Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
L 3 Bilag 20
Offentligt
Ændringsforslagtil 2. behandling afForslagtilLov om ændring af lov om elforsyning og lov omnaturgasforsyning(Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen)
ÆndringsforslagAfklima- og energiministeren,tiltrådt af<>:
Til § 11)I den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 70, stk. 2,udgår4.og5. pkt.,og i stedet indsættes:»Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil indtægtsrammen bliveforhøjet med et beløb, der dækker forrentning, afskrivning samt drift og vedligeholdelse af nyinve-steringen. Virksomheden kan vælge, at beregningen sker som en varig eller en midlertidig forhøjel-se af indtægtsrammen. Såfremt forhøjelsen beregnes som en annuitet, vil forhøjelsen være varig.Såfremt forhøjelsen sker, således at den afspejler et serielån, bortfalder forhøjelsen ved udløbet afden forventede levetid, og ved fremtidige investeringer i anlægget vil der ske en fornyet beregningaf indtægtsrammen. Uanset om forhøjelsen sker så den afspejler en annuitet eller et serielån, ind-regnes endvidere omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg og efterlevelse af myndigheds-krav i forbindelse hermed. Ved beregningen af forhøjelsen skal der ske modregning af et beløb, derdækker kassationsværdien af det erstattede anlæg. Der skal endvidere ske modregning af et beløb,der dækker de omkostninger, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhedville have haft til drift, vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattedeanlæg fortsat skulle have været drevet med uændret funktionalitet.«[Ændring vedrørende indregning af nødvendige nyinvesteringer, der erstatter eksisterende anlæg]2)Den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 70, stk. 4,affattes således:
»Stk.4.Såfremt en virksomheds forrentning af den nødvendige kapital, der udgøres af dens netak-tiver med et tillæg på 2 pct., overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, betrag-tes overskridelsen som merforrentning. Merforrentningen opgøres som et beløb. Virksomhedensindtægtsramme nedsættes varigt med dette beløb. Indtægtsrammen reduceres med 33 pct. af beløbeti det regnskabsår, der følger aflæggelsen af den årsrapport, hvor merforrentningen konstateres. Ind-tægtsrammen reduceres året efter med de resterende 67 pct. af beløbet. Nedsættelsen korrigeres forallerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser som følge af nedbringelse af mer-forrentning fra tidligere år.«[Ændring vedrørende nedbringelse af merforrentning]3)Den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 70, stk. 5,affattes således:»Stk.5.Ændrede omkostninger til nettab som følge af ændringer i elpriserne på mere end detmindste beløb af henholdsvis 3 pct. og 250.000 kr., regnet i forhold til omkostningerne til nettab i2004, tillagt en pristalsregulering, indgår i beregningen af indtægtsrammen.«[Redaktionel korrektion samt præcisering af opgørelsen af ændringer i omkostningerne til nettab ogændring af minimumsgrænsen for indregning af sådanne ændringer]4)I den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 70, stk. 7,indsættes som2.og3. pkt.:»Energitilsynet kan endvidere forhøje indtægtsrammen med et beløb, der kompenserer for væsent-lige meromkostninger, som følge af pålæg fra myndigheder, som ligger ud over forpligtelsen til atdrive nettene, jf. § 20, stk. 1, og som ikke er omfattet af § 70, stk. 3. Energitilsynet kan forud for sinafgørelse indhente udtalelse fra Energistyrelsen om, hvorvidt der er tale om forpligtelser, der går udover den generelle forpligtelse i henhold til § 20, stk. 1.«[Forhøjelse af indtægtsrammer ved visse myndighedspålæg]5)I den undernr. 4foreslåede affattelse af§ 70, stk. 9,indsættes som6. pkt.:»Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspo-tentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, somvirksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.«[Genindsættelse af hjemmel til ministeren til at fastsætte regler]Til § 36)Somstk. 3-5indsættes:»Stk.3.Netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders andre indtægter, jf. § 5, nr. 1,der er bortfaldet inden den 8. oktober 2008, anses i reguleringsmæssig henseende som bortfaldet fraog med den 8. oktober 2008.Stk. 4.Ændringer i de regnskabsmæssige skøn eller den regnskabspraksis, som ligger til grund forindtægtsrammerne, jf. § 70, stk. 2, foretaget inden den 8. oktober 2008, kræver ikke en tilsvarendeændring for sammenligningsåret 2004.Stk. 5.Bindende økonomiske dispositioner vedrørende nødvendige nyinvesteringer eller myndig-hedspålæg, som virksomhederne kan dokumentere er foretaget inden den 8. oktober 2008, behand-les i reguleringsmæssig henseende efter de på dispositionstidspunktet gældende regler.«[Overgangsbestemmelser vedrørende »andre indtægter«, ændringer i regnskabspraksis og bindendeøkonomiske dispositioner inden den 8. oktober 2008]
BemærkningerTil nr. 1Med ændringsforslaget foreslås en ændring vedrørende beregning af forhøjelsen af indtægtsram-men ved nødvendige nyinvesteringer, hvor disse erstatter eksisterende anlæg. Det vil eksempelvisvære tilfældet ved kabellægning af eksisterende luftledningsanlæg. Hensigten er at sikre, at netvirk-somheder og regionale transmissionsvirksomheder får dækket deres meromkostninger som følge af,at nødvendige nyinvesteringer skal forrentes og afskrives. Det indebærer en sådan forhøjelse afvirksomhedens indtægtsramme ved en nødvendig nyinvestering, som er nødvendig for, at investe-ringen kan forrentes og afskrives, samt at virksomheden kan afholde nødvendige omkostninger tildrift og vedligeholdelse af anlægget, og omkostninger til senere investeringer i fornyelse af anlæg-get. Endvidere indregnes omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg, herunder myndig-hedspålagte omkostninger f.eks. til retablering af arealer og bortskaffelse og destruktion af masterm.v. Endelig indregnes kassationsværdien af det erstattede anlæg. Ved beregningen tages udgangs-punkt i en standardlevetid for nyinvesteringen.Ved beregningen skal der ske fradrag af de udgifter, som virksomheden kunne have imødeset, så-fremt nyinvesteringen ikke var blevet gennemført, i form af en beregnet værdi af udgifter til drift,vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattede anlæg skulle have væretvidereført med uændret funktionalitet.Beregningen kan foretages som en annuitet, der resulterer i en varig forhøjelse af indtægtsram-men, hvorved der automatisk sikres økonomisk rum til fornyelse af anlægget ved levetidens udløb.Beregningen kan også foretages således, at forhøjelsen afspejler et serielån, der løber over anlæg-gets levetid. I dette tilfælde vil der ske en efterfølgende forhøjelse af indtægtsrammen, når der aktu-elt skal ske en fornyelse af anlægget. Denne sidste beregningsmetode svarer til den gældende be-regning af forhøjelsen af indtægtsrammer ved nødvendige nyinvesteringer. For hver nyinvesteringvælger bevillingshaveren, om annuitetsmodellen eller serielånsmodellen skal anvendes.Energitilsynet fastsætter standardlevetider for luftledningsanlæg, kabelanlæg, transformerstationerm.v. Energitilsynet fastsætter endvidere gennemsnitlige værdier for omkostningerne til drift, vedli-geholdelse og fornyelse for luftledningsanlæg og andre anlæg som udskiftes som led i kabellægningaf luftledninger. For kabelanlæg og andre nødvendige nyinvesteringer fastsættes alene forventedegennemsnitlige værdier for omkostninger til drift og vedligeholdelse, idet anlægsomkostningernefastlægges ud fra de konkrete anlæg. Endelig fastsætter Energitilsynet anlægskategorierne, for ek-sempel i henhold til spændingsniveauer.Standardlevetider, omkostninger og anlægskategorier gennemgås hvert tredje år af Energitilsynetmed henblik på eventuel justering på basis af indhøstede erfaringer og den teknologiske udvikling.Da der er tale om standardlevetider og gennemsnitlige omkostninger for kategorier af anlæg, vilder kunne være afvigelser herfra for konkrete anlæg. Sådanne afvigelser giver ikke anledning til atanvende andre værdier i beregningerne for konkrete anlæg. Såfremt en virksomhed kan dokumente-re over for Energitilsynet, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte kategorier af an-læg, kan dog anvendes virksomhedens egne dokumenterede omkostninger i beregningerne, eftergodkendelse af Energitilsynet.Alle tillæg og fradrag opgøres på tidspunktet for idriftsættelsen af det nødvendige nyanlæg, der ertidspunktet for forhøjelsen af indtægtsrammen.Klima- og energiministeren kan udstede regler for beregningen i henhold til 1. pkt.
Til nr. 2Før den 1. januar 2005 kunne elnetvirksomheder og transmissionsvirksomheder opnå en forrent-ning af den såkaldte frie egenkapital (indskudskapitalen) svarende til renten for risikofri finansiellepapirer med et procenttillæg. Den tilladte forrentning for den frie egenkapital svarede stort set tilden lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint. Den tilladte forrentning af den bundne kapitalvar lavere. Jo mere velkonsolideret virksomheden var, des lavere var den tilladte forrentningspro-cent for den bundne kapital. Hvis en virksomhed i et regnskabsår opnåede en højere forrentning endden tilladte, skulle denne umiddelbart føres tilbage til forbrugerne gennem en nedsættelse af ind-tægtsrammen. I år, hvor virksomheden var pålagt individuelle effektiviseringskrav, kunne den dogbeholde ekstraordinære effektiviseringsgevinster på op til 5 pct. af virksomhedens indtægtsramme.Med aftalerne af 29. marts 2004, herunder Elfor-aftalen, blev skellet mellem den frie og denbundne kapital ophævet. I følge Elfor-aftalen »opnår kapitalen i en overgangsperiode en lavere for-rentning, indtil det tidspunkt, hvor løbende effektiviseringer og prisudviklingen giver grundlag foren forrentning svarende til renten på langsigtede danske obligationer plus 1 %.«. Aftalen afspejlersig i lovbemærkningerne til § 1, nr. 70, i L 236, fremsat den 21. april 2004: »I denne periode måvirksomhederne således forvente at opnå en lavere forrentning af den samlede egenkapital end denforrentning, man under den gældende indtægtsrammeregulering kunne opnå af den frie egenkapi-tal.«.Elfor-aftalen nævner ikke, hvorledes man forholder sig, hvis forrentningsprocenten overstiger denlange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint.I bekendtgørelsen om indtægtsrammer, udstedt med hjemmel i § 70, stk. 2, er angivet en meka-nisme for afvikling af forrentningsprocenter ud over forrentningsloftet, der tillader virksomhederneat beholde en del af gevinsten ved effektivisering. I praksis sikrer bekendtgørelsen imidlertid ikke ialle tilfælde en nedbringelse af for høj forrentning, hvilket betyder, at virksomheder har kunnet op-nå og fastholde en højere forrentningsprocent end den lange byggeobligationsrente plus 1 procent-point.Det har endvidere vist sig, at ikke kun effektivisering og prisreguleringsmekanismen medvirker tilat forøge forrentningen. Aktivitetsudvidelse som følge af generelle stigninger i elforbruget, bortfaldaf historiske omkostninger, f.eks. bortfald af pensionsforpligtelser til tidligere sporvejsfunktionærer,og omlægning af regnskabsprincipper har tillige bidraget til, at en række virksomheder har opnåeteller snart vil opnå forrentningsprocenter på eller over forrentningsloftet. Hertil kommer, at en ræk-ke virksomheder anvender deres overskud til afvikling af underdækning fra perioden 2000-2004.Denne afvikling af underdækning skal være afsluttet senest i 2010. Derefter vil de pågældende virk-somheders forrentning stige med et beløb svarende til det, de senest har anvendt på afvikling af un-derdækningen. I praksis er det vanskeligt at opgøre, hvad der i konkrete tilfælde er årsag til en op-stået merforrentning, herunder i hvor høj grad denne kan tilskrives effektivisering af driften.Det var i lovforslaget, L 3, forudsat, at forrentning ud over den lange byggeobligationsrente plus 1procentpoint opfattes som en difference i forbrugernes favør, som skulle tilbageføres til forbrugerneefter regler fastsat af klima- og energiministeren. En strafrente skulle sikre et incitament til, at den-ne merforrentning hurtigt blev ført tilbage til forbrugerne, ligesom den ville give virksomhederne etincitament til ikke fremover at opkræve indtægter, som ville resultere i merforrentning.Branchen har i forbindelse med høringen af L 3 påpeget, at med en sådan bestemmelse bortfalderincitamentet til at fremme effektivisering ud over pålagte effektiviseringskrav. Ændringsforslagetskal sikre, at virksomhederne har et incitament til fortsat at effektivisere driften.Virksomhedens forrentningsprocent beregnes i indtægtsrammereguleringen som virksomhedensresultat før finansielle poster og skat, dvs. årets driftsmæssige indtægter minus årets driftsomkost-
ninger, afskrivninger og opkrævet underdækning, sat i forhold til den nødvendige kapital, opgjortultimo regnskabsåret. Den nødvendige kapital udgøres af virksomhedens netaktiver med et tillæg på2 pct. som udtryk for omsætningskapitalen. Med ændringsforslaget indskrives omsætningskapitaleni lovteksten, hvor den tidligere alene er fremgået af bekendtgørelsen.Herudover præciserer bestemmelsen, at forrentningsprocenter højere end den lange byggeobliga-tionsrente plus 1 procentpoint betragtes som merforrentning. Merforrentningen opgøres som et be-løb. Virksomhedens indtægtsramme nedsættes varigt med dette beløb, idet nedsættelsen sker i totrin. Året efter at merforrentningen er konstateret i virksomhedens årsrapport, nedsættes indtægts-rammen med 33 pct. af det opgjorte beløb. I det andet år efter, at merforrentningen er konstateret,reduceres indtægtsrammen med de resterende 67 pct. af beløbet.Nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser somfølge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år, således at ingen virksomhed pålægges re-duktioner, der i sig selv medfører, at forrentningsprocenten falder under den lange byggeobligati-onsrente plus 1 procentpoint.Merforrentning, der er opgjort i 2008 og tidligere, afvikles efter de hidtil gældende regler.Såfremt virksomheden fortsat øger sit overskud, herunder gennem effektivisering, vil den kunnefastholde en forrentning ud over forrentningsloftet, idet sådanne ekstraordinære gevinster med denanførte mekanisme vil blive delt mellem virksomhederne og forbrugerne. Herved sikres et incita-ment til fortsatte effektiviseringer. Virksomheder, der ikke effektiviserer ekstraordinært, vil alt an-det lige kunne opretholde en forrentning svarende til den lange byggeobligationsrente plus 1 pro-centpoint.Såfremt en virksomhed i et regnskabsår forudser, at den vil opnå en ekstraordinær og midlertidighøj forrentning, f.eks. på grund af særligt mange vakante stillinger eller på grund af udskudte om-kostninger, vil den kunne anmelde en kompenserende midlertidig tarifnedsættelse, således at virk-somheden ikke opnår en utilsigtet merforrentning og dermed ikke pålægges reduktioner i indtægts-rammen.Klima- og energiministeren kan udstede regler for afviklingen af merforrentning i henhold til stk.2, 1. pkt.Til nr. 3Bestemmelsen skal sikre, at virksomhederne kan få dækket væsentlige ændringer i omkostninger-ne til nettab som følge af ændringer i elpriserne siden 2004. Grundlaget for beregningen af øgedeomkostninger til nettab præciseres i ændringsforslaget, idet det fremhæves i selve lovteksten, atudgifterne til nettab i 2004 pristalsreguleres, inden det vurderes, om udgiften til nettab som følge afændringer i elprisen er steget eller faldet så meget i forhold til 2004, at det medfører en ændring afindtægtsrammen. I lovforslaget fremgik dette alene af bemærkningen til bestemmelsen.I lovforslaget er der en skrivefejl, idet der stod »elnetpriserne«, mens det korrekte er »elpriserne«.Dette er rettet i ændringsforslaget. Derudover blev minimumsgrænsen for ændringer i omkostnin-gerne til nettab på 250.000 kr. ved en fejl udeladt i lovforslaget. Den indføjes med ændringsforsla-get. Minimumsgrænsen på 250.000 kr. sikrer de mellemstore og store netvirksomheder mod betyde-lige tab, mens grænsen på 3 pct. sikrer de små virksomheder, hvis samlede årlige omkostninger tilnettab måske end ikke kommer op på 250.000 kr. De anførte grænser svarer til minimumsgrænsernei den gældende regulering.Til nr. 4
Det fremgår af bestemmelsen i § 20, stk. 1, at netvirksomheder og regionale transmissionsvirk-somheder skal vedligeholde, om- og udbygge nettene i fornødent omfang. Det indebærer, at derinden for de gældende indtægtsrammer skal ske en løbende vedligeholdelse og tilpasning af nettenetil et tidssvarende teknologisk niveau, herunder at der skal sikres en sikkerhedsmæssigt og miljø-mæssigt forsvarlig standard af nettene. Myndighedskrav om f.eks. forbedring af sikkerheden, derligger inden for denne generelle forpligtelse, vil således ikke medføre forhøjelse af indtægtsram-merne, medmindre de er omfattet af bestemmelsen i 1. pkt. om fremskyndede aktiviteter. Eksem-pelvis vil myndigheder kunne give pålæg om udskiftning af anlægskomponenter, der udgør en sik-kerhedsrisiko, f.eks. på grund af manglende vedligeholdelse, eller fordi der er valgt en uhensigts-mæssig teknologisk løsning, uden at dette medfører forhøjelse af indtægtsrammerne.Det kan imidlertid ikke udelukkes, at myndighederne i fremtiden pålægger virksomhederne væ-sentligt øgede omkostninger til udformningen af anlægget, der går ud over den generelle forpligtel-se i henhold til § 20, stk. 1, eller bestemmelserne om fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder,udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg eller bestemmelserne om nyinveste-ringer, jf. § 70, stk. 3. Derfor giver ændringsforslaget mulighed for forhøjelse af indtægtsrammernei de tilfælde, hvor netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder pålægges at afholdevæsentlige meromkostninger, som ikke er dækket af bestemmelserne om fremskyndelse af vedlige-holdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg eller bestemmel-serne om nyinvesteringer, jf. § 70, stk. 3.Myndighederne kan f.eks. give pålæg om valg af teknisk udstyr, som er væsentligt dyrere end det,der er gængs på det pågældende tidspunkt. Ved beregningen af forhøjelsen af indtægtsrammen tageshensyn til eventuelt sparede omkostninger eller andre økonomiske fordele ved det nye udstyr i for-hold til det gængse udstyr.Det er en forudsætning for forhøjelsen af indtægtsrammen, at der er tale om forpligtelser, der gårud over den generelle forpligtelse i henhold til § 20, stk. 1. Energitilsynet kan indhente udtalelseherom fra Energistyrelsen forud for sin afgørelse om eventuel forhøjelse af indtægtsrammen.Bestemmelsen vedrører alene pålæg, der er udstedt efter den 8. oktober 2008.Til nr. 5Bestemmelsen svarer til de hidtil gældende regler, der ved en fejl blev udeladt af lovforslaget.Til nr. 6Til § 3, stk. 3Lovforslaget retter op på en situation, hvor der har hersket en uklarhed om indtægtsrammerne vedbortfald af netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders såkaldte »andre indtægter«,jf. § 5, nr. 1, dvs. indtægter fra salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivi-tet, hvor tilknytningsforholdet til den bevillingspligtige aktivitet er ophørt, idet de med disse »andreindtægter« forbundne omkostninger ikke længere bæres af den bevillingspligtige aktivitet.I lyset af denne uklarhed præciseres det med ændringsforslaget, at der ikke skal ske regulering afindtægtsrammerne bagud ved bortfald af »andre indtægter«, men at der skal ske en regulering fra ogmed den 8. oktober 2008. Det indebærer, at »andre indtægter«, hvor tilknytningen til den bevil-lingspligtige aktivitet er ophørt inden den 8. oktober 2008, i reguleringsmæssig henseende betragtessom bortfaldet den 8. oktober 2008. De udgår således af indtægtsrammen fra denne dato. »Andreindtægter«, der bortfalder den 8. oktober 2008 eller derefter, udgår af indtægtsrammen på det tids-
punkt, hvor tilknytningen til den bevillingspligtige aktivitet ophører, idet de med indtægterne for-bundne omkostninger ikke længere bæres af den bevillingspligtige aktivitet.Til § 3, stk. 4Indtægtsrammereguleringen bygger, jf. § 70, stk. 2, på det princip, at netvirksomhedernes og deregionale transmissionsvirksomheders indtægter som udgangspunkt ikke må stige ud over niveauetfor 2004, regnet i faste priser. 2004 er således sammenligningsåret. Derfor forudsættes det, at æn-dringer i regnskabsmæssige skøn eller regnskabspraksis i perioden efter den 1. januar 2005 skalgennemføres tilsvarende for 2004 for derved at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag for vurde-ring af udviklingen i tarifferne.Der er i høringen af lovforslaget rejst tvivl om, hvorvidt denne forudsætning vil kunne betragtessom lovgivning med tilbagevirkende kraft for allerede foretagne ændringer i regnskabsmæssigeskøn eller regnskabspraksis. Ændringsforslaget fastslår, at der for ændringer i regnskabsmæssigeskøn eller regnskabspraksis foretaget inden den 8. oktober 2008 ikke skal ske tilsvarende ændringeri sammenligningsåret 2004. Såfremt en virksomhed ændrer i sine regnskabsmæssige skøn ellerregnskabspraksis den 8. oktober 2008 eller derefter, vil den skulle foretage tilsvarende ændringer isammenligningsåret 2004.Til § 3, stk. 5Virksomheder kan have foretaget bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober 2008,f.eks. på baggrund af et forhåndstilsagn fra Energitilsynet vedrørende nødvendige nyinvesteringer,eller på baggrund af myndighedspålæg. I det omfang virksomhederne kan dokumentere over forEnergitilsynet, at de har foretaget bindende økonomiske dispositioner inden den 8. oktober 2008vedrørende nødvendige nyinvesteringer eller som følge af myndighedspålæg, vil de pågældendeanlæg eller aktiviteter blive behandlet efter de på dispositionstidspunktet gældende regler.
