1. ÆndringsforslagDer er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Klima- og energiministeren har stillet ændrings-forslag nr. 2-7. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 2. december 2008.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.HøringLovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring, og klima- og energiministeren send-te den 8. oktober 2008 høringsmaterialet til udvalget, jf. EPU alm. del – bilag 3. Den 27. november2008 sendte klima- og energiministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Et udkast til ændringsforslag til lovforslaget blev den 9. februar 2009 sendt i høring hos den sam-me kreds, som havde haft et udkast til lovforslaget i høring. Klima- og energiministeren sendte sam-tidig høringsmaterialet til udvalget. Den 14. april 2009 sendte klima- og energiministeren de ind-komne høringssvar og et notat herom til udvalget.Teknisk gennemgangMedarbejdere i Klima- og Energiministeriet foretog den 15. januar 2009 en teknisk gennemgangaf lovforslaget over for udvalget.Klima- og energiministeren og medarbejdere i ministeriet gav den 26. februar 2009 udvalget enteknisk gennemgang af et udkast til ændringsforslag til lovforslaget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Dansk Energi,

Elsparefonden,Frede Hvelplund, Aalborg Universitet,Henrik H. Thomsen, Vanløse, ogÆldre Sagen.Klima- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til ud-valget.SpørgsmålUdvalget har stillet 44 spørgsmål til klima- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret.3. Udtalelse fra klima- og energiministerenI forhold til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2, ønskes det præciseret, at forbuddet ikkealene gælder ved overdragelse af anlæg, men også gælder vederlag ved hel eller delvis overdragelseaf virksomheder, jf. også bestemmelsens ordlyd.4. Indstillinger og politiske bemærkningerEt<>tali udvalget (<>) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed <>.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.5. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil § 1Af etmindretal(EL), tiltrådt af<>:1)Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 22, stk. 3,indsættes efter »virksomhedens net«: », herunder stille samtlige digitale data omden enkeltes forbrug af elektricitet vederlagsfrit til rådighed for denne«.«[Tilgængelighed af digitale data]Afklima- og energiministeren,tiltrådt af<>:2)I den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 70, stk. 2,udgår4.og5. pkt.,og i stedet indsættes:»Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil indtægtsrammen bliveforhøjet med et beløb, der dækker forrentning, afskrivning samt drift og vedligeholdelse af nyinve-steringen. Virksomheden kan vælge, at beregningen sker som en varig eller en midlertidig forhøjel-se af indtægtsrammen. Såfremt forhøjelsen beregnes som en annuitet, vil forhøjelsen være varig.Såfremt forhøjelsen sker, således at den afspejler et serielån, bortfalder forhøjelsen ved udløbet af

den forventede levetid, og ved fremtidige investeringer i anlægget vil der ske en fornyet beregningaf indtægtsrammen. Uanset om forhøjelsen sker, så den afspejler en annuitet eller et serielån, ind-regnes endvidere omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg og efterlevelse af myndigheds-krav i forbindelse hermed. Ved beregningen af forhøjelsen skal der ske modregning af et beløb, derdækker kassationsværdien af det erstattede anlæg. Der skal endvidere ske modregning af et beløb,der dækker de omkostninger, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhedville have haft til drift, vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattedeanlæg fortsat skulle have været drevet med uændret funktionalitet.«[Ændring vedrørende indregning af nødvendige nyinvesteringer, der erstatter eksisterende anlæg]3)Den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 70, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Såfremt en virksomheds forrentning af den nødvendige kapital, der udgøres af dens net-aktiver med et tillæg på 2 pct., overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, be-tragtes overskridelsen som merforrentning. Merforrentningen opgøres som et beløb. Virksomhedensindtægtsramme nedsættes varigt med dette beløb. Indtægtsrammen reduceres med 33 pct. af beløbeti det regnskabsår, der følger aflæggelsen af den årsrapport, hvor merforrentningen konstateres. Ind-tægtsrammen reduceres året efter med de resterende 67 pct. af beløbet. Nedsættelsen korrigeres forallerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser som følge af nedbringelse af mer-forrentning fra tidligere år.«[Ændring vedrørende nedbringelse af merforrentning]4)Den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 70, stk. 5,affattes således:»Stk. 5.Ændrede omkostninger til nettab som følge af ændringer i elpriserne på mere end detmindste beløb af henholdsvis 3 pct. og 250.000 kr., regnet i forhold til omkostningerne til nettab i2004, tillagt en pristalsregulering, indgår i beregningen af indtægtsrammen.«[Redaktionel korrektion samt præcisering af opgørelsen af ændringer i omkostningerne til nettab ogændring af minimumsgrænsen for indregning af sådanne ændringer]5)I den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 70, stk. 7,indsættes som2.og3. pkt.:»Energitilsynet kan endvidere forhøje indtægtsrammen med et beløb, der kompenserer for væsent-lige meromkostninger, som følge af pålæg fra myndigheder, som ligger ud over forpligtelsen til atdrive nettene, jf. § 20, stk. 1, og som ikke er omfattet af § 70, stk. 3. Energitilsynet kan forud for sinafgørelse indhente udtalelse fra Energistyrelsen om, hvorvidt der er tale om forpligtelser, der går udover den generelle forpligtelse i henhold til § 20, stk. 1.«[Forhøjelse af indtægtsrammer ved visse myndighedspålæg]6)I den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 70, stk. 9,indsættes som6. pkt.:»Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspo-tentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, somvirksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.«[Genindsættelse af hjemmel til ministeren til at fastsætte regler]Til § 37)Somstk. 3-5indsættes:

»Stk. 3.Netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders andre indtægter, jf. § 5, nr. 1,i lov om elforsyning, som indsat ved § 1, nr. 1, der er bortfaldet inden den 8. oktober 2008, anses ireguleringsmæssig henseende som bortfaldet fra og med den 8. oktober 2008.Stk. 4.Ændringer i de regnskabsmæssige skøn eller den regnskabspraksis, som ligger til grund forindtægtsrammerne, jf. § 70, stk. 2, i lov om elforsyning, som affattet ved § 1, nr. 4, foretaget indenden 8. oktober 2008, kræver ikke en tilsvarende ændring for sammenligningsåret 2004.Stk. 5.Bindende økonomiske dispositioner vedrørende nødvendige nyinvesteringer eller myndig-hedspålæg, som virksomhederne kan dokumentere er foretaget inden den 8. oktober 2008, behand-les i reguleringsmæssig henseende efter de på dispositionstidspunktet gældende regler.«[Overgangsbestemmelser vedrørende »andre indtægter«, ændringer i regnskabspraksis og bindendeøkonomiske dispositioner inden den 8. oktober 2008]

BemærkningerTil nr. 1I den gældende lovgivning har forbrugerne ikke ret til at få udleveret de digitale data om deresforbrug og forbrugsmønstre, som netselskaberne råder over.Med bestemmelsen ønskes en præcisering af forbrugernes rettigheder til de informationer om de-res energiforbrug og forbrugsmønstre, som netselskaberne råder over.Netselskaberne skal uden unødig forsinkelse stille alle informationer om forbrug og forbrugsmøn-stre vederlagsfrit til rådighed i et åbent digitalt format, således at det f.eks. bliver muligt for denenkelte forbruger at videregive data til en anden operatør efter eget valg.Ændringsforslaget pålægger ikke netselskaberne at etablere fjernaflæsning af forbruget. Det på-lægger dem kun at videregive de oplysninger, de har om kunderne i kraft af fjernaflæsning.Hvis en forbruger ønsker at spare energi og analysere sit elforbrug, er oplysninger om blandt an-det elforbrug en vigtig forudsætning.

Til nr. 2Med ændringsforslaget foreslås en ændring vedrørende beregning af forhøjelsen af indtægtsram-men ved nødvendige nyinvesteringer, hvor disse erstatter eksisterende anlæg. Det vil eksempelvisvære tilfældet ved kabellægning af eksisterende luftledningsanlæg. Hensigten er at sikre, at netvirk-somheder og regionale transmissionsvirksomheder får dækket deres meromkostninger som følge af,at nødvendige nyinvesteringer skal forrentes og afskrives. Det indebærer en sådan forhøjelse afvirksomhedens indtægtsramme ved en nødvendig nyinvestering, som er nødvendig for, at investe-ringen kan forrentes og afskrives, samt at virksomheden kan afholde nødvendige omkostninger tildrift og vedligeholdelse af anlægget, og omkostninger til senere investeringer i fornyelse af anlæg-get. Endvidere indregnes omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg, herunder myndig-hedspålagte omkostninger f.eks. til retablering af arealer og bortskaffelse og destruktion af masterm.v. Endelig indregnes kassationsværdien af det erstattede anlæg. Ved beregningen tages udgangs-punkt i en standardlevetid for nyinvesteringen.Ved beregningen skal der ske fradrag af de udgifter, som virksomheden kunne have imødeset, så-fremt nyinvesteringen ikke var blevet gennemført, i form af en beregnet værdi af udgifter til drift,

vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattede anlæg skulle have væretvidereført med uændret funktionalitet.Beregningen kan foretages som en annuitet, der resulterer i en varig forhøjelse af indtægtsram-men, hvorved der automatisk sikres økonomisk rum til fornyelse af anlægget ved levetidens udløb.Beregningen kan også foretages således, at forhøjelsen afspejler et serielån, der løber over anlæg-gets levetid. I dette tilfælde vil der ske en efterfølgende forhøjelse af indtægtsrammen, når der aktu-elt skal ske en fornyelse af anlægget. Denne sidste beregningsmetode svarer til den gældende be-regning af forhøjelsen af indtægtsrammer ved nødvendige nyinvesteringer. For hver nyinvesteringvælger bevillingshaveren, om annuitetsmodellen eller serielånsmodellen skal anvendes.Energitilsynet fastsætter standardlevetider for luftledningsanlæg, kabelanlæg, transformerstationerm.v. Energitilsynet fastsætter endvidere gennemsnitlige værdier for omkostningerne til drift, vedli-geholdelse og fornyelse for luftledningsanlæg og andre anlæg som udskiftes som led i kabellægningaf luftledninger. For kabelanlæg og andre nødvendige nyinvesteringer fastsættes alene forventedegennemsnitlige værdier for omkostninger til drift og vedligeholdelse, idet anlægsomkostningernefastlægges ud fra de konkrete anlæg. Endelig fastsætter Energitilsynet anlægskategorierne, for ek-sempel i henhold til spændingsniveauer.Standardlevetider, omkostninger og anlægskategorier gennemgås hvert tredje år af Energitilsynetmed henblik på eventuel justering på basis af indhøstede erfaringer og den teknologiske udvikling.Da der er tale om standardlevetider og gennemsnitlige omkostninger for kategorier af anlæg, vilder kunne være afvigelser herfra for konkrete anlæg. Sådanne afvigelser giver ikke anledning til atanvende andre værdier i beregningerne for konkrete anlæg. Såfremt en virksomhed kan dokumente-re over for Energitilsynet, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte kategorier af an-læg, kan dog anvendes virksomhedens egne dokumenterede omkostninger i beregningerne, eftergodkendelse af Energitilsynet.Alle tillæg og fradrag opgøres på tidspunktet for idriftsættelsen af det nødvendige nyanlæg, der ertidspunktet for forhøjelsen af indtægtsrammen.Klima- og energiministeren kan udstede regler for beregningen i henhold til 1. pkt.Til nr. 3Før den 1. januar 2005 kunne elnetvirksomheder og transmissionsvirksomheder opnå en forrent-ning af den såkaldte frie egenkapital (indskudskapitalen) svarende til renten for risikofri finansiellepapirer med et procenttillæg. Den tilladte forrentning for den frie egenkapital svarede stort set tilden lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint. Den tilladte forrentning af den bundne kapitalvar lavere. Jo mere velkonsolideret virksomheden var, des lavere var den tilladte forrentningspro-cent for den bundne kapital. Hvis en virksomhed i et regnskabsår opnåede en højere forrentning endden tilladte, skulle denne umiddelbart føres tilbage til forbrugerne gennem en nedsættelse af ind-tægtsrammen. I år, hvor virksomheden var pålagt individuelle effektiviseringskrav, kunne den dogbeholde ekstraordinære effektiviseringsgevinster på op til 5 pct. af virksomhedens indtægtsramme.Med aftalerne af 29. marts 2004, herunder Elfor-aftalen, blev skellet mellem den frie og denbundne kapital ophævet. I følge Elfor-aftalen »opnår kapitalen i en overgangsperiode en lavere for-rentning, indtil det tidspunkt, hvor løbende effektiviseringer og prisudviklingen giver grundlag foren forrentning svarende til renten på langsigtede danske obligationer plus 1 %«. Aftalen afspejlersig i lovbemærkningerne til § 1, nr. 70, i L 236, fremsat den 21. april 2004: »I denne periode måvirksomhederne således forvente at opnå en lavere forrentning af den samlede egenkapital end den

forrentning, man under den gældende indtægtsrammeregulering kunne opnå af den frie egenkapi-tal.«.Elfor-aftalen nævner ikke, hvorledes man forholder sig, hvis forrentningsprocenten overstiger denlange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint.I bekendtgørelsen om indtægtsrammer, udstedt med hjemmel i § 70, stk. 2, er angivet en meka-nisme for afvikling af forrentningsprocenter ud over forrentningsloftet, der tillader virksomhederneat beholde en del af gevinsten ved effektivisering. I praksis sikrer bekendtgørelsen imidlertid ikke ialle tilfælde en nedbringelse af for høj forrentning, hvilket betyder, at virksomheder har kunnet op-nå og fastholde en højere forrentningsprocent end den lange byggeobligationsrente plus 1 procent-point.Det har endvidere vist sig, at ikke kun effektivisering og prisreguleringsmekanismen medvirker tilat forøge forrentningen. Aktivitetsudvidelse som følge af generelle stigninger i elforbruget, bortfaldaf historiske omkostninger, f.eks. bortfald af pensionsforpligtelser til tidligere sporvejsfunktionærer,og omlægning af regnskabsprincipper har tillige bidraget til, at en række virksomheder har opnåeteller snart vil opnå forrentningsprocenter på eller over forrentningsloftet. Hertil kommer, at en ræk-ke virksomheder anvender deres overskud til afvikling af underdækning fra perioden 2000-2004.Denne afvikling af underdækning skal være afsluttet senest i 2010. Derefter vil de pågældende virk-somheders forrentning stige med et beløb svarende til det, de senest har anvendt på afvikling af un-derdækningen. I praksis er det vanskeligt at opgøre, hvad der i konkrete tilfælde er årsag til en op-stået merforrentning, herunder i hvor høj grad denne kan tilskrives effektivisering af driften.Det var i lovforslaget, L 3, forudsat, at forrentning ud over den lange byggeobligationsrente plus 1procentpoint opfattes som en difference i forbrugernes favør, som skulle tilbageføres til forbrugerneefter regler fastsat af klima- og energiministeren. En strafrente skulle sikre et incitament til, at den-ne merforrentning hurtigt blev ført tilbage til forbrugerne, ligesom den ville give virksomhederne etincitament til ikke fremover at opkræve indtægter, som ville resultere i merforrentning.Branchen har i forbindelse med høringen af L 3 påpeget, at med en sådan bestemmelse bortfalderincitamentet til at fremme effektivisering ud over pålagte effektiviseringskrav. Ændringsforslagetskal sikre, at virksomhederne har et incitament til fortsat at effektivisere driften.Virksomhedens forrentningsprocent beregnes i indtægtsrammereguleringen som virksomhedensresultat før finansielle poster og skat, dvs. årets driftsmæssige indtægter minus årets driftsomkost-ninger, afskrivninger og opkrævet underdækning, sat i forhold til den nødvendige kapital, opgjortultimo regnskabsåret. Den nødvendige kapital udgøres af virksomhedens netaktiver med et tillæg på2 pct. som udtryk for omsætningskapitalen. Med ændringsforslaget indskrives omsætningskapitaleni lovteksten, hvor den tidligere alene er fremgået af bekendtgørelsen.Herudover præciserer bestemmelsen, at forrentningsprocenter højere end den lange byggeobliga-tionsrente plus 1 procentpoint betragtes som merforrentning. Merforrentningen opgøres som et be-løb. Virksomhedens indtægtsramme nedsættes varigt med dette beløb, idet nedsættelsen sker i totrin. Året efter at merforrentningen er konstateret i virksomhedens årsrapport, nedsættes indtægts-rammen med 33 pct. af det opgjorte beløb. I det andet år efter, at merforrentningen er konstateret,reduceres indtægtsrammen med de resterende 67 pct. af beløbet.Nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser somfølge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år, således at ingen virksomhed pålægges re-duktioner, der i sig selv medfører, at forrentningsprocenten falder under den lange byggeobligati-onsrente plus 1 procentpoint.Merforrentning, der er opgjort i 2008 og tidligere, afvikles efter de hidtil gældende regler.

Såfremt virksomheden fortsat øger sit overskud, herunder gennem effektivisering, vil den kunnefastholde en forrentning ud over forrentningsloftet, idet sådanne ekstraordinære gevinster med denanførte mekanisme vil blive delt mellem virksomhederne og forbrugerne. Herved sikres et incita-ment til fortsatte effektiviseringer. Virksomheder, der ikke effektiviserer ekstraordinært, vil alt an-det lige kunne opretholde en forrentning svarende til den lange byggeobligationsrente plus 1 pro-centpoint.Såfremt en virksomhed i et regnskabsår forudser, at den vil opnå en ekstraordinær og midlertidighøj forrentning, f.eks. på grund af særligt mange vakante stillinger eller på grund af udskudte om-kostninger, vil den kunne anmelde en kompenserende midlertidig tarifnedsættelse, således at virk-somheden ikke opnår en utilsigtet merforrentning og dermed ikke pålægges reduktioner i indtægts-rammen.Klima- og energiministeren kan udstede regler for afviklingen af merforrentning i henhold til stk.2, 1. pkt.Til nr. 4Bestemmelsen skal sikre, at virksomhederne kan få dækket væsentlige ændringer i omkostninger-ne til nettab som følge af ændringer i elpriserne siden 2004. Grundlaget for beregningen af øgedeomkostninger til nettab præciseres i ændringsforslaget, idet det fremhæves i selve lovteksten, atudgifterne til nettab i 2004 pristalsreguleres, inden det vurderes, om udgiften til nettab som følge afændringer i elprisen er steget eller faldet så meget i forhold til 2004, at det medfører en ændring afindtægtsrammen. I lovforslaget fremgik dette alene af bemærkningen til bestemmelsen.I lovforslaget er der en skrivefejl, idet der stod »elnetpriserne«, mens det korrekte er »elpriserne«.Dette er rettet i ændringsforslaget. Derudover blev minimumsgrænsen for ændringer i omkostnin-gerne til nettab på 250.000 kr. ved en fejl udeladt i lovforslaget. Den indføjes med ændringsforsla-get. Minimumsgrænsen på 250.000 kr. sikrer de mellemstore og store netvirksomheder mod betyde-lige tab, mens grænsen på 3 pct. sikrer de små virksomheder, hvis samlede årlige omkostninger tilnettab måske end ikke kommer op på 250.000 kr. De anførte grænser svarer til minimumsgrænsernei den gældende regulering.Til nr. 5Det fremgår af bestemmelsen i § 20, stk. 1, at netvirksomheder og regionale transmissionsvirk-somheder skal vedligeholde, om- og udbygge nettene i fornødent omfang. Det indebærer, at derinden for de gældende indtægtsrammer skal ske en løbende vedligeholdelse og tilpasning af nettenetil et tidssvarende teknologisk niveau, herunder at der skal sikres en sikkerhedsmæssigt og miljø-mæssigt forsvarlig standard af nettene. Myndighedskrav om f.eks. forbedring af sikkerheden, derligger inden for denne generelle forpligtelse, vil således ikke medføre forhøjelse af indtægtsram-merne, medmindre de er omfattet af bestemmelsen i 1. pkt. om fremskyndede aktiviteter. Eksem-pelvis vil myndigheder kunne give pålæg om udskiftning af anlægskomponenter, der udgør en sik-kerhedsrisiko, f.eks. på grund af manglende vedligeholdelse, eller fordi der er valgt en uhensigts-mæssig teknologisk løsning, uden at dette medfører forhøjelse af indtægtsrammerne.Det kan imidlertid ikke udelukkes, at myndighederne i fremtiden pålægger virksomhederne væ-sentligt øgede omkostninger til udformningen af anlægget, der går ud over den generelle forpligtel-se i henhold til § 20, stk. 1, eller bestemmelserne om fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder,udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg eller bestemmelserne om nyinveste-ringer, jf. § 70, stk. 3. Derfor giver ændringsforslaget mulighed for forhøjelse af indtægtsrammernei de tilfælde, hvor netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder pålægges at afholde

væsentlige meromkostninger, som ikke er dækket af bestemmelserne om fremskyndelse af vedlige-holdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg eller bestemmel-serne om nyinvesteringer, jf. § 70, stk. 3.Myndighederne kan f.eks. give pålæg om valg af teknisk udstyr, som er væsentligt dyrere end det,der er gængs på det pågældende tidspunkt. Ved beregningen af forhøjelsen af indtægtsrammen tageshensyn til eventuelt sparede omkostninger eller andre økonomiske fordele ved det nye udstyr i for-hold til det gængse udstyr.Det er en forudsætning for forhøjelsen af indtægtsrammen, at der er tale om forpligtelser, der gårud over den generelle forpligtelse i henhold til § 20, stk. 1. Energitilsynet kan indhente udtalelseherom fra Energistyrelsen forud for sin afgørelse om eventuel forhøjelse af indtægtsrammen.Bestemmelsen vedrører alene pålæg, der er udstedt efter den 8. oktober 2008.Til nr. 6Bestemmelsen svarer til de hidtil gældende regler, der ved en fejl blev udeladt af lovforslaget.Til nr. 7Til § 3, stk. 3Lovforslaget retter op på en situation, hvor der har hersket en uklarhed om indtægtsrammerne vedbortfald af netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders såkaldte »andre indtægter«,jf. § 5, nr. 1, dvs. indtægter fra salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivi-tet, hvor tilknytningsforholdet til den bevillingspligtige aktivitet er ophørt, idet de med disse »andreindtægter« forbundne omkostninger ikke længere bæres af den bevillingspligtige aktivitet.I lyset af denne uklarhed præciseres det med ændringsforslaget, at der ikke skal ske regulering afindtægtsrammerne bagud ved bortfald af »andre indtægter«, men at der skal ske en regulering fra ogmed den 8. oktober 2008. Det indebærer, at »andre indtægter«, hvor tilknytningen til den bevil-lingspligtige aktivitet er ophørt inden den 8. oktober 2008, i reguleringsmæssig henseende betragtessom bortfaldet den 8. oktober 2008. De udgår således af indtægtsrammen fra denne dato. »Andreindtægter«, der bortfalder den 8. oktober 2008 eller derefter, udgår af indtægtsrammen på det tids-punkt, hvor tilknytningen til den bevillingspligtige aktivitet ophører, idet de med indtægterne for-bundne omkostninger ikke længere bæres af den bevillingspligtige aktivitet.Til § 3, stk. 4Indtægtsrammereguleringen bygger, jf. § 70, stk. 2, på det princip, at netvirksomhedernes og deregionale transmissionsvirksomheders indtægter som udgangspunkt ikke må stige ud over niveauetfor 2004, regnet i faste priser. 2004 er således sammenligningsåret. Derfor forudsættes det, at æn-dringer i regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis i perioden efter den 1. januar 2005 skalgennemføres tilsvarende for 2004 for derved at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag for vurde-ring af udviklingen i tarifferne.Der er i høringen af lovforslaget rejst tvivl om, hvorvidt denne forudsætning vil kunne betragtessom lovgivning med tilbagevirkende kraft for allerede foretagne ændringer i regnskabsmæssigeskøn eller regnskabspraksis. Ændringsforslaget fastslår, at der for ændringer i regnskabsmæssigeskøn eller regnskabspraksis foretaget inden den 8. oktober 2008 ikke skal ske tilsvarende ændringeri sammenligningsåret 2004. Såfremt en virksomhed ændrer i sine regnskabsmæssige skøn eller

Eyvind Vesselbo (V) Jens Kirk (V)fmd.Lars Christian Lilleholt (V)Kristian Pihl Lorentzen (V) Henrik Høegh (V) Ellen Trane Nørby (V)Morten Messerschmidt (DF) Tina Petersen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Mette Gjerskov (S)Ole Vagn Christensen (S) Kim Mortensen (S) Thomas Jensen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF)Trine Mach (SF) Margrethe Vestager (RV)nfmd.Per Clausen (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 3Bilagsnr.1234567891011121314151617181920TitelHøringssvar og høringsnotat, fra klima- og energiministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetInvitation til teknisk gennemgang af lovforslaget, fra klima- og ener-giministerenMateriale fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 15/1-09Henvendelse af 27/1-09 fra Ældre Sagen1. udkast til betænkningRevideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetOrientering om udkast til ændringsforslag, fra klima- og energimini-sterenHenvendelse af 18/2-09 fra ElsparefondenInvitation til et opfølgende møde vedrørende lovforslaget, fra klima-og energiministerenHenvendelse af 25/2-09 fra Frede Hvelplund, Aalborg UniversitetMateriale fra teknisk gennemgang af udkast til ændringsforslag tillovforslaget 26/2-09To afgørelser fra Energiklagenævnet (opfølgning på teknisk gennem-gang af ændringsforslaget til L 3), fra klima- og energiministerenNotat om finansiering af kabellægning af luftledningsnettet, fra kli-ma- og energiministerenHenvendelse af 23/3-09 fra Dansk EnergiHenvendelse af 25/3-09 fra Dansk Energi2. udkast til betænkningHenvendelse af 26/3-09 fra Dansk EnergiHenvendelse af 30/3-09 fra Henrik H. Thomsen, VanløseÆndringsforslag, tekstbidrag, høringsnotat for den eksterne høring afændringsforslaget til lovforsaget og høringsliste, fra klima- og ener-giministerenEnergitilsynets notat om indtægtsrammer, tariffer og Energitilsynetskrav til reduktion af elnetvirksomhedernes indtægtsrammer, fra kli-ma- og energiministeren

herpåSpm., om elnet- og transmissionsselskaberne under ét har fastholdtpriserne på niveauet for 2004, jf. ELFOR-aftalen, til klima- og ener-giministeren, og ministerens svar herpåSpm. om udviklingen i elnet- og transmissionsselskabernes indtjeningog egenkapital fra 2004 til 2007, til klima- og energiministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange af net- og transmissionsselskaberne der udnyt-ter deres nuværende indtægtsramme, til klima- og energiministeren,og ministerens svar herpåSpm. om transmissionsselskabernes »meromkostning« ved investe-ringer i kabellægning for op mod 11 mia. kr., til klima- og energimi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om at belyse, hvorledes sammenhængen er mellem de nye prin-cipper i lovforslaget (nettoprincippet) og benchmarking og effektivi-seringskrav, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvilke dele af lovforslaget der har karakteraf lovgivning med tilbagevirkende kraft – altså regulering, der påvir-ker allerede foretagne investeringer i elnettet eller værdien af foretag-ne handler med elnetselskaber, til klima- og energiministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om lovforslaget styrker eller svækker net- og transmissionssel-skabernes incitament til og mulighed for at gennemføre den kabel-handlingsplan, som er under udarbejdelse i et samarbejde mellemEnerginet.dk og el-sektoren, til klima- og energiministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 27/1-09 fra Ældresagen, tilklima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der i givet fald er grunden til, at Ældresagen ikke kanklage eventuelt som formidler af et gruppesøgsmål, til klima- ogenergiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til, at Energitilsynet argumenterermed, at man ikke har en individuel interesse, hvis man ikke bliversærligt ramt i forhold til andre forbrugere inden for det samme områ-de, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm., om et selskab efter en vedtagelse af lovforslaget kan foretageden samme type forøgelse af tariffen, som DONG Energy gennemfør-te, da det overtog en del af Københavns Energi, til klima- og energi-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om fremsendelse af Energitilsynets afgørelse af 23. juni 2008,til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 18/2-09 fra Elsparefonden,til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil tage initiativ at ændre lovforslaget som fore-slået i henvendelsen af 18/2-09 fra Elsparefonden eller i benægtendefald – som teknisk bistand – udarbejde et ændringsforslag herom, til

klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke konsekvenser det vi få for de priser, forbrugerne skalbetale, hvis de ændringsforslag, der er sendt i høring, jf. L 3 – bilag 8,stilles og vedtages, til klima- og energiministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvilke muligheder selskaberne får for at forøge deres ind-komster og skabe et overskud, hvis de ændringsforslag, der er sendt ihøring, jf. L 3 – bilag 8, stilles og vedtages, til klima- og energimini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om i forlængelse af udkastet til ændringsforslag, jf. L 3 – bilag8, at belyse, hvor meget mere netselskaberne – i et minimums- og i etmaksimumsscenarie – vil tjene i kraft af de foreslåede ændringer, tilklima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 25/2-09 fra Frede Hvelp-lund, Aalborg Universitet, til klima- og energiministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvilke økonomiske fordele og ekstra indtægter energisel-skaberne har haft ved frivilligt at overgå fra den gamle reguleringmed omkostningsbestemte indtægtsrammer til den nye regulering, tilklima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken forskel det gør for energiselskaberne og forbruger-ne, hvis lovforslaget bliver vedtaget i den fremsatte form, i forhold tilbekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 og den tilhørende vej-ledning, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke konsekvenser en udskydelse af lovforslagets ikraft-trædelsestidspunkt vil have for energiselskaberne og for forbrugerne,til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan man vil opgøre de forventede fremtidige omkost-ninger, hvis anlægget ikke var skrottet (jf. udkast til ændringsforslag,L 3 – bilag 8), og hvilke konsekvenser dette ændringsforslag kan fåfor energiselskabernes indtjening og de priser, forbrugerne skal beta-le, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stor en merforrentning energiselskaberne vil kunneopnå, hvis de ændringsforslag, der har været i høring, jf. L 3 – bilag 8,stilles og vedtages, og hvilke konsekvenser dette kan få for forbruger-ne, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om konsekvenser for energiselskabernes indtjening og de priser,forbrugerne skal betale, hvis tarifforhøjelser, der er sket som følge afændringer i regnskabspraksis før den 8/10-08, vil kunne fastholdesfremover, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke juridiske muligheder staten har for at få lagt elkableri jorden, hvis energiselskaberne ikke frivilligt ønsker at investere idette, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad begrebet ekstraordinære effektiviseringer dækkerover, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke juridiske muligheder staten har for at pålægge ener-

giselskaberne at gennemføre effektiviseringer ud over dem, somenergiselskaberne frivilligt ønsker at gennemføre, til klima- og ener-giministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der vil være mest økonomisk attraktivt for forbruger-ne, a) at man gennem de bebudede ændringsforslag forsøger at gøredet økonomisk givtigt for elselskaberne at foretage effektiviseringerog forbedringer, eller b) at effektiviseringer og forbedringer sker gen-nem pålæg fra myndighederne, hvor selskaberne kompenseres forderes omkostninger med en forrentning af deres investering, der sva-rer til den lange byggeobligationsrente + 1 pct., til klima- og energi-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kendskab til vurderinger af, om der i det frem-satte lovforslag var dele af lovforslaget, der havde karakter af lovgiv-ning med tilbagevirkende kraft, til klima- og energiministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, at hvorfor der ikke er foretaget en vurderingaf, om der i det fremsatte lovforslag var dele af lovforslaget, der hav-de karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft, som DONGEnergy har rejst tvivl om, til klima- og energiministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren vil delagtiggøre udvalget i vurderingen af, omder i det fremsatte lovforslag var dele af lovforslaget, der havde ka-rakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis en sådan vurde-ring er foretaget, til klima- og energiministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorfor ministeren har valgt at imødekomme DONG Ener-gy i stedet for forbrugerne ved at acceptere, at stigninger i tariffenskabt af ændringer i regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksisforetaget før den 8. oktober 2008 gøres permanente, til klima- ogenergiministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at indtægtsrammen vil blive sæn-ket, så den afspejler omkostningen ved nettab opgjort efter ensartedemetoder for perioden efter den 8. oktober 2008 og for 2004, til klima-og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang anvendelsen af et glidende 3-års gennem-snit for opgørelsen af merforrentning i forbindelse med afvikling på-virker selskabernes incitament til at effektivisere – i modsætning tilanvendelsen af det årlige tal for merforrentning, til klima- og energi-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes forbrugerne stilles bedre med den afviklingsmo-del for merforrentning, der fremgår af udkastet til ændringsforslag, jf.L 3 – bilag 8, i forhold til den oprindelige model i lovforslaget, tilklima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes tilbagebetaling af en merforrentning over 7 år istedet for 2 år stiller forbrugerne bedre, til klima- og energiministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor der i udkastet til ændringsforslag, jf. L 3 – bilag 8,

ikke beregnes »strafrenter« af den tilbageholdte merforrentning, tilklima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig for at sikre enhurtig returnering af merforrentning til forbrugerne, når der kan for-udses stigende merforrentning på grund af ude fra kommende faktoreri de kommende år, til klima- og energiministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvor stor »omsætningskapitalen« er for de 10 største elnet-selskaber, til klima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-09 fra Dansk Energi, tilklima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 25/3-09 fra Dansk Energi, tilklima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-09 fra Dansk Energi, tilklima- og energiministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-09 fra Henrik H.Thomsen, Vanløse, til klima- og energiministeren, og ministerenssvar herpå