Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008
1. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven
(Smidiggørelse af 60-dages-reglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 24. oktober 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 27. juni 2008 dette udkast til udvalget, jf. SAU, alm. del – bilag 209, folketingsåret 2007-08, 2. samling. Den 10. september 2008 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Politisk aftale
Regeringen indgik den 4. april 2008 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance (nu Liberal Alliance) om initiativer vedrørende gulpladebilerne. Aftalen er omdelt på SAU, alm. del – bilag 124, folketingsåret 2007-08, 2. samling.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Lars Burkal, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  skatteministeren, tiltrådt af <>:
Til § 2
  1) I det under nr. 1 foreslåede § 4, stk. 3, ændres »3 ton« til: »4 ton« og »10 dage« til: »20 dage«.
[Forhøjelse af antal dage for privat benyttelse af varebiler, samt varebilernes størrelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det vurderes, at der også er et behov for smidiggørelse af reglerne i forhold til firmabilbeskatning og tillægget til vægtafgiften for privat anvendelse af varebiler over 3 ton. Endvidere vurderes det, at der i nogle tilfælde kan være behov for at betale for den private benyttelse pr. dag i flere end 10 dage.
Ændringsforslaget går ud på at hæve grænsen for tilladt totalvægt for varebiler, hvor betaling for privat benyttelse kan ske pr. dag. Grænsen foreslås hævet fra indtil 3 ton til indtil 4 ton. Derved bringes den foreslåede regel på linie med den grænse mellem større varebiler og egentlige lastbiler, der benyttes i både vægtafgiftsloven og registreringsafgiftsloven. Når det gælder antallet af dage med mulighed for at betale for den private benyttelse pr. dag, foreslås grænsen hævet fra 10 dage til 20 dage.
Der er registreret ca. 65.000 varebiler med tilladt totalvægt mellem 3 og 4 ton til ren erhvervsmæssig anvendelse, mens der er registreret ca. 125.000 varebiler til ren erhvervsmæssig anvendelse med tilladt totalvægt indtil 3 ton.
I lovforslaget er det antaget, at 60.000 varebiler i gennemsnit vil blive anvendt privat med betaling pr. dag i 4 dage om året. Denne antagelse vil med den foreslåede sats på 225 kr. pr. dag give statskassen en umiddelbar indtægt på ca. 55 mio. kr. årligt.
Antages det, at ændringsforslaget vedrørende tilladt totalvægt vil øge det antal varebiler, der bliver anvendt mod betaling pr. dag til ca. 80.000 og at ændringsforslaget vedrørende antallet af dage vil øge den gennemsnitlige brug af ordningen fra de tidligere antagne 4 dage til 6 dage, vil ændringsforslaget give statskassen en umiddelbar merindtægt på godt 50 mio. kr. Heraf vil 12 – 15 mio. kr. fragå grundet mindre køb af andre varer. Dertil kommer en mindre indtægt grundet lavere bilejerskab blandt dem, der har mulighed for at benytte ordningen. Denne sidste effekt kan forsigtigt skønnes til at give et tab for statskassen på ca. 5.000 kr. pr. bil, der fragår bilparken. Ved 1.000 færre biler er tabet ca. 5 mio. kr.
Samlet set skønnes ændringsforslaget med stor usikkerhed at give statskassen et merprovenu i størrelsesordenen 20 – 30 mio. kr.
 Torsten Schack Pedersen (V)  Anders Broholm (V)  Peter Christensen (V)  Jacob Jensen (V)  Mikkel Dencker (DF)  Pia Adelsteen (DF)  Mike Legarth (KF)  Charlotte Dyremose (KF)  Anders Samuelsen (NY) nfmd. Nick Hækkerup (S)  John Dyrby Paulsen (S)  Klaus Hækkerup (S)  René Skau Björnsson (S)  Anne‑Marie Meldgaard (S)  Jesper Petersen (SF)  Niels Helveg Petersen (RV) fmd. Frank Aaen (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Liberal Alliance (LA) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
 9 |
|
Uden for folketingsgrupperne |
2 |
Enhedslisten (EL) |
 4 |
|
(UFG) |
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 22
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
2 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
3 |
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
4 |
Henvendelse af 3/11-08 fra Lars Burkal |
5 |
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 3/11-08 fra Lars Burkal |
6 |
Ændringsforslag, fra skatteministeren |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 22
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om en oversigt over ændringer af lovgivningen vedrørende beskatning af gulpladebiler siden starten af 1990’erne samt en kort beskrivelse af ændringerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om ministerens holdning til at forhøje loftet for muligheden for betaling af dagsafgift for privat rådighed over varebiler fra 10 dage årligt pr. bil til f.eks. 20-25 dage årligt pr. bil, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om ministerens holdning til at lade varebiler over 3 tons omfatte af muligheden for at købe dagsbeviser til privat benyttelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om, hvorfor den foreslåede pris på 225 kr. pr. dag for et dagsbevis er valgt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om, hvorfor prisen på et dagsbevis sættes til 225 kr., når et tidligere udkast til lovforslaget (2007-08, 2. samling, SAU alm. del - bilag 209) nævner, at prisen for at holde bil forsigtigt kan anslås til ca. 100 kr. pr. dag m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
|