Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 24 - Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love. (Justeringer vedrørende digital motorregistrering, registreringsafgift af motorcykler, godtgørelse af afgift ved eksport af køretøjer og kontrol af registreringsafgift samt krav om syn ved eksport af køretøjer).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 2 stillet den 4. november 2008 efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Kristian Jensen
                                                                / Lene Skov Henningsen
Spørgsmål 2:
â€Er der i vurderingen af de provenumæssige konsekvenser af den del af lovforslaget, der vedrører øget godtgørelse ved syn af køretøjer til eksport, taget højde for, at der fremover mÃ¥ forventes et fald i udbetalingen af uberettigede godtgørelsesbeløb og i givet fald med hvor stort et beløb?â€
Svar:
Ja, der er taget højde for, at der forventes et fald i de beløb, der udbetales i godtgørelse.
Der udføres ca.60.000 biler og motorcykler årligt med godtgørelse af registreringsafgift. Det er planen, at alle køretøjer, der er mere end 10 år gamle, og ca. 1/3 af de køretøjer, der er under 10 år, skal synes. Skønsmæssigt en tredjedel af de udførte køretøjer er mere end 10 år gamle, mens hen ved en tredjedel af de resterende ca. 40.000 udførte biler og motorcykler forventes udtaget til syn ved stikprøver. I alt vil der dermed være ca. 33.000 biler og motorcykler, der skal have øget godtgørelsen med 300 kr. som følge af syn.
Det forventes imidlertid, at det forhold, at over halvdelen af de udførte biler og motorcykler fremover vil skulle synes, inden SKAT fastsætter godtgørelsen, vil tendere mod at give lavere godtgørelser pr. køretøj. Det skyldes, at det på grund af synet vil vise sig, at en del køretøjer ikke er i så god stand, at der kan udbetales godtgørelse efter, at køretøjerne er i almindelig stand efter alderen. Denne effekt skønnes i gennemsnit at begrænse godtgørelsen med ca. 1.200 kr. pr. køretøj.
De 1.200 kr. pr. køretøj er i sagens natur et groft skøn. De svarer til en værdiansættelse for en personbil eller motorcykel, der i gennemsnit er hen ved 2.500 kr. lavere inkl. registreringsafgift. Der er som nævnt tale om et gennemsnit. Dette gennemsnit skal også dække de køretøjer, der ikke har været værdiansat i overkanten.
I tabellen nedenfor er skønnet over de umiddelbare effekter af syn af køretøjer, der udføres med godtgørelse, angivet:
Tabel. Umiddelbar effekt af syn af køretøjer, der udføres med godtgørelse |
|||
Virkning af syn |
Antal berørte køretøjer, stk. |
Beløb pr. køretøjer, kr. |
I alt |
Øget godtgørelse som kompensation for syn. |
33.000 |
300 |
÷10 mio. kr. |
Mindsket godtgørelse i gennemsnit grundet bedre værdifastsættelse. |
63.000 |
1.200 |
40 mio. kr. |
I alt umiddelbar effekt af syn af køretøjer, der udføres med godtgørelse |
30 mio. kr. |