Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

L 24 - Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer,

færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love (Justeringer vedrørende digital motorregistrering, registreringsafgift af motorcykler, godtgørelse af afgift ved eksport af køretøjer, kontrol af registreringsafgift samt krav om syn ved eksport af køretøjer).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentarer til henvendelsen af 5. november 2008 fra Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, CAD, Dansk Bilforhandler Union, DBFU, og Danmarks Automobilforhandlerforening, DAF, jf. L 24 - bilag 9.

 

 

 

Kristian Jensen

                     

                                                                          / Lene Skov Henningsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, CAD, Dansk Bilforhandler Union, DBFU, og Danmarks Automobilforhandlerforening, DAF, har afgivet en samlet udtalelse over lovforslaget. De vil i det følgende blive betegnet under et som organisationerne.

Organisationerne opfordrer til, at bagatelgrænsen for autorisation som nummerpladeoperatør sættes til kun 100 solgte enheder pr. år.

Organisationerne bemærker, at bagatelgrænsen bør administreres smidigt, således at grænsen årligt vurderes gennemsnitligt eller lignende over en årrække. En nummerpladeoperatør, der sælger 110 enheder det ene år, men kun 98 enheder det følgende år, bør ikke af den grund risikere at miste sin autorisation.

Organisationerne foreslår, at der lokalt åbnes for, at flere mindre virksomheder kan etablere fælles nummerpladeekspedition i et område, hvor der er langt til nærmeste ekspedition.  

Organisationerne er utilfredse med den høringsprocedure, der gik forud for lovforslagets fremsættelse. Skatteministeriet har på et møde den 1. september 2008 præsenteret organisationerne for en model for honorering af nummerpladeoperatører. Denne model fremgik af det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring. Modellen har ligget til grund for organisationernes høringssvar. Modellen er imidlertid ikke fulgt i det fremsatte lovforslag. Organisationerne savner en begrundelse herfor.

Organisationerne ønsker, at nummerpladeoperatører skal kunne opkræve et gebyr for betjening af ”kunder fra gaden”, og at det skal være muligt for den enkelte nummerpladeoperatør at fastsætte særlige åbningstider for betjening af denne kundegruppe. Det svarer til den model, Skatteministeriet præsenterede i høringsfasen.

Organisationerne vender sig mod forslaget om syn af køretøjer, der eksporteres. I foråret 2008 blev der indført faste nedre grænser for godtgørelse ved eksport på 7.500 kr. for personbiler og på 4.000 kr. for varebiler. Denne stramning modvirkede omgående udførslen af biler med meget lav værdi, og udførslen af biler, der i visse tilfælde alene skete med henblik på skrotning i udlandet.

Organisationerne er af den opfattelse, at en vedtagelse af forslaget om syn må medføre, at grænserne på 7.500 kr. og 4.000 kr. ophæves.

 

Jeg har følgende kommentarer til organisationernes udtalelse.

Spørgsmålet om en bagatelgrænse for autorisation som nummerpladeoperatør indgår ikke som et forslag i lovforslaget.

Efter § 15, stk. 5, i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer fastsætter skatteministeren vilkår for autorisation udover de, der er lovfæstet i § 15, stk.2. Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at skatteministeren fastsætter en grænse for, hvor små virksomheder, der kan autoriseres.

Registrering af køretøjer er en myndighedsopgave. Der må kræves en vis kvalitet i dette arbejdet, og staten må føre kontrol med arbejdets udførelse. Kvalitet opnås gennem erfaring med mange ekspeditioner, og kontrolarbejdet stiger alt andet lige i takt med antallet af autorisationer.

Målet er omkring 1.500 nummerpladeoperatører på landsplan. På den baggrund har ministeriet i 2007 foreslået en bagatelgrænse på 200 handlede køretøjer om året.

I bemærkningerne til lovforslaget, jf. sidst i afsnit 2.2.2, er det nævnt, at det overvejes at sænke bagatelgrænsen fra 200 til kun 100 handler om året. Dette for at gøre bagatelgrænsen mindre konkurrenceforvridende, og for at reducere antallet af kunder, der alene skal have registreret et køretøj. Bagsiden heraf er dog, at en sådan nedsættelse af bagatelgrænsen vil øge antallet af virksomheder, der kan autoriseres.

Organisationernes forslag om, at også virksomheder med mindre end 100 handler årligt skal kunne gå sammen om en autorisation, kan i lyset heraf ikke støttes.

Den er hensigten, at den bagatelgrænse, der bestemmes, vil blive administreret således, at antallet af årlige handler bedømmes over en årrække, f.eks. over 3 år.

 

På det nævnte møde den 1. september 2008 præsenterede ministeriet branchen for en model for honorering af nummerpladeoperatører, hvorefter synsvirksomheder, der autoriseres som nummerpladeoperatør, får en godtgørelse fra staten for registrering for andre end egne kunder.

Efter modellen vil andre autoriserede nummerpladeoperatører, dvs. omsynsvirksomheder og køretøjsforhandlere i øvrigt, ikke få en sådan godtgørelse, men disse virksomheder får i stedet ret til at opkræve et gebyr for registrering for kunder, der alene skal have registreret (andre end egene kunder). Efter modellen fastsætter den enkelte virksomhed selv gebyrets størrelse.

Denne model var med i det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring.

Der blev imidlertid kort før lovforslagets fremsættelse rejst spørgsmål om det lovlige i en sådan gebyrordning. Derfor blev lovforslaget ændret på dette punkt, og ministeriet informerede branchen herom. 

Spørgsmålet om lovmedholdeligheden af modellen er nu afklaret, hvorfor jeg til 2. behandlingen vil stille forslag om, at lovforslagets § 1, nr. 21, ændres således, at omsynsvirksomheder og køretøjsforhandlere, men ikke synsvirksomheder, der er autoriseret som nummerpladeoperatører, får ret til at opkræve et gebyr for registrering for kunder, der alene skal have registreret. Det svarer til forslaget under § 1, nr. 18, i det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, jf. alm. del, bilag 247, i folketingsåret 2007-08, 2. samling.

 

Forslaget om syn af køretøjer, der eksporteres med godtgørelse, har til formål at sikre, at eksporterede køretøjer er i køreklar stand, og at styrke grundlaget for beregning af godtgørelsen. Formålet med fastsættelsen i foråret af ændrede nedre grænser for godtgørelsens størrelse på henholdsvis 7.500 kr. og 4.000 kr., jf. lov nr. 265 af 23. april 2008 (lovforslag nr. L 42), var at hindre eksport af køretøjer af ringe værdi.

Det foreslåede krav om syn og de nedre grænser for udbetaling af godtgørelse er således båret af forskellige hensyn. Dermed er der ikke grundlag for at ophæve de nedre godtgørelsesgrænser som følge af forslaget om syn.