Skatteministeren har den 8. oktober 2008 fremsat L 23 om justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne. Den 3. december 2008 er afgivet betænkning, hvilket foranlediger Finansrådet til at komme med følgende bemærkninger:
Indledningsvis skal vi bemærke, at vi finder det uacceptabelt, at Skatteministeriet i en betænkning fremkommer med et helt nyt ændringsforslag til aktieavancebeskatningslovens § 19, som har meget vidtgående og uheldige konsekvenser. Efter vores opfattelse vil lovforslaget nemlig i stort omfang ramme ejere af selskaber, der driver almindelig erhvervsvirksomhed, ligesom forslaget efter vores opfattelse muligvis er i strid med EU´s moder-/datterselskabsdirektiv.
Vi skal derfor stærkt opfordre til, at forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19 trækkes tilbage, overvejes grundigt og herefter udsendes i en sædvanlig høringsprocedure, før det eventuelt genfremsættes på ny.
Ifølge lovforslaget skal et selskab anses for at være et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst otte deltagere. Det er uden betydning, om der foreligger pligt til tilbagekøb af aktier.
I det følgende redegør vi i punktform nærmere for vores synspunkt, idet vi dog som følge af den korte tidsfrist skal understrege, at der udelukkende er tale om vores umiddelbare vurderinger:
· Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, omfatter investeringsselskaber ikke et selskab mv., hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer mv. Ved et datterselskab forstås i denne forbindelse et selskab, hvori moderselskabet i løbet af året direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne. Skatteministeriet har tilkendegivet, at man vil overveje, om holdingselskaber med mindre ejerandele kan undtages fra definitionen. Dette løser efter vores opfattelse ikke problemet.
· Efter gældende ret er kvalifikationen i overvejende grad foretaget ud fra, om der foreligger en forpligtelse til at indløse aktionærerne. Da dette kriterium modificeres, bør det efter vores opfattelse præciseres, hvad der i lovforslaget forstÃ¥s ved et â€investeringsselskabâ€, herunder om det skal forstÃ¥s sÃ¥ledes, at 100 pct. af selskabets aktiver skal være placeret i værdipapirer, finansielle kontrakter etc. Hvis selskabet ejer blot et enkelt andet aktiv, fx en ejendom, vil det sÃ¥ ikke være omfattet af definitionen?
· Umiddelbart forekommer det at være helt vilkårligt, at udbytter og avancer fra investeringsselskaber beskattes langt hårdere, blot fordi der er mindst otte ejere. For selskabsinvestorer skal avancer således beskattes efter lagerprincippet, mens eventuelle udbytter fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst. Er der kun syv ejere, skal en aktieavance beskattes efter realisationsprincippet, og en avance er helt skattefri, hvis aktierne har været ejet i mindst tre år. Tilsvarende er det i denne situation kun 66 pct. af udbytterne, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst. For personlige investorer i et investeringsselskab beskattes avancer efter forslaget også efter lagerprincippet, og såvel avancer som udbytter medregnes i kapitalindkomsten med en effektiv skattesats på op til 60 pct. Er der kun syv ejere, skal avancer beskattes efter realisationsprincippet, og såvel avancer som udbytter beskattes som aktieindkomst med en effektiv skattesats på op til 45 pct.
· Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den skærpede beskatning for aktier i investeringsselskaber i praksis meget nemt vil kunne omgÃ¥s ved hjælp af forskellige typer af holdingkonstruktioner, hvor antallet af investorer i det ultimative â€investeringsselskab†bevidst holdes under otte.
· Folketinget behandler i øjeblikket L 63, der udvider bankers indberetningspligt for aktier mv. betydeligt. Det følger af forslaget til skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, at udbytte af aktier mv., der omfattes af ABL § 19 mv., skal oplyses. Den udvidelse af begrebet investeringsselskaber, som gennemføres ved lovforslaget, gør det i praksis endnu mere vanskeligt at vurdere, om der foreligger et investeringsselskab. Vi henviser i denne forbindelse til Finansrådets høringssvar afgivet i forbindelse med L 63.
· Lovforslaget medfører efter vores opfattelse et stigende værdiansættelsesproblem. Efter de gældende regler er investeringsselskaber typisk selskaber, hvor aktierne er genstand for regelmæssig omsætning. NÃ¥r unoterede aktier i visse (holding)selskaber fremover ifølge forslaget ogsÃ¥ skal lagerbeskattes, vil der kun sjældent foreligge en â€handelsværdiâ€, som kan anvendes ved opgørelse af beskatningsgrundlaget, idet aktierne typisk ikke har været genstand for omsætning. SpørgsmÃ¥let, der rejser sig, er derfor i denne forbindelse, hvordan aktierne skal værdiansættes.
· Lovforslaget rammer i øvrigt helt vilkårligt personer og selskaber, som havde en berettiget forventning om, at investeringerne fremover var helt skattefrie. Det gælder således selskaber, som har ejet aktierne i mindst tre år og personlige investorer med aktier i en skattefri beholdning pr. 31. december 2005.
· Overgangsreglen medfører, at personer, der ved overgangen til det modificerede lagerprincip ved udgangen af 2008 skal opgøre et tab på aktierne, skal medregne tabet i 2009. Hvis aktierne er børsnoterede, kan tabet dog efter gældende regler kun modregnes i gevinster og udbytter på børsnoterede aktier. Investorer med børsnoterede aktier omfattet af forslaget mister derfor muligheden for at udskyde realisationen af tabet til indkomståret 2010. (Hvis L 63 vedtages kan tab på børsnoterede aktier fradrages direkte i aktieindkomsten fra og med 2010).
· Da personlige investorer fremover skal medregne realiserede og urealiserede gevinster og tab i kapitalindkomsten, bør investorerne ifølge overgangsreglerne have mulighed for at fratrække tab opgjort ved udgangen af 2008 i kapitalindkomsten.
Efter vores opfattelse er lovforslaget muligvis i konflikt med EU´s moder-/datterselskabsdirektiv. Efter direktivet kan et selskab, som ejer mindst 10 pct. (2009) af aktierne i et andet selskab, modtage udbytter fra dette selskab skattefrit. Hvis fx et dansk selskab sammen med syv andre aktionærer ejer aktier i et udenlandsk investeringsselskab/holdingselskab, og det danske selskab ejer mindst 10 pct. af aktierne i det udenlandske investeringsselskab, sÃ¥ har det danske selskab sÃ¥ledes ifølge EU´s moder-/datterselskabsÂdirektiv formentlig krav pÃ¥ at kunne modtage udbytte skattefrit fra det udenlandske investeringsselskab. Lovforslaget giver ikke mulighed for, at det danske selskab kan modtage skattefrit udbytte. Tværtimod skal det danske selskab beskattes fuldt ud af udbytte, nÃ¥r det udenlandske selskab er kategoriseret som et investeringsselskab. Det gælder ogsÃ¥, selvom det udenlandske investeringsselskab er fuldt skattepligtigt i hjemlandet.
Med venlig hilsen