Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).
Hermed sendes i fem eksemplarer kommentar til henvendelse af 10. december 2008 fra DI.
Kristian Jensen
                                                                / Lise Bo Nielsen
DI har rettet henvendelse til Skatteudvalget, idet de kritiserer den foreslåede ændring af begrebet investeringsselskab.
DI mener, at ændringen vil få omfattende negative konsekvenser, som ikke er beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslaget.
Det er DI´s vurdering, at ændringen af definitionen af et investeringsselskab vil medføre, at en lang række danske selskaber, som i dag ikke bliver betegnet som investeringsselskaber, vil blive omfattet af denne betegnelse. Dette gælder bl.a. en række familieejede selskaber og koncerner, der ejes gennem holdingselskaber, som ejer aktier i datterselskaber, hvor ejerskabet ligger over 25 pct., men under de i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, krævede 50 pct.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil konsekvensen for disse familieejede selskaber – med mere end 8 ejere – være, at de bliver betegnet som investeringsselskaber og at personerne i det familieejede selskab årligt skal medregne urealiserede gevinster og tab ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst.
Herudover vil der være en lang række andre selskaber, der i dag ikke falder ind under betegnelsen investeringsselskab, som vil blive omfattet af de nye regler med den konsekvens, at der fremover vil ske lagerbeskatning af kursgevinst/tab med medfølgende risiko for at der skal ske frasalg af aktier eller andre værdier for at finansiere skattebetalingen og med risiko for ikke altid optimalt at kunne modregne kurstab i kursgevinster.
På den baggrund håber DI, at jeg vil være indstillet på at ændre den pågældende bestemmelse, så den kun rammer formålet med ændringsforslaget – dvs. korrekt beskatning af personer, der investerer i udenlandske investeringsinstitutter.
Som det også fremgår bl.a. af min kommentar til direktør Erik Møller, Formueplejeselskaberne, er der i dag mulighed for at personer her i landet kan opnå skattemæssige fordele ved at investere i udenlandske nul- eller lavt-beskattede selskaber. I dag er der således mulighed for at få den bedste af alle verdener – en kombination af ingen beskatning i investeringsselskabet og beskatning som aktieindkomst hos deltageren. Dette er til skade for dels de udloddende investeringsforeninger, hvor beskatningen hos medlemmerne sker løbende, og dels investeringsaktieselskaber beliggende i Danmark, som er undergivet almindelig selskabsbeskatning.
Denne mulighed fjernes ved ændringen i L 23. Men som det også fremgår af min kommentar, er det ikke tilladt at have en mere byrdefuld beskatning af afkast af investering i andre lande end af afkast af investering i Danmark. Derfor får ændringen også betydning for en række danske selskaber. Disse selskabers aktionærer vil derfor i fremtiden løbende blive beskattet af en evt. urealiseret værdistigning på aktierne, og beskatningen vil ske som kapitalindkomst. Til gengæld vil investeringsselskabet blive fritaget for selskabsbeskatning. Herved vil der gælde samme vilkår, uanset om selskabet er beliggende i udlandet eller i Danmark.
Det fremgår af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, at holdingselskaber ikke er omfattet af definitionen på et investeringsselskab, hvis formuen gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v.
Som DI ganske rigtigt nævner, er datterselskaber defineret som selskaber, hvori moderselskabet direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne. Det er derfor korrekt, at hvis holdingselskabet ejer mindre end 50 pct. af kapitalen eller stemmerne, og hvis der er mindst 8 deltagere i selskabet, vil holdingselskabet blive omfattet af den nye definition på et investeringsselskab. Jeg vil godt overveje, om det er muligt at ændre denne regel, således at også holdingselskaber med mindre aktieposter kan undtages fra definitionen. Det kræver dog en nærmere analyse af konsekvenserne, idet ændringen udover at få betydning for danskejede holdingselskaber også vil få betydning for eventuelle holdingselskaber med udenlandske ejere.
For så vidt angår risikoen for ikke at kunne modregne kurstab i kursgevinster kan jeg henvise til, at jeg i min kommentar til henvendelsen fra direktør Erik Møller, Formueplejeselskaberne har bebudet, at jeg vil fremsætte et ændringsforslag, der sikrer, at de tab, der anses for realiseret ved lovændringen, også vil kunne modregnes i fremtidige gevinster på de aktier, der fremover overgår til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19.