Folketingets Kirkeudvalg

 

 

Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk

Telefon  3392 3390
Telefax  3392 3913
e-post    [email protected]

Dokument nr. 389814

Dato: 26. november 2008

 

Kirkeudvalget har ved brev af 19. november 2008 bedt om kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 12 vedrørende L 27, Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskellige andre love. (Effektivisering af folkekirkens økonomi og administration samt udvidet adgang til kirkelig betjening m.v.).

 

”I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 2 ønskes oplyst, om ministeren agter at fremsætte et lovforslag, der giver hjemmel til, at der fremover kan løses sognebånd til sognepræster ansat på tjenestemandsvilkår såvel som sognepræster ansat på overenskomstvilkår snarest muligt og senest i indeværende folketingsår 08 -09”.

 

Svar:

I forlængelse af min besvarelse af spørgsmål 2, skal jeg herved meddele, at jeg agter at fremsættes et lovforslag, der giver hjemmel til, at der fremover kan løses sognebånd til sognepræster ansat på tjenestemandsvilkår såvel som sognepræster ansat på overenskomstvilkår. Det er min hensigt, at fremsættelsen af et sådant lovforslag skal ske snarest muligt. Jeg skal dog på ny anføre, at det vil kræve en grundig gennemgang af det eksisterende retsgrundlag samt inddragelse af de kirkelige interessenter forinden fremsættelsen af et sådant lovforslag.

Jeg kan som følge heraf ikke angive et eksakt tidspunkt for fremsættelsen af ovennævnte lovforslag, da indholdet samt tidspunktet for færdiggørelsen heraf vil afhænge af udfaldet af den forudgående proces.   

 

 

 

 

Birthe Rønn Hornbech

 

 

                                                                                       / Eva Stilov