Folketingets Kirkeudvalg

 

 

Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk

Telefon  3392 3390
Telefax  3392 3913
e-post    [email protected]

Dokument nr. 394179

Dato: 19. januar 2009

 

Kirkeudvalget har ved brev af 13. januar 2009 bedt om kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 19 vedrørende L 27, Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskellige andre love. (Effektivisering af folkekirkens økonomi og administration samt udvidet adgang til kirkelig betjening m.v.).

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. januar 2009 fra Roskilde Kirkegårde, jf. L 27 – bilag 12”.

 

Svar:

Jeg må i første omgang bemærke, at der tilsyneladende fortsat er en grundlæggende misforståelse af, hvad der bliver ændret med lovforslaget, og hvilke vilkår der allerede gælder i dag.

I dag er det muligt at have en selvstændig kirkegårdsbestyrelse med ansvar for driften af en kirkegård med eget budget og regnskab. Dette er fortsat gældende, hvis lovændringen bliver vedtaget. Ændringen består alene i, at bestyrelsen for kirkegården tildeles driftstilskud i form af ligningsmidler via ”ejerne”, dvs. menighedsrådene der står bag den fælles kirkegård. Og tilsvarende konsolideres kirkegårdens regnskab ind i ”ejernes” regnskab på en mere gennemsigtig måde, end det er muligt efter de gældende regler.

Forslaget fordrer ikke, at der skal være fuld omkostningsdækning ved driften af kirkegårdene, men flytter kompetencen til at ændre taksterne på kirkegårdene fra menighedsrådene til provstiudvalget, der også har kompetencen til at fastsætte den lokale ligning.

Mit svar på spørgsmål 18 beskriver den gældende retstilstand og krav til beregning af takster. Provstiet kan fortsat vælge at fastsætte taksterne for medlemmerne for erhvervelse af gravsted, gravning, tilkastning m.m., så de ikke fuldt ud dækker omkostningerne.

Jeg er helt enig i, at kirkegården er en vigtig del af folkekirkens virksomhed, og at kirkegårdens personale også har en vigtig kontakt med de pårørende. Derfor bør kirkegården også indgå tættere i menighedsrådenes diskussion af det kirkelige liv og prioriteringen af de økonomiske ressourcer mellem de kirkelige opgaver.

 

 

 

 

 

 

 

Birthe Rønn Hornbech

 

 

                                                                                       / Eva Stilov