i forhold til Lavaldommen med det her, men det forandrer jo ikke, at vi også er uenige i, at EF-Domstolen i det hele taget skulle være begyndt at blande sig i det her. Nu løser det det her, der vil kunne konfliktes mod udenlandske virksomheder, hvis ikke de tegner overenskomst i Danmark. Det sikrer vi med det her lovforslag, og det burde Enhedslisten sådan set også være glad for.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Thomas Adelskov, og den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted.

Af det her lovforslag fremgår det jo, at det, regeringen gerne vil, er, at det skal være en stor forbedring for det danske arbejdsmarked, at det skal sikre konfliktretten og overenskomsterne, og at EU ikke skal blande sig i den danske model. Men når man så læser lovforslaget igennem, finder man jo ud af, at det egentlig lever op til det, som EU gerne vil med bl.a. servicedirektivet, der i bund og grund skal sikre så billig arbejdskraft som muligt af hensyn til den europæiske økonomi. Det kan man jo så være for eller imod; Dansk Folkeparti synes ikke, det er sagen, og jo mere vi læser i det her, jo mere kan vi se, at det ikke løser de problemer, som Lavaldommen gav.

For når det kommer til resultatet af det her lovforslag og af Lavaldommen, så betyder det, at lovforslaget muligvis kan kræve artikel 3, stk. 1, 1. afsnit, litra a)-g), i direktiv 96/71 omhandlende mindsteløn opfyldt for ydelser, der specifikt vedrører udstationering og betragtes som en del af mindstelønnen, hvis de ikke udbetales som godtgørelse af udgifter, der reelt er afholdt i forbindelse med udstationeringen.

Det betyder også, at kollektive aftaler, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på nationalt plan, ikke er opfyldt, når overenskomsterne ikke gælder for hele det nationale område. Der er en række aftaler og kollektive overenskomster, der ikke kan anvendes som reference, bl.a. det, som 3F har med alle deres lokale overenskomster. De kan ikke anvendes, det er kun nationale overenskomster, der kan bruges.

Det betyder også, at hvis man er udstationeret under 1 måned, skal man ikke efterleve det her. Så betyder det ingenting, og det vil sige, at europæiske firmaer kan sende deres arbejdskraft til Danmark i op til 1 måned uden at skulle efterleve det her forslag og derfor ikke behøver at gå efter at tegne overenskomst.

Så alt i alt synes Dansk Folkeparti, at den eneste fornuftige løsning, vi skulle have her for at sikre det danske arbejdsmarked, var, at vi fik en protokol, der sagde klart og tydeligt, at EU ikke skulle blande sig i den danske konfliktret og i de danske overenskomster, at det skulle handles af på lokalt plan i Danmark. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte det her forslag - selv om regeringen gerne vil give udtryk for, at der er meget store forbedringer.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Karsten Hønge.

I SF er vi helt enige i, at det er nødvendigt, at både arbejdsmarkedets parter og Folketinget gør noget for at sikre konfliktretten efter Lavaldommen og de efterfølgende domme ved EF-Domstolen.

Vi er faktisk helt overbeviste om, at også Folketinget både kan og skal gøre sit. I den her sag tilhører vi altså ikke den åbenbart opspirende lille flok af supereuropæere, der mener, at sikringen af konfliktretten ene og alene skal ske ved vedtagelser i EU. Det er derfor, vi støtter lovforslaget.

Vi hører ikke til den stadig mindre skare, der til gengæld går rundt og tror, at vi her i Folketinget fuldt og helt kan sikre hele konfliktretten, så længe EF-Domstolen kan tolke de nuværende EU-traktater og det gældende udstationeringsdirektiv, som den på det seneste har gjort i forbindelse med Lavaldommen. Lavaldommen har gjort det nødvendigt, at vi får præciseret tolkningen af selve EU-traktaterne med en ny social protokol, som bl.a. det europæiske LO, EFS, har foreslået. Samtidig er det nødvendigt, at vi får forbedret udstationeringsdirektivet på nogle få afgørende punkter. Begge dele både kan og skal den danske regering arbejde for i EU.

Derfor har SF i dag indleveret et ønske om en forespørgselsdebat her i Folketinget om de her emner, så vi om nogle få uger kan få en debat om, hvad den danske regering vil, kan og bør gøre i EU for at sikre konfliktretten ikke bare i Danmark, men også i andre EU-lande.

Men selv om der hverken er udsigt til en ny social protokol eller et forbedret udstationeringsdirektiv i morgen, kan Folketinget sagtens gøre ganske meget for at sikre konfliktretten og dermed sikre udenlandske arbejdere på danske arbejdspladser bedre løn- og ansættelsesforhold og sikre danske arbejdspladser mod social dumping fra udenlandske virksomheder.

Det lovforslag, der ligger foran os, bygger på en, synes vi, meget vidtgående og omdiskuteret og for os at se noget tvivlsom tolkning af Lavaldommen, nemlig at fagbevægelsens kollektive kampskridt fuldt og helt skal overholde de samme krav om bl.a. tvingende almene hensyn og proportionalitet som EU's medlemsstater, og at medlemsstaterne bl.a. derfor reelt ikke har nogen ret til at skønne og fastsætte afvejningen mellem konfliktret og den frie bevægelighed i de tilfælde, hvor konfliktretten indskrænker bevægeligheden.

I SF er vi ikke så sikre på, at Lavaldommen er så vidtrækkende, og at man behøver at gå så vidt, men derfor kan vi alligevel ikke være sikre på, at der ikke vil kunne komme en ny dom, der går så langt, og derfor er det egentlig meget godt, at vi på det her punkt, om jeg så må sige, går med både livrem og seler. Men det er i øvrigt noget, som vi gerne vil have belyst nærmere under udvalgsarbejdet.

Lovforslaget præciserer en række begrænsninger af de danske fagforeningers muligheder for at etablere konflikt for en fuld dansk overenskomst og forudsætter så til gengæld, at vi med begrænsninger kan konflikte for en ny mindsteløn, der jo ikke er mindsteløn, som vi traditionelt har forstået den, men som nu omfatter langt hovedparten af de arbejdsgiverudgifter, vi kender fra de danske overenskomster.

Der er ingen tvivl om, at man nationalt kan stille krav om overholdelse af en mindsteløn, som den er defineret i Danmark. Der er heller ikke skygge af tvivl om, at vi kan definere forskellige mindstelønninger på forskellige områder. Men for os at se er det nødvendigt, at vi er et hundrede og ti pct. sikre på, at man med passende proportionale midler kan konflikte for en mindsteløn, som er den normale, men ikke alment gældende på området, og vi er desværre lidt i tvivl om det.

Både udstationeringsdirektivet og EF-Domstolen er særdeles omhyggelige med at definere mindstelønninger for hele arbejdsmarkedet eller bestemte områder gennemført ved lov eller overenskomst eller som en kombination heraf, forstået som den mindsteløn man uden videre kan kræve overholdt. I yderste instans kan vi efter Lavaldommen være i tvivl om, hvorvidt vi kan risikere, at Kommissionen eller andre organer i EU under Kommissionen en dag kunne komme og pege fingre af Danmark for ikke at have gennemført alment gældende mindstelønninger for alle virksomheder, der udstationerer arbejdere i Danmark.

Derfor er der også for SF at se god grund til at undersøge nærmere, om lovforslaget fuldt og helt sikrer retten til at kræve en mindsteløn som defineret i lovforslaget. SF vil under udvalgsarbejdet have nærmere belyst, hvor mange ting man med hundrede procents sikkerhed kan indregne i det særlige overenskomstmæssige mindstelønsbegreb. Måske kan SF på de her punkter være med til under udvalgsarbejdet at understøtte og sikre konfliktretten endnu bedre end det foreliggende lovforslag, men under alle omstændigheder er lovforslaget langt bedre end ingenting, og SF støtter som sagt forslaget.

Ja tak. Der er korte bemærkninger, først fra fru Line Barfod.

Det glæder mig, at hr. Karsten Hønge, selv om han startede lidt polemisk, så er enig i, at det er EF-Domstolen og Kommissionen, der undergraver konfliktretten. Det er derfor, vi er nødt til at finde en løsning på EU-plan - det er jo EU, der går ind og undergraver konfliktretten, og det er det, vi skal have stoppet.

Men jeg vil gerne høre lidt nærmere om, hvad det er, SF's holdning til det her lovforslag indebærer. Hvis vi under udvalgsarbejdet får belyst, at det er sådan, som mange kritikere påpeger, at lovforslaget her vil cementere, at vi får en opdeling i et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, og at vi ikke længere har ret til i Danmark at konflikte for den fulde overenskomst over for udenlandske arbejdsgivere, betyder det så, at SF ikke vil støtte lovforslaget?

Ordføreren.

Vi støtter det lovforslag, der ligger. Vi kan under udvalgsarbejdet gå ind og se på, hvor begrænsningerne eventuelt på et tidspunkt vil komme.

Men lad mig da med det samme gå ind i den diskussion, der bliver rejst om et A- og B-hold, som om det her lovforslag skulle cementere, at der er et A-hold og et B-hold på arbejdsmarkedet. Men virkeligheden er jo, at der i dag ude på arbejdspladserne er et A-hold og et C-hold. Det er jo virkeligheden. Så det er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt det nu skulle blive lovligt, for i dag er der jo i virkeligheden et A-hold og et C-hold.

Som vi ser det, er det, det handler om, at man nu trods alt - selv om vi jo helt lovligt har alle mulige hold på arbejdsmarkedet - får mulighed for at vinde, at rykke lidt op i divisionerne, så man skaber bedre forhold for mange. Det er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt det her giver et A-hold og et B-hold, når vi i virkeligheden allerede har et A-hold og et C-hold, og det er det, vi skal forholde os til.

Fru Line Barfod.

Det er fuldstændig korrekt - vi kan så kalde det A- og B-hold, A- og C-hold eller A- og X-hold. Der er enorme forskelle, men forskellen er, at indtil Lavaldommen kom fra EF-Domstolen, havde fagbevægelsen i Danmark ret til at konflikte for at opnå lige vilkår, for at der skulle være lige vilkår for udenlandske arbejdere og danske arbejdere. Med det her lovforslag har man ikke længere den ret. Der indskrænkes konfliktretten. Og det, der undrer mig, er, at SF støtter et lovforslag, der indskrænker konfliktretten og dermed fjerner en del af fagbevægelsens mulighed for at kræve, at folk arbejder på lige vilkår i Danmark.

Ordføreren.

Fru Line Barfod går fuldstændig skævt af situationen. Det er, som om man opstiller et ideal og siger, at alternativet til det her lovforslag er den ideelle situation, hvor vi før Lavaldommen kun havde et A-hold og en fagbevægelse. Men virkeligheden, som SF vælger at tage stilling til, er altså, at vi i dag fuldt lovligt har forskellige hold på arbejdsmarkedet, hvor det jo har været op til fagforeningerne at kæmpe ved overenskomstforhandlingerne for at få ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det er på den ene side fuldt lovligt at have mange af de visioner på arbejdsmarkedet, men jeg synes på den anden side, at man stiller det fejlagtigt op, som om det skulle være bedre ikke at have det her lovforslag. Det er her, den grundlæggende fejl er.

Vi mener ikke, at det her lovforslag er helt ideelt. Vi mener, at der som anført af den europæiske fagbevægelse er brug for en social protokol. Men indtil vi tror på, at vi kan komme igennem med bindende sociale protokol og ændringer i udstationeringsdirektivet, mener vi, at det her lovforslag klart vil være en forbedring i forhold til den virkelighed, vi ellers skulle forholde os til. Det her vil være med til at hjælpe de danske fagforeninger og gøre konkurrencen mellem danske og udenlandske arbejdere mere fair og lige.

Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg synes, at hr. Karsten Hønge havde en interessant betragtning i sit indlæg, nemlig det synspunkt, at han ikke var sikker på, at Lavaldommen skulle fortolkes så vidtgående, som man lægger op til i det her lovforslag.

Men hvis hr. Karsten Hønge har ret i, at man kan fortolke Lavaldommen på forskellig måde, betyder vedtagelsen af det her lovforslag så ikke, at vi i Danmark accepterer en vidtgående fortolkning af Lavaldommen, og derefter går i gang med at administrere inden for de rammer? Kunne man så ikke forestille sig, at det ville være en mere offensiv tilgang at sige, at vi sådan set tolker Lavaldommen, som om den ikke har nogen som helst betydning i Danmark og agerer videre, og så må vi se, om der er nogen, der vil forsøge at lægge sag an mod os ved EF-Domstolen? Set i det lys er det her lovforslag jo direkte skadeligt, fordi der accepteres en vidtgående tolkning af Lavaldommen.

Ordføreren.

Jeg synes, at Enhedslisten igen her begår den fejl, at de lægger alle æggene over i EU-kurven, hvor man kun satser på en europæisk løsning og slet ikke tror, at vi kan gøre noget her i Danmark; sådan lægger sig ned på ryggen og tror, at vi ikke har et nationalt råderum. Det er jeg grundlæggende uenig i.

Det andet er, at man tror, at vi hellere må lave en snæver fortolkning med risiko for, at vi alligevel bliver underkendt på et tidspunkt. Her vælger vi at sige, at vi godt nok er i tvivl om, hvorvidt det her ikke er en lidt for vidtgående fortolkning af Lavaldommen, men på den anden side vælger vi, som jeg sagde, i den her situation at gå med både livrem og seler og sikre os imod en eventuel senere dom.

Hr. Per Clausen.

Nu er det ikke Enhedslisten, der har stemt for de traktater, der gør, at EF-Domstolen kan bestemme, hvordan konfliktretten skal administreres i Danmark. Det er andre partier, der har bragt os i den situation. Det er kun sådan i nyere tid, at SF har et medansvar for det, men det bliver det jo ikke mindre tungt af.

Pointen her er jo, at sagen enten skal løses i Danmark, ved at vi fastholder, at vi har den konfliktret, som har været en forudsætning for EU-medlemskabet siden 1972, og at vi agerer ud fra det, og at vi siger, at så må EF-Domstolen forsøge at gribe ind. Eller også siger vi, at vi erkender, at et flertal i dette Folketing har bragt os i den situation, at det er EF-Domstolen, der afgør konfliktretten i Danmark, og at det skal der laves om på i EU - medmindre naturligvis at SF er villig til at kaste sig ind i et arbejde, der handler om at få Danmark ud af EU, men jeg synes ikke lige, at det er de signaler, vi har fået i de sidste par dage.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at det ikke er et signal fra SF om, at vi skal ud af EU. Jeg vidste engang, at det var det for Enhedslisten.

Pointen er igen, at det jo ikke kan nytte noget, at man siger, at fordi man ikke har stemt for nogle traktater, vil man ikke forholde sig til den virkelighed, der er uden for Christiansborg. Det er jo ganske enkelt meningsløst. Man bliver nødt til at tage stilling til, om det her vil forbedre de danske fagforeningers og lønmodtageres muligheder for at konflikte sig til at få en overenskomst. Ja eller nej? Så kan det ikke nytte noget, at man opstiller et ideal, som om vi er uden for EU. Det kunne være, at tyngdeloven var blevet ophævet, det kunne være mange ting.

Men det ændrer jo ikke ved, at Enhedslisten her og nu ligesom faglige tillidsfolk over alt i landet må tage stilling til, om det her vil være en forbedring eller en forringelse. Og der kan vi jo se, at det massivt vurderes af de faglige organisationer som en klar forbedring. Der kan være nuancer med hensyn til, om man har fået alt med, men deres vurdering går på, at det her vel giver mulighed for at konflikte om sådan cirka 90 pct. af overenskomsten. Man skal ikke benægte, at der er en del, som man ikke kan konflikte om. Ligesom man i dag har forskellige tilgange til aflønning, har man det også her. Men selv blandt de mest kritiske faglige tillidsfolk, som jeg så en udtalelse fra i går, siger de fleste dog, at selv om de ikke synes, at det er tilstrækkeligt, er det dog langt bedre end ingenting.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Karsten Hønge. Den næste ordfører er hr. Morten Østergaard.

Da den konservative ordfører ikke kan være til stede, har jeg lovet lige at nævne, at Det Konservative Folkeparti også kan tilslutte sig lovforslaget.

Så går jeg over til Det Radikale Venstres synspunkter. Vi vil gerne starte med at rose den proces, der har været. Der er kommet en dom, som har affødt en diskussion. Og vi synes, at det har været en god proces. Man har nedsat et udvalg, som har arbejdet hurtigt, og som er kommet med et konkret forslag, som har parternes tilslutning, og som en bred kreds af partier så efterfølgende har kunnet tilslutte sig. Og det er så også det, der i dag udmønter sig ved den her førstebehandling, hvor der tilsyneladende er bred opbakning til lovforslaget.

Det viser jo sådan set, at også når man synes, at domstole jo af princip aldrig tager fejl, kan man forholde sig politisk til, hvordan man vil arbejde med de domme, der er afsagt, og lave politiske ændringer, der tager højde for de resultater, som man måske finder er uønskede.

Derfor synes jeg sådan set, at der er grund til at afdramatisere den diskussion, der har været - og som også har været brugt af folk, der i almindelighed er meget kritiske over for EU - ved at sige, at når der er en dansk model, som vi i bred enighed ønsker at forsvare, kan det selvfølgelig lade sig gøre. Og jeg noterer mig, og det er også baggrunden for, at vi til fulde kan tilslutte os forslaget, at det udvalgsarbejde, der har været, jo efter de bedste danske traditioner er sket med en meget bred repræsentation af alle arbejdsmarkedets parter - arbejdsgiverne og arbejdstagerne - som er enige om at anbefale den her løsning, som betragtes som værende afbalanceret og god, som vi også kan se det af høringssvarene.

På den måde kan man jo se, at det, der er opgaven for os, når vi snakker om at bevare og forsvare den danske model, sådan set er at udmønte det, som parterne ønsker. Det mener jeg. Og der ligger det jo helt klart med den betænkning, der er kommet fra udvalget, at det er det, vi gør her. Og det følger sådan set god dansk tradition i forbindelse med den danske model, nemlig at det er parterne, der, når det er nødvendigt at lave en regulering, bestiller den, om jeg så må sige. Det er det, man har gjort her, og det er derfor, vi kan slutte fuldt op om det.

Den danske model er god, og den har virket godt for det danske arbejdsmarked til misundelse for mange. Og derfor skal den bevares, og den kan bevares, også selv om vi er fuldt og helt medlem af EU, om vi skulle komme dertil på et tidspunkt.

Så vi støtter lovforslaget og er glade for den løsning, der foreligger.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Ved alle folkeafstemninger i Danmark, først om EF og siden om EU, og også ved afstemninger i en lang række andre EU-lande, har man hele tiden sagt til befolkningen, at konfliktretten ikke var noget, EF og senere i EU kunne blande sig i. Der blev sagt i store fælles annoncer fra LO og arbejdsgiverne i 1972 ved folkeafstemningen i Danmark: Nødderne knækker vi selv.

Det har været det bindende hele tiden. Det var også det, den danske regering skrev til EF-Domstolen, da man behandlede bl.a. Laval-Vaxholmsagen. Men EF-Domstolen havde altså en helt anden opfattelse og har nu i adskillige domme været inde og sige, at det ikke er noget, man har ret til selv at bestemme i det enkelte EU-land, og at det er noget, som EF-Domstolen går ind og blander sig i.

Den nødvendige løsning for at sikre konfliktretten ikke bare i Danmark, men også i de øvrige EU-lande, og for at sikre retten til at kræve lige løn- og arbejdsvilkår, er at få en juridisk bindende protokol, der sikrer, at fagbevægelsen har ret til at konflikte for at opnå overenskomstmæssige vilkår, og sikrer, at det offentlige har ret til, når man laver offentlige arbejder og sender ting i udbud, at kræve, at det sker på lige vilkår, på lige overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Problemet med det lovforslag, der ligger her, hvilket adskillige har påpeget, er, at det indebærer en begrænsning i konfliktretten. Det er også klart det, som en lang række faglige tillidsfolk har udtalt, bl.a. formanden for LO Århus, Hans Halvorsen. Det er en begrænsning i konfliktretten, og det betyder, at man ikke kan stille de samme krav til en udenlandsk arbejdsgiver, som man kan til en dansk arbejdsgiver. Det betyder altså, at det bliver lovligt at have forskelsbehandling på det danske arbejdsmarked; der bliver en lovmæssig indskrænkning af fagbevægelsens konfliktret.

Det kommer til at give store problemer. Jeg er helt enig i, at der er masser af udenlandsk arbejdskraft, der bliver groft udnyttet i dag - at vi har forskelle. Men i dag har man retten til at konflikte. Det har man ikke, hvis vi følger EF-Domstolens domme, og det har man ikke, hvis det her lovforslag bliver vedtaget.

Jeg synes, at det vil være godt, hvis vi får det nærmere belyst i udvalget. Jeg vil også foreslå, at vi holder en høring, hvor vi kan få eksperter og andre til at fortælle om, hvordan de ser det. Men det, som ligger klart, er, at kommer der på et tidspunkt en sag mod Danmark ved EF-Domstolen, vil EF-Domstolen selvfølgelig se på, hvad det er, man har gjort i Danmark. Den vil se på, at man har lavet en lov, hvor man selv har fulgt den mest vidtgående fortolkning af Lavaldommen, hvor man selv har valgt at indskrænke konfliktretten. Så vil det da være naturligt for EF-Domstolen at følge den danske fortolkning og gå ind og sige, at konfliktretten indskrænkes, at det er noget, der reguleres ved lov, frem for at holde fast i, at man i Danmark regulerer løn- og arbejdsvilkår ved overenskomst og har ret til at konflikte i forbindelse med den fulde overenskomst og ikke kun i forbindelse med en del af den.

Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget, og derfor vil vi som sagt under udvalgsarbejdet foreslå en høring og stille en række spørgsmål. Vi har i det beslutningsforslag om at gå imod social dumping, som vi har fremsat, og som skal behandles lidt senere i dag, også taget med, at vi mener, at det her er fuldstændig afgørende for, at man fortsat kan sikre lige vilkår i Danmark, nemlig at man får fjernet retsvirkningen af de domme fra EF-Domstolen, får sikret konfliktretten både i Danmark og i resten af EU.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Der er jo ingen tvivl om Lavaldommens dramatiske konsekvenser ikke bare for det danske arbejdsmarked, men for arbejdsmarkederne overalt i Europa. Det, der kunne være interessant at spørge fru Line Barfod om, er, hvordan Enhedslisten er kommet frem til den konklusion, at det er bedre at leve med de dramatiske virkninger af bl.a. Lavaldommen, end at forsøge at afgrænse de skadelige virkninger ved at vedtage det her lovforslag. Hvordan kan man konkludere, at det er bedre at have Lavaldommens afgørelse som grundlag i stedet for det her lovforslag? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Mener fru Line Barfod slet ikke, at vi har noget nationalt råderum i det her spørgsmål?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er klart bedre at gå ind og kæmpe for konfliktretten i Danmark og holde fast i, at vi mener, at konfliktretten er gældende i Danmark, og at vi har ret til at kræve de fulde overenskomstmæssige vilkår, frem for at man går ind og lovfæster den mest vidtgående fortolkning af Lavaldommen. Og det er jo det, man gør med det her lovforslag. Man går ind og lovfastsætter, at Danmark følger den mest vidtgående fortolkning og går ind og indskrænker den konfliktret, vi ellers har i Danmark.

Jeg synes, man skulle lade være med at lovfæste det og i stedet skulle holde fast i, både over for EF-Domstolen og resten af EU-systemet, at vi ikke mener, at de har ret til at gå ind og blande sig på den måde, og at vi ikke mener, at de bare kan lave udstationeringsdirektivet om fra et minimumsdirektiv til et maksimumsdirektiv. Det mener jeg ville være den bedste løsning.

Hr. Karsten Hønge.

Så jeg har ret i at kunne konkludere, at fru Line Barfods holdning er, at det er bedre at lægge sig på ryggen nu og acceptere de fuldstændig urimelige konsekvenser af Lavaldommen i stedet for at forsøge at gøre noget ved det - altså at sidde på hænderne og håbe på, at der sker det bedste i EU, i stedet for at gøre noget konkret her i dag for at forsvare danske lønmodtagere.

Ordføreren.

Jeg kunne ikke nogen sinde drømme om at lægge mig på ryggen for EU. Vi har tværtimod, lige fra den første dom faldt i Viking Line-sagen sidste efterår og vi havde hørte, at de her domme var på vej, gjort alt, hvad vi overhovedet kan fra Enhedslistens side for at kæmpe imod dem. Vi har gentagne gange rejst problemet i Folketinget, vi har gentagne gange holdt møder med fagbevægelsen osv. for at diskutere, hvad vi kan gøre. Vi holder møder både med fagbevægelsen og venstrefløjen i andre EU-lande for at diskutere: Hvad kan vi gøre for at sikre konfliktretten?

Så jeg kunne ikke drømme om bare at sige, at vi skal lægge os på ryggen. Tværtimod opfatter jeg det her lovforslag, som om SF og de andre partier, der stemmer for lovforslaget, lægger sig på ryggen og accepterer alt, hvad der kommer fra EU, og oven i købet lovfastsætter, at vi indskrænker konfliktretten, i stedet for at holde fast i, at vi har en ubegrænset konfliktret i Danmark.

Tak til fru Line Barfod. Og den næste ordfører er hr. Villum Christensen.

Liberal Alliance lægger utrolig stor vægt på arbejdskraftens fri bevægelighed. Vi mener derfor også, at den såkaldt vandrende arbejdskraft skal have de samme rammevilkår som anden arbejdskraft eller som arbejdskraften i Danmark.

Lovforslaget bærer tydeligt præg af - sådan som vi læser det - at der ligger en udfordring i at synkronisere principperne i Lavalsagen og så den danske model. Og selv om der skal klippes en hæl og hugges en tå - eller hvad det hedder, det er vist omvendt - synes jeg, det her er et rigtig godt skridt på vejen. Vi må jo erkende, at vi er en del af et fællesskab, og at vi har forskellige kulturer, forskellige måder at løse de her problemer på, så derfor deler vi bestemt ikke Enhedslistens bekymringsfelt på det her område. Det her er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Og jeg synes også, at man kan være tryg ved, at hvis man er i tvivl om, hvilken overenskomst der skal anvendes, har vi Arbejdsretten, som noget helt nyt, til at hjælpe os med at finde den rigtige vej.

Vi vil gerne støtte lovforslaget og synes, det er utrolig væsentligt, at vi får forbedret vilkårene for den såkaldt vandrende arbejdskraft.

Tak til hr. Villum Christensen. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne indlede med at takke for tilslutningen til lovforslaget om ændring af udstationeringsloven. Lovforslaget ligger i forlængelse af udredningsarbejdet, som er blevet udført om Lavalafgørelsen, og det fremgår jo af den betænkning, som blev offentliggjort af Beskæftigelsesministeriet den 19. juni i år. Anbefalingen om et ændringsforslag til udstationeringsloven bygger på enighed blandt deltagerne i udredningsarbejdet. Som det fremgår af høringssvarene, er lovforslaget hovedsagelig blevet mødt med opbakning og støtte fra arbejdsmarkedets parter, herunder ikke mindst fra de hovedorganisationer, som deltog i udredningsarbejdet, som ligger forud for lovforslaget. Hvis lovforslaget giver anledning til uafklarede spørgsmål, er jeg sikker på, at disse vil kunne løses under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er korte bemærkninger, og det er først fra fru Line Barfod.

Jeg vil gerne høre, om ministeren kan bekræfte, at Danmark med lovforslaget vil indrømme, at man har gjort udstationeringsdirektivet til et maksimumsdirektiv og ikke et minimumsdirektiv, som man ellers har fastholdt, og at man, hvis man vedtager lovforslaget her, så går med til en begrænsning af konfliktretten og dermed cementerer, at man kan have A- og B-hold på arbejdsmarkedet, at man ikke kan stille samme krav til udenlandske arbejdsgivere, som man kan til danske, om at overholde den fulde overenskomst.

Ministeren.

Der har jo været mange spekulationer om, hvorvidt udstationeringsdirektivet er et minimums- eller et maksimumsdirektiv. Jeg mener, at det set fra dansk side mere eller mindre er en akademisk diskussion, i betragtning af at vi med det her lovforslag løser problemet i dansk sammenhæng, og jeg er først og fremmest interesseret i at finde praktiske løsninger på de praktiske udfordringer, som vi står over for.

Fru Line Barfod.

Det er meget muligt, at ministeren mener, at det er rent akademisk, men det er det altså ikke for de bygningsarbejdere og mange andre, for hvem det er fuldstændig afgørende, at man har mulighed for at stille krav om, at udenlandske arbejdsgivere skal overholde de samme overenskomster som danske arbejdsgivere, og at de udenlandske arbejdere, der kommer hertil, har ret til lige vilkår. Det er absolut ikke spor akademisk, det er fuldstændig afgørende, at man kan kræve lige vilkår, og derfor er det væsentligt, at ministeren svarer på, om lovforslaget indebærer en begrænsning af konfliktretten i forhold til udenlandske arbejdsgivere, og man dermed medgiver, at vi ikke må stille flere krav end de få krav, der er nævnt i udstationeringsdirektivet.

Ministeren.

Jeg vil gerne sige, at deltagerne i det udredningsarbejde, der ligger til grund for det her lovforslag, altså arbejdsmarkedets parter, har vurderet, at hvis staten eller fagforeningerne ønsker at stille krav over for udstationerede tjenesteydere, f.eks. ved brug af kollektive kampskridt på de områder, som er nævnt i udstationeringsdirektivets artikel 3 om bl.a. mindsteløn, så skal der være benyttet en af de muligheder, som udstationeringsdirektivet opremser. Og for at undgå social dumping og unfair konkurrence er det ønskeligt, at der kan stilles krav til de udenlandske tjenesteydere, som svarer til kravene, som stilles over for de danske arbejdsgivere.

Det er derfor mest hensigtsmæssigt med en forankring af retten til at iværksætte kollektive kampskridt i den danske udstationeringslov, og jeg mener faktisk, at deltagerne i det udredningsarbejde, der har fundet sted, har fundet en god og pragmatisk løsning, som bevarer den danske model i videst muligt omfang og samtidig sikrer os mod social dumping og unfair konkurrence.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg forstår det, ministeren siger, på den måde, at han jo erkender, at man ikke kan stille nogen krav, som ikke er med i udstationeringsdirektivet. Og når det kommer til øvrige krav, man kan stille i forbindelse med konflikter osv., kan man kun stille krav, der kan defineres som en del af en mindsteløn. Det er den begrænsning, der indføres, og det er jo også derfor, at LO f.eks. siger, at sagen ikke er løst med det her lovforslag - en løsning kræver, at man finder en europæisk løsning. Og det er bare den erkendelse jeg synes at beskæftigelsesministeren skulle have med sig. Selv om han påstår, at det her lovforslag er bedre end ingenting, skulle han vel erkende, at det, der står tilbage, er, at der ikke i forhold til udenlandske arbejdsgivere kan konfliktes for krav, der rækker ud over, hvad der kan defineres som en del af en mindsteløn.

Ministeren.

Altså, de særdomme, der er kommet fra EF-Domstolen, har jo medført en diskussion om, hvorvidt det er nødvendigt at få ændret udstationeringsdirektivet. Jeg mener jo, at vi med vedtagelsen af dette lovforslag her i Danmark har taget højde for de udfordringer, som EF-Domstolens praksis kan bringe med sig i forhold til den danske retstilstand, og derfor ser jeg ikke i denne sammenhæng, at der er behov for at ændre udstationeringsdirektivet.

EU-Kommissionen vil nu nedsætte en high level komité - som de kalder det - der skal drøfte udstationering generelt. Derudover vil Kommissionen i samarbejde med parterne iværksætte en nærmere analyse af de afsagte domme, hvor spørgsmålene om fri bevægelighed og social sikring også indgår. Og i det arbejde vil vi naturligvis fra dansk side deltage meget aktivt.

Hr. Per Clausen for sidste korte bemærkning.

Jeg forstår alle ordene i det, ministeren siger, men jeg er ikke sikker på, at jeg forstår meningen. Det, jeg gerne vil spørge beskæftigelsesministeren om, er, om ministeren ikke kan bekræfte, at der ikke kan konfliktes på krav, som ligger ud over det, der kan defineres som en del af mindstelønnen. Og at det betyder, at der vil være elementer i danske overenskomster, som gælder i forhold til danske arbejdsgivere og i forhold til danske lønmodtagere, som man ikke kan lave konflikt på i forhold til udenlandske arbejdsgivere, og at det derfor vil skabe mulighed for, at der kommer A- og B-overenskomster, også når man vedtager det her lovforslag.

Ministeren.

Det vil efter vedtagelsen af lovforslaget være op til Arbejdsretten at afgøre, om en konflikt er lovlig eller ej. Arbejdsretten vil f.eks. kunne vurdere, om parterne i forbindelse med en konflikt over for en udenlandsk tjenesteyder med den fornødne klarhed har angivet, hvad der f.eks. skal betales i løn. Og det er jo det, der anføres i Laval-afgørelsen.

Men det betyder jo selvfølgelig også, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter og Beskæftigelsesministeriet vil følge arbejdet med udmøntningen af lovforslaget, og vi vil jo hele tiden diskutere retstilstanden, ligesom vi vil følge arbejdet i EU.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.