Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven. (Smidiggørelse af 60-dages-reglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 08.10.2008).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen.

I forbindelse med det forrige forslag ærgrede skatteministeren sig over, at der ikke var den samme massive opbakning, som der var til de to første forslag i dag. Jeg tror, at skatteministeren kommer i bedre humør igen, for det forslag, vi behandler nu, er jo en udmøntning af en meget, meget bred politisk aftale om gulpladebiler - en aftale, vi indgik i april i år.

Grunden til, at vi har kastet vores blik på det her, er vel, at vi alle har været opmærksomme på, at reglerne ikke altid har været lige enkle, logiske eller sammenhængende, og der er altså mange, der ufrivilligt har bevæget sig på kanten eller måske endda lige på den anden side af kanten, simpelt hen fordi reglerne har været vanskelige at forstå og fortolke og holde sig inden for, selv med den bedste vilje. Der er selvfølgelig ikke nogen, der kan være tilfredse med, at skattereglerne er så komplicerede, at der er nogle, der ufrivilligt kommer på kant med loven. Det får vi nu rettet op på.

Helt konkret indeholder forslaget en række forbedringer og forenklinger, først og fremmest en smidiggørelse af den såkaldte 60-dages-regel. I stedet for en grænse på 60 dage for kørsel til samme arbejdssted i løbet af 2 år, nedsættes perioden til et enkelt år, og har man et arbejdsmønster med skiftende arbejdssteder, omfattes man af en formodningsregel om, at forholdene er overholdt, men hvis SKAT så får mistanke om misbrug, kan der indføres krav om registrering af kørslen.

Derudover indføres der mulighed for at købe et dagsbevis, at betale en dagsafgift for privat benyttelse af varebiler. Gulpladebiler, der alene må anvendes til erhvervsmæssig kørsel, kan altså fremover benyttes privat mod betaling for et dagsbevis, og det skaber en øget fleksibilitet og sikrer altså, at folk, der har en bil, der ikke må benyttes privat, mod betaling kan benytte den på en række dage om året, og sådan opnås der en bedre udnyttelse.

Endelig sikrer forslaget, at de såkaldte ledsagebiler kan indrettes med en fast monteret soveplads uden afgiftsmæssige konsekvenser. Det er et forslag, der nok kun drejer sig om 50-60 biler, men det er noget, der kan sikre en markant forbedring af vilkårene for disse chauffører, og det er noget, vi har arbejdet indgående med i Venstres folketingsgruppe, så jeg kan hilse og sige, at der er mange af mine kollegaer i Venstres gruppe, der er yderst begejstrede for den del af aftalen.

Samlet set er det et ganske fornuftigt lovforslag, der liberaliserer gulpladebilområdet og er bredt politisk funderet, som jeg startede med at sige, og det hilser vi selvfølgelig velkommen fra Venstres side, og vi støtter forslaget. Og så skal jeg på vegne af Det Konservative Folkepartis sige, at de også støtter forslaget.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Der er ikke nogen, der ønsker korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. John Dyrby Paulsen.

Det er rigtigt, som Venstres ordfører siger, at det her lovforslag jo er et resultat af en række forhandlinger, som vi havde i en bred kreds af partier i foråret om det, man kalder varebiler, der anvendes erhvervsmæssigt. Man kan ikke sige, at vi fra starten af forhandlingerne var tæt på hinanden, måske var vi heller ikke langt fra, men vi var langt fra at være tæt på, vil jeg sige. Vi rykkede os da i forhandlingerne, og vi kom tættere på hinanden, og jeg synes faktisk, at det resultat, vi nåede frem til, var o.k., og det lægger i væsentlig grad op til en forenkling af reglerne.

Så jeg vil egentlig godt benytte lejligheden til også at takke for samarbejdet og den gode stemning under forhandlingerne. Og så er det jo ikke så tit, jeg kan sige direkte tak til Dansk Folkeparti, men det kan jeg i det her tilfælde: Tak for det tætte og gode samarbejde under forhandlingerne. Når man ikke kan gøre det så tit, skal man benytte lejligheden, når man har den, og det vil jeg gøre i det her tilfælde: Tak til Dansk Folkepartis ordfører for det tætte samarbejde.

Se, vores - Socialdemokraternes - mål har jo hele tiden været at gøre reglerne enkle og smidige, så man ikke skal læse en hel bog for at finde ud af, hvad det her går ud på, og så, når man har læst hele den her bog, alligevel sidde lidt tilbage med det spørgsmål: Hvad i al verden er det her nu lige for noget?

Et meget godt eksempel er det, vi kalder 60-dages-reglen. Vi skatteordførere står heroppe og omtaler den, som om den er noget, alle kender. Det tror jeg ikke alle gør. Men det er sådan, at når man i et firma har en bil, der bruges som varebil, og man har en ansat, der har skiftende arbejdssteder, altså har bilen med hjem og så kører ud til forskellige arbejdssteder, så har man en 60-dages-regel, der siger: Hvis du gør det her i mindre end 60 dage, er befordringen mellem dit hjem og det arbejdssted, du kører ud til, erhvervsmæssig, den bliver nu ikke beskattet af, men hvis du kommer ud over 60 dage, altså op på 61 dage, så bliver du beskattet med det samme.

Det er en lidt besynderlig regel, og vi er ikke så glade for den, men vi erkender også, at det er svært at gøre det meget anderledes. Vi er nødt til at have nogle grænser. Det, vi nu gør med den regel, er, at vi forenkler den. I stedet for, at den ansatte nu skal føre kørebog og hele tiden dokumentere, at vedkommende altså er på den rigtige side af loven, så siger vi med den her aftale: Jamen, hvis du har den arbejdsopgave, du har, og det kørselsmønster, du har, går vi ud fra, at du er på den rigtige side af loven. Det kan du også have, indtil vi kommer og siger til dig, at nu vil vi gerne have dokumentation, og så skal du give det fremadrettet. Det er altså en betydelig forenkling og en betydelig lettelse for de ansatte, der er ansat på de her vilkår og med de her muligheder.

Desuden afkorter vi perioden for den her 60-dages-regel fra at gælde i 2 år til nu kun at gælde i en 12-måneders-periode, og det er også en betydelig lettelse.

Nu har man en bil i en virksomhed, der er beregnet til erhvervsmæssig befordring, og så er det det, den bruges til, og hvis man bruger den til noget andet privat, bliver man - ja undskyld udtrykket - knaldet fra dag et, og så skal man betale fuld skat af den her bil. Endelig indfører vi den mulighed, som man efterhånden i lang tid har spurgt efter, nemlig den her med, at vi siger: Man kan gå ind og betale en dagsafgift og bruge den her bil privat lige nøjagtig den dag, man har betalt for. Det gør det noget nemmere, og jeg tror også, at det vil forhindre nogle af de overskridelser af reglerne, som Venstres ordfører også var inde på, og det er vi meget tilfredse med.

Så nævnte Venstres ordfører den her regel om ledsagebiler. Og det er rigtigt, at det ikke er mange biler, det drejer sig om, men jeg vil godt minde om, at da vi tog den her sag op for 2 ½ år siden, var der ikke mange i den her sal, der syntes, at det var en sag, det var værd at gøre noget som helst ved. Jeg glæder mig over, at de åbenbart har talt om det i Venstres folketingsgruppe - det må have været for nylig, for det gjorde de i hvert fald ikke dengang, for da kunne vi ikke komme langt med det. Men det har vi gjort nu, og der er gået 2 ½ år, og nu har vi fået nogle meget fornuftige regler. Det er jeg meget tilfreds med. At der så gik lidt lang tid, kan man ærgre sig over, men det skal man jo ikke gøre, når reglerne først er på plads.

Vi Socialdemokrater kan naturligvis støtte lovforslaget.

Tak til hr. John Dyrby Paulsen. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Colette L. Brix.

Lovforslaget er jo en udmøntning af en bred aftale, som vi indgik i april sammen med regeringen, Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Aftalen sikrer mere fleksible og erhvervsvenlige regler for almindelige gulpladebiler og har direkte betydning for over 125.000 gulpladebiler under 3 t, der er registreret til erhvervsmæssig anvendelse.

Jeg ville gerne have haft mere enkle sager, så der f.eks. ikke var en kunstig adskillelse mellem almindelige gulpladebiler og specielt indrettede gulpladebiler. Samtidig så jeg også gerne, at der ikke var begrænsninger, når der blev kørt mellem hjem og skiftende arbejdssteder. Det har ikke været helt muligt, men aftalen er så sandelig et stort skridt i retning af langt, langt bedre og mere rimelige regler. Så jeg vil sige tak til skatteministeren for det.

Det har krævet hårdt arbejde at kunne komme så langt, at vi i dag har denne aftale; bl.a. fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag i januar for at få mere forenklede regler for gulpladebiler. Det hjalp. Det er så meget desto mere en glæde, at vi har kunnet blive enige med regeringen og fire andre partier i Folketinget, og det har sikret en meget bred og solid aftale, som jeg er meget glad for. Vi har haft et rigtig godt samarbejde. Tak for det.

Vi får nu en smidiggørelse af 60-dages-reglen, hvor der dels er indført en formodningsregel, dels er mulighed for fremadrettet kontrol i 12 måneder ad gangen. Samtidig forkortes opsigelsesperioden fra 24 måneder til 12 måneder. Vi får også dagsbeviser, så der kan køres privat i almindelige gulpladebiler. Endelig bliver det praktisk muligt at overnatte i ledsagebiler, når disse skal assistere store, tunge godstransporter på vejene som f.eks. vindmøller og mobile huse.

Dansk Folkeparti kan varmt støtte lovforslaget, men der er lige et par ting, som vi skal have vendt i udvalgsarbejdet, og som jeg vil stille spørgsmål om.

For det første er der indført et loft på 10 dage årligt for private dagsbeviser. Det fremgår ikke af aftalen. Skal der være et loft, bør grænsen sættes højere, f.eks. ved 20-25 private dagsbeviser om året.

For det andet bør varebiler over 3 t også være omfattet af muligheden, når det gælder køb af dagsbeviser til at kunne benytte varebilen til private formål. Det nævner flere af høringssvarene også. Det står ganske vist ikke i aftalen, men det vil sikre ligestilling mellem varebiler på gule plader under og over 3 t.

For det tredje synes jeg, at prisen på 225 kr. pr. dag for et dagsbevis er høj i forhold til nytteværdien. Det er jo sjældent nye biler, der køres rundt i, og komforten er jo ikke helt i top. Jeg synes derfor ikke, at det er helt rigtigt, at lovforslaget sætter prisen ud fra en delebilordning, da standarden jo her er højere. I et tidligere lovudkast fremgår det endda, at det kun koster ca. 100-150 kr. om dagen at holde bil, så prisen bør nærmere være 150 kr. end de 225 kr.

Vi skal jo alligevel evaluere de nye regler om 2 år, så jeg synes, det er oplagt, at disse ændringer kommer med nu. Sker der utilsigtet udnyttelse af reglerne inden denne evaluering, kan der jo gribes ind, jævnfør aftaleteksten. Så der er ingen risiko forbundet med at få disse forbedringer med.

Med disse bemærkninger vil jeg varmt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er SF's ordfører, og det er hr. Jesper Petersen.

Med L 22 behandler Folketinget den lovmæssige udmøntning af den politiske aftale vedrørende gulpladebiler fra foråret, som SF har arbejdet for skulle komme, og som vi er med i. Så vi er naturligvis positivt stemt over for forslaget. Aftalen, vi har lavet, giver mindre unødigt bureaukrati, mindre unødig kørsel, og det bliver lettere at forstå at leve op til loven. Måske er vi ikke helt i mål med hele det her område, men vi er nået et godt stykke.

Smidiggørelsen af 60-dages-reglen er positiv, fordi det betyder mindre unødigt bureaukrati for virksomheder og medarbejdere. SF vil altid være med til at medvirke til regelforenkling og afbureaukratisering, hvor det er hensigtsmæssigt og ikke fører til ringere skattekontrol. Særlig små virksomheder, f.eks. håndværkere, der før har skullet føre kørebog og måske uforvarende er blevet lovbrydere, slipper for unødigt bøvl. Loven forbedrer også forholdene omkring vindmølleindustriens ledsagebiler.

Med lovforslaget gennemføres også muligheden for at betale en dagsafgift for benyttelse af varebiler privat. Det smidiggør reglerne og giver mere fleksibilitet for privatpersoner med adgang til en gulpladebil. Det er naturligvis godt i sig selv, at privatpersoner får flere valgmuligheder, men derudover betyder dagsbeviserne, at op imod 1.000 biler vil kunne tages af vejene til gavn for miljøet. Salget af dagsbeviser medfører en provenugevinst, hvis størrelse godt nok er relativt usikker, men som forventes at ligge på omkring 35 mio. kr. Som aftalepart forventer SF naturligvis at få indflydelse på, hvor der til gengæld skal lettes i skatter eller afgifter, og et passende sted for den diskussion vil være forhandlingsbordet i forbindelse med forårets skattereform.

SF er glad for den pakke og de regelforenklinger, der gennemføres med gulpladeaftalen, og som ud over indholdet i loven her betyder, at f.eks. en håndværker i en specialindrettet bil kan hente børn eller handle på vejen hjem uden skattemæssige problemer, og at man kan samle en kollega op på vej til arbejde uden moms- eller skattemæssige konsekvenser.

Der vil stadig væk være tilfælde, hvor loven virker mærkelig, og jeg vil slet ikke udelukke, at der er steder, den kan gøres endnu bedre, men vi er som sagt nået et stykke ad vejen.

Jeg vil også godt sige tak for et godt aftaleforløb og en konstruktiv ånd i den forbindelse. Selv om det tog tid at få lavet nye regler på det her område, er det jo godt, når det sker. Eventuelle ændringer kan komme i forbindelse med den evaluering, som også er blevet lagt ind i aftalen.

Så SF er for lovforslaget med pointen om medindflydelse på brugen af provenuet i baghovedet. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, og det er hr. Niels Helveg Petersen.

Forslaget her er jo et resultat af en bred aftale, som også Det Radikale Venstre er med i, og jeg er meget glad for at kunne medvirke til gennemførelse af dette lovforslag, som betyder regelforenkling og smidiggørelse på et lovgivningsområde, som jo i tidens løb har givet anledning til meget store vanskeligheder.

Vi ved, at det er et vanskeligt område at lovgive på, men jeg synes, det er lykkedes med den aftale og dette lovforslag at finde gode balancer i de forskelligartede hensyn, der skal tages.

Nogle af de indvendinger, der kan rejses mod forslaget, skal selvfølgelig til grundig behandling i udvalget, inden det kommer til endelig vedtagelse.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, og det er hr. Frank Aaen.

På nogle områder er det her selvfølgelig en forbedring i forhold til gældende lovgivning, men Enhedslisten er grundlæggende imod hele gulpladelovgivningen og gulpladesystemet. For det er jo endnu et udtryk for, at Folketingets flertal ønsker at give erhvervsstøtte i form af en særlig gunstig skatteordning. Hver eneste gang man giver erhvervsstøtte via en særlig gunstig skatteordning, kommer der selvfølgelig nogle og misbruger den pågældende lovgivning til formål, der ikke var tænkt på forhånd. Derfor skal man lave en værnsregel, og så viser det sig, at værnsreglen er bureaukratisk. Så skal værnsreglen laves om.

Et af de spørgsmål, jeg gerne vil stille under udvalgsarbejdet, er, hvor mange gange gulpladebilordningen er blevet lavet om de senere år. For det viser sig simpelt hen, at det er et morads. Jeg tror også, at Det Radikale Venstres ordfører var inde på, at det er kompliceret lovgivning. I stedet for at prøve at lappe på den, som det her er udtryk for, bør man jo overveje, om man overhovedet skal have den form for erhvervsstøtte, fordi man ved, at den giver mulighed for alle mulige snedigheder, folk prøver at udnytte den billige mulighed, sådan en lovgivning åbner op for.

Hvis der skal gives erhvervsstøtte til erhvervslivets transportbehov, bør man nok overveje at gøre det på en helt anden måde, sådan at den er målrettet. Det skal være det, man ønsker at fremme, der får støtte. Med den her lovgivning – det er jo en anden svaghed - er det jo sådan, at her gives erhvervsstøtten, for det er jo en erhvervsstøttelov, præcis til fremme af, at man bruger bil til at udføre ens transport. Var det måske ikke mere rimeligt at overveje at dreje erhvervslivets transport mere over i at bruge andre transportmidler, herunder altså ikke mindst tog, men også skib, i stedet for at bruge erhvervsstøtte til fremme af anvendelse af bil?

Det er den slags overvejelser hos os, der gør, at vi slet ikke synes, at det her er gunstigt, hverken for miljøet eller - hvad hedder det? - for den måde at give erhvervsstøtte på. Vi er grundlæggende imod. Jeg synes i virkeligheden, at de, der her i Folketinget normalt taler om, at de er imod alt for meget bureaukrati for erhvervslivet, burde overveje, om den her lovgivning er klog. Vi kan sige på forhånd, at den ikke er lavet om for sidste gang. Det har vi også hørt fra nogle ordførere. Allerede ved behandlingen af den her lov taler man om, at der skal nye lovændringer til for at få det her til at blive fornuftigt.

Grunden til, at vi ikke er med, er altså, at vi fundamentalt er imod gulpladeordningen og mener, at eventuel støtte til erhvervslivets transportbehov bør gives på en anden måde. Hvis vi kun havde én type beskatning af biler på én type nummerplade, var det meget nemmere at styre og undgå misbrug, og så kunne vi selvfølgelig støtte de steder, hvor vi synes der er brug for at støtte. Det ville for vores vedkommende typisk også være at støtte andre transportformer end bare transport i gulpladebiler.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Nu vil jeg tillade mig bare lige at gribe fat i den sidste bemærkning fra hr. Frank Aaen. Jeg tror ikke, at der er nogen transportform, der er så lidt støttet og så meget skattemæssigt belastet som privatbilismen. Naturligvis er gulpladebiler lidt mindre belastede end biler på hvide nummerplader, men hvis man kigger på, hvilke transportformer der støttes og hvilke transportformer der beskattes, så er privatbilismen eller bilismen i det hele taget blandt de transportformer, der støttes mindst og beskattes mest.

Der er en fundamental forskellighed i opfattelsen af, hvorledes vi skal indrette vores samfund, og derfor er det ikke nogen overraskelse, at Enhedslisten også tidligt meddelte, at de egentlig ikke var interesserede i at indgå i forhandlingerne på det her område. Og derfor var det de øvrige partier i Folketinget, som havde et langt og konstruktivt og meget godt forløb, der førte frem til den aftale, der nu ligger til grund for lovforslaget i dag.

Lige for at ridse et par pointer op, så har det været min hensigt at finde balancen mellem på den ene side en smidiggørelse af de eksisterende regler, således at det er muligt ud fra en rationel og fornuftig tilgang at benytte også gulpladebiler til formål, som ligger uden for eller på kanten af formålet med at benytte dem i en virksomhedsdrift, og så på den anden side at holde sig klart for øje, at vi netop ikke ønsker, at gulpladebiler skal blive brugt til almindelige transport med den difference i beskatning, der følger med, og som dermed også vil medføre et fald i statens provenu, fordi man skifter over. Det er også derfor, at der lavet en klar skillelinje mellem, hvad vi tillader med hensyn til specialindrettede biler, som er biler, der er indrettet til erhvervsmæssig brug, og som normalt vil blive anset som værende uegnet til almindelige eller længere persontransport, og så på den anden side det, man vel populært kalder almindelige gulpladebiler, som er en personvogn med en ændret indretning og færre antal sæder og som dermed egentlig er transportmæssigt lige så god, bare til færre personer.

Jeg vil bare minde om, at risikoen er, at hvis man udvider de regler, vi nu har for specialindrettede biler, til at gælde for almindelige varevogne, så vil almindelige varevogne hurtigt blive en forandret institution eller en forandret type bil, og jeg vil med mit kendskab til danskernes kreativitet vove den påstand, at vi vil se endog meget dyre biler, luksuriøse biler, hurtigt blive omdannet til varevogne, hvis det skulle være muligt at kunne bruge dem efter de samme regler, som de specialindrettede har.

Derfor er det, at jeg har holdt meget fast i den skillelinje mellem specialindrettede biler og almindelige varevogne, som ligger til grund for den aftale, der nu engang er. Jeg vil sådan set fortsætte med at holde fast i den skillelinje. Hvis Folketinget måtte ønske generelt set at gøre det billigere at købe bil i Danmark, så kan jeg sagtens forstå det, og så kan vi tage diskussionen derfra, men jeg mener ikke, at vi bør gennemføre en sådan sænkelse af beskatningen af biler tilfældigt ved at sløre grænsen mellem specialindrettede og almindelige varevogne.

Til gengæld er jeg glad for, at der kommer klare regler. Hvis man kigger på de konkrete kritikpunkter, der var fra fru Colette L. Brix, vil jeg sige, at det er korrekt, at aftalen ikke fastsætter længden af tidsrummet for, hvor mange dage man kan købe et sådant dagsbevis for at bruge en varebil fuldt ud privat, og skulle de 10 dage være sat for lavt i forhold til, hvad partierne måtte ønske, så kigger vi på det i udvalgsarbejdet. Grænsen på de 3 t, som fru Colette L. Brix også nævnte, er ikke noget, som jeg har siddet i snævre drøftelser med embedsværket i Skatteministeriet og fundet frem til, det fremgår faktisk direkte af aftalen i indledningen, men det er korrekt, at der er en vis logik i at sætte grænsen efter de 4 t, der f.eks. bruges både registreringsafgiftsloven og i vægtafgiftsloven. Så der tror jeg også, at vi kan finde en vej frem.

Derimod er jeg mere bekymret ved at sætte prisniveauet på en dagsafgift for lavt.

Hvis man går ud og kigger på, hvad det vil koste på markedet at leje en tilsvarende bil pr. dag, så tror jeg næppe, det vil være muligt at finde lavere tilbud om leje af bil end det niveau, vi har sat her. Og jeg mener ikke, at det ønske om smidiggørelse af regler, som vi i fællesskab har lavet, skal betyde, at vi unødvendigt konkurrenceudsætter de virksomheder, der har udlejning af biler som deres primærdrift. Derfor synes jeg, det er vigtigt at holde fast i et rimeligt niveau, og at vi ikke går udlejningsselskaberne i bedene ved at sætte niveauet for lavt, og det mener jeg ikke vi gør ved at fastholde de 225 kr., der ligger i forslaget her.

Jeg er som sagt glad for det positive forløb, og jeg ser frem til, at vi med lovforslaget her smidiggør reglerne for de ansatte og virksomhederne.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.