15. september 2008
KKo
2008-311-00036
Deres sagsnr.: 2008-411-0018
Skatteministeriet
Att.: Jesper Leth Vestergaard
Nicolai Eigtveds gade 28
1402 København V
Høringssvar vedrørende forslag til justering af rentefradragsbe-
grænsningsreglerne m.v.
Skatteministeriet har ved mail af 26. august 2008 anmodet DI om bemærkninger til
forslag til justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne m.v.
DI kan generelt støtte forslaget, der fjerner en række skævheder fra de i 2007 ved-
tagne skatteregler om begrænsning af selskabers adgang til fradrag for nettofinan-
sieringsudgifter. DI skal dog henvise til ikrafttrædelsesbestemmelserne, jf. be-
mærkningerne nedenfor til § 8, idet DI gerne ser, at udvalgte ændringer får virk-
ning fra 2007. Begrundelsen herfor er, at disse ændringer følger formålet med lo-
ven og alene grundet reglernes kompleksitet først er blevet identificeret i efteråret
2007 i forbindelse med virksomhedernes implementering af lovændringerne.
I relation til justeringen af territorialprincippet finder DI, at forslaget dels indehol-
der nogle formelle og definitoriske problemstillinger, som er diskutable, og dels har
konkurrencemæssige konsekvenser og konsekvenser for udviklingsprojekter, som
ikke er ønskelige. Der er nærmere redegjort herfor under bemærkningerne til § 1
nr. 6. DI ser gerne, at den foreslåede justering genovervejes. Hvis det fastholdes og-
så at inddrage udviklingsprojekter m.m. under dansk (territorial)beskatning, skal
DI henstille, at begreberne "anden international aftale med Danmark" og "i hen-
hold til aftale med en mellemstatslig organisation" klart afgrænses/defineres.
Kommentarer til specifikke regler:
§ 1 nr. 1, 2 og 22
DI har noteret sig, at der er tale om en flytning af SEL § 31D stk. 5. DI skal i den
forbindelse bemærke, at formuleringen genovervejes, idet den foreslåede formule-
ring synes svært tilgængelig.
§ 1 nr. 5
Som DI har forstået forslaget, vil beskatningen efter 1. punktum ske hos ejer-
ne/sælgerne. I givet fald skal DI foreslå, at dette præciseres eksempelvis ved at til-
føje "hos ejerne" sidst i 1. punktum.
§ 1 nr. 6
Det fremgår af bemærkningerne at justeringen af undtagelsen indeholder to led: