Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love.

Spørgsmål er stillet efter ønske af Jesper Petersen.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 5 af 19. november 2008

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål: Skatteministeren bedes bekræfte, at gevinst på valutaterminsforretninger, der er indgået for at kurssikre varedebitorer i fremmed valuta, indgår som en finansieringsindtægt, der nedsætter nettofinansieringsudgifterne, der er undergivet begrænsning efter SEL § 11 C.

 

Svar: Jeg kan bekræfte, at gevinst på valutaterminsforretninger omfattet af kursgevinstloven er en finansieringsindtægt. Det fremgår direkte af SEL § 11 B, stk. 4, nr. 3, 5. pkt., at gevinster (og tab) på terminskontrakter altid medregnes, hvis der er tale om en valutakursterminskontrakt mv. omfattet af kursgevinstloven.

Det er min opfattelse, at gevinster og tab på valutaterminskontrakter omfattet af kursgevinstloven bør indgå i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.