Høringsnotat vedr. L 3, Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om na-turgasforsyning (Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen).Udkastet til ændringsforslag til lovforslag L 3 om ændring af lov om ændring af lov om elfor-syning og lov om naturgasforsyning (Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen)har været til høring i perioden 9. til 20. februar 2009.Energistyrelsen har modtaget 17 høringssvar. 6 organisationer oplyser, at de ikke har be-mærkninger til ændringsforslaget til L 3. Dansk Energi, DONG Energy, KL, Dansk Industri,nkt cables A/S, Forbrugerrådet, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Ældre Sagen, Elspare-fonden, Energiknet.dk, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet har mere udførligekommentarer. Det fremgår af Bilag 1, hvilke organisationer, der har haft forslaget i høring, oghvem der har svaret.I det følgende bliver høringssvarene resumeret og kommenteret. Kopi af høringssvarene ersamlet i Bilag 2.Svarene har især berørt følgende punkter:1. Generelle forhold2. Præcisering af indtægtsrammereglernea. Beregning af indtægtsrammerne ved nyinvesteringer (nettoprincippet)b. Nedbringelse af merforrentningc. Ændring i regnskabsprincipperd. Myndighedskrave. Overgangsbestemmelser3. Andre forhold4. Administrative konsekvenserI det følgende gennemgås høringssvarene til ovennævnte punkter i hovedtræk. Energistyrel-sens kommentarer hertil er anført i kursiv.Ad. 1. Generelle forhold

Dansk Energi

redegør for de drøftelser, der har været med Energistyrelsen med henblik på atformulere et ændringsforslag, ”så en hensigtsmæssig incitamentsstruktur opretholdes, og så-ledes at den nye ordning vedrørende nødvendige nyinvesteringer blev mere hensigtsmæssig

og retvisende.” Dansk Energi hilser generelt de fremsatte ændringsforslag velkomne, og anfø-rer, at ”ændringsforslaget i sin grundstruktur opfylder dette formål.” Dansk Energi understre-ger dog, ”at branchen fortsat anser L 3 som et betydeligt indgreb mod branchens økonomi ogudvikling.” Dansk Energi skriver: ”Lovforslaget indeholder – også efter ændringsforslaget –markante stramninger i prisreguleringsbestemmelserne for net- og transmissionsselskaber.Ændringerne svækker incitamentet til fortsat effektiv drift og gennemførelse af de investerin-ger, som Folketinget ønsker gennemført.” Hertil kommer virkningerne af den finansielle kri-se, der anføres at bevirke større usikkerhed om finansieringsløsningerne.Dansk Energi noterer, at ændringsforslaget ”ikke løser det grundlæggende problem om atskabe tilstrækkelige investeringsincitamenter, og en samlet økonomisk bedømmelse kan ikkeforetages, før bestemmelserne er udmøntet i bekendtgørelser, og Energitilsynets nye praksis erfundet.”Dansk Energi opfordrer til, at lovforslaget begrænses ”til alene at omfatte de uklarheder, somvi erkender, er opstået ved Energiklagenævnets afgørelser, de forhold, Energitilsynet har på-peget ved brev af 4. juli 2008 til Klima- og energiministeren, samt henvendelsen fra Anke-nævnet på Energiområdet om at indføre nærmere bestemmelser om varsling af vilkårsændrin-ger mv.”

DONG Energy

”hilser det velkommen, at flere af lovforslagets uafklarede forhold nu er ble-vet afklaret, herunder særligt spørgsmålet om tilbagevirkende kraft.” Herudover tilslutterDONG Energy sig Dansk Energis fremsendte bemærkninger.

KL

ser positivt på de generelle ændringer i forhold til det oprindelige lovforslag. Kl bemærkerdog, ”at der fortsat er lagt op til markante stramninger i indtægtsrammegrundlaget for netvirk-somhederne og derved fx forrentning af netvirksomhedernes netaktiver.”

Dansk Industri

finder det positivt, at Energistyrelsen med ændringsforslaget søger at opnåenighed med branchen.

Forbrugerrådet

anfører, at man ”ser med den største bekymring på, at der med ændrings-forslaget rykkes ved den balance mellem hensynet til forbrugerne og energiselskaberne, somvar fundet i det oprindelige lovforslag, og som er selve grundstenen i ELFOR-aftalen af2004.” Der fremhæves, at ”På centrale punkter er ændringsforslaget præget af at understøtteindustriinteresserne i energisektoren. Det skal her erindres, at der er tale om en sektor bestå-ende af naturlige monopoler, som ikke reguleres af markedet, men alene af lovgivningen.”Forbrugerrådet anfører endvidere, at man ”med beklagelse [har] noteret sig, at der i forbindel-se med udarbejdelsen af ændringsforslaget åbenbart har været ført drøftelser med branchen,mens forbrugerorganisationerne alene får mulighed for at udtale sig til det færdige forslag in-den for en ultra kort høringsfrist. Forbrugerrådet skal opfordre til, at forbrugersiden inddragespå lige fod med branchen i den videre udvikling af reguleringen, herunder i den revision afindtægtsrammebekendtgørelsen der må følge vedtagelsen af L 3.”Forbrugerrådet skriver, at man ”håber, at den videre bearbejdning af lovforslaget vil rette oppå den ubalance, der kommer til udtryk i det kommenterede ændringsforslag, og deltager ger-ne i det videre arbejde til gavn for forbrugerne.”Side 2/13

Forbrugerrådet finder det ”bemærkelsesværdigt, at der ikke er foretaget en vurdering af deøkonomiske konsekvenser for forbrugerne. Der synes heller ikke taget i betragtning, i hvilkengrad den kraftigt øgede kompleksitet af lovgivningen vil forringe den offentlige regulerings-myndigheds mulighed for at regulere effektivt.”Forbrugerrådet fremhæver, ”at de komplekse tekster og den korte tid der er til rådighed til atvurdere konsekvenserne af de foreslåede ændringer i høj grad gavner den stærke part i dennesag. Energisektoren er som bekendt kendetegnet ved en stærk informationsasymmetri mellemindustrien på den ene side og myndigheder og andre interessenter på den anden side. Der ersåledes behov for bedre dokumentation og analyse forud for så fundamentale ændringer, somdem der foreslås.”

Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE)

anfører, at man generelt ønsker at ”udtrykkeskuffelse over, at et klart og konsekvent lovforslag på en række væsentlige områder er gjortkompliceret og ugennemskueligt.” FSE anfører endvidere, at der er ”behov for en grund-læggende ændring af indtægtsrammereguleringen”, og at man vil vende tilbage med et brevherom.

Ældre Sagen

anfører, at ”forbrugerhensynet ikke er sikret i tilstrækkelig grad i den gældendeelforsyningslov. Regeringen og forligspartierne lovede i forbindelse med ELFOR-aftalen, atnetpriserne ikke ville stige over 2004 niveauet (pristalsreguleret og bortset fra særlige tilfæl-de). Men erfaringerne fra bl.a. København viser, at den gældende lovgivning ikke i praksishar kunnet beskytte den almindelige forbruger, herunder pensionister, mod store stigninger iden samlede betaling for netydelserne.” Ældre Sagen anfører endvidere, at det ”samlet set ik-ke virker, som om lovforslaget rummer de nødvendige håndtag til at bringe virkelighedennærmere de politiske løfter.”

Energitilsynet

noterer sig, at ændringsforslaget er udarbejdet ud fra et hensyn til at opnå enig-hed med branchen. Energitilsynet finder, ”at flere af forslagene på afgørende vis supplerer be-stemmelserne i L 3, så reglerne bedre kan administreres,” men ”at der for et par af ændrings-forslagene er behov for præciseringer og afklaringer, for at Energitilsynet kan føre en effektivkontrol på grundlag af bestemmelserne.”Kommentar:Ændringsforslaget er udarbejdet med det overordnede sigte at finde en løsning på nogle af despørgsmål, der blev rejst blandt andet af branchen i forbindelse med høringen af lovforslaget.Derfor er det korrekt, som anført af Forbrugerrådet, at ændringsforslaget i nogen grad æn-drer balancen mellem hensynet til forbrugerne og energiselskaberne.Dansk Energis ønsker, at lovforslaget alene skal forholde sig til de uklarheder, som følger afEnergiklagenævnets afgørelse om, at den tidligere vejledning ikke kunne tillægges juridisk be-tydning, samt de forhold, som er påpeget i brevet til klima- og energiministeren fra Energi-tilsynets formand.Hertil skal bemærkes, at lovforslaget L 3 er udarbejdet ud fra den grundtanke, at principper-ne for administration af indtægtsrammereguleringen, som var afspejlet i vejledningen, nu løf-tes ind i selve loven.Side 3/13

Derudover er der nogle supplerende bestemmelser i L 3, som dækker huller i lovgivningen,der i særlig grad har været til ugunst for forbrugerne. Det drejer sig især om præcisering afnettoprincippet og en ændring af reglerne om nedbringelse af merforrentning. De gældenderegler for nedbringelse af merforrentning, der fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsen,har vist sig ikke effektivt at nedbringe for høj forrentning.Dermed sigter lovforslaget på at sikre efterlevelse af principperne i ELFOR-aftalen fra 2004om beskyttelse af forbrugerne mod prisstigninger, som efterlyst af Ældresagen.Det er ikke muligt, som efterlyst af Forbrugerrådet, at foretage retvisende beregninger af deøkonomiske konsekvenser for virksomhederne og forbrugerne, da disse afhænger af, hvorle-des de enkelte virksomheder ville have ageret inden for rammerne af det oprindelige lovfors-lag, og hvorledes de vil ændre beslutninger som følge af ændringsforslaget. Resultatet af ensådan beregning ville blive hypotetisk og fuldstændig afhængig af de indlagte forudsætninger.

Ad. 2. Ændringsforslag vedr. indtægtsrammereglernea. Beregning af indtægtsrammerne ved nyinvesteringer (nettoprincippet)

Dansk Energi

anfører, at det er utilstrækkeligt, at kun myndighedspålagte omkostninger tilretablering af arealer og bortskaffelse kan indregnes ved forhøjelsen af indtægtsrammen vednødvendige nyinvesteringer, og ønsker bestemmelsen ændret til at omfatte ”alle nødvendigeomkostninger til retablering og bortskaffelse, herunder myndighedspålagte omkostninger”.Dansk Energi er enig i, at der ved beregningen af forhøjelsen af indtægtsrammen tages ud-gangspunkt i standardlevetider og gennemsnitlige omkostninger for kategorier af anlæg, menfinder det for snævert, at der kun kan ske afvigelse herfra, hvis et konkret anlæg falder udenfor de besluttede kategorier af anlæg. Dansk Energi ønsker mulighed for genberegning af for-højelsen af indtægtsrammen, hvis det viser sig, at levetiden afviger væsentligt fra det forud-satte, eller hvis en virksomhed i en konkret sag kan sandsynliggøre væsentlige afvigelser frastandardværdierne.Dansk Energi understreger, at der ikke kan ske fradrag, hvis et kabel lægges i jorden, uden atder samtidig besluttes nedtagning af luftledningsanlæg.Dansk Energi finder det unødvendigt, at standardværdier, standardlevetider og anlægskate-gorier skal gennemgås hvert 3. år, og anbefaler, at det sker hvert 8. år. Dansk Energi ønskerdet præciseret i bemærkningerne til ændringsforslaget, at standardlevetider og revisioner hertilfastsættes i tæt samarbejde med branchen.Endelig ønsker Dansk Energi, at der også ved anvendelsen af annuitetsprincippet skal skegenberegning, når anlægget skal fornys, ”da fornyelsen antagelig sker til et højere pris-niveau.”

nkt cables A/S

anfører, at man ved kabellægning skal fratrække ”et hypotetisk beløb fra denopkrævning, der må foretages fra forbrugerne i forbindelse med kabellægning”, og at beløbetSide 4/13

”først senere skal udregnes af myndighederne med udgangspunkt i de omkostninger selska-berne hypotetisk ville have haft ved fortsat drift af luftledninger.” ntk cables A/S finder at”dette skaber usikkerhed på en helt ny måde, og at de ansvarlige selskaber derfor bliver tilba-geholdende med investeringer.”ntk cables A/S konkluderer, at man ”opfordrer regering og Folketing til at genoverveje forsla-get.”

FSE

anfører vedrørende reglerne for indregning af nyinvesteringer i indtægtsrammerne, atforrentningselementet ved serielånsydelsen vil være omkring 30 pct. højere end ved annuitets-ydelsen i de første 25 år af anlæggets levetid, og derefter lavere, hvis der forudsættes en leve-tid på 40 år. Serielånsmodellen giver derfor netselskaberne en betydelig fordel de første år.Dette sættes i perspektiv af, at ”de nuværende reguleringsreglers levetid næppe vil overstige5-10 år.”FSE anfører endvidere, at L 3 indeholdt krav om modregning af sparede driftsudgifter og ud-gifter til forrentning og afskrivning ved skrotning af eksisterende anlæg i forbindelse medgennemførelse af nyinvesteringer, hvorimod ændringsforslaget forudsætter modregning af”omkostninger, som netvirksomheden ville have haft til drift og fornyelse af det erstattede an-læg, såfremt det erstattede anlæg skulle være drevet ved uændret funktionalitet.” FSE finderdet uklart, hvad dette dækker.FSE finder endvidere at ”uændret funktionalitet” er et væsentligt snævrere begreb, som vil in-debære en lavere modregning, end kravet i elforsyningslovens § 20, stk. 1, hvorefter virksom-hederne skal ”vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i nødven-digt omfang.” FSE påpeger, at det klart bør fremgå, om det tilsigtes samme begreb. Endeliganfører FSE, at opgørelsen af merudgifter og besparelser afhænger af de forudsatte standard-levetider og forudsatte omkostninger til drift og vedligeholdelse, og at det er væsentligt, atdisse bliver baseret på standardværdier.

Energinet.dk

anfører, at den nye formulering af § 70, stk. 2 (om nettoprincippet) er væsentligtmere operationel end den tidligere udgave. Energinet.dk gør opmærksom på, at det ved be-regningen af forhøjelsen af indtægtsrammen efter annuitetsprincippet skal sikres, at inflations-reguleringen ikke indregnes 2 gange. Energinet.dk udtrykker enighed i, at der udarbejdes ret-ningslinjer for, hvordan de enkelte elementer i nyinvesteringen beregnes.Energinet.dk gør opmærksom på, at der er et uafklaret punkt i lovgivningen i forhold imple-menteringen af den kabellægningshandlingsplan, som er under udarbejdelse. Det drejer sigom de tilfælde, hvor der i forbindelse med kabellægningen sker en strukturtilpasning af nettet,som medfører, at kabellægning i ét tracé erstatter luftledninger i et andet tracé, måske enddaluftledninger, som tilhører en helt anden ejer. På baggrund af denne problematik påpegerEnerginet.dk, at ”der mangler retningslinjer for reduktion af indtægtsrammer ved skrotning afanlæg.”

Energitilsynet

savner en præcisering af, om netvirksomhederne kan vælge mellem serie-lånsmodellen og annuitetsmodellen fra anlæg til anlæg, en gang pr. år, eller én gang for alle.Energitilsynet anbefaler, at vedligeholdelsesomkostninger nævnes i lovteksten og ikke kun i

bemærkningerne. Energitilsynet efterspørger endvidere mere præcise definitioner af begre-berne ”driftsomkostninger”, ”vedligeholdelsesomkostninger” og ”beløb til fornyelse”Kommentar:Dansk Energis ønske om, at forbrugerne ikke kun skal kunne pålægges at betale for myndig-hedspålagte omkostninger til retablering og bortskaffelse, men også andre omkostninger, somvirksomhederne afholder i denne forbindelse, vil kunne åbne for ekstra stigninger i forbru-gerprisen i et omfang, som ikke vil kunne kontrolleres af Energitilsynet.Dansk Energis ønske om, at standardværdier skal kunne fraviges, vil indebære, at hele grund-laget forrykkes for reguleringen, som den er beskrevet i ændringsforslaget. Hvis man følgerDansk Energis forslag, må det forventes, at selskaberne kun vil søge om en afvigelse fra stan-dardværdierne i de tilfælde, hvor en afvigelse kan medføre højere forbrugerpriser. For atundgå denne skævhed i forhold til forbrugerne skal standardværdierne være dækkende og op-daterede, således at de med rimelighed kan anvendes på alle de anlæg, der er omfattet af denpågældende kategori af anlæg. Derfor skal standardværdierne opdateres løbende. Efter for-slaget skal det ske hvert tredje år. En opdatering hvert ottende år, som foreslået af DanskEnergi, ville ikke sikre, at standardværdierne til enhver tid vil være dækkende.Hvis standardværdierne jævnligt opdateres, vil det være rimeligt at fastholde bestemmelsenom, at fravigelse fra standardværdierne kun kan ske i de tilfælde, hvor der er tale om anlæg,der falder uden for kategorierne.Standardværdierne fastsættes af Energitilsynet. Dette vil kunne ske med inddragelse af eks-perter på området. Det må forventes, at fastsættelsen vil blive drøftet med branchen. Men an-svaret for fastsættelse af standardværdier bør være en myndighedsopgave.Dansk Energi foreslår, at der også ved anvendelse af annuitetsprincippet skal ske en genbe-regning ved fornyelsen af et anlæg på grund af et forventet højere prisniveau. Dette er ikkenødvendigt, da der ved anvendelse af annuitetsprincippet sker en varig forhøjelse af indtægts-rammen, som er prisreguleret. En imødekommelse af Dansk Energis forslag vil medføre, atinflationen indregnes 2 gange.Dansk Energi anfører, at der ved kabellægning, der gennemføres uden samtidig nedtagning afluftledningsanlæg, ikke skal ske modregning. Det er korrekt, forudsat at et sådant anlæg gen-nemføres for at sikre væsentlig ny kapacitet og ydeevne, eller det er et led i ændringer i denoverordnede netstruktur, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden.Det er korrekt, som anført af FSE, at serielånsmodellen giver virksomhederne højere indtæg-ter i de første år, end de ville få med annuitetsmodellen, og en tilsvarende lavere indtægt i densidste del af perioden. Serielånsmodellen svarer til den aktuelle praksis, som er aftalt mellemDansk Energi og Energitilsynet.Vedrørende bestemmelsen om ”uændret funktionalitet” har FSE teoretisk set ret i, at det rig-tige ville være, at beregne sparede omkostninger ud fra det, virksomhederne reelt ville foreta-ge sig, hvis de ikke havde skrottet deres anlæg. Men i virkelighedens verden vil det være me-get spekulativt at opgøre disse omkostninger. Bestemmelsen om ”uændret funktionalitet” ersat ind for at give en rettesnor om, at der ikke kan være tale om ringere anlæg.Side 6/13

Det er korrekt, som anført af nkt cables A/S, at der i nogen grad bliver tale om hypotetiske be-løb, selv om det ved fastlæggelsen af standardværdier vil blive tilstræbt at finde så retvisendeværdier som muligt. Men det er ikke korrekt, at beregningen først skal foretages efterfølgen-de. De vil blive foretaget som led i den almindelige projektbehandling, således at ændringenaf indtægtsrammen kan have virkning fra idriftsættelsestidspunktet for nyinvesteringen.Energinet.dk peger på et problem i relation til indtægtsrammereguleringen, der er udsprungetaf kabellægningshandlingsplanen, som er under udarbejdelse.Efter ELFOR-aftalen har virksomhederne ret til at opretholde den indtægt, regnet i faste pri-ser, som de havde i 2004, uanset om deres omkostninger ændrer sig. Ved bortfald af omkost-ninger stiger deres forrentning, men deres priser reduceres ikke. Det betyder, at et selskabkan rationalisere sit anlæg, og opnå udbyttet heraf. Det er hele grundtanken i ELFOR-aftalen.For Energinet.dk har det den konsekvens, at Energinet.dk skal betale de regionale trans-missionsselskaber et uændret beløb for at stille nettet til rådighed for systemansvaret, uansetom dele af nettet er nedlagt som led i en omstrukturering af transmissionsnettet, hvis det ersåledes, at de nye kabler bliver lagt i et andet selskabs bevillingsområde. Det er ikke en for-udsætning for nettoprincippet, at luftledning og kabel skal løbe i samme tracé, hvis de blotindgår i den samme netstruktur og har samme ejer. Men nettoprincippet kan ikke udstrækkestil, at et selskab får nedsat sine indtægter, fordi dets net reduceres som led i, at der lægges etkabel i et andet selskabs område.Energinet.dk gør opmærksom på en risiko for dobbelt indregning af inflationen i forbindelsemed annuitetsmodellen. Dette forhold vil blive taget i betragtning ved udmøntningen i Energi-tilsynets beregningsmodeller. Energitilsynet skal dog samtidig sikre indregning af den tilladteforrentning af kapitalen.Energitilsynet ønsker præciseringer i lovteksten svarende til teksten i bemærkningerne, her-under en afklaring af, om mulighederne for valg mellem annuitetsprincippet og serielåns-princippet. Hvis valgmuligheden opretholdes, bør det være muligt for selskaberne at træffedette valg for hvert enkelt anlæg. Når valget er truffet, bør det ikke kunne laves om. Energi-styrelsen er enig i, at de nævnte forhold bør præciseres i loven.Samlet set er det Energistyrelsens vurdering, at ændringsforslaget sikrer, at virksomhedernefår dækket deres faktiske meromkostninger ved kabellægningsprojekter, og at forslaget vilmedvirke til at styrke virksomhedernes incitament til investeringer generelt.

til det oprindelige lovforslag er der imidlertid tale om en væsentlig mere hensigtsmæssig ord-ning.”

Forbrugerrådet

anfører, at det ”fremgår, at man vil lade forbrugerne vente i 7 år med at få he-le deres del af en opstået merforrentning udbetalt. Der er ingen objektive grunde til at holdedenne udbetaling tilbage, i stedet for at udbetale året efter merforrentningen er konstateret.Forslaget indebærer, at forbrugerne yder netselskaberne et uforrentet lån i 7 år. Dermed er dertale om en urimelig begunstigelse af disse monopolvirksomheder på forbrugernes bekost-ning.”Forbrugerrådet bemærker endvidere, ”at energiselskabernes ret til den høje forrentning gælderde samlede netaktiver.”

Ældre Sagen

anfører, at ELFOR-aftalen og den efterfølgende lovgivning giver mulighed foren betydelig forrentning af kapitalen, men at det tillige var forudsat at den høje forrentning påden lange byggeobligationsrente med et tillæg på 1 procentpoint skulle nås gennem selskaber-nes evne til at effektivisere driften. Ældre Sagen finder, at ”med hullerne i forbrugerbeskyttel-sen og mulighederne for prisstigninger ud over undtagelsesbestemmelserne er forrentningenimidlertid blevet mere belastende for den almindelige forbruger end oprindeligt forudsat. Æl-dre Sagen påpeger, at det forhold, at forrentningen beregnes af de samlede netaktiver, betyder,at forrentningsgrundlaget er meget stort, og at der dermed er en stor potentiel belastning afkunderne, hvis det ikke sikres i praksis, at netbetalingen fastholdes på 2004-niveauet.Ældre Sagen finder det urimeligt set med forbrugerøjne, at der med ændringsforslaget frem-over kan gå op til 7 år før en merforrentning skal være betalt fuldt tilbage til forbrugerne.Ældre Sagen fremhæver, at det forhold ”at lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad beskytterforbrugerne mod stigninger i den samlede netbetaling er særligt belastende for netkunder meden begrænset økonomi, f.eks. pensionister uden andre indtægter ved siden af pensionen.”

FSE

finder, at ændringsforslaget bryder med principperne om, ”at netselskaberne ikke skalkunne øge afkastet uden, at der er gennemført tilsvarende økonomiske effektiviseringer, og atforrentningen skal holdes inden for loftet på den lange byggeobligationsrente plus 1 procent-point.” FSE anfører, at ændringsforslaget indebærer, at reglerne om ”netselskabernes efter-levelse af det fastsatte forrentningsloft på den lange byggerente plus 1 procentpoint blevetændret på en sådan måde, at forrentningsloftet til dels er blevet sat ud af kraft.” Ifølge L 3skulle merforrentning i et enkelt år tilbagebetales til forbrugerne (plus forrentning) i de(t) føl-gende år. FSE anfører, at ”dette simple princip er i ændringsforslaget erstattet af en sværtgennemskuelig model, hvor tilbagebetalingen sker over en længere årrække – anført som ipraksis 7 år.” Endvidere anfører FSE, ”Det er i øvrigt uklart om – og i så fald hvordan – dettetilgodehavende over for kunderne forrentes.”FSE finder, at modellen for nedbringelse af merforrentning i ændringsforslaget ”må være istrid med det i samme lov fastlagte forrentningsloft.” FSE bemærker, at det er ”umuligt atvurdere de faktiske konsekvenser for netselskaberne indtjening og forbrugerprisernes udvik-ling.” FSE henstiller på den baggrund, at § 70, stk. 4, affattes uændret som i det oprindeligelovforslag.

Energitilsynet

gør opmærksom på en uklarhed i reglerne for nedbringelse af merforrentning ide tilfælde, hvor virksomheder foretager korrektioner af oprindeligt anmeldte regnskabs-oplysninger vedrørende et reguleringsår. Det nævnes, at virksomheder ofte anmelder sådanneændringer i de indsendte regnskabsoplysninger. Det fremgår ikke af bestemmelsen, om der idisse tilfælde skal foretages nye beregninger af forrentningen og dermed i nedjusteringen afindtægtsrammen. Såfremt en virksomhed anmelder korrektioner i regnskabsoplysningernemere end et år bagud, vil dette kunne betyde, at reguleringsprisen, hhv. rådighedsbeløbet forden berørte virksomhed ændres bagudrettet.Energitilsynet påpeger endvidere, at det ikke fremgår klart af ændringsforslaget, hvorledes deglidende 3-års gennemsnit skal administreres, herunder eksempelvis om forrentning underforrentningsloftet i et år kan ”modregnes” i merforrentning i det foregående år med den kon-sekvens, at allerede udmeldte reduktioner af indtægtsrammen ikke skal effektueres.Energitilsynet finder det vigtigt, at reglerne præciseres yderligere i ændringsforslaget.Endelig finder Energitilsynet, at den enkelte netvirksomhed må leve i usikkerhed omkringstørrelsen af virksomhedens reguleringspris, hhv. rådighedsbeløb, hvis forrentningsprocentenikke ligger endeligt fast ved udgangen af et reguleringsår.Kommentar:Ændringsforslaget indebærer, at strafrenten er bortfaldet, hvorved nedbringelse af merfor-rentningen ikke længere er incitamentsstyret, men alene styret af mekanismen til nedbringelseaf merforrentning.Det er korrekt, at virksomheder med høj forrentning med ændringsforslaget får en økonomiskfordel, fordi de vil kunne fastholde høje indtægter i længere tid, end de ville gøre med det op-rindelige lovforslag, L 3. Dermed bliver forbrugerpriserne højere med ændringsforslaget, endde ville være blevet med L 3.Det må understreges, at ændringsforslaget ikke indebærer en tilbagebetaling af optjent mer-forrentning. Der er alene tale om, at indtægterne gennem en regulering af indtægtsrammenbringes ned over en periode, således at forrentningsprocenten med tiden bringes ned til for-rentningsloftet.Der er således ikke tale om et lån, der betales tilbage til forbrugerne, men en mekanisme tilsikring af, at forbrugerne ikke fortsat skal betale for meget for net- og transmissionsydelsen.Det er korrekt som anført af Forbrugerrådet og Ældre Sagen, at forrentningsprocenten be-regnes af de samlede netaktiver (plus 2 pct. som udtryk for omsætningskapitalen). En høj for-rentningsprocent i en netvirksomhed kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med forrent-ningen i andre virksomheder, hvor forrentningen beregnes af egenkapitalen. Der kan være ta-le om en høj forrentning sammenlignet med andre virksomheder, hvor forrentningen beregnesaf egenkapitalen, der måske kun dækker 20 – 25 pct. af aktivernes værdi.Det er korrekt, som anført af Energitilsynet, at det glidende 3-års gennemsnit for opgørelse afmerforrentningen indebærer, at forbrugerne ikke altid vil opleve en reduktion af priserne sva-rende til merforrentningen. Hvis en virksomhed i årene før eller efter et år med merforrent-Side 9/13

ning opnår en forrentning, som ligger under forrentningsloftet, vil denne kunne ”neutralise-re” merforrentningen, således at den ikke afspejles i krav om nedsættelse af indtægterne ogdermed i forbrugerpriserne.Det vurderes dog, at den vigtigste effekt af de glidende gennemsnit vil være, at den endeligeafvikling af merforrentning udskydes. Det stigende elforbrug – og dermed aktivitetsudvidelseni netselskaberne – samt prisreguleringsmekanismen vil normalt sikre stadigt stigende forrent-ningsprocenter. Hertil kommer eventuelle effektiviseringstiltag, der vil trække i samme ret-ning. Med de glidende 3-års gennemsnit vil år med lavere merforrentning bidrage til at redu-cere nedsættelsen af indtægtsrammerne i de efterfølgende år med højere merforrentning.Den usikkerhed, som Energitilsynet påpeger på baggrund af ændrede regnskabsoplysningerfra selskabernes side, kan næppe elimineres helt med reglerne om afvikling af merforrentning.Men den forstærkes af de glidende 3-års gennemsnit.Energistyrelsen er enig i, at det er administrativt kompliceret at operere med glidende gen-nemsnit. Energistyrelsen finder endvidere, at reduktioner af indtægtsrammen kan ske over etandet antal år. Det er et spørgsmål om at sikre den rette balance mellem at give et tilstrække-ligt incitament til virksomhederne til at effektivisere ud over de krav, der stilles af Energitil-synet på baggrund af benchmarking, og så hensynet til at give forbrugerne en del af gevinstenved effektivisering gennem en varig nedsættelse af indtægtsrammen. Uden de rette incitamen-ter kan der formentlig ikke forventes effektivisering ud over de krav, der stilles af Energitilsy-net, og der bliver i denne situation ingen ”effektiviseringsgevinst” at dele mellem virksomhe-den og forbrugerne. Det er Energistyrelsens vurdering, at en sådan balance vil være sikretved en afvikling af merforrentning over 3 år, efter at denne er konstateret, ved en varig ned-sættelse af indtægtsrammen, og hvor forbrugerne og selskaberne deler ”gevinsten” ved mer-forrentningen i år 3 og 4, efter den er opnået. Herefter får forbrugerne hele ”gevinsten” ogopnår hermed en varig reduktion af tariffen.

c. Ændring i regnskabsprincipper

Forbrugerrådet

anfører, at ”effekten af de ændrede bestemmelser (jf. § 3, stk. 4) vil være, atnetvirksomhederne får ret til fortsat at opkræve høje tariffer, som er opnået alene gennemregnskabsmæssige omlægninger. Bestemmelsen bør ændres, så den svarer til bestemmelsenom tarifforhøjelser, der er opnået ved bortfald af ”andre indtægter”, (jævnfør § 3, stk. 3). Her-ved vil forbrugerne ikke fortsat blive belastet af kunstigt forhøjede priser. Der bør i flugt medELFOR 2004 aftalen stilles krav om, at de samme regnskabsprincipper skal anvendes på alleår, der sammenlignes. Dette må være udgangspunktet for at opnå korrekte sammenlignings-tal.”

d. Myndighedskrav

Dansk Energi

udtrykker tilfredshed med de supplerende bestemmelser om muligheden forforhøjelse af indtægtsrammerne ved visse myndighedskrav. Dansk Energi skriver, at man”lægger til grund, at denne bestemmelse ikke har til hensigt at erstatte den gældende indtægts-rammebekendtgørelses § 13, stk. 1, nr. 2: ”Væsentligt øgede omkostninger som følge af kravpålagt af myndighederne eller den systemansvarlige virksomhed.”Dansk Energi finder, at bestemmelsen bør udmøntes således, at myndighedspålæg der resulte-rer i øgede investeringsomkostninger, dvs. omkostninger der relateres til anlæg eller udstyrmed mere end 1 års levetid, behandles som nødvendige nyinvesteringer, der kan afskrives ogforrentes over den forventede levetid, mens krav, der medfører øgede driftsomkostninger, re-sulterer i en forøgelse af indtægtsrammen i de år, hvor omkostningen er aktuel. Dette ønskespræciseret i lovbemærkningerne.Kommentar:Indtægtsrammebekendtgørelsen må nødvendigvis revideres i lyset af lovændringen. Netopreglerne om ændring af indtægtsrammerne som følge af myndighedspålæg præciseres i L 3 ogyderligere i ændringsforslaget. Disse ændringer vil afspejle sig i den reviderede bekendt-gørelse.Energistyrelsen finder, at det vil være naturligt i bekendtgørelsen at klargøre grænsen melleminvesteringspålæg og andre pålæg.

e. Overgangsbestemmelser

FSE

finder det påfaldende, at bestemmelser, der er begunstigende for netselskaberne, godtkan referere til perioden før 8. oktober 2008. FSE henstiller, at overgangsbestemmelserne i §3, stk. 3-5, udgår af ændringsforslaget.

Dansk Energi

er tilfreds med, at ændringsforslagene fjerner usikkerheden om, hvornår æn-dringerne i lovgivningen reelt træder i kraft. Dansk Energi ønsker dog, at § 3, stk. 5 ændressåledes at ikke kun bindende økonomiske dispositioner behandles efter de på dispositions-tidspunktet gældende regler, men at også projekter, der er forhåndsgodkendt af Energitilsynetinden den 8. oktober 2008 behandles efter de på godkendelsestidspunktet gældende regler,uanset om der er truffet bindende økonomiske dispositioner.Side 11/13

Energitilsynet

finder det ”positivt og velbegrundet, at overgangsreglerne præciseres, så detbl.a. klart fremgår, efter hvilket regelsæt de i Energitilsynet verserende sager skal behandles.”Kommentar:Ændringsforslaget vedrørende § 3, stk. 3 og 5 er en ren præcisering af betydningen af, atLovforslagets § 1 får virkning fra den 8. oktober 2008. De skaber ikke ny ret.Ændringsforslaget vedrørende § 3, stk. 4, om regnskabsmæssige omlægninger er behandletovenfor under punkt c.Dansk Energis forslag om en udvidelse af bestemmelsen i § 3, stk. 5, til ikke blot at gældebindende økonomiske dispositioner, men tillige projekter, hvortil Energitilsynet har givet for-håndstilsagn vil have betydelige økonomiske konsekvenser. Det vil indebære, at de virksom-heder, der har indhentet forhåndstilsagn for projekter, der planlægges gennemført i de kom-mende år, vil skulle have behandlet disse projekter efter de tidligere gældende regler, dvs.med anvendelse af de tidligere mere uklare regler om nettoprincippet. Forslaget vil medføreforskelsbehandling af virksomhederne ud fra, om de har indhentet sådanne forhåndstilsagn igod tid, eller de først gør det, når projekterne står for at skulle gennemføres.Energistyrelsen finder derfor ikke, at Dansk Energis forslag om ændring af § 3, stk. 5, børimødekommes.Ad. 3. Andre forhold

Ældre Sagen

opfordrer til, at pensionister og andre almindelige forbrugere gives mulighed forat klage over nettarifferne og anke over Energitilsynets afgørelser i sager, der ligger ud overen fastlagt bagatelgrænse. Ældre sagen finder, det ”giver en urimelig skævhed, at kun elsel-skaber og erhvervskunder har den mulighed, især i en situation, hvor der kan herske usikker-hed om reglernes fortolkning.”

Elsparefonden

foreslår, at der i L 3 indføres en særlig paragraf, der præciserer forbrugernesrettigheder i forhold til de informationer om forbrugerens eget energiforbrug og forbrugsmøn-stre, som netselskaberne råder over, således at de offentlige netselskaber forpligtes til, efteranmodning fra forbrugerne, vederlagsfrit og uden unødig forsinkelse, at stille informationernetil rådighed for forbrugeren eller en af forbrugeren udpeget operatør i digital form.Kommentar:Energitilsynets opgave er at føre tilsyn med netselskaberne og de regionale transmissionssel-skaber. Som led heri kan tilsynet af egen drift gå i dybden med analyser af enkelte virksomhe-der og spørgsmål.Energitilsynet er således ikke en klageinstans i gængs forstand. Energitilsynet kan derimod påbaggrund af henvendelser, herunder fra interesseorganisationer som Ældre Sagen og fra en-keltpersoner, af egen drift tage såvel konkrete sager som mere principielle problemstillingerop til behandling og afgørelse. Det forhold, at en problemstilling er taget op til behandling afEnergitilsynet på baggrund af en henvendelse fra en forbruger eller dennes organisation, gørimidlertid ikke forbrugeren eller organisationen til part i sagen, med mindre der efter de al-Side 12/13

mindelige forvaltningsretlige regler er tale om, at klageren har en væsentlig og individuel in-teresse i sagen. Forbrugeren eller organisationen kan derimod bidrage til sagernes oplysningmed konkret og relevant information til brug for Energitilsynets sagsbehandling.Det ville indebære et ændret grundlag for Energitilsynets virke, hvis Energitilsynet som fore-slået af Ældre Sagen skulle behandle individuelle klager fra landets energiforbrugere ellerderes organisationer. Den nuværende ordning giver tilsynet mulighed for at gå i dybden medstore sagskomplekser. Den mulighed ville blive svækket, hvis Energitilsynet skulle skifte ka-rakter fra at være et tilsyn til at være en klageinstans for individuelle klagemål.På den baggrund finder Energistyrelsen ikke, at Ældre Sagens anmodning om at blive klage-berettiget bør imødekommes.Elsparefonden har fremsendt sit forslag direkte til Folketingets Energipolitiske Udvalg. Påden baggrund har Enhedslisten bedt ministeren om at udarbejde et teknisk ændringsforslag tillovforslaget.Energistyrelsen skal oplyse, at der pågår et udredningsarbejde, som forventes afsluttet indensommeren 2009, dels om standarder for elmåling dels om håndtering af måledata i elmarke-det. Der er tale om komplekse problemstillinger, der fordrer gennemtænkte løsninger. Energi-styrelsen finder, at en stillingtagen til et eventuelt lovforslag bør afvente færdiggørelsen afdette udredningsarbejde.

Ad. 4. Administrative forhold

Energitilsynet

anfører, at ændringsforslaget indebærer større administrative byrder end detoprindelige lovforslag. Samlet set er det Energitilsynets sekretariats vurdering, at ændrings-forslag nr. 1 (om nettoprincippet) og 2 (om nedbringelse af merforrentning) indebærer nyeopgaver, der vil kræve i størrelsesordenen 2-3 årsværk pr. år i en 3 årig implementeringsperi-ode og at administrationen vil kræve et ekstra årsværk pr. år. For at undgå at ændringerne vilhave konsekvenser for de øvrige tilsynsopgaver, vil Energitilsynet søge ekstra ressourcer tilvaretagelsen af de nye opgaver.Ændringsforslag nr. 4 (om visse myndighedspålæg) anføres også at ville give anledning tilekstra administration i et vist omfang. Omfanget af denne er ikke kvantificeret.Kommentar:Det er korrekt, at ændringsforslaget indebærer øgede administrative byrder for Energitilsy-net, dels med udarbejdelse af administrationsgrundlaget, herunder etablering af adækvate be-regningsmodeller, dels i den efterfølgende administration af reglerne.Energistyrelsen har forstået, at Energitilsynet vil søge tilvejebragt yderligere ressourcer tilvaretagelse af de nye opgaver, og at udvidelsen af Energitilsynet, på linje med tilsynets øvrigeopgaver, finansieres af gebyrindtægter i henhold til forsyningslovene.