Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 215:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms. (Forlængelse af den midlertidige udskydelse af betalingsfristerne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 15.05.2009).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Danmark er som en lille, åben økonomi påvirket af den internationale finanskrise. Regeringen har løbende igangsat en lang række elementer for at mindske den negative påvirkning af dansk økonomi. Finansloven for i år giver et skub til økonomien med 16 mia. kr. gennem skattelettelser og øgede offentlige udgifter. Der er gennemført en bankpakke og en kreditpakke, og der er også gennemført en eksportkreditordning. Med trafikaftalen fremrykkes trafikinvesteringer for 5 mia. kr., og der gives også 2 mia. kr. ekstra til kommunale anlægsinvesteringer i år. Vi har gennemført en renoveringspulje på 1,5 mia. kr., og borgerne får mulighed for at hæve deres SP-opsparing - det giver et stort milliardbeløb til de danske familier. Og så er der naturligvis en ambitiøs skattereform, der næste år giver danskerne 13 mia. kr. ekstra i hænderne.

Regeringen følger udviklingen i dansk økonomi meget nøje. Det er sagt meget klart, at behovet for yderligere tiltag løbende vurderes. Men der findes ingen snuptagsløsninger, der findes ikke en mirakelkur, som med et trylleslag kan få den internationale finanskrise til at styre fuldstændig uden om Danmark. Vi er en åben økonomi, hvor samhandel med andre lande er afgørende for vores vækst og velstand. Der findes ikke en planøkonomisk superkur, som kan løse alle problemer. At foregive andet er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

Regeringen tager som sagt den økonomiske krise yderst alvorligt, og derfor har vi tidligere på året forlænget fristerne for betaling af moms og A-skat. Med det lovforslag, som vi nu behandler, forlænges dette initiativ, nemlig udskydelsen af de forlængede frister for virksomhedernes betaling af moms og A-skat. Med udskydelsen tidligere på året forøgede regeringen likviditeten i virksomhederne med 65 mia. kr. - et målrettet tiltag, som gav direkte virkning for den enkelte virksomhed. Forlængelsen står til at udløbe til august, men der er brug for en fortsat lempelse af virksomhedernes likviditet. Derfor dette lovforslag fra skatteministeren.

Forslaget betyder, at der lægges op til en mere lempelig afvikling af den udskydelse af betalingsfristerne, som regeringen fremlagde tidligere på året. Forslaget har til formål at forlænge fristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms med henblik på gradvis at vende tilbage til de normale betalingsfrister.

De længere betalingsfrister for betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms, som regeringen fremlagde i februar 2009, ophører med udgangen af august, hvor de normale betalingsfrister genindføres. For at undgå, at der skal afregnes dobbelt i august, foreslås der derfor en forlængelse af betalingsfristerne med henblik på en lempelig afvikling af betalingsfristerne. Der foreslås også en forlængelse af betalingsfristerne for mellemstore virksomheders betaling af momsen for juli kvartal.

Dette lovforslag sikrer altså, at vi får indfaset den udskydelse af moms og A-skat, der har fundet sted, og det betyder, at virksomhederne får mulighed for at holde på likviditeten lidt længere. Det er med til at ruste virksomhederne bedre til at stå i den økonomiske situation, vi er i. Det er selvfølgelig noget, der er brug for, og det er noget, vi bakker varmt op om i Venstre. Derfor støtter vi naturligvis forslaget.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Regeringsmedlemmerne har efterhånden lært sig sådan en remse om alle de ting, de gør på grund af krisen og for at modvirke krisen. Det lyder alt sammen fint. Man jeg ved ikke, om Venstres ordfører har lagt mærke til, at arbejdsløsheden bare buldrer deropad, at antallet af tvangsauktioner buldrer deropad, at økonomien faktisk har det rigtig skidt, og at der ikke er noget, der tyder på, at det bliver bedre, foreløbig i hvert fald?

Igen vil jeg sige, at man bliver ved med at forære milliarder til bankerne, man bliver ved med at lade pengene vælte ud til virksomhederne, men det, der er brug for, er at hjælpe de boligejere, der kommer i klemme, og de folk, der bliver arbejdsløse.

Kan vi snart vente at se noget på det område?

Ordføreren.

Jeg kan give hr. Frank Aaen fuldstændig ret i, at regeringen har en meget, meget lang liste af resultater og initiativer, som gerne fortjener at blive gentaget og blive remset op. For det er en lang række initiativer, som regeringen har taget, fordi regeringen tager den økonomiske situation yderst alvorligt.

Jeg forstår selvfølgelig godt, at hr. Frank Aaen har en ideologisk modstand mod en række af de initiativer, vi har taget, eksempelvis at danskerne om få uger får mulighed for at få deres SP-opsparing udbetalt. Det er fair nok, at hr. Frank Aaen har det udgangspunkt, at borgerne ikke skal have deres egne penge til rådighed, men det er jo et helt konkret eksempel på, at danskerne får mulighed for at få deres egne penge tilbage for at ruste og polstre familierne bedre til at komme igennem krisen. Men det er hr. Frank Aaen jo ikke interesseret i, og der skiller vandene simpelt hen.

Hr. Frank Aaen.

Nu nævnte jeg ikke SP-ordningen med et ord. Til gengæld nævnte hr. Torsten Schack Pedersen ikke med et ord det, jeg spurgte til. Det, jeg spurgte til, var, om hr. Torsten Schack Pedersen ikke har lagt mærke til, at arbejdsløsheden stiger, antallet af virksomheder, der går konkurs, vokser, antallet af familier, der mister deres bolig på grund af en tvangsauktion, vokser. Og alligevel siger regeringen: Ih, hvor det går, vi er så dygtige, vi har gjort så meget.

Men ude i virkelighedens verden ser det altså anderledes ud. Vi er måske på vej mod en arbejdsløshed på 200.000. Skal der først være 200.000 arbejdsløse, før regeringen rigtig gør noget, eller kan vi forvente, at der snart kommer nogle initiativer til at skabe beskæftigelse og til at hjælpe dem, der går på tvangsauktion?

Ordføreren.

Som jeg temmelig klart sagde, er det en alvorlig økonomisk situation, vi befinder os i, og det er en økonomisk situation, som vi i Venstre er enormt optaget af, og vi tager løbende - derfor min opremsning - en lang række tiltag for at begrænse den internationale finanskrises virkninger på dansk økonomi. For vi er selvfølgelig optaget af, at vi kan sikre en fortsat høj beskæftigelse i Danmark. Vi er optaget af, at danske virksomheder har forhold, der gør, at de kan investere og udvikle sig. Vi har lavet en bankpakke for at sikre, at der er likviditet i virksomhederne.

Det her forslag skal jo ses helt i forlængelse af det, nemlig at virksomhederne får lov til at beholde de penge, der skal afregnes i moms og A-skat, lidt længere, netop for at sikre, at virksomhederne har likviditet og dermed har bedre mulighed for at sætte gang i aktiviteter, som er med til at styrke beskæftigelsen og dermed til at sikre, at vi kommer lempeligst igennem finanskrisen.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Torsten Schack Pedersen i, at det er en meget alvorlig situation, vi står i rent økonomisk, med de mange konsekvenser, det har bl.a. i form af arbejdsløshed.

Det, der så undrer mig, er jo, hvorfor regeringen så konsekvent vælger ikke at bruge de mest effektive redskaber til at håndtere denne krise. Det er veldokumenteret, at offentlige investeringer er det mest effektive til på kort sigt at skabe den beskæftigelse, som der jo er brug for. Det har man så valgt ikke at gøre. Den diskussion har vi taget mange gange. Man vælger af ideologiske grunde at holde fast i det, der ikke er det mest effektive. Det er fair nok, så har vi den konflikt.

Det, jeg bare lige ville være helt sikker på, er den opremsning, der kom i hr. Torsten Schack Pedersens tale. Deri blev der sagt: Vi giver 2 mia. kr. til, at kommunerne kan osv.

Der vil jeg bare være sikker på, at jeg har forstået det rigtigt. Det er altså kommunernes egne penge, man giver dem lov til at bruge 2 mia. kr. mere af i år. Det drejer sig om anlægsloftet i kommunerne, men det er deres egne penge, som de får lov at bruge. Det er ikke regeringen, der har sagt: Vi prioriterer nu 2 mia. kr. mere og giver dem til kommunerne.

Er det ikke sådan, forholdene er?

Ordføreren.

Det sidste kan jeg bekræfte at hr. Jesper Petersen har fuldstændig ret i.

Jeg undrer mig bare lidt over det første, som hr. Jesper Petersen siger, altså at der ikke foregår offentlige investeringer. Som sagt indeholder finansloven for i år stigende offentlige udgifter med, som vi lige var omkring, løftet i anlægsloftet, som betyder, at kommunerne får lov til at bruge flere penge til offentlige investeringer, og der er fremrykning af trafikinvesteringer. Ja, der er altså taget initiativer i den retning, som hr. Jesper Petersen efterspørger.

Men det er selvfølgelig også interessant, at Socialistisk Folkeparti fastholder en klar modstand mod lavere skat, nemlig at danskerne skal have lov til at beholde nogle flere penge selv. I sidste uge så vi en analyse af tidligere vismand Jan Rose Skaksen, som jo kunne dokumentere, at lavere skat på arbejde er et fantastisk instrument. Derfor må man jo sige, at regeringens skattereform også er et af de tiltag, der skal være med til at sikre, at vi kommer mest smertefrit igennem finanskrisen.

Hr. Jesper Petersen.

Det er jo fantastisk, hvordan hr. Torsten Schack Pedersen på den måde taler komplet udenom og giver sig til at tale om en analyse, der var sidste mandag i Politiken, som bygger på nogle fuldstændig tilfældige forudsætninger, og så finder man frem til et resultat, som så passer ind i hr. Torsten Schack Pedersens ideologiske kram.

Vi fik et ret klart svar på mit spørgsmål, nemlig at regeringen ikke giver 2 mia. kr. mere til, at kommunerne kan lave anlægsinvesteringer. Man giver dem lov til at bruge nogle af de penge, som de selv har. Man må så håbe, at nogle af de kommuner, som sidste år gerne ville have haft lov til at bruge dem, kan nyde godt af det nu, selv om der er stigende arbejdsløshed i de samme kommuner, hvad der jo går ud over kommunekassen.

Der er fremrykket nogle trafikinvesteringer, og heldigvis er det jo et område, hvor SF har været med til at sætte fingeraftryk, men jeg er glad for, at vi fik bekræftet, at offentlige investeringer ikke er det, regeringen vil bruge penge på, selv om det er det mest effektive redskab til at håndtere krisen på her og nu. Det er ærlig snak: De 2 mia. kr. er kommunernes egne penge og ikke regeringens, og så ved vi, hvor vi har Venstre og De Konservative. De mindst effektive redskaber skal bruges, på trods af at arbejdsløsheden bare buldrer derudaf. Velbekomme til danskerne.

Ordføreren.

Der ligger jo en stor selvmodsigelse i det, som hr. Jesper Petersen siger. For hr. Jesper Petersen fremhæver netop en række af de områder, hvor der sker større offentlige investeringer, f.eks. trafikområdet. Og effekten af, at kommunerne kan bruge 2 mia. kr. ekstra i år til anlægsinvesteringer, afhænger jo ikke af, om pengene kommer fra statskassen, eller om de kommer fra kommunekassen. Beskæftigelseseffekten er jo præcis den samme.

Jeg må så bare konstatere, at når der kommer analyser, der viser, at det er utrolig gavnligt for økonomien, gavnligt for beskæftigelsen og gavnligt for væksten, at man sænker skatten på arbejde, kommer der så en fuldstændig ideologisk blokering fra SF's side, for SF bryder sig grundlæggende ikke om, at danskerne får lov at beholde lidt flere af deres egne lønkroner til sig selv. Så afviser man enhver form for analyse. Man holder fast i sin socialistiske, marxistiske økonomiske opfattelse og afviser på det kraftigste, at det, at borgerne kan beholde lidt flere penge til sig selv, skulle have nogen som helst gavnlig virkning. Det er altså at afvise den virkelighed, som vi andre lever i.

Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.

Det får mig jo lige til at knytte an til den bemærkning, som SF's ordfører havde. Altså, når hr. Torsten Schack Pedersen siger, at CBS-analysen viser, at det bedst kan betale sig at sænke skatterne, er det sådan, at det er på meget lang sigt. Det, Danmark nu står i, er en økonomisk presset situation, en krise med stigende arbejdsløshed, stigende antal tvangsauktioner, og så laver CBS en analyse, der siger, at på kort sigt er det mest effektive at gennemføre offentlige investeringer i stedet for at give pengene bort i skattelettelser. Men det lader åbenbart til, at det ikke gør noget indtryk på hr. Torsten Schack Pedersen. Han burde faktisk læse rapporten ordentligt, sådan som den er skrevet.

Men jeg har et helt andet spørgsmål, og det er: Bekymrer det overhovedet ikke Venstre, at statens økonomi nu også er på vej mod et underskud - et kæmpe underskud i indeværende år? Bekymrer det overhovedet ikke Venstre, samtidig med at man gennemfører en skattereform, der jo klart lægger op til, at der bliver lukket arbejdspladser?

Ordføreren.

Det er altså besynderligt, at man skal høre, at det er et enten-eller, at det enten er offentlige investeringer eller skattelettelser. Regeringen gør begge dele, det burde være åbenbart for enhver, der følger en lille smule med, at der er en vifte af initiativer, som regeringen har taget, og det er jo netop, fordi vi bekymrer os om den situation, som dansk økonomi er i. Vi er bekymret for, at ledigheden stiger, vi er bekymret for, at virksomhederne kan se, at det kniber gevaldigt med at fastholde arbejdspladser, og derfor tager vi den lange række af initiativer, som jeg har nævnt flere gange.

For det er afgørende vigtigt, at vi holder mest muligt gang i hjulene, at vi sørger for, at dansk økonomi kommer så smertefrit igennem finanskrisen som muligt, så vi kan opretholde et højt velstandsniveau, og så vi kan sikre vækst og sikre beskæftigelse. Det sidste, må man jo sige, er også noget, som skattereformen bidrager til, for den er faktisk med til at sikre, at vores finanspolitiske holdbarhed bliver styrket på sigt, og derfor er skattereformen jo med til at sikre, at vi har råd til finansiering af velfærdssamfundet i fremtiden.

Hr. Klaus Hækkerup.

Det er jo helt utroligt at høre Venstres ordfører her. Venstre fremlægger sammen med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en skattereform, der indebærer et underskud på godt og vel 30 mia. kr. over 4 år, og hvad bruger man de 30 mia. kr. til? Dem bruger man til at sænke indkomstskatten. Så skaffer man dækning for en del af det ved at lægge øgede afgifter på erhvervslivet i form af energiafgifter og afgifter på forurenende affald. Vi har haft den ene deputation efter den anden i Skatteudvalget, der har kunnet fortælle os, hvor skadeligt det er for dansk erhvervsliv, hvor meget det ødelægger med hensyn til arbejdspladser.

Heroverfor står et forslag om at bruge de godt 30 mia. kr. til direkte investeringer, som vi ved ville give en øget beskæftigelse, som ville sikre Danmarks fremtid, som ville gøre, at vi var klædt på, den dag krisen var overstået, som virkelig var det, der ville skabe arbejdspladser. Men Venstre lukker øjnene og er i realiteternes verden fuldstændig ligeglad med, at arbejdsløsheden stiger, og at folks huse går på tvangsauktion.

Ordføreren.

Den sidste påstand er jo fuldstændig vanvittig. At påstå, at vi ikke er optaget af at sikre den størst mulige beskæftigelse, at sikre, at der er tryghed om danskernes privatøkonomi, at danskerne ikke skal gå fra hus og hjem, og at danske virksomheder skal have ordentlige vilkår, er da det mest absurde, jeg længe har hørt her i Folketingssalen.

Jeg ville jo gerne have, at jeg kunne tage en grundig diskussion med hr. Klaus Hækkerup om skattereformen, men det er mig fuldstændig umuligt. For på den ene side hører vi fra Socialdemokratiet, at skattereformen er for sort, at der er for lidt miljø, at den er for uambitiøs, og på den anden side hører vi, at den er for grøn, og at den går for langt. Men vi får jo ikke noget klart svar på, hvad det er, Socialdemokratiet vil, så derfor er det fuldstændig håbløst at få en reel diskussion med Socialdemokratiet om skattepolitik. Det får vi så endnu et bevis på i dag.

Lad mig så lige rette en sidste vildfarelse fra hr. Klaus Hækkerup. Den underfinansiering, der ligger i skattereformen, kan jo ikke konverteres til offentlige investeringer. Den underfinansiering og det indløb, der er, er muligt, fordi vi laver en skattereform - en skattereform, der på sigt er fuldt finansieret, en skattereform, der sikrer en bedre finansiering af velfærdssamfundet i fremtiden. Man kan ikke lave en sådan konvertering, og det er jeg overbevist om at hr. Klaus Hækkerup udmærket ved.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Klaus Hækkerup.

Nu er det her jo ikke en debat om den generelle økonomiske politik, selv om hr. Torsten Schack Pedersen lagde op til det. Det er en behandling af et lovforslag, L 215, om udskydelse af betalingsfristerne for A-skat, moms m.v.

Socialdemokratiet støttede forgængeren til det her lovforslag, nemlig lov nr. 175 af 12. marts 2009 om udskydelse af betalingsfristerne på de her områder. Begrundelsen var den gang, at på trods af en bankpakke I og på trods af en bankpakke II fungerede det finansielle marked stadig ikke, og en række virksomheder havde vanskeligt ved at refinansiere lån, der udløb, eller at finde finansiering til i øvrigt sunde projekter.

Markedet fungerer stadig ikke, og vi hører ofte beklagelser fra erhvervslivet over pengeinstitutternes tilbageholdenhed med at yde lån. Vi er derfor positive over for det her lovforslag, fordi det indebærer en forlængelse af fristen for indbetaling af A-skat m.v., men samtidig en aftrapning.

Vi finder, det er centralt, at det finansielle marked bringes til at fungere igen. Netop de bestemmelser, der er i lovforslaget om forlængelse af betalingsfristernes gradvise afvikling, falder godt i tråd dels med vores ønske om gradvis at afvikle ordningen i løbet af indeværende år, dels vores samtidig ønske om at bringe markedet til at fungere igen. Vi gør det i erkendelse af, at forslaget medfører et rentetab, som kan skønnes til 0,5 mia. kr.

Men vi vil samtidig fremhæve, at vi har stigende bekymring for udviklingen i statens underskud såvel i år som på lang sigt. Efter mange år med overskud - oprindelig tilvejebragt af den socialdemokratisk ledede regering - er det bekymrende, at der nu sandsynligvis er udsigt til underskud med en fornyet gældsopbygning. Det har vi heller ikke brug for.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

I Dansk Folkeparti ser vi med bekymring på konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise og på de konsekvenser, som krisen har for ikke alene danske virksomheder, men så sandelig også for alle de mennesker, der risikerer at blive arbejdsløse, hvis der er virksomheder, der må lukke eller bliver nødt til at afskedige folk for at overleve.

Der er ingen tvivl om, at arbejdsløshed har dybe personlige konsekvenser for den enkelte, men så sandelig også for vedkommendes familie. Derfor er det også set gennem de briller, vi har vurderet det initiativ, der kom fra regeringen tilbage i januar måned om at udskyde betalingsfristerne for skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag, og det er også med de samme briller, vi ser på lovforslaget her, som går ud på at forlænge den oprindelige ordning, eller man kan sige at udfase den mere lempeligt, end det oprindelig var tiltænkt.

Formålet med at give virksomhederne mulighed for at udskyde indbetalingerne af den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms er at give virksomhederne et likviditetsmæssigt løft, netop fordi det måske er nødvendigt at kompensere for, at mange virksomheder har svært ved at opnå den nødvendige finansiering gennem pengeinstitutterne, som de ellers har været vant til at kunne få.

Derfor støttede vi også lovforslaget tilbage i februar - tror jeg det var - da det oprindelig blev førstebehandlet. Vi går også ind for i dag, at man forlænger fristerne, sådan at når ordningen her udløber til august, skal virksomhederne ikke til den tid pludselig til at betale to rater mod hidtil kun én rate af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag. Det kan blive en alvorlig belastning for den enkelte virksomhed, og derfor støtter vi varmt det initiativ, at de kan få lov til at betale - man kan sige - den ekstra rate i flere omgange og mindre portioner hen over resten af 2009.

Endelig skal jeg sige, at da vi jo er meget bekymrede over den finansielle og økonomiske krise, ser vi også meget velvilligt på andre initiativer, som regeringen måtte komme med, for at gavne vilkårene både for virksomheder og for borgere her i Danmark til at komme igennem krisen på bedst mulig vis.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jamen det var da et godt tilsagn, der her til sidst i Dansk Folkepartis ordførertale kom om at ville se på de problemer, som overhovedet ikke bliver løst med det her. Indtil videre har Dansk Folkeparti jo været med til at vælte milliarder ud til bankerne, vælte milliarder ud til virksomhederne, og på trods af det er antallet af arbejdsløse og tvangsauktioner for familierne vokset og vokset.

Nu er det jo sådan, at det er Dansk Folkeparti, der har nøglen til regeringens politik, om jeg så må sige, for hver eneste gang er det Dansk Folkeparti, der stiller flertallet for regeringen. Hvorfor har Dansk Folkeparti ikke brugt den placering, som partiet har, til at kræve, at nu bliver der gjort noget, der virkelig hjælper på arbejdsløsheden, der virkelig hjælper de familier, hvis hus går på tvangsauktion?

Ordføreren.

Jeg mener jo netop, at vi i høj grad har brugt og stadig væk bruger den indflydelse, som hr. Frank Aaen ganske rigtigt refererer til er til stede, nemlig at Dansk Folkeparti sidder i en central position.

Men initiativet her, som regeringen tog tilbage i januar-februar måned, og som vi støttede, og som vi også støtter forlængelsen af, sigter jo netop på at bekæmpe arbejdsløshed og undgå, at virksomheder lukker eller må afskedige medarbejdere, som derefter kommer ud i arbejdsløshed og måske risikerer, at deres hus går på tvangsauktion. Så jeg kan bare bekræfte, at de mennesker, som hr. Aaen bekymrer sig om, er dem, som Dansk Folkeparti med lovforslaget her hjælper.

Hr. Frank Aaen.

Det, at man låner virksomhederne nogle penge, 65 mia. kr., som det her drejer sig om, skaber jo ikke flere arbejdspladser. Det kan godt være, at det udskyder, at en virksomhed lukker. Det er også fint nok. Men det skaber jo ikke nye arbejdspladser, og det var derfor, jeg efterlyste, hvornår der kom nogle udspil fra Dansk Folkeparti, som virkelig tager fat i den problemstilling, at der nu skal skabes nogle arbejdspladser.

Det sker altså ikke ved at give penge til bankerne eller lade pengene ligge som lån ude i virksomhederne. Det sker jo ved at sætte gang i noget byggeri, det sker ved at sætte gang i noget renovering af skoler og bedre velfærd. Der kan man skabe arbejdspladser hurtigt og effektivt. Der sker jo stort set ingenting, og det er det, jeg synes der er så kritisabelt, nemlig at Dansk Folkeparti ikke tager sig mere af dem, der kommer i klemme som arbejdsløs, eller fordi de mister deres bolig.

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg undrer mig over hr. Frank Aaens korte bemærkning. For de initiativer, som hr. Aaen efterlyser, er jo netop ting, der allerede er taget initiativ til, og som vi jo allerede nu er i gang med at behandle i Folketinget. Det gælder bl.a. forårspakken, som netop sigter mod at skabe flere arbejdspladser, ved at folk får lettelser på indkomstskatten. Det kan sætte flere penge i omløb, og det kan skabe arbejdspladser. Så jeg undrer mig over, at hr. Aaen ikke har opdaget, at det initiativ er kommet.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Jesper Petersen.

Den finansielle og økonomiske krise har medført store vanskeligheder for mange virksomheder. I forhold til april sidste år er antallet af faktiske konkurser steget med 80 pct. I april sidste år var der 456 konkurser, i marts 491, og bankernes kreditpolitik er stadig stram. Fire ud af ti virksomheder oplever ifølge en undersøgelse i Børsen, at det er sværere at skaffe finansiering nu end tidligere. Det er et rekordhøjt niveau, vi ser for konkurser, der lukker tidligere sunde virksomheder og medfører tab af arbejdspladser.

SF foreslog faktisk længe før regeringen at hjælpe virksomheder i likviditetsproblemer ved at forlænge kredittiderne for indbetaling af moms og A-skat. Og det endte heldigvis med, at regeringen gennemførte forlængelsen af kredittiderne, selv om den var noget længe om at tage sig sammen.

Der er altså stadig et behov for, at kredittiderne for indbetaling af moms og A-skat er længere end sædvanlig. Regeringen skal have ros for den her gang at gennemføre lovbehandlingen i Folketinget, inden den føres ud i livet. Det er jo generelt klogt at overholde grundloven, og det er godt at se, at skatteministeren har lært af sit grundlovsbrud tidligere på året og altså nu får lovhjemmel til at administrere efter den her lov, inden man rent faktisk gør det.

SF støtter lovforslaget, hvor kredittiderne er forlænget med yderligere ½ år i form af den her aftrapningsordning, der er blevet redegjort for. Indhentningen af den forlængede kredittid bliver mere skånsom end den dobbeltbetaling i den måned, hvor forlængelsen ophører, som kunne have været hård at overkomme for mange virksomheder.

I høringssvarene henvises der bl.a. til forholdene for små virksomheder, der ikke i samme grad som andre kommer ind under reglerne. Og det her om forholdene for virksomheder, der betaler lønsumsafgift, vil SF spørge ind til under behandlingen i udvalget, så vi får den mest optimale løsning for de virksomheder, der er i kreditvanskeligheder.

Ligesom ved den første forlængelse er der ikke lagt nogen rentebetaling ind for at benytte den forlængede kredittid. Det havde ellers betydet, at staten ikke ville tabe penge på det. Nu bliver omkostningen på knap 1,5 mia. kr. på den første forlængelse. Det har også betydet, at virksomheder, der reelt ikke har brug for den ekstra kredit, nu benytter den med et yderligere provenutab til staten til følge. Lovforslaget her giver et tab på 550 mio. kr., og regeringen skylder en forklaring på, hvor de penge skal komme fra.

Jeg forudser, og nærmest alle høringssvarene siger det samme, at kreditmulighederne i bankerne ikke nødvendigvis er blevet voldsomt meget bedre. Likviditetssituationen i virksomhederne er stadig presset, når vi når frem på den anden side af sommerferien, hvad nærmest alle høringssvarene jo også siger. Så der kan være et behov for igen at se på kredittiderne for moms og A-skat. Så regeringen bør som det første i oktober, når Folketinget starter igen, skabe lovhjemmel til en eventuel fortsættelse, hvis det er det, der skal til, og som minimum gøre det helt klart, hvad der skal ske, så virksomhederne ved, hvad de har at forholde sig til, og så vi kan undgå flere konkurser og tab af arbejdspladser, end hvad der allerede er oplevet.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis forslaget, ikke bare fordi regeringen gør det, men også fordi Det Konservative Folkeparti først og fremmest har Danmarks sundhedstilstand i fokus, det gælder økonomien og i alle andre forhold, og det her lovforslag gør jo, at dansk erhvervsliv får lidt bedre konkurrencevilkår.

Det første forslag om at udskyde betalingsfristerne af A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og moms betød en likviditetsforbedring på 61 mia. kr. Det nye tiltag her er så på 25 mia. kr. Så man kan rolig sige, at vi gør meget for at holde hjulene i gang. Vi har jo i forbindelse med bekæmpelse af den finansielle sektors situation, den finansielle krise, der er skyllet ind over os, gjort, hvad vi kunne, for at holde gang i hjulene.

Vi har etableret en bankpakke I. Hermed har vi sikret, at de midler, der stod i banken, også var til stede dagen efter. Vi har lavet en pakke på realkreditobligationer, så vi var sikre på, at obligationerne ikke faldt for meget i værdi og boliglånene dermed også faldt. Efterfølgende har vi indført bankpakke II, kreditpakken, som altså stiller 100 mia. kr. til rådighed for virksomhederne, som man kan låne fra, sådan at vi sikrer, at der er tilstrækkelig kapital til den enkelte danskers økonomi og virksomhederne, sådan at vi minimerer og dæmper virkningen på arbejdsløshedstallene. Derudover har vi fremrykket offentlige investeringer og etableret en renoveringspulje på 1,5 mia. kr. Det er alt sammen sket for at forsøge at holde gang i hjulene og for at minimere ledighedstallene.

Vi vil også fremover have fokus på konjunkturerne, og får de en passende størrelse, vil vi gribe ind og stimulere økonomien, sådan at man kommer så blidt ud af krisen, som man overhovedet kan.

Tak til ordføreren. Herefter er det den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen.

Ved behandlingen af L 154, som jo i øvrigt af andre grunde var temmelig dramatisk, kan jeg huske, at jeg udtalte, at når dette lovforslag var vedtaget, var det jo en lov om, at man i løbet af efteråret 2009 ville inddrage 65 mia. kr. i likviditet fra virksomhederne. Det er jo en kendsgerning; det er det, vi står over for: I løbet af efteråret vil der blive inddraget 65 mia. kr. fra virksomhederne; de skal indhente det kredittab, som statskassen har lidt her i det første halvår.

Jeg vil gerne citere fra, hvad jeg sagde under førstebehandlingen: Det er en helt kortsigtet øget kredit, man giver dem. Min frygt er, at vi står i nøjagtig samme situation til efteråret, når virksomhederne så skal til at indhente den gevinst, som de har haft det første halve år ved den kredit, man giver dem. Det var uhyre kortsigtet og ikke noget, der efter min opfattelse var særlig attraktivt for virksomhederne. Til og med medfører denne siksakkurs, hvor man først giver øget kredit og nu skal til at stramme det ind, jo, at flere virksomheder bliver debitorer, kommer i betalingsnød i forhold til det offentlige. Og det indrømmes jo også fuldstændig af regeringen, at der vel sådan er et tab. På de første 1,5 mia. kr. var det et tab på 150 mio. kr., og nu er det yderligere 50 mio. kr., i alt altså et yderligere tab på debitorer for 200 mio. kr. Det er jo penge, som til gengæld er helt tabt, og som jo altså ikke har nogen positive virkninger.

Man kan jo spørge sig selv, hvorfor regeringen ikke allerede under behandlingen i marts måned af L 154 foreslog en afviklingsordning som den, som nu foreslås, som er mere lempelig, men dog ikke mere lempelig, end at der altså til efteråret hver måned 5 måneder i træk nu skal inddrages likviditet fra virksomhederne, og det er i en situation, hvor mange virksomheder har uhyre store vanskeligheder, som ikke er blevet mindre siden foråret, og derfor var lovforslaget som helhed, L 154, et lovforslag, som vi ikke kunne støtte i foråret, og vi kan heller ikke støtte det her. Det Radikale Venstre agter at stemme hverken for eller imod.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Det er jo nogle gange fantastisk at skulle stå her og høre om alt det gode, regeringen har gjort, og hvor godt det går, for det virker, som om regeringen og Dansk Folkeparti ikke læser aviser, ikke læser statistikker, ikke prøver at se på, hvad det er, der sker ude i samfundet.

Jeg vil da også godt lige gøre opmærksom på, at vi, fordi Folketinget har den uvane at bevilge sig selv en meget lang sommerferie, altså nu står i en situation, hvor vi er henne i oktober, før Folketinget næste gang kan gøre noget, der virker. Det vil sige, at Folketinget ikke har nogen mulighed for at gribe ind over de kommende måneders udvikling i økonomien. Ja, for vores vedkommende skal man bare indkalde os - vi skal nok komme, når som helst man synes, der er brug for det.

Men det er i virkeligheden et spild af muligheder, der foregår lige nu, fordi det ikke løser noget som helst. For vi kan jo se, at der er hældt milliarder ud til bankerne - dem, der har formøblet milliarder, har lånt og fået milliarder - og der er hældt penge ud til virksomhederne. Det, vi taler om i dag, er jo en kreditgivning eller långivning til virksomhederne i form af et slags tag-selv-bord på 65 mia. kr., som nu skal forlænges.

Man siger så, at man nu gør alt, hvad der er nødvendigt, samtidig med at antallet af arbejdsløse stiger dag for dag. Det er blevet summeret op, at de ting, man har gjort, og som man har stået her og pralet med, og som kunne lyde af vældig meget, måske har skabt 7.000 arbejdspladser. Det svarer altså til en måneds stigning i arbejdsløsheden og er derfor selvfølgelig helt utilstrækkeligt. Antallet af tvangsauktioner er steget, familier har måttet forlade deres hjem, konkurser har lukket virksomheder.

Så kommer man med det her forslag. Hvis vi nu siger, at det har virket, at man har lånt virksomhederne 65 mia. kr., hvordan virker det så, når man nu inddrager pengene igen? I forvejen stiger arbejdsløsheden, og nu vil man så inddrage de penge, man har lånt virksomhederne. Så tror jeg ikke, det har det har den store effekt. Det er jo penge, som de har lånt, fordi de har opkrævet dem i moms eller A-skat fra almindelige borgere, så de bør jo have pengene, så de kan levere dem tilbage uden videre. Det må man da håbe, at de kan.

Men hvis nu regeringen havde ret i, at det har været vældig godt for økonomien, så er det jo en katastrofe at inddrage det til efteråret, hvor alle regner med at krisen vil blive ved med at tordne opad. Vi var jo - som hr. Niels Helveg Petersen også var inde på før - flere, der ved førstebehandlingen sagde, at det her bare betyder, at der kommer en lov om forlængelse, og det gør det her også. Det betyder da bare, at der kommer en ny lov om forlængelse, for det virker ikke, det løser jo ikke krisen. Krisen bliver da ikke løst her i efteråret - ifølge alle de prognoser, som bliver produceret, og som vi har at rette os efter, bliver krisen værre i løbet af efteråret - og derfor bliver man selvfølgelig også nødt til at lave om på det, som man foreslår her i dag.

Derfor vil vi stemme imod det her. Vi vil hellere bruge pengene - 65 mia. kr. er da også en slags penge - til at sikre beskæftigelse ved at bruge dem direkte til velfærd, til at renovere skoler, plejehjem og almene boliger, sørge for, at der er flere hænder der, hvor der er brug for flere hænder til en forbedret velfærd. Det er jo der, man kan skabe beskæftigelse, og det er ikke noget man skal gå og håbe på kommer om nogle måneder eller næste år, når der kommer en skattereform, det er noget, der skaber beskæftigelse her og nu. Det er det, der er brug for.

Jeg må igen sige, at det undrer mig, at de partier, der her i dag støtter regeringen i dens politik - og det er jo desværre alle på nær Det Radikale Venstre, som undlader at stemme, og Enhedslisten, som stemmer imod - ikke har været skrappere til at stille krav til regeringen om at gøre noget, der virker på arbejdsløsheden, der gør noget for at hjælpe dem, der mister deres boliger.

Det gælder mest Dansk Folkeparti, der som bekendt har nøglen til, hvad der skal vedtages eller ikke vedtages, fordi de automatisk har flertal sammen med regeringen. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man ikke der har sagt, at der nu skal ske noget, der hjælper almindelige mennesker og ikke kun bankdirektører og virksomhedsejere. Det er en forspildt mulighed, og det går ud over ganske almindelige mennesker, og det synes jeg man skal tage at huske, når man ser krisens udvikling videre frem i de kommende måneder.

Jeg vil bare igen sige, at hvis regeringen skulle fortryde, at den nu forpasser en mulighed, og finder ud af, at det ikke kan nytte noget at vente til oktober, før man tager nye initiativer til at afhjælpe krisen, så skal den bare sige til, og så skal vi nok være her til en ekstra samling i Folketinget. Vi beklager, at det ikke kan ske inden sommerferien, men så må vi jo gøre det, når regeringen synes, at det nok er på tide at gøre noget.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Regeringen er præget af dyb bekymring over den stigning, der har været i ledigheden, og den økonomiske krise, vi står over for som samfund, og derfor skal jeg - måske imod min natur - prøve at afholde mig fra de mere polemiske bemærkninger, der måtte være mulighed for at fremføre i debatten her. Jeg vil derimod godt sige et par ord om selve tanken bag lovforslaget.

Når vi har fundet det nødvendigt at forlænge kredittiderne yderligere for virksomhederne vedrørende A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag, er det netop for at undgå, at virksomhederne på grund af manglende likviditet ender med at lukke, og vi dermed får en yderligere arbejdsløshed. Det har været et spørgsmål om at give en række danske virksomheder, der er klemt på grund af krisen, en håndsrækning, således at vi kan undgå, at der kommer flere ledige i Danmark.

Der har været en stemning for, at forslaget her jo ikke i sig selv kan være nok til at løse krisen, og det er også helt rigtigt. Forslaget er ikke i sig selv nok, men det er også fejlagtigt at tegne et billede af, at det er det eneste forslag og det eneste initiativ, som bliver taget.

Det er regeringens opfattelse, at da den krise, der er, jo er international, kan den ikke nødvendigvis løses fuldstændig af danske hjælpepakker. Hvis det bare var så vel, at vi med et fingerknips kunne få løst krisen ved at skrive en check ud fra Finansministeriets store kasse, tror jeg ikke, der ville være nogen her i Folketingssalen, der ville være modstandere af, at vi løste krisen og kom tilbage til den historisk lave ledighed, der var for et år siden, hvor regeringen gennem forskellige initiativer havde sørget for, at muligheden for, at ledigheden var så lav som muligt, blev gennemført.

Hvis det var muligt at løse krisen med et fingerknips og en check, gjorde vi det gerne. Men da det er en international krise, kan den ikke forsvinde, uanset hvor stor en check der skrives. Men der er en række initiativer, der kan tages, og der er en række ting, der kan gøres for at imødegå krisen, holde hånden under dem, der bliver ramt af ledighed, hjælpe virksomhederne og sikre, at der tages initiativer, og fra regeringens side synes vi, det nærmest skulle være en symfoni af initiativer, der hver for sig er med til at understøtte.

Der har været en diskussion om, at på kort sigt hjælper offentlige investeringer godt i forhold til at skabe arbejde her og nu ved at gå i gang på hele bygningssiden med boligrenoveringer og bygge- og anlægsvirksomhed, så det ville være klogt. Ja, det ville det da, og det er da derfor, vi har fremrykket trafikinvesteringer på 5 mia. kr., og kommunerne har fået fjernet deres anlægsloft. Vi vurderede, at det ville blive ca. 2 mia. kr., men det kan såmænd også godt blive 3 mia. kr., hvis kommunerne måtte vælge at bruge pengene til det, fordi vi har fjernet det anlægsloft, der var. Når vi har en anlægspulje, der understøtter private boligejere i deres renoveringer, er det jo også for at sige, at der tages initiativer på hele bygge- og anlægsområdet.

Så er der spørgsmålet om likviditet, i forhold til om vi har samfundslikviditet nok til, at virksomhederne kan låne til nye initiativer og eksisterende initiativer. Her har de bankpakker og kreditpakker, vi har gennemført, været nødvendige for at sikre, at der kom tilstrækkelig likviditet ud. Men som det er nogle folketingsmedlemmer bekendt - tilsyneladende ikke alle, men i hvert fald nogle folketingsmedlemmer - er det først nu i disse dage, der er deadline for, at bankerne skal melde ud, om de vil benytte sig af mulighederne i kreditpakken for at få tilført yderligere såkaldt hybrid kernekapital.

Det er klart, at man ikke kan se på udlånsaktiviteten, hvad der måtte ske, før virksomhederne og bankerne har taget stilling til, om de vil være med i kreditpakken eller ej. Derfor er der en forsinkelse, den forsinkelse er måske større, end vi regnede med tidligere, og derfor snakker vi her i dag om en likviditetspakke til virksomhederne - en aftrapningsmodel for, hvordan man kommer op på den forøgelse af likviditeten, som vi har givet, og over til den normale situation igen.

Den tredje ting er så spørgsmålet om, hvordan vi får skabt fornyet vækst i Danmark. Nu har vi sørget for, at privatforbruget kommer tilbage på sporet, at vi får danskerne til at have tillid og tiltro til, at deres egen økonomi er stærk nok til, at vi ikke har bekymrede boligejere, og at vi ikke har detailvirksomheder, der lukker, fordi folk holder så kraftigt på deres penge, at detailsalget er faldet.

Her er initiativet en mulighed for at få sine egne opsparede midler ud af SP-ordningen - det er et initiativ, som kommer til at virke nu - og til næste år kommer initiativet med forårspakken, hvor vi sænker indkomstskatten og gør det danske skattesystem langt mere konkurrencedygtigt i forhold til andre landes. Men vi gør det på en sådan måde, at det som helhed er fuldt finansieret, men med øget råderum for danskerne i starten.

Alt det betyder altså, at regeringen har taget initiativer på anlægssiden, på likviditetssiden og på den privatøkonomiske side. Det er ikke nok at tage ét element op og sige, at det er altså det, regeringen gør. Nej, man skal se på hele symfonien. Man skal have både de lyse og de mørke toner med for at kigge på, hvad det er for nogle instrumenter, vi har sat i spil her.

Jeg synes, det var rigtigt set, at vi tidligere tog initiativ til at udskyde og afvente for at se, hvor dyb og stor krisen er, og løbende holde tingene under opsyn for at holde øje med, hvornår det er nødvendigt at tage et nyt initiativ og ikke så at sige brænde alt krudt af på én gang. Jeg er ikke i stand til at vurdere, hvordan krisen udvikler sig om 1, 2 og 3 måneder, ligesom jeg ikke var i stand til at sige for 1, 2 og 3 måneder siden, hvordan situationen helt præcis ville være i dag.

I forhold til tidligere er der måske begyndt at pible nogle spæde forårstegn frem, ikke bare i naturen, men også i økonomien. Der er undersøgelser, der viser, bl.a. som Danmarks Radio kunne fortælle i marts måned, at en tredjedel af de, der blev fyret i november, fik et job inden for 4 uger, så der skal altså ikke kun males med sorte farver, men også indimellem med nogle lysere toner, for der er altså også lyspunkter, og heldigvis for det. De er bare ikke stærke nok, de er ikke store nok, og regeringen er meget bekymret for, hvor høj ledigheden går hen og bliver. Enhver ledig er en ledig for meget, og det er derfor, vi tager initiativer, bl.a. også dette initiativ.

Jeg vil bare lige sige to ord til hr. Frank Aaen. Jeg skal ikke beslutte, hvorledes hr. Frank Aaen vil disponere sin kalender fra den 29. maj og frem til den første tirsdag i oktober, men jeg er klar over, at både regeringen og en lang række andre partier i Folketinget ikke regner perioden for at være en sommerferie, men for at være en mødefri periode, hvor man har tid til at holde møder med organisationer og virksomheder; hvor der er mulighed for at komme rundt i landet til debatter; hvor der er mulighed for, at man andre steder end i København kan se folketingsmedlemmerne, og hvor vi også kan komme ud og høre en række andre røster end dem, der kommer ind på Christiansborg.

Derfor er den mødefri periode ikke en sommerferie - jo, måske for hr. Frank Aaen, men ikke for os andre - og derfor synes jeg, det er fejlagtigt at tegne et billede af, at når man går hjem her fra Folketingssalen den 29. maj, sker der ikke noget politisk, før vi mødes igen til oktober. Ifølge forretningsordenen her i Folketinget er der altid mulighed for at indkalde, ligesom hr. Frank Aaen jo godt ved, at der også er møde i Folketingssalen både den 18. juni og i september, og derfor håber jeg bare, at hr. Frank Aaen fremover vil lade være med at tegne et billede af en feriekalender, som måske er hr. Frank Aaens, men som ikke er gældende for resten af Folketinget.

Endelig vil jeg sige til hr. Frank Aaen, at selv ikke ifølge de økonomilærebøger, som hr. Frank Aaen måtte have læst under sit studium, tror jeg, det er muligt at tage en likviditetsudskydelse på 65 mia. kr. og konvertere den til øget velfærdsforbrug. Hr. Frank Aaen fik det til at lyde, som om det, at vi har udskudt likviditet for 65 mia. kr. i 1 måned, kan konverteres til, at man kan bruge 65 mia. kr. ekstra på velfærdsydelser. Det er jo ikke et ærligt billede, selv ikke ifølge de økonomilærebøger, hr. Frank Aaen favoriserer, og som er nogle andre end dem, jeg ynder at læse; det er helt sikkert. Selv ikke ifølge hr. Frank Aaens så kære økonomilærebøger tror jeg, man kan konvertere 1 måneds ekstraordinær likviditet til et permanent løft af de offentlige udgifter, og derfor er det en falsk sammenligning, hr. Frank Aaen gjorde her til sidst.

Jeg er glad for, at et stort flertal i Folketinget bakker op om lovgivningen. Jeg forstod ikke, om Det Radikale Venstre undlader at stemme, fordi forslaget her er for lidt, eller fordi det er for meget, men det overlader jeg til Det Radikale Venstre selv at finde ud af. Det kan jo også være i partiets ånd, altså fordi det på den ene side er for lidt og på den anden side for meget, og så er vi jo tilbage dér, hvor vi kender Det Radikale Venstre. Men jeg glæder mig over, at det store flertal bakker lovforslaget op.

Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.

Ja, nu lykkedes det jo ikke ministeren helt at undgå at polemisere til sidst, men jeg vil sige, at jeg ikke synes, det var nogen klædelig bemærkning, ministeren havde om hr. Frank Aaens kommentar. Hr. Frank Aaens kommentar gik på, at han var parat til at møde op, hvornår det skulle være. Og det at antyde, at hr. Frank Aaen bare ligger derhjemme på sofaen, fra vi stopper her den 29. maj, til vi mødes igen i oktober, synes jeg simpelt hen er en utilstedelig fremstilling.

Men det var slet ikke det, jeg egentlig tog ordet for. Jeg vil bare spørge, om det stadig er regeringens vurdering, at krisen er overvundet i løbet af det her efterår, sådan som den nuværende statsminister på et tidligere tidspunkt gav udtryk for.

Ordføreren.

Det er uanstændigt at vedblive med et fejlagtigt citat fra Dagbladet Børsen, som Dagbladet Børsens egen leder på lederpladsen har erkendt var et fejlagtigt citat. Det er en overskrift skrevet af journalister, som ikke er dækkende for den daværende finansministers udtalelser, om, at krisen skulle være ovre. Derfor synes jeg, det er forkert af hr. Klaus Hækkerup, velvidende at Dagbladet Børsen har rettet sin egen fejl, så at vedblive med at holde fast i et fejlagtigt citat. Jeg synes, det ville være klædeligt af hr. Klaus Hækkerup, hvis det i dag er sidste gang, at det fejlcitat bliver fastholdt.

Hr. Klaus Hækkerup.

Det tør jeg ikke love. Altså, min erindring var, at sætningen stod inde i interviewet. Nu læser jeg jo heller ikke Børsen hver dag - mange andre aviser læser jeg gerne og glad igennem, også Børsen, når jeg kommer i nærheden af den - så jeg har ikke mulighed for at sige, hvad skatteministeren ønsker, men jeg skal da gerne få undersøgt, om det kan bekræftes, hvad skatteministeren siger.

Men det er jo ikke nok at sige, at det er et fejlcitat, for så må jeg spørge: Hvad er regeringens skøn så for, hvor længe krisen varer? Hvad er det for et grundlag, den her regering vil lægge for den økonomiske politik, der skal føres? Vi har jo ikke fået majredegørelsen endnu. Vi har endnu ikke set, hvordan situationen er for øjeblikket.

Derfor er mit spørgsmål: Hvad er regeringens vurdering af, hvor længe den her krise varer? Hvad er det grundlag, der skal træffes beslutninger på fremover?

Ministeren.

Jeg kan love hr. Klaus Hækkerup, at jeg vil tilsende hr. Klaus Hækkerup en kopi af den rettelse, der var i Børsen af deres egen fejl. Og når hr. Klaus Hækkerup så har modtaget den rettelse, håber jeg, at han vil give tilsagn om ikke længere at bruge et fejlagtigt citat.

Til spørgsmålet om, hvorledes regeringen ser på krisens omfang, vil jeg sige, at det er sådan, at vi desværre er i tvivl om krisens længde. Jeg ville gerne have en krystalkugle, der var god nok og skarp nok til at vide, præcis hvornår krisen er overstået. Det er jeg ikke i stand til at sige. Vi kan se forskellige udviklingstendenser, der desværre ikke er entydige. Når nogle af de forårstegn, som jeg tidligere nævnte, popper frem, kan vi efterfølgende se, at der kommer revisioner af statistiske oplysninger, der gør, at det måske ikke ser så godt ud. Og så er der omvendt andre ting, der begynder at se godt ud.

Så netop derfor er den økonomiske redegørelse for maj ikke blevet udsendt. Vi sidder i øjeblikket og vurderer meget nøje, hvor meget vi egentlig kan sige. Men jeg vil sige klart, at når man ikke ved, præcis hvor lang en krise bliver, er det jo klogt at have en reserve i baghånden til at agere løbende hen ad vejen og ikke brænde alle initiativer af på én gang.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Først lidt om den platte bemærkning om sommerferie. Reelt er der jo lukket i 4 måneder for lovgivningsinitiativer her i Folketinget. Jeg kommer gerne, hvis regeringen siger, at vi er nødt til at gøre noget mod krisen. Men udgangspunktet er, at der er lukket de næste 4 måneder. Det synes jeg da er et problem, når vi kan se, at det, man har gjort indtil nu, ikke modvirker krisen, men at krisen stadig væk bliver værre. Det må jeg sige.

Så er der det med de 65 mia. kr. Regeringen klatter milliarder væk i stort tal til bankerne. Nogle af dem skal de låne på ubestemt tid. 100 mia. kr. får de til låns måske på ubestemt tid, og andre kan de trække, hvis der er nogle banker, der går konkurs. Andre bliver klattet ud på grund af regeringens skattepolitik, hvor de rigeste her i landet får de største skattelettelser. Man klatter pengene ud. Det er ikke, fordi man mangler penge, men man klatter dem ud. Så er det, jeg siger, at det var meget klogere - i stedet for at klatte dem ud, hvor de ikke giver nogen beskæftigelse - så i stedet for at bruge pengene til at investere, hvor de giver beskæftigelse.

Skatteministeren.

Regeringen klatter absolut ikke nogen penge ud, uanset om det er millioner eller det er milliarder. Vi går meget nøje og velovervejet ind med en række initiativer, som er nødvendige for at sikre, at den økonomiske krise ikke bider sig fast, for at sikre, at den finansielle krise ikke ender med, at vi har banker, der kollapser, og et betalingssystem, der ikke hænger sammen. Derfor har det været nødvendigt at understøtte den danske banksektor, men ikke med midler, der klattes væk. Det er penge, der lånes ud til en rente, og som vender tilbage. Her er det spørgsmålet om, at vi giver virksomhederne en yderligere likviditet, sådan at de har mulighed for at bevare de arbejdspladser, der er i virksomhederne.

Det er sådan, at vi fra regeringens side følger den her situation nøje, og det var hr. Frank Aaen selv, der benævnte den periode, hvor Folketinget lukker ned, fra den 29. maj og fremefter som en ferie. Det er absolut ikke en ferie for mig. Det er sådan, at vi fortsat arbejder videre, og jeg synes også, at det arbejde, der foregår uden for Folketingssalen, er et værdifuldt arbejde. Det behøver jo ikke at betyde, at der lukkes ned for at tage initiativer i den periode, ej heller fra regeringens side.

Hr. Frank Aaen.

Det ændrer bare ikke noget ved alt det, regeringen har gjort: ubegrænset garanti til bankerne på 3.000 mia. kr., bankpakke på 100 mia. kr. og kredit til virksomhederne på 55 mia. kr. Det er rigtigt, at nogle af pengene måske kommer igen, det ved vi ikke. Men indtil videre er de i hvert fald bare sendt ud uden at have skabt mere beskæftigelse af betydning, for arbejdsløsheden bliver ved med at stige. Det, jeg anklager regeringen for, er, at man altså afslutter det her folketingsår uden at være sikker på, at der ligger initiativer parat, som virkelig kan gøre noget ved den krise, der udvikler sig.

Skatteministeren.

Der er initiativer - vedtagne initiativer og snart vedtagne initiativer - der gør noget ved krisen. Det er først og fremmest mulighederne for offentlige investerings- og renoveringspuljer, der nu er i gang med at blive iværksat rundtomkring i landets kommuner og regioner. Det er også en boligrenoveringspulje, hvor tilstrømningen af ansøgninger har været massiv og interessen for at få midler fra puljen været ganske overvældende. Det bliver i dag omsat til konkrete job i håndværksvirksomheder og i konkrete forbedringer af boliger.

Når vi kommer lidt længere hen, får vi vedtaget en mulighed for, at danskerne kan få deres egne penge tilbage. Enhedslisten synes godt nok ikke, at det er en god idé, at man får sine egne penge tilbage, men det bliver der en mulighed for, fordi et flertal i Folketinget vil give danskerne den mulighed. Og lidt senere på måneden vedtager vi forårspakke 2.0, som gør, at danskerne til næste år får langt flere penge til forbrug, og som gør, at vi får en langt mere konkurrencedygtig skattestruktur.

Så der bliver taget initiativer. Det er både initiativer, der er i gang med at virke, og det er nye initiativer, der kommer til at virke hen over sommeren.

Hr. Niels Helveg Petersen for en kort bemærkning.

Det Radikale Venstre kan ikke stemme for det her forslag. Det er ikke, fordi det er for lidt eller for meget, men fordi det er for dårligt. Det er en rigtig dårlig idé, der ligger i det her forslag.

Først lemper man kreditten, og nu skal vi til at stramme den. Dette forslag er jo et forslag om at inddrage en likviditet fra virksomhederne med 12-13 mia. kr. om måneden i 5 måneder. Det er sådan en siksakkurs over for virksomhederne, som ikke er et godt grundlag for virksomhedernes planlægning. Resultatet er selvfølgelig også, at vi får flere debitorer. Så når året er gået, har staten sat 2 mia. kr. til på det her, vi har fået flere debitorer, og virksomhedernes planlægningsgrundlag har ikke været godt i mellemtiden.

Skatteministeren.

Jeg må så bare konstatere, at hr. Niels Helveg Petersen altså ikke har noget svar på, hvad vi i givet fald skal gøre. Nu står vi konkret i den situation, at vi har givet en ekstra likviditet til virksomhederne på 65 mia. kr. Lovgivningen er sådan, at det skal afregnes på én gang i september. Eller også skal vi vedtage dette lovforslag, hvor der er en aftrapningsmodel, som over en periode sørger for, at likviditeten er tilbage på det, den var tidligere, altså det, som man fastsatte under den tidligere regering, hvor hr. Niels Helveg Petersen sad. Dengang lavede man en reel og varig forkortelse af kredittiderne.

Så spørgsmålet ville egentlig, hvis jeg havde mulighed for det, gå tilbage: Hvad vil Det Radikale Venstre egentlig gøre i den givne situation?

Hr. Niels Helveg Petersen.

I den givne situation ville vi slet ikke have vedtaget L 154, som gav disse yderligere kreditlempelser. Vi mener, at det er en lovgivning, der vil vise sig at have skadelige virkninger, når det hele er overstået.

Jeg vil godt endnu en gang spørge, om skatteministeren ikke er bekymret over, at det er en lovgivning, der skaber flere debitorer, og over, at det bliver en af de langsigtede virkninger af denne lovgivning, når vi nu skal til at inddrage likviditet fra virksomhederne.

Skatteministeren.

Det er min klare opfattelse, at hvis vi ikke havde taget et initiativ, havde vi set flere virksomhedslukninger, vi havde set flere ledige, og vi havde set konkurser og en arbejdsløshed på et højere niveau end det, vi kender i dag. Derfor var det en rigtig beslutning.

Det kan godt være, at en konsekvens af det kan blive, at der, når vi når hen til nytår, vil være flere skyldnere og flere debitorer, end der ellers ville være i en normal situation, men jeg tror, at der vil være færre, end hvis vi ikke havde givet likviditeten. Hvis vi ikke havde givet den nødhjælp, som det er at lade dem beholde noget likviditet i 1 måned ekstra, så tror jeg, vi for alvor havde set virksomhedslukninger af en anden karakter end den, vi desværre har set hidtil.

Vi siger tak til skatteministeren, og så tror jeg, at vi, selv om jeg ikke er meget for at opfordre til det, kan summe lidt i et par minutter, mens kollegerne får mulighed for at nå frem til afstemningerne.

[Lovforslaget henvist til Skatteudvalget].