Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).

 

Jeg ønsker at trække ændringsforslag af 2. december 2008 til 3. behandlingen, og i stedet lade det erstatte med vedlagte ændringsforslag.

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 

Ændringsforslag

               til 3. behandling af L 23

forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven

           og forskellige andre skattelove

(Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.)

 

Til § 2

 

1) Nr. 1 affattes således:

”1. I § 19, stk. 2, nr. 2, indsættes som 5. – 7. pkt.:

”Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager.” ”

[Definition af investeringsselskab]

 

2) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

”01. § 19, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets gennemsnitlige regnskabsmæssige formue i regnskabsåret er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen, med mindre det andet selskab selv er et investeringsselskab.”  

02. Efter § 19, stk. 4, indsættes:

”Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, med mindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets gennemsnitlige regnskabsmæssige formue i regnskabsåret.”

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

[Definition af investeringsselskab]

 

3) Efter nr. 8 indsættes som nyt nr.

 

”03. I § 46 indsættes som stk. 15:

 

”Stk. 15.  Tab som følge af selskabers m.v. overgang til investeringsselskaber i indkomståret 2009, der ellers er omfattet af § 8, stk. 2, og § 14, kan ikke fradrages efter disse bestemmelser, men indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 5, ved begyndelsen af indkomståret 2009.”

[Overgang til investeringsselskab]

 

Til § 10

 

4) Efter § 10, stk. 14, indsættes som et nyt stk.:

”Stk. 15. I indkomståret 2009 medregner udloddende investeringsforeninger aktier og beviser, der som følge af § 2 skifter status til aktier i investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til deres beholdning af almindelige aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1. De medregnes ikke til aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 2.”

[Investeringsforeningers andele i investeringsselskaber]

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1

Det foreslås, at koncernforbundne deltagere, som defineret i kursgevinstlovens § 4 i et selskab regnes som en deltager ved afgørelsen af, om selskabet har mindst 8 deltagere efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, som vedtaget ved 2. behandlingen. Henvisningen til kursgevinstlovens § 4 medfører f.eks., at to eller flere selskaber anses som en deltager, hvis samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i hvert af selskaberne.  

 

Til nr. 2

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, medfører, at selskaber ikke skal anses som investeringsselskaber, selv om de opfylder betingelserne i stk. 2. For at undgå at begrebet investeringsselskaber bliver for omfattende, foreslås det at udvide undtagelsesreglen i stk. 3 og indsætte en ny undtagelse i et nyt stk. 5.

 

Den nuværende bestemmelse i § 19, stk. 3, går ud på, at et selskab ikke er et investeringsselskab, hvis dets formue gennem et datterselskab hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer. Ved et datterselskab forstås, at holdingselskabet (moderselskabet) direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af aktiekapitalen eller halvdelen af stemmeretten.

Den nye formulering af § 19, stk. 3, har som formål at undgå, at selskaber, der baserer sig på produktionsvirksomhed samt holdingselskaber i sædvanlige koncerner, der baserer sig på produktionsvirksomhed, bliver anset som et investeringsselskab omfattet af § 19.

For det første foreslås det, at begrebet investeringsselskab ikke skal omfatte et selskab, hvis mere end 15 pct. af dets gennemsnitlige regnskabsmæssige formue i det pågældende regnskabsår er placeret i andre aktiver end værdipapirer, som omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven.

For det andet foreslås det, at når et selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, medregnes aktierne ikke som værdipapirer ved afgørelsen af, om det førstnævnte selskab skal anses som investeringsselskab. Dette gælder dog ikke, hvis det andet selskab er et investeringsselskab.   

Ved nærværende ændringsforslag bortfalder et utilsigtet merprovenu ved det tidligere fremsendte ændringsforslag. I forhold til lovforslaget som fremsat indebærer det nu foreslåede regelsæt på sigt et merprovenu som følge af, at afkastet fra visse selskaber overgår til kapitalindkomstbeskatning efter lagerprincippet. Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.

 

Medarbejderselskaber

Det foreslås at indsætte en ny undtagelse, hvorefter et selskab ikke anses som et investeringsselskab, hvis det udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter, omfattet af aktieavancebeskatningsloven, i et andet selskab, og førstnævnte selskab alene ejes af personer, som er ansat i det andet selskab eller andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab.

Det førstnævnte selskab kan dog udover aktier i det andet selskab også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, dog højst 15 pct. af selskabets gennemsnitlige regnskabsmæssige formue i regnskabsåret. Kontanterne kan f.eks. hidrøre fra udbytteudlodninger fra det andet selskab eller de andre selskaber.

Det afgørende er, at de pågældende personer er ansat på det tidspunkt, hvor de pågældende personer erhvervede aktierne.

Reglen gælder dog ikke, hvis det andet selskab eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab.

 

Til nr. 3

Udvidelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19 i forslaget som vedtaget ved 2. behandling betyder, at en række selskaber skifter fra at være omfattet af de almindelige regler for selskabers og aktionærers beskatning til at være omfattet af de særlige regler i aktieavancebeskatningsloven § 19. Efter de almindelige regler betaler selskabet selskabsskat, mens aktionærerne betaler aktieindkomstskat. Efter de særlige regler i aktieavancebeskatningslovens § 19 betaler selskabet ikke skat, mens aktionærerne løbende efter lagerprincippet betaler kapitalindkomstskat. Både udbytter og værdistigninger er omfattet af kapitalindkomstskatten. Efter forslaget som vedtaget ved 2. behandling sidestilles statusskiftet med en afståelse og har virkning fra (selskabets) indkomstår 2009.  Afståelse medfører undertiden, at der opstår et tab. Dette tab kan efter de almindelige regler fradrages i aktieindkomst fra andre børsnoterede aktier hos den skattepligtige og dennes ægtefælle. Men hvis aktionæren ikke har andre børsnoterede aktier, risikerer man, at tabet mistes, selvom aktierne, der har skiftet status, stadigvæk ejes og fremover beskattes efter § 19. 

Efter det foreslåede ændringsforslag i nr. 2 skal tabet i stedet fradrages efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 19, som er den regel, som aktionæren fremover skal beskattes efter, når kurserne igen begynder at stige. Ændringsforslaget gælder både, når aktionæren er en person, og når aktionæren er et selskab. Fradraget sker ved, at værdien ved begyndelsen af indkomståret 2009 forhøjes med tabet. Dette kan medføre en negativ kapitalindkomst, der efter de almindelige regler for negativ kapitalindkomst kan fradrages i skatteyderens øvrige indkomst.

 

Til nr. 4

Udloddende investeringsforeninger kan have investeret i aktier i aktieselskaber, der som følge af lovforslaget skifter status til investeringsselskaber. Efter forslaget, som det foreligger efter vedtagelsen ved 2. behandling, er reglen for, hvilke aktiver en aktiebaseret forening må have, blevet ændret, så en sådan forening i et vist omfang må eje andre aktiver end almindelige aktier i almindelige aktieselskaber.  Det kan imidlertid ikke fuldstændig udelukkes, at visse foreninger kan have aktier i selskaber, der skifter status til investeringsselskab, i et sådant omfang, at statusskiftet betyder, at de overskrider selv den forhøjede grænse. Disse selskaber får efter ændringsforslaget hele 2009 til at bringe sig under den forhøjede grænse, således at retsvirkningerne af en overskridelse først indtræder, hvis overskridelsen fortsætter ind i 2010.