1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 26 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 7. november 2008.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 26. august 2008 dette udkast til udvalget, jf. SAU, alm. del - bilag 237, folketingsåret 2007-08,2. samling. Den 30. september 2008, 31. oktober 2008 og 11. november 2008 sendte skatteministe-ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Advokatfirma Kromann Reumert,Bech-Bruun Advokatfirma,Deloitte ogForeningen af Statsautoriserede Revisorer.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.SpørgsmålUdvalget har stillet 22 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret. 2 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænknin-gen.

3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed destillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Mindretalletvil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at Enhedslisten ikke vil være med til at give nye skatte-lettelser til aktionærer og virksomheder.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt af etflertal(udvalget med undtagelse af EL):Til § 11)I det undernr. 1foreslåede§ 2, stk.1, litra c, 2. pkt.,ændres »Skattepligten omfatter« til: »Somudbytte behandles«.[Præcisering af, at de omfattede tilskud til koncernforbudne selskaber sidestilles med udbytter]2)Nr. 6affattes således:»6.I§ 2 Aophævesstk. 6,og i stedet indsættes:»Stk. 6.Hvis et selskab ophører med at være transparent efter stk. 1 eller 2, anses selskabets akti-ver og passiver for at være afstået af selskabets ejere til handelsværdien. Selskabet anses herefter forat have erhvervet aktiverne og passiverne fra koncernforbundne selskaber. § 8 B finder tilsvarendeanvendelse. Fremførselsberettigede underskud og uudnyttede fradragsberettigede tab i selskabetbortfalder.Stk. 7.Hvis et selskab ophører med at være transparent efter stk. 1 eller 2, anses selskabets ejerefor at have erhvervet aktierne i selskabet til handelsværdien på tidspunktet for ophøret af den trans-parente status.Stk. 8.De enkelte ejere af de i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for at have et fast driftssted iDanmark. Samtlige aktiver og passiver ejet af de i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for tilknyttetejernes faste driftssteder.«Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.«[Der kan alene ske en opskrivning til handelsværdien, hvis der sker beskatning. Desuden fastsættesindgangsværdier for ejernes aktier, når den transparente status ophører. Endelig præciseres det, atdet er ejerne af den transparente enhed, der altid anses for at have faste driftssteder i Danmark]3)Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:»01.§ 8, stk. 2, 4. pkt.,affattes således:

»Uanset 1. pkt. beskattes et selskab af positiv indkomst, der ville være omfattet af CFC-beskatningen i § 32, hvis det faste driftssted havde været et datterselskab.««[CFC-beskatningen af faste driftssteder justeres, så den svarer til CFC-beskatningen af datterselska-ber]4)Nr. 11affattes således:»11.§ 11 B, stk. 4, nr. 3, 2. pkt.,affattes således:»Gevinst og tab på varekreditorer og varedebitorer medregnes ikke.««[Kursgevinst og tab på varekreditorer og varedebitorer undtages fra nettofinansieringsudgifterne]5)Efter det under nr. 12 foreslåede § 11 B, stk. 4, nr. 5, 2. pkt., indsættes som3. pkt.:»1. pkt. omfatter ikke afkast af lagerbeskattede næringsaktier omfattet af stk. 5, 7. pkt.«[Lagerbeskattede næringsaktier omfattes af aktivopgørelsen i stk. 5]6)Det undernr. 13foreslåede§ 11 B, stk. 5, 7. pkt.,affattes således:»Alene lagerbeskattede næringsaktier medregnes.«[Lagerbeskattede næringsaktier omfattes af aktivopgørelsen i stk. 5]7)Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 21, 3. pkt.,ændres »§ 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt.,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt.,«.«[Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 24]8)Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer:»03.I§ 32, stk. 4,indsættes efter 5. pkt.:»2.-5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der i forvejen er fastsat en dansk skattemæssig værdi forde pågældende aktiver og passiver.««[Præcisering af, hvilke værdier der skal anvendes ved vurderingen af, om et selskab er CFC-skattepligtigt]Til § 29)Nr. 1affattes således:»1.I§ 19, stk. 2, nr. 2,indsættes som5.og6. pkt.:»Uanset, at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis detsvirksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, atselskabet har mindst 8 deltagere.««[Omformulering af den foreslåede ændring af definitionen af investeringsselskab]10)Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 33, stk. 1,ændres »selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19« til: »§ 19«.«

[Præcisering af bestemmelsen]11)I den undernr. 6foreslåede affattelse af§ 36 A, stk. 7,indsættes i5. pkt.efter »den godkendteårsrapport«: »efter skat«.[Udbyttebegrænsningen tager udgangspunkt i det ordinære resultat efter skat]12)I den undernr. 6foreslåede affattelse af§ 36 A, stk. 7,affattes7. pkt.,således:»Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydetaf det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte ellerindirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikkehar direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over.«[Udbyttebegrænsningen ved tilskud fra underliggende selskaber]13)I den undernr. 6foreslåede affattelse af§ 36 A, stk. 7,ændres i9. pkt.»overføres« til: »gæl-der«, og »til« ændres til: »tilsvarende«.[Præcisering af udbyttebegrænsning ved efterfølgende omstrukturering]Til § 314)I den undernr. 3foreslåede affattelse af§ 15 b, stk. 8,indsættes i5. pkt.efter »den godkendteårsrapport«: »efter skat«.[Udbyttebegrænsningen tager udgangspunkt i det ordinære resultat efter skat]15)I den undernr. 3foreslåede affattelse af§ 15 b, stk. 8,affattes7. pkt.således:»Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydetaf det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte ellerindirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som de deltagende selskaber ikkehar direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over.«[Udbyttebegrænsningen ved tilskud fra underliggende selskaber]16)I den undernr. 3foreslåede affattelse af§ 15 b, stk. 8,affattes9.og10. pkt.således:»Gennemføres der i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af et indsky-dende eller modtagende selskab, gælder de i 1.-8. pkt. nævnte betingelser tilsvarende selskabsdelta-gerne henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ik-ke, hvis der efter spaltningen gennemføres en skattefri fusion mellem et modtagende selskab ogselskabsdeltageren i dette selskab, og selskabsdeltageren i det fortsættende selskab på fusionstids-punktet har ejet alle sine aktier i mindst 3 år.«[Præcisering af udbyttebegrænsning ved efterfølgende omstrukturering]17)Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 15 b, stk. 9,indsættes som2. pkt.:»Stk. 8. finder ligeledes ikke anvendelse ved spaltning af investeringsselskaber omfattet af aktie-avancebeskatningslovens § 19 og ved spaltning af udloddende investeringsforeninger omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1, eller § 22.««

[Tilpasning af reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse til de skattemæssige betingelser forinvesteringsselskaber og udloddende investeringsforeninger]18)I den undernr. 6foreslåede affattelse af§ 15 d, stk. 8,indsættes i5. pkt.efter »den godkendteårsrapport«: »efter skat«.[Udbyttebegrænsningen tager udgangspunkt i det ordinære resultat efter skat]19)I den undernr. 6foreslåede affattelse af§ 15 d, stk. 8,affattes7. pkt.således:»Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydetaf det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte ellerindirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab ikkehar direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over.«[Udbyttebegrænsningen ved tilskud fra underliggende selskaber]20)I den undernr. 6foreslåede affattelse af§ 15 d, stk. 8,ændres i9. pkt.»overføres« til: »gæl-der«, og »til« ændres til: »tilsvarende«.[Præcisering af udbyttebegrænsning ved efterfølgende omstrukturering]Til § 521)Efter nr. 3 indsættes som nye numre:»01.§ 16 B, stk. 3, 2. pkt.,affattes således:»I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct.«02.§ 16 B, stk. 3, 4. pkt.,affattes således:»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavan-cebeskatningslovens § 19, eller ved afståelse af investeringsforeningsbeviser.«03.I§ 16 C, stk. 11,indsættes før 1. pkt.:»Ved ændring af en investeringsforening, som hidtil ikke har været udloddende, til en udloddendeinvesteringsforening, uden at foreningen opløses, anses aktiver og passiver for overdraget på tids-punktet for ændringen og til handelsværdien på dette tidspunkt.«04.I§ 16 H, stk. 4,indsættes efter 4. pkt.:»1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der i forvejen er fastsat en dansk skattemæssig værdi forde pågældende aktiver og passiver.««[Nr. 01 og 02 er ændringer som følge af en henvisningsfejl, nr. 03 er præcisering af bestemmelsen,og nr. 04 er præcisering af, hvilke værdier der skal anvendes ved vurderingen af, om et selskab erCFC-skattepligtigt]Til § 1022)Istk. 2ændres »7-8« til: »7, 01, 8«, »32-34, § 2, nr. 7« til: »32, 03, 33, 34, § 2, nr. 01 og 7« og»§ 5, nr. 1-3« til: »§ 5, nr. 1, 03 og 04«.

[Virkningstidspunkt for præciseringerne i ændringsforslag nr. 3, 8, 10 og 21]23)Istk. 3ændres »den 8. oktober 2008« til: »på ikrafttrædelsesdagen«.[Virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 3, ændres, idet der ikke kan ske indeholdelse af kil-deskatter inden lovens ikrafttræden]24)Istk. 4ændres »§ 3, nr. 5« til: »§ 3, nr. 01 og 5«.[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 17]25)Istk. 7indsættes efter »23-25,«: »02,«.[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 7]26)Efter stk. 11 indsættes som nye stykker:»Stk. 12.§ 5, nr. 01, har virkning fra og med den 1. januar 2007.Stk. 13.§ 5, nr. 02, har virkning for afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskat-ningslovens § 19, og som finder sted den 1. januar 2007 eller senere.«Stk. 12 bliver herefter stk. 14.[Virkningstidspunkt for § 5, nr. 01 og 02]

BemærkningerTil nr. 1-26Økonomiske konsekvenser for det offentligeÆndringsforslagene indeholder primært en række mindre justeringer og præciseringer, som har tilformål at sikre, at lovforslaget får den ønskede virkning.Ændringsforslagene skønnes på denne baggrund ikke at have nævneværdige provenumæssigekonsekvenser.Ad nr. 1Der er tale om en præcisering af, at tilskud til koncernforbundne selskaber, der er omfattet af § 31D, sidestilles og behandles som udbytte, såfremt tilskudsmodtageren ville være skattepligtig af ud-bytte efter § 2, stk. 1, litra c, hvis modtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Derved præcise-res det, at indeholdelsen af skat af tilskuddene følger reglerne om indeholdelse af udbytteskat.Ad nr. 2I lovforslaget foreslås det, at der skal foretages en ophørsbeskatning, når et selskab ophører medat være transparent efter selskabsskattelovens § 2 A. Samtidig foreslås det, at selskabet efterfølgen-de skal anse aktiverne og passiverne for at være erhvervet til handelsværdien.I ændringsforslaget foreslås det, at erhvervelsen af aktiverne og passiverne skal anses for at væreen koncernintern erhvervelse samt at selskabsskattelovens § 8 B skal finde tilsvarende anvendelse.Normalt vil ophøret af den transparente status udløse beskatning af alle aktiver og passiver, idetejerne af den transparente enhed altid anses for at have faste driftssteder i Danmark og alle aktiverog passiver, der civilretligt ejes af (anparts)selskabet, anses for at være tilknyttet disse faste drifts-

steder. Det er imidlertid ikke givet, at der efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten findes et fastdriftssted. Hvis der ikke er et fast driftssted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten – og dennepåberåbes – vil der ikke udløses dansk beskatning ved transparensens ophør.Ændringsforslaget medfører, at der alene opnås en opskrivning til handelsværdien, for så vidt an-går afskrivningsberettigede aktiver, oparbejdet goodwill og andre oparbejdede immaterielle aktiver,i det omfang transparensens ophør har medført dansk eller udenlandsk beskatning. Hvis ophøretikke har udløst beskatning af et afskrivningsberettiget aktiv, indtræder selskabet i stedet i den trans-parente enheds anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. Selskabet vil, hvis der ikke udløses be-skatning af et oparbejdet immaterielt aktiv, blive anset for selv at have oparbejdet det immaterielleaktiv.Hvis ophøret har udløst beskatning af enkelte af ejerne – men ikke af alle ejerne – opnås der aleneen opskrivning, i det omfang der er sket beskatning.Herudover foreslås en præcisering af § 2 A, således at det klart fremgår, at det er ejerne af dentransparente enhed, der har faste driftssteder i Danmark.Ad nr. 3Ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 blev reglerne om CFC-beskatning af datterselskaber ændret, såle-des at moderselskaberne beskattes af hele datterselskabets indkomst, når betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt. Det foreslås, at reglerne om CFC-beskatning af danske selskabers fastedriftssteder i udlandet justeres tilsvarende.Det foreslås, at ændringen skal have virkning fra og med indkomståret 2009.Ad nr. 4Det foreslås, at kursgevinst og kurstab på varekreditorer og varedebitorer holdes ude af opgørel-sen af nettofinansieringsudgifter. Dette er på linie med, at renteindtægterne og renteudgifterne lige-ledes er holdt ude af opgørelsen, og at varedebitorerne (efter fradrag af varekreditorerne) medregnesi aktivopgørelsen.Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 7 på lovforslaget.Ad nr. 5 og 6Det foreslås, at der sker en justering af lovforslagets § 1, nr. 12. I lovforslagets § 1, nr. 12, er detforeslået, at negativt afkast på aktier ikke medregnes i nettofinansieringsudgifterne, men derimodfremføres til modregning i fremtidigt positivt afkast på aktier.I ændringsforslaget foreslås det, at afkast af lagerbeskattede næringsaktier (såvel positivt som ne-gativt) slet ikke medregnes i nettofinansieringsudgifterne. Til gengæld medregnes skatteværdien afnæringsaktierne i opgørelsen af aktiverne, hvoraf renteloftet beregnes.Ad nr. 7 og 25Der er tale om en konsekvensrettelse. I lovforslagets § 1, nr. 24, indsættes et nyt 4. pkt. i selskabs-skattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorved de efterfølgende punktummer rykkes. Henvisningen i sel-skabsskattelovens § 21 skal derfor justeres.Det foreslås, at konsekvensrettelsen får virkning samtidig med lovforslagets § 1, nr. 24.Ad nr. 8Selskabsskattelovens § 32, stk. 4, (og ligningslovens § 16 H, stk. 4,) fastsætter nærmere regler for,hvordan indkomsten skal opgøres ved vurderingen af, om et selskab opfylder betingelserne for atblive undergivet CFC-beskatning i Danmark. Det fremgår bl.a., at der ved opgørelse af et uden-

landsk selskabs CFC-indkomst skal anvendes faktiske anskaffelsessummer og faktiske anskaffelses-tidspunkter. Hvis der i forvejen er fastsat danske skattemæssige værdier for de pågældende aktiverog passiver, betragtes disse værdier som den faktiske anskaffelsessum/-tidspunkt.Hvis et aktiv således allerede beskattes i Danmark, eller der på anden måde er fastsat en danskskattemæssig værdi for det pågældende aktiv – eksempelvis i forbindelse med en aktieombytninguden tilladelse –, er det således denne værdi, der skal bruges ved CFC-vurderingen og opgørelsen afCFC-indkomsten.Ændringsforslagene indebærer, at dette præciseres i lovteksten med virkning fra og med ind-komståret 2009.Ad nr. 9Formålet med den foreslåede ændring af definitionen af begrebet investeringsselskab er at sikre enkorrekt beskatning af personer her i landet, som investerer i udenlandske investeringsinstitutter, deropsamler deres overskud i instituttet og ikke giver de danske skattemyndigheder sådanne oplysnin-ger om sammensætningen af instituttets overskud, at de danske investorer løbende kan blive beskat-tet af deres andel af overskuddet i overensstemmelse med danske skatteregler.Den nuværende definition af investeringsselskab findes i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk.2, hvor nr. 1 angår investeringsinstitutter i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og nr. 2 angår visse andre selskaber til investering i værdipapirer, hvor selskabet har enpligt til tilbagekøb af andele i selskabet.I nogle tilfælde er kollektive investeringsinstitutter i lande og områder uden for EU konstrueret, såde falder uden for den nuværende definition af investeringsselskab, jf. § 19, stk. 2, nr. 2, idet betin-gelsen om tilbagekøb ikke er opfyldt. Herved opnår de danske investorer, at deres afkast fra investe-ringsinstituttet først beskattes, når beviserne i instituttet afstås, og ikke løbende, selv om beskatnin-gen ville ske løbende, hvis de pågældende investorer havde foretaget investeringen direkte. Desu-den opnår de danske investorer den fordel, at beskatningen sker som aktieindkomst og ikke somkapitalindkomst, selv om en del af afkastet ville blive beskattet som kapitalindkomst, hvis de på-gældende investorer havde foretaget investeringen direkte.Under udvalgsbehandlingen er der udtrykt tvivl, om formålet med ændringen opnås ved den fore-slåede ændring, hvor § 19, stk. 2, nr. 1, udvides, så den også omfatter kollektive investeringsinstitut-ter i lande og områder uden for EU, som ville være omfattet af UCITS-direktivet, hvis de varhjemmehørende i et EU-land.Det foreslås derfor at ændre den foreslåede definition af et investeringsselskab i aktieavancebe-skatningsloven § 19, stk. 2, så nr. 2 ændres, så den også omfatter tilfælde, hvor selskabet ikke harpligt til tilbagekøb, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v.Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Dette antal svarer til kravettil antallet af medlemmer i en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontofø-rende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 7.Ad nr. 10Ved ændringen præciseres det, at den nuværende regel om virkningen, for så vidt angår avancebe-skatning af bevis i et investeringsselskab, som skifter status til en udloddende aktiebaseret investe-ringsforening, gælder, uanset om der er tale om et dansk eller udenlandsk investeringsselskab.Ad nr. 11, 14 og 18Der er tale om en ændring af udbyttebegrænsningsreglerne for skattefri aktieombytning, skattefrispaltning og skattefri tilførsel af aktiver, der gennemføres uden tilladelse. Ved ændringen foreslås

det, at udbyttebegrænsningen tager udgangspunkt i det ordinære resultat efter skat i det selskab, derer pålagt udbyttebegrænsningen. Efter de gældende regler tager udbyttebegrænsningen udgangs-punkt i det ordinære resultat før skat. Dette indebærer en risiko for, at det pågældende selskab – istrid med formålet bag udbyttebegrænsningsreglerne – reelt vil kunne udlodde af reserver, der vartil stede forud for omstruktureringstidspunktet. Ændringsforslaget fjerner denne risiko.Ad nr. 12, 15 og 19Ved ændringsforslaget sikres det, at tilskud fra underliggende selskaber til selskaber, hvorover detudbyttebegrænsede selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, ikke skal fratræk-kes i det udbyttebegrænsede selskabs ordinære resultat ved anvendelsen af udbyttebegrænsningsreg-lerne.Ad nr. 13, 16 og 20I lovforslaget foreslås det, at en udbyttebegrænsning afledt af en skattefri aktieombytning, skatte-fri spaltning eller skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse som hovedregel overføres til selskabs-deltagerne henholdsvis de deltagende selskaber, hvis der i den 3-års-periode, udbyttebegrænsningenfra den første omstrukturering vedrører, gennemføres endnu en skattefri omstrukturering. Formåletmed den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det ikke er muligt ved efterfølgende skattefri om-struktureringer at omgå en udbyttebegrænsning fra en forudgående omstrukturering.Med ændringsforslaget præciseres det, at udbyttebegrænsningen ikke alene gælder selskabsdelta-gerne henholdsvis de deltagende selskaber i en efterfølgende omstrukturering, men at udbyttebe-grænsningen også – i det omfang det er relevant – fortsat gælder mellem de selskaber, der oprinde-lig var omfattet heraf. Det vil være aktuelt i tilfælde, hvor et selskab omfattet af reglerne om udbyt-tebegrænsning ikke ophører i forbindelse med den efterfølgende omstrukturering, f.eks. ved en skat-tefri tilførsel af aktiver eller en grenspaltning.Gennemføres eksempelvis en skattefri aktieombytning uden tilladelse, vil der i 3 år regnet fra om-bytningstidspunktet gælde en begrænsning i forhold til, i hvilket omfang der kan udloddes skattefritudbytte fra det erhvervede til det erhvervende selskab. Gennemføres der herefter inden for 3-års-perioden en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, vil udbyttebegrænsningen fra den forudgå-ende aktieombytning fortsat gælde mellem det erhvervede og det erhvervende selskab.Skattefrit udbytte fra det modtagende til det indskydende selskab i den skattefri tilførsel vil endvi-dere være omfattet af udbyttebegrænsning som følge af den gennemførte tilførsel af aktiver, jf. FUL§ 15 d, stk. 8. Da der således allerede gælder en udbyttebegrænsning i relation til den efterfølgendetilførsel af aktiver, vil udbyttebegrænsningen fra den forudgående omstrukturering i dette tilfældeikke spille en rolle i forholdet mellem selskaberne i den efterfølgende tilførsel.Herudover er der tale om en redaktionel ændring af forslaget til FUL § 15 b, stk. 8, 10. pkt. Ud-byttebegrænsningen gælder således ikke, hvis en skattefri spaltning efterfølges af en fusion mellemet modtagende selskab og selskabsdeltageren i dette selskab, hvis selskabsdeltageren i det selskab,der efter fusionen er det fortsættende, har ejet alle sine aktier i mindst 3 år.Ad nr. 17 og 24Ved ændringsforslaget tilpasses reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse til de skattemæssi-ge betingelser, der gælder for investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19og for udloddende investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1,eller § 22, jf. ligningslovens § 16 C.Det foreslås, at den foreslåede udbyttebegrænsningsregel i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, ikkeskal gælde ved spaltning af investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19

eller ved spaltning af udloddende investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens§ 21, stk. 1, og § 22, jf. ligningslovens § 16 C.Både investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger er skattefri. Til gengæld foreta-ges der en umiddelbar beskatning hos de selskaber og fysiske personer, der er aktionærer i investe-ringsselskabet henholdsvis medlemmer af investeringsforeningen.Der er således ikke ved spaltning af investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslo-vens § 19 behov for, at udbyttebegrænsningsreglen i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, finder an-vendelse. Det skyldes, at aktionærerne efter spaltningen vil blive beskattet efter lagerprincippet vedopgørelse af gevinst og tab på aktierne i de deltagende selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens §23, stk. 5.Ved spaltning af udloddende investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens §21, stk. 1, eller § 22, jf. ligningslovens § 16 C, er der ligeledes ikke behov for, at udbyttebegræns-ningsreglen i den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, finder anvendelse.Dette skyldes, at den indskydende henholdsvis den eller de modtagende investeringsforeninger efterspaltningen er forpligtede til at foretage minimumsudlodning til medlemmerne efter de nærmerebestemmelser i ligningslovens § 16 C. Denne minimumsudlodning beskattes hos medlemmerne,uanset om disse er fysiske personer eller selskaber.Ændringsforslaget foreslås at have virkning fra og med indkomståret 2008.Ad nr. 21Ad nr. 01 og 02.Der er tale om ændringer som følge af en henvisningsfejl. Ved vedtagelsen af lov nr. 335 af 7. maj2008 om ændring af forskellige skattelove. (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.)blev teksten indsat som 2. pkt. Teksten burde imidlertid være indsat som 4. pkt., således at afståelseaf aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, sidestilles med afståelse afinvesteringsbeviser.Det har ikke været hensigten at ændre 2. pkt., som har tilknytning til selskabsskattelovens moder-/datterselskabs definition.Ad nr. 03.Ved ændringen præciseres det, at når en dansk eller udenlandsk investeringsforening, som ikkehar været udloddende, skifter status til udloddende investeringsforening, anses aktiver og passiverfor overdraget på tidspunktet for skift i status og til handelsværdien på dette tidspunkt. Præciserin-gen gælder udlodningspligten og det regnskab, som foreningen skal føre over, hvornår det har pligttil at udlodde.Ad nr. 04.Den foreslåede ændring svarer til ændringsforslag nr. 8. Forslaget vedrører blot CFC-beskatningen af personer i ligningslovens § 16 H.Ad nr. 22Ændringsforslaget indeholder virkningstidspunkterne for præciseringerne i ændringsforslag nr. 3,8, 10 og 21. Der henvises til bemærkningerne til disse ændringsforslag.Ad nr. 23Det foreslås, at virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 3, ændres til lovens ikrafttræden,idet der ikke kan ske indeholdelse af kildeskatter inden lovens ikrafttræden.

Torsten Schack Pedersen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Christensen (V) Jacob Jensen (V)Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)Anders Samuelsen (LA)nfmd.Nick Hækkerup (S) John Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S)René Skau Björnsson (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Jesper Petersen (SF)Niels Helveg Petersen (RV)fmd.Frank Aaen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)17Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 23Bilagsnr.123456789101112131415161718TitelHøringsskema og høringssvar, fra skatteministerenSupplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar og høringsnotat, fra skatteministerenFastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 17/11-08 fra Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rerHenvendelse af 18/11-08 fra Advokatfirma Kromann ReumertHenvendelse af 18/11-08 fra Bech-Bruun Advokatfirma1. udkast til betænkningHenvendelse af 20/11-08 fra DeloitteÆndringsforslag, fra skatteministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 18. november 2008fra Advokatfirma Kromann ReumertSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 20. november 2008fra DeloitteSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 18. november 2008fra advokatfirmaet Bech-BruunSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 17. november 2008fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer2. udkast til betænkningErstattet ændringsforslag nr. 9, fra skatteministeren3. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 23Spm.nr.1TitelSpm. om at redegøre for, hvordan en hårdere fremtidig beskatningkan skønnes at medføre et provenutab, jf. ministerens oplysningerunder 1. behandlingen, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse med hvilken begrundelse ministeren antager, atinvesteringsforeninger ikke i større udstrækning vil spekulere i mu-ligheden for at konvertere kapitalindkomst, jf. lovforslagets bemærk-ninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at bestemmelsen i SEL § 11 B, stk. 4, nr. 3, 2.pkt., »Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, med-regnes ikke«, betyder, at valutakurstab på varedebitorer, der føres ifremmed valuta, ikke medregnes som finansieringsudgifter, til skat-teministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at valutagevinst på varekreditorer, der føres ifremmed mønt, indgår som en finansieringsindtægt, der nedsætternettofinansieringsudgifterne, der er undergivet begrænsning efter SEL§ 11 C, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at gevinst på valutaterminsforretninger, der erindgået for at kurssikre varedebitorer i fremmed valuta, indgår som enfinansieringsindtægt, der nedsætter nettofinansieringsudgifterne, derer undergivet begrænsning efter SEL § 11 C, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, at der fra SKATs Center for store selskaber indhentes op-lysninger om, hvorledes samspillet i SEL § 11B, stk. 4, mellem valu-takursgevinster og -tab, der nogle gange skal medregnes som finansie-ringsindtægter, og valutakurstab, der kun i nogle tilfælde skal med-regnes som finansieringsudgifter, fungerer i praksis, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes en virksomhed, der har varedebitorer i fremmedvaluta, og modtager betalingerne herfor i fremmed valuta, og indsæt-ter betalingerne på en bankkonto i den pågældende valuta, og betalervarekreditorer i fremmed valuta herfra, i praksis skal opgøre nettofi-nansieringsudgifter fra disse transaktioner m.v., til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, at bekræfte, at lovforslaget reelt indeholder 2 reparations-pakker: en reparationspakke til lov nr. 540 af 6. juni 2007 og en repa-rationspakke til lovene nr. 343 og 344 af 18. april 2007 m.v., til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det ikke er at vanskeliggøre forståelsen af lovforslaget, atde to reparationspakker er samlet i ét lovforslag m.v., til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at reglerne om skattefri aktieombytning udentilladelse fra SKAT efter ABL § 36 A også gælder for en persons ak-tieombytning af aktier i et dansk driftsselskab ved indskud af disseaktier i et udenlandsk holdingselskab, og at dette udenlandske hol-dingselskab umiddelbart derefter kan sælge aktierne i driftsselskabetuden dansk beskatning m.v., til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om et udenlandsk holdingselskab, der er stiftet ved aktieombyt-ning af en dansk person, der har indskudt sine aktier i et dansk drifts-selskab, altid vil være omfattet af CFC reglerne i LL § 16 H m.v., tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om i forlængelse af spm. 11 at oplyse, i hvilket omfang, der kanundgås CFC beskatning på grund af bestemmelsen i LL § 16 H, stk.2, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at begrunde forslagene i § 1, nr. 26 og 27, der ændrer den afSkatterådet i sagen SKM 2008.222 SR anførte praksis, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren ikke finder det rimeligt, at der sker beskatning afværdistigningen på den udenlandske ejendom fra tidspunktet, hvor

den er anskaffet, og der er sket genplacering af ejendomsavance, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at beskrive med eksempel virkningen af lovforslagets § 1,nr. 26 og 27, om ændring af indgangsværdien ved valg af internatio-nal sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om nærmere at redegøre for den foreslåede bestemmelse i ABL§ 36 A, stk. 7, 5. pkt., om udbyttebegrænsningsreglerne efter skattefriomstrukturering, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at vise i et eksempel virkningen af begrænsningen m.v., tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad baggrunden er for, at der i de eksisterende regler forudbyttebegrænsning efter ABL § 36 A, stk., 7, medtages ordinærtresultat før skat, når dette reelt betyder, at der kan udloddes af reser-verne, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at hensigten med bestemmelsen i ABL § 36 A,stk. 7, er at forhindre, at der som skattefrit udbytte udloddes en del afegenkapitalen fra før omstruktureringen m.v., til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for overgangsreglerne for den foreslåede be-stemmelse i ABL § 36 A, stk. 7, 5. pkt., om reduktion med skattefritudbytte og skattefri aktieavance i udbyttebegrænsningsreglerne, jf.lovforslagets § 2, nr. 6., til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for overgangsreglerne for den foreslåede be-stemmelse i den foreslåede ABL § 36 A, stk. 7, 2. sidste pkt., omoverførsel af udbyttebegrænsningsreglerne efter skattefri omstrukture-ring, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, til skatteministeren, og ministerenssvar herpå

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.Spørgsmål 7:Skatteministeren bedes nærmere redegøre for, hvorledes en virksomhed, der har varedebitorer ifremmed valuta, og modtager betalingerne herfor i fremmed valuta, og indsætter betalingerne på enbankbog i den pågældende valuta, og betaler varekreditorer i fremmed valuta herfra, i praksis skalopgøre nettofinansieringsudgifterne fra disse transaktioner m.v. Eksemplet bedes udbygget med, atder sker rentetilskrivning på varedebitorerne og varekreditorerne (omfattet af SEL § 11 B, stk. 4, nr.1, 2. pkt.) i fremmed valuta, og at disse rentetilskrivninger indgår i den løbende mellemregning medvaredebitorer og varekreditorer.Svar:Opgørelsen vil i praksis være meget vanskelig, når der sker en sammenblanding af elementer, derindgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne (valutakursgevinsterne), og elementer, der ikkeindgår i opgørelsen (kurstabene på varedebitorerne og renterne).Der er imidlertid ikke blot tale om et praktisk problem, men ligeledes et principielt. Tab og gevin-ster på varedebitorer og varekreditorer, herunder eventuelle valutagevinster og valutatab på disse,bør behandles ens. Efter min opfattelse kan sådanne gevinster og tab ikke anses for finansierings-indtægter/-udgifter. Det er også i overensstemmelse med, at værdien af varedebitorer (efter fradragaf værdien af varekreditorer) indgår som en del af aktivmassen, der ligger til grund for renteloftet.Derfor vil jeg fremsætte et ændringsforslag til L 23, hvor det foreslås, at tab og gevinst på vare-kreditorer og varedebitor ikke skal indgå i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.Spørgsmål 18:Hvad er baggrunden for, at der i de eksisterende regler for udbyttebegrænsning efter ABL § 36 A,stk. 7, medtages ordinært resultat før skat, når dette reelt betyder, at der kan udloddes af reserverne?Eksempel:Driftsselskabet har ved aktieombytningen i 2008 efter ABL § 36 A en egenkapital på 1.000.000kr. Resultatet i året før aktieombytningen (2007) er 0 kr., og der udloddes ikke udbytte for dette år.I 2008 er ordinært resultat 400.000 kr. før skat, og efter 100.000 kr. i skat 300.000 kr. Her kan derefter reglerne om udbytteudlodningsbegrænsning i ABL § 36 A, stk. 7 udloddes 400.000 kr. Menudloddes der 400.000 kr., reduceres selskabets egenkapital med 100.000 kr., idet denne ultimo bli-ver:Egenkapital primo:+ årets resultat efter skat:- udlodning:Egenkapital ultimo:Svar:Jeg kan oplyse, at jeg vil fremsætte et ændringsforslag, så det bliver det erhvervede selskabs ordi-nære resultat efter skat, der danner grundlag for udbyttebegrænsningen.1.000.000 kr.300.000 kr.400.000 kr.900.000 kr.