Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 23 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse af 4. december 2008 fra advokatfirmaet Bech-Bruun.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

Advokatfirmaet Bech-Bruun har ved brev af 4. december 2008 rettet henvendelse til Skatteudvalget i anledning af min besvarelse af advokatfirmaets henvendelse af 18. november 2008. Besvarelsen er offentliggjort som bilag 14 til lovforslaget.

 

Advokatfirmaets henvendelse vedrører igen de foreslåede ændringer af reglerne om udbyttebegrænsning ved skattefri aktieombytning, skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver, der gennemføres uden tilladelse efter de objektiverede regler i aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven.

 

Advokatfirmaet anfører igen, at de foreslåede ændringer er et brud på det grundlæggende princip, som udbyttebegrænsningen er baseret på, nemlig at begrænsningen blot skal værne mod, at den på omstruktureringstidspunktet opsparede egenkapital i det selskab, der er underlagt udbyttebegrænsningen, kan udloddes skattefrit inden for tre år efter omstruktureringen. Det anføres videre, at ændringerne kan føre til vilkårlige resultater.

 

Jeg vil indledningsvist henvise til min besvarelse af advokatfirmaets henvendelse af 18. november 2008 og til de dér nævnte svar på spørgsmål nr. 16 og 17 af 19. november 2008 fra Skatteudvalget.

 

Jeg vil dernæst bemærke, at baggrunden for de i 2007 indførte objektiverede regler særligt var at lette adgangen til skattefri omstrukturering i de typisk mere ukomplicerede omstruktureringstilfælde. I tilfælde hvor det udbyttebegrænsede selskab ikke ejer aktier i datterselskaber eller andre selskaber – for eksempel hvor en personaktionær ønsker at etablere en koncernstruktur og derfor ombytter aktierne i sit driftsselskab med aktier i et holdingselskab – vil driftsselskabet kunne udlodde hele sit ordinære regnskabsmæssige resultat i udbyttebegrænsningsperioden.

 

Jeg skal dernæst fastholde, at jeg ikke finder grundlag for at give de foreslåede regler en anden udformning.

 

Det ville således komplicere reglerne og administrationen heraf betydeligt, hvis de skulle indrettes, så (en del af) resultatet i et datterselskab til det udbyttebegrænsede selskab skulle kunne udloddes til det udbyttebegrænsede selskab og derfra videre uden at være i strid med udbyttebegrænsningsreglerne. Dette ville indebære, at det udbyttebegrænsede selskabs udbytteindtægter fra underliggende datterselskaber skulle opdeles i en del, der vedrører den driftsmæssige aktivitet i datterselskabet, og i en del der vedrører det pågældende datterselskabs eventuelle egne skattefri udbytter og aktieavancer (der kan vedrøre egenkapital opsparet i igen underliggende selskaber forud for omstruktureringsdatoen). Jeg finder ikke en sådan regel hensigtsmæssig.

 

Jeg vil endelig henvise til, at de aktionærer og selskaber, der ikke ønsker at være underlagt udbyttebegrænsningsreglerne, fortsat har mulighed for at anvende tilladelsessystemet.