Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
                                                                             Â
                    Â
InvesteringsForeningsRådet anbefalede i brev af 12. december 2008, at Folketingets Skatteudvalg opfordrede Skatteministeren til at trække den planlagte ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19 tilbage samt at genfremsætte forslaget efter en sædvanlig høringsprocedure - med de heraf følgende tilpasninger.
Vi er i InvesteringsForeningsRådet glade for Skatteministerens imødekommenhed, som fører til, at der ved tredjebehandlingen vil blive fremsat forslag om, at en aktie, der omkvalificeres til en § 19-aktie, endnu i 2009 vil blive anset for at være en almindelig aktie i relation til placeringsgrænsen i (den nye) § 21, stk. 3, så investeringsforeningerne får mulighed for at indrette sig på de nye regler.
Imidlertid er der stadig tvivl om forslagets rækkevidde. Dette fremgår også af de mange øvrige henvendelser som Folketingets Skatteudvalg har fået til dette lovforslag. Dermed vil det også efter den 1. januar 2010 være uklart, hvilke papirer i investeringsforeningernes beholdninger, som har skiftet karakter fra at være en almindelig aktie og til at være en § 19-investering.
Vi anbefaler derfor, at definitionen i § 19 skærpes og usikkerheden minimeres. Eksempelvis kunne intentionen fra bemærkningerne til L98 2004/05 (2. samling), som introducerede de lagerbeskattede investeringsselskaber og investeringsforeningsselskaber, kommer klarere til udtryk i selve lovteksten.
Bemærkningerne til L98 fastsætter bl.a.:
â€Investeringsselskabet mÃ¥ ikke have anden virksomhed. Et selskab, der bÃ¥de har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab.â€
Hensigten med denne formulering var oprindeligt at sikre, at der skete en snævrere afgrænsning af de selskaber, der omfattes af lagerbeskatningen end af de selskaber, der tidligere var omfattet af den daværende ABL § 2 a.
Dette hensyn bør stadig tilgodeses i § 19.
InvesteringsForeningsRådet hilser det velkomment, at Folketingets Skatteudvalg på sit møde den 16. december 2008 besluttede at udskyde behandlingen af forslaget til efter nytår. Det giver bedre tid til at overveje en mere operationel formulering af ændringen af § 19.
Hvis der er spørgsmål til det anførte, står IFR naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
InvesteringsForeningsRÃ¥det
Jens Jørgen Holm Møller                                                Karen Leth Jensen
Kopi af dette brev sendes til Skatteministeren