Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 24 - Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer,
færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love (Justeringer vedrørende digital motorregistrering, registreringsafgift af motorcykler, godtgørelse af afgift ved eksport af køretøjer, kontrol af registreringsafgift samt krav om syn ved eksport af køretøjer)
.
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål 5, stillet den 4. november 2008.
Kristian Jensen
                    Â
                                                                / Lene Skov Henningsen
Spørgsmål 5:
â€Det fremgÃ¥r af lovforslagets bemærkninger, at der af hensyn til privatlivets fred ikke uden videre skal kunne udleveres oplysninger om, hvem der er ejere eller brugere af køretøjet. Det fremgÃ¥r imidlertid ogsÃ¥, at der ved krydssøgning i Bilbogen kan indhentes oplysninger, som gør det muligt at identificere ejeren eller brugeren. Vil ministeren redegøre for, hvilke risici og retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, der er forbundet med denne mulighed? Og vil ministeren oplyse, hvordan disse risici vil blive minimeret, jf. at det fremgÃ¥r af lovforslagets bemærkninger, "at eventuelle risici mÃ¥ minimeres pÃ¥ anden mÃ¥deâ€?â€
Svar:
Under § 1, nr. 22, er der som § 17, stk. 1, stillet forslag om, at enhver skal have adgang til oplysninger om et registreret køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold.
Borgere og virksomheder er – af forskellige grunde – interesserede i disse oplysninger. Det er i samfundets interesse, at der er gennemsigtighed om de køretøjer, man møder på vejene eller selv bruger.
På den anden side bør privatlivet værnes. Derfor omfattet forslaget ikke oplysninger om identiteten af et registreret køretøjets ejer eller bruger.
I bilbogen tinglyses ejendomsforbehold, underpant og retsforfølgning i køretøjer.
Et køretøj identificeres i bilbogen med udgangspunkt i køretøjets stelnummer.
I bilbogen registreres ikke identiteten af den til enhver tid værende ejer af et køretøj. Der sker alene en indirekte registrering af ejeren af et køretøj gennem tinglysning af en ret over køretøjet. En tinglyste ret angiver alene, hvem der er ejer af køretøjet på tidspunktet for stiftelsen af den pågældende ret.
Efter bekendtgørelse nr. 304 af 10. maj 1993 om tinglysning i bilbogen er oplysninger i bilbogen offentligt tilgængelige. Dermed kan enhver, der har et køretøjs stelnummer, finde identiteten på den, der er forpligtet ved en tinglyst ret over køretøjet.
Der kan eksempelvis også søges i bilbogen på et køretøjs registreringsnummer, men registreringsnummeret er ikke en oplysning, der skal (men kan) gives ved tinglysning af en ret over køretøjet.
Det stillede forslag om adgang til oplysninger om et registreret køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold påvirker ikke muligheden for at identificere et køretøjs ejer. En gennemførelse af forslaget giver alene adgang til oplysninger om tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold.
Det finder jeg ikke betænkeligt. Det er alene ikke-personfølsomme oplysninger, der gives adgang til.
Den foreslåede bestemmelse vil blive administreret således, at der ikke gives adgang til oplysninger om et køretøjs stelnummer.