|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            10. december 2008 J. nr.          500-44  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 4. december 2008 stillet mig følgende spørgsmål 16 vedrørende L 26 Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber og lov om jernbane, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 16:
â€Er ministeren enig i, at en eventuel aftale mellem regionale trafikselskaber og
jernbanevirksomheder, som indeholder flere takstområder end den nuværende
inddeling, vil medføre en markant svækkelse af den politiske kompetence hos
de regionale trafikselskaber? Og er ministeren enig i, at en sådan aftale
potentielt set vil skabe store spring mellem takstfastsættelserne på lokale
busruter og regionale bus‑ eller togruter, som vil krydse takstområderne, og
dermed skabe store forskelle på priserne på rejser inden for samme regionale
trafikomrÃ¥de?â€
Svar:
Trafikselskaberne henter 90 pct. af deres billetindtægter fra rejser kortere end 38 km. DSB derimod får eksempelvis kun 21 pct. af billetindtægterne fra rejser kortere end 35 km. Trafikselskaberne har således den største økonomiske
interesse i de korte rejser, mens jernbanevirksomhederne har den største økonomiske interesse i de lange rejser.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at takstområderne skal fastsættes således, at rejser længere end 35-40 km typisk vil passere en takstområdegrænse.  Trafikselskabet og jernbanevirksomhederne kan vælge at aftale, at trafikselskabets geografiske område skal udgøre ét takstområde.
Lovforslaget lægger op til, at trafikselskabet og jernbanevirksomhederne i vidt omfang skal aftale taksterne i fællesskab.
I henhold til lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 6b, stk. 2) skal trafikselskabet tilstræbe, at taksterne er de samme i samtlige takstområder inden for trafikselskabet. Fx kan taksterne inden for alle takstområderne i et trafikselskab være ens, selv om der er flere takstområder. Det er således muligt at harmonisere takster indenfor et trafikselskab, uanset at der i trafikselskabet er mere end ét takstområde.
Med venlig hilsen
Lars Barfoed