Folketingets Kirkeudvalg

Kirkeudvalget har ved brev af 17. december 2008 bedt om kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 18 vedrørende L 27, Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskellige andre love. (Effektivisering af folkekirkens økonomi og administration samt udvidet adgang til kirkelig betjening m.v.).

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. december 2008 fra Klaus Frederiksen, jf. L 27 – bilag 11”.

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at de takster, som kirkegården kræver i betaling for gravning, tilkastning, planering og pyntning af grave osv., skal være fastsat i vedtægten for den pågældende kirkegård. Kirkegårdstakster er gebyrer og er derfor underlagt den offentlige rets almindelige principper for beregning af gebyrer. Det betyder, at taksterne ikke må overstige de faktiske omkostninger, der er forbundet med den pågældende ydelse.

Vedtægten og derved taksterne skal godkendes af provstiudvalget, der i den forbindelse skal sikre ensartede takster indenfor samme ligningsområde, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Jeg kan i den forbindelse henvise til Folketingets Ombudsmands beretning for 1994, side 179 ff., hvor det anføres, at det er åbenbart, at menighedsrådene og provstiudvalgene ved udfærdigelsen og godkendelsen af takstbestemmelserne handler som forvaltningsmyndigheder og derfor er underlagt den offentlige rets almindelige principper om beregning af gebyrer m.v.

Kirkeministeriet har på baggrund af Ombudsmandens klare udsagn lagt til grund, at gebyrreglerne gælder for enhver takst, der er indeholdt i kirkegårdsvedtægten, herunder takster for vedligeholdelse samt i forbindelse hermed tilhørende ydelser, f.eks. grandækning og blomsterplantning m.v. Dette følger også af side 34 i Kirkeministeriets vejledning om kirkegårdsvedtægten fra 1996.

Det er korrekt, at der på landets kirkegårde henligger betydelige parklignende fælles arealer, som den enkelte kirkegård er forpligtiget til at vedligeholde. Men det er ikke korrekt, at det kun er kirkegården, der skal betale herfor. Ved beregningen af taksten for erhvervelse og brugsret til et gravsted indgår det pågældende gravsteds andel af løn og driftsudgifter vedrørende den generelle drift og vedligeholdelse af kirkegårdens fællesarealer. Dette fremgår også af side 30 ff. i Kirkeministeriets vejledning om kirkegårdsvedtægten fra 1996.  

 

 

Birthe Rønn Hornbech

 

 

                                                                                       / Paolo Perotti