Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. januar 2009

4. udkast

(Nye ændringsforslag fra skatteministeren)

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

(Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 7. november 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 3. december 2008 og tilføjelse til betænkning den 10. december 2008. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. december 2008, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i <> møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokatfirma Kromann Reumert,

Deloitte,

Copenhagen Investor A/S,

Ernst og Young,

Finansrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

FormueEvolution,

Formuepleje A/S,

InvesteringsForeningsRÃ¥det,

Bent Reese-Petersen, Viborg,

SmallCap Danmark A/S og

Spar Nord FormueInvest A/S og KapitalPleje.

[Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.]

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet <> spørgsmål til <>ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   skatteministeren, tiltrådt af <>:

Til § 2

   1) Nr. 1 affattes således:

»1.  I § 19, stk. 2, nr. 2, indsættes som 5. – 7. pkt.:

»Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager.««

[Definition af investeringsselskab]

   2) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. § 19, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen, med mindre det andet selskab selv er et investeringsselskab.«

02.  Efter § 19, stk. 4, indsættes:

»Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, med mindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.«

[Definition af investeringsselskab]

   3) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 46 indsættes som stk. 15:

 »Stk. 15.  Tab som følge af selskabers m.v. overgang til investeringsselskaber i indkomståret 2009, der ellers er omfattet af § 8, stk. 2, og § 14, kan ikke fradrages efter disse bestemmelser, men indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 5, ved begyndelsen af indkomståret 2009.««

[Overgang til investeringsselskab]

Til § 10

   4) Som stk. 15 og stk. 16 indsættes:

»Stk. 15. I indkomståret 2009 medregner udloddende investeringsforeninger aktier og beviser, der som følge af § 2 skifter status til aktier i investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til deres beholdning af almindelige aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1. De medregnes ikke til aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 2.

Stk. 16. I indkomståret 2009 nedsættes grænsen på 15 pct. i aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 3, efter forholdet mellem antal hele måneder fra 1. marts 2009 indtil udgangen af selskabets indkomstår 2009 og hele selskabets indkomstår 2009 opgjort i hele måneder.«

[Investeringsforeningers andele i investeringsselskaber og grænsen for andre aktiver i investeringsselskaber]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at koncernforbundne deltagere, som defineret i kursgevinstlovens § 4 i et selskab regnes som en deltager ved afgørelsen af, om selskabet har mindst 8 deltagere efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, som vedtaget ved 2. behandlingen. Henvisningen til kursgevinstlovens § 4 medfører f.eks., at to eller flere selskaber anses som en deltager, hvis samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i hvert af selskaberne.  

Til nr. 2

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, medfører, at selskaber ikke skal anses som investeringsselskaber, selv om de opfylder betingelserne i stk. 2. For at undgå at begrebet investeringsselskaber bliver for omfattende, foreslås det at udvide undtagelsesreglen i stk. 3 og indsætte en ny undtagelse i et nyt stk. 5.

Den nuværende bestemmelse i § 19, stk. 3, går ud på, at et selskab ikke er et investeringsselskab, hvis dets formue gennem et datterselskab hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer. Ved et datterselskab forstås, at holdingselskabet (moderselskabet) direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af aktiekapitalen eller halvdelen af stemmerne.

Den nye formulering af § 19, stk. 3, har som formål at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab omfattet af § 19.

For det første foreslås det, at begrebet investeringsselskab ikke skal omfatte et selskab, hvis mere end 15 pct. af dets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt i løbet af det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven.

For det andet foreslås det, at når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som investeringsselskab. Dette gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.   

Ved nærværende ændringsforslag bortfalder et utilsigtet merprovenu ved det tidligere fremsendte ændringsforslag. I forhold til lovforslaget som fremsat indebærer det nu foreslåede regelsæt på sigt et merprovenu som følge af, at afkastet fra visse selskaber overgår til kapitalindkomstbeskatning efter lagerprincippet. Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.

Medarbejderselskaber

Det foreslås at indsætte en ny undtagelse, hvorefter et selskab ikke anses som et investeringsselskab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet af aktieavancebeskatningsloven, i et andet selskab, og førstnævnte selskab alene ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab.

Det førstnævnte selskab kan dog udover aktier i det andet selskab også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, dog højst 15 pct. af selskabets gennemsnitlige regnskabsmæssige aktiver i regnskabsåret. Kontanterne kan f.eks. hidrøre fra udbytteudlodninger fra det andet selskab eller de andre selskaber.

Det afgørende er, at de pågældende personer er ansat på det tidspunkt, hvor de pågældende personer erhvervede aktierne.

Reglen gælder dog ikke, hvis det andet selskab eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab.

 

Til nr. 3

Udvidelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19 i forslaget som vedtaget ved 2. behandling betyder, at en række selskaber skifter fra at være omfattet af de almindelige regler for selskabers og aktionærers beskatning til at være omfattet af de særlige regler i aktieavancebeskatningsloven § 19. Efter de almindelige regler betaler selskabet selskabsskat, mens aktionærerne betaler aktieindkomstskat. Efter de særlige regler i aktieavancebeskatningslovens § 19 betaler selskabet ikke skat, mens aktionærerne løbende efter lagerprincippet betaler kapitalindkomstskat. Både udbytter og værdistigninger er omfattet af kapitalindkomstskatten. Efter forslaget som vedtaget ved 2. behandling sidestilles statusskiftet med en afståelse og har virkning fra (selskabets) indkomstår 2009.  Afståelse medfører undertiden, at der opstår et tab. Dette tab kan efter de almindelige regler fradrages i aktieindkomst fra andre børsnoterede aktier hos den skattepligtige og dennes ægtefælle. Men hvis aktionæren ikke har andre børsnoterede aktier, risikerer man, at tabet mistes, selvom aktierne, der har skiftet status, stadigvæk ejes og fremover beskattes efter § 19. 

Efter det foreslåede ændringsforslag nr. 2 skal tabet i stedet fradrages efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 19, som er den regel, som aktionæren fremover skal beskattes efter, når kurserne igen begynder at stige. Ændringsforslaget gælder både, når aktionæren er en person, og når aktionæren er et selskab. Fradraget sker ved, at værdien ved begyndelsen af indkomståret 2009 forhøjes med tabet. Dette kan medføre en negativ kapitalindkomst, der efter de almindelige regler for negativ kapitalindkomst kan fradrages i skatteyderens øvrige indkomst.

Til nr. 4

Udloddende investeringsforeninger kan have investeret i aktier i aktieselskaber, der som følge af lovforslaget skifter status til investeringsselskaber. Efter forslaget, som det foreligger efter vedtagelsen ved 2. behandling, er reglen for, hvilke aktiver en aktiebaseret forening må have, blevet ændret, så en sådan forening i et vist omfang må eje andre aktiver end almindelige aktier i almindelige aktieselskaber.  Det kan imidlertid ikke fuldstændig udelukkes, at visse foreninger kan have aktier i selskaber, der skifter status til investeringsselskab, i et sådant omfang, at statusskiftet betyder, at de overskrider selv den forhøjede grænse. Disse selskaber får efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 15 hele 2009 til at bringe sig under den forhøjede grænse, således at retsvirkningerne af en overskridelse først indtræder, hvis overskridelsen fortsætter ind i 2010.

Herudover foreslås en ny bestemmelse i § 10 i forslaget (§ 10, stk. 16). Den vedrører ikrafttrædelsen af den foreslåede aktieavancebeskatningslovs § 19, stk. 3, der foreslås under ændringsforslag nr. 2. Bestemmelsen i § 19, stk. 3, går ud på, at selskaber med mindst 8 deltagere ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis der investeres mere end 15 pct. i andet end værdipapirer.

De 15 pct. måles som et gennemsnit af hele årets besiddelser af andre aktiver end aktier og obligationer m.m. i forhold til et gennemsnit af hele årets samlede besiddelser af aktiver. De 15 pct. måles som udgangspunkt første gang i løbet af selskabets indkomstår 2009. Dvs. at selskaber med kalenderårsregnskab kan nå at indrette deres investeringer i løbet af 2009, således at beskatning som investeringsselskab ikke bliver aktuelt.

For selskaber, der har forskudt indkomstår kan det være vanskeligt at nå at indrette investeringerne i tide og anskaffe så mange aktiver, at disse i gennemsnit udgør mere end 15 pct. målt i hele året. Det foreslås derfor, at grænsen på 15 pct. nedsættes i ikrafttrædelsesåret. Det foreslås derfor at nedsætte de 15 pct. i ikrafttrædelsesåret 2009 efter forholdet mellem på den ene side tiden fra 1. marts 2009 indtil indkomståret 2009 udløber for det pågældende selskab og på den anden side et helt år. 

Eksempel på forslagets ikrafttrædelsesregel:

Et selskab med kalenderårsregnskab har aktiver, hvis værdi i gennemsnit fra 1. januar 2009 til 31. december 2009 udgør 1.000.000 kr. (Gennemsnittet afspejler ikke blot et gennemsnit af udsvingene i selskabets værdier. Gennemsnittet er også vægtet under hensyn til hvor længe aktiverne har haft en given værdi.)

Selskabet har endvidere erhvervsaktiver (andre aktiver end værdipapirer), der i gennemsnit fra 1. marts (det tidspunkt, hvor selskaberne kan inddrage de nye regler i deres planlægning) til 31december udgør lidt over 150.000 kr. Dvs. at erhvervsaktiverne for de 10 mdr. i gennemsnit udgør lidt mere end 15 pct. af de samlede aktiver. Isoleret set opfylder opgørelsen for de ti måneder derfor 15 pct. kravet for ikke at komme ind i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Imidlertid opgøres gennemsnittet i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, for et helt år. Det betyder, at den gennemsnitlige besiddelse af erhvervsaktiver falder til lidt over 125.000, dvs lidt over 12, 5 pct., og selskabet kommer ind under § 19. Det forekommer urimeligt i ikrafttrædelsesåret specielt ved bagudforskudt indkomstår, idet selskaberne først kan tage højde for de ændrede regler, når de er vedtaget.  Grænsen på de 15 pct. foreslås derfor nedsat i ikrafttrædelsesåret. Når selskaberne har kalenderårsregnskab nedsættes til 10/12 af 15 pct. eller 12,5 pct. 

Forslaget er udtryk for, at kravet om 15 pct. s besiddelse opfyldes på månedsbasis. Et selskab med bagudforskudt regnskabsår fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 skal således kun opfylde en besiddelse der på årsbasis udgør over 5 pct. Det svarer til over 15 pct. på månedsbasis.

Torsten Schack Pedersen (V) Â  Karsten Lauritzen (V) Â  Peter Christensen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Pia Adelsteen (DF) Â  Mike Legarth (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Anders Samuelsen (LA) nfmd.  Nick Hækkerup (S) Â  John Dyrby Paulsen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  René Skau Björnsson (S) Â  Anne‑Marie Meldgaard (S) Â  Jesper Petersen (SF) Â  Niels Helveg Petersen (RV) fmd.  Frank Aaen (EL) 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47		Liberal Alliance (LA)	3
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV)	9		Uden for folketingsgrupperne	2
Enhedslisten (EL)	4		(UFG)

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 23 omdelt efter afgivelse af tilføjelse til betænkning

Bilagsnr.	Titel
28	Tilføjelse til betænkning afgivet den 10. december 2008
29	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 8/12-08 fra Formuepleje A/S
30	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 9/12-08 fra Holst Advokater
31	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 10/12-08 fra DI
32	1. udkast til tillægsbetænkning
33	Henvendelse af 12/12-08 fra Spar Nord FormueInvest A/S og KapitalPleje A/S
34	Henvendelse af 12/12-08 fra InvesteringsForeningsRÃ¥det
35	Henvendelse af 15/12-08 fra Formuepleje A/S
36	Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren
37	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 12/12-08 fra InvesteringsForeningsRÃ¥det
38	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 12/12-08 fra Spar Nord FormueInvest A/S og Kapitalpleje A/S
39	2. udkast til tillægsbetænkning
40	Henvendelse af 15/12-08 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
41	Henvendelse af 16/12-08 fra Finansrådet
42	Henvendelse af 15/12-08 fra Deloitte
43	Meddelelse  om udsættelse af afgivelse af tillægsbetænkning
44	Henvendelse af 17/12-08 fra InvesteringsForeningsRÃ¥det
45	Henvendelse af 7/1-09 fra Advokatfirma Kromann Reumert
46	Henvendelse af 7/1-09 fra SmallCap Danmark A/S
47	Henvendelse af 12/1-09 fra Bent Reese-Petersen, Viborg
48	Henvendelse af 14/1-09 fra Ernst og Young
49	Henvendelse af 15/1-09 fra Bent Reese-Petersen
50	Henvendelse af 19/1-09 fra Bent Reese-Petersen
51	Henvendelse af 19/1-09 fra Copenhagen Investor A/S
52	Erstattet ændringsforslag til 3. behandling fra skatteministeren
53	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 15. december 2008 fra Formuepleje A/S
54	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 19. januar 2009 fra Copenhagen Investor
55	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 14. januar 2009 fra Ernst & Young
56	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15. december 2008 fra Deloitte
57	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 12, 15. og 19. januar 2009 fra Bent Reese-Petersen
58	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 16. december 2008 fra Finansrådet
59	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7. januar 2009 fra SmallCap Danmark
60	Skatteministerens kommenter til henvendelsen af 17. december 2008 fra InvesteringsForeningsRÃ¥det
61	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7. januar 2009 fra Advokatfirma Kromann Reumert
62	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15. december 2008 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
63	Henvendelse af 19/1-09 fra FormueEvolution
64	Henvendelse af 26/1-09 fra Formuepleje A/S
65	3. udkast til tillægsbetænkning
66	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 19. januar 2009 fra FormueEvolution
67	Henvendelse af 27/1-09 fra KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
68	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 26/1-09 fra Formueplejeselskaberne
69	Ændringsforslag, fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 23

Spm.nr.

Titel