Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 22 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven. (Smidiggørelse af 60-dages-reglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af lovforslaget.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lene Skov Henningsen


Ændringsforslag

til

2. behandlingen af forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven. (Smidiggørelse af 60-dages-reglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler).

 

 

Til § 2

 

1)      I det under nr. 1 indsatte § 4, stk. 3, ændres ”3 ton” til: ”4 ton” og ”10 dage” til: ”20 dage”.

[forhøjelse af antal dage for privat benyttelse af varebiler, samt varebilernes størrelse]

 

Bemærkninger

Det vurderes, at der også er et behov for smidiggørelse af reglerne i forhold til firmabilbeskatning og tillægget til vægtafgiften for privat anvendelse af varebiler over 3 ton. Endvidere vurderes det, at der i nogle tilfælde kan være behov for at betale for den private benyttelse pr. dag i flere end 10 dage.

Ændringsforslaget går ud på at hæve grænsen for tilladt totalvægt for varebiler, hvor betaling for privat benyttelse kan ske pr. dag. Grænsen foreslås hævet fra indtil 3 ton til indtil 4 ton. Derved bringes den foreslåede regel på linie med den grænse mellem større varebiler og egentlige lastbiler, der benyttes i både vægtafgiftsloven og registreringsafgiftsloven. Når det gælder antallet af dage med mulighed for at betale for den private benyttelse pr. dag, foreslås grænsen hævet fra 10 dage til 20 dage.

Der er registreret ca. 65.000 varebiler med tilladt totalvægt mellem 3 og 4 ton til ren erhvervsmæssig anvendelse, mens der er registreret ca. 125.000 varebiler til ren erhvervsmæssig anvendelse med tilladt totalvægt indtil 3 ton.

I lovforslaget er det antaget, at 60.000 varebiler i gennemsnit vil blive anvendt privat med betaling pr. dag i 4 dage om året. Denne antagelse vil med den foreslåede sats på 225 kr. pr. dag give statskassen en umiddelbar indtægt på ca. 55 mio. kr. årligt.   

Antages det, at ændringsforslaget vedrørende tilladt totalvægt vil øge det antal varebiler, der bliver anvendt mod betaling pr. dag til ca. 80.000 og at ændringsforslaget vedrørende antallet af dage vil øge den gennemsnitlige brug af ordningen fra de tidligere antagne 4 dage til 6 dage, vil ændringsforslaget give statskassen en umiddelbar merindtægt på godt 50 mio. kr. Heraf vil 12 – 15 mio. kr. fragå grundet mindre køb af andre varer. Dertil kommer en mindre indtægt grundet lavere bilejerskab blandt dem, der har mulighed for at benytte ordningen. Denne sidste effekt kan forsigtigt skønnes til at give et tab for statskassen på ca. 5.000 kr. pr. bil, der fragår bilparken. Ved 1.000 færre biler er tabet ca. 5 mio. kr.   

Samlet set skønnes ændringsforslaget med stor usikkerhed, at give statskassen et merprovenu i størrelsesordenen 20 – 30 mio. kr.

 

 

 

Gældende formulering

Lovforslaget

Ændringsforslaget

§ 4.

---

Stk. 3. For motorkøretøjer omfattet af stk. I, II, A, der er registreret første gang 1. januar 1998 eller senere, og som opfylder de krav til udslippet af skadelige stoffer, der ved bekendtgørelse fastsættes af Transportministeriet, ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb årligt:

Tilladt totalvægt

Ã…r 1998-2000 Fradrag, kr.

Ã…r 2001 Fradrag, kr.

Ã…r 2002-2005 Fradrag, kr.

De bekendtgjorte år 2000-miljønormer:

 

 

 

Indtil 1.000 kg

350

0

0

1.001-2.000 kg

700

0

0

2.001-2.500 kg

900

900

0

2.501-3.500 kg

1.150

1.150

0

De bekendtgjorte år 2005-miljønormer

 

 

 

Indtil 1.000 kg

450

100

100

1.001-2.000 kg

900

200

200

2.001-2.500 kg

1.250

1.250

350

2.501-3.500 kg

1.600

1.600

450

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 931 af 18. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:

”Stk. 3. For biler med en tilladt totalvægt på indtil 3 ton omfattet af stk. 1, II, A, der ikke er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at der for privat benyttelse af køretøjet betales en afgift på 225 kr. pr. dag, hvor køretøjet anvendes privat i ind til 10 dage pr. kalenderår. Der udstedes bevis for betalingen, som skal medbringes under kørsel med bilen den pågældende dag og på forlangende forevises politiet eller told- og skatteforvaltningen.

--- ”.

 

 

 

 

 

 

 

1) I det under nr. 1 indsatte § 4, stk. 3, ændres ”3 ton” til: ”4 ton” og ”10 dage” til: ”20 dage”.