Det lovforslag, vi behandler, er jo, som også nævnt, en opfølgning af aftalen mellem regeringen og regionerne om at suspendere det udvidede frie sygehusvalg frem til 1. juli 2009.
Det fremgår af aftalen, at man er nødt til at lave denne udskydelse på grund af forårets konflikt. Til det vil jeg sige, at det er en sandhed med betydelige modifikationer. Det er sådan efter aftalen, at en stor gruppe patienter venter på at blive behandlet. Det gjorde de faktisk også før forårets konflikt. Men det er rigtigt, at flere venter nu end før, men før var der altså også rigtig mange, der ventede.
I august var den gennemsnitlige ventetid oppe på 26 uger, altså ½ år, på disse 18 væsentlige operationer, som man jo har valgt at bruge, når man skal se, hvordan det har udviklet sig. Danske patienter venter altså ½ år på at blive behandlet. Men som sagt var det ikke kun på grund af konflikten, man ventede. Hvis man kigger tilbage på 2007 - altså året før konflikten - var ventetiden faktisk næsten 22 uger. Det vil sige, at der var sket en stigning fra 2006 til 2007, og hvis man sammenligner 2007 med 2002, hvor regeringen har fortalt, at der er det altså bare gået rigtig godt, er ventetiden faktisk kun over disse 5 år faldet med 2 uger. Det er altså det, som VK-regeringen har annonceret som en meget, meget stor sundhedspolitisk sejr, nemlig, at det er lykkedes med alt det, man har lavet, at få ventetiden bragt ned, sådan at der nu kun skal ventes 22 uger mod før en lille smule mere.
På en række operationer er ventetiden jo altså steget meget, meget voldsomt siden 2002. Det er ikke rart at have en diskusprolaps. Der er ventetiden steget fra 13,8 uger til 24 uger, altså næsten ½ år. Prostatapatienter har tidligere haft en ventetid på 21 uger. Nu er den 30 uger. Sterilisation af kvinder havde tidligere en ventetid på 25 uger. Nu er den 33 uger. For slet ikke at tale om høreapparater, der skal man vente et helt år.
Det udvidede frie valg har altså kun i meget, meget ringe omfang nedbragt ventetiden for patienterne. Man venter i gennemsnit ½ år. Lige nu er det sådan, at borgeren ikke engang kan få oplyst, hvornår der kan foretages en forundersøgelse. Jeg har et brev her fra en borger i en af regionerne, hvor hospitalet skriver til borgeren, at på grund af stort arbejdspres kan der ikke fremsendes et indkaldelsesbrev med tid til undersøgelse af knæ. Det vil altså sige, at vi er bragt i en situation, hvor patienter, der har problemer med knæ, hofte og ryg, kan vente halve år. Det er selvfølgelig helt, helt uacceptabelt.
Det var også derfor, at Socialdemokraterne til vores finanslovforslag fremsatte forslag om at bruge 2,5 mia. kr. til at afvikle disse mange ventetidspukler, der er, og derefter bruge 2,5 mia. kr. på at forbedre behandlingen. Det er vores svar på, at det her kunne lykkes, men det er jo ikke det svar, regeringen giver.
Socialdemokraterne støtter forslaget om suspension af det frie valg, ikke fordi vi mener, at patienterne ikke skal behandles hurtigt, men nu som i 2006 forudsætter det udvidede frie valg, at kapaciteten i sundhedsvæsenet er til stede, og det er den jo altså ikke, når der er en gennemsnitlig ventetid på ½ år. Så er kapaciteten ikke til stede, og det, der jo sker med det udvidede frie valg, er, at man trækker yderligere kapacitet ud af de offentlige hospitaler, sådan at det giver flere problemer med ventetiden.
Suspension betyder ikke, at Socialdemokraterne støtter, at borgere, der har problemer med hofter og knæ, skal vente i månedsvis eller halve år på behandling eller på at modtage et brev fra hospitalet om, at de ikke kan få deres indkaldelse til undersøgelse. Det offentlige hospitalsvæsen må altså være så robust, at borgeren, der har betalt sin skat i årevis, kan regne med en hurtig behandling også på et offentligt hospital. Det er ikke tilfældet i øjeblikket. Det skyldes ikke kun konflikten. Det skyldes også det, der er sket under VK-regeringen i 5 år. Det kan man se på de ventetidsoversigter, som regeringen selv udsteder via Sundhedsstyrelsen.