1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 5. maj 2009 og var til 1. behandling den 13. maj 2009. Lovforslagetblev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 20.maj 2009. Lovforslaget var til 2. behandling den 26. maj 2009, hvorefter det blev henvist til fornyetbehandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1møde.Skriftlige henvendelserUdvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget skriftlige henvendelser fra:Dansk Journalistforbund,Danske Advokater ogRetspolitisk Forening.SpørgsmålUdvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 6 spørgsmål til justitsministe-ren, hvoraf ministeren har besvaret 5 spørgsmål. Endvidere har udvalget stillet 1 spørgsmål tilsundhedsministeren og 1 spørgsmål til klima- og energiministeren, som disse har besvaret, 1spørgsmål til udenrigsministeren samt 1 spørgsmål til udviklingsministeren. Udvalget har stillet 1enslydende spørgsmål til samtlige ministre, som disse har besvaret. Ubesvarede spørgsmål forven-tes besvaret inden 3. behandling.3 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er optryk som bilag 2 til be-tænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, DF, SF, KF og RV) indstiller lovforslaget tilvedtagelsei den affattelse,hvori det foreligger efter 2. behandling.Etmindretali udvalget (EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)) indstiller lovforslaget tilforka-stelse.

Et mindretal i udvalget bestående af Enhedslistens medlem af udvalget mener, at der stadig ikkeer kommet nogen saglige argumenter for, hvorfor lovforslaget er nødvendigt, hvorfor det skal havetilbagevirkende kraft, eller hvorfor det haster sådan at få det gennemført.Det fremgår af flere ministersvar (indenrigs- og socialministeren, forsvarsministeren, finansmini-steren, sundhedsministeren, klima- og energiministeren), at der til en række ministre i marts 2009 erindgivet en begæring om aktindsigt i ministerens kalender for november 2008. Besvarelsen af dissebegæringer om aktindsigt er blevet udsat på grund af principielle overvejelser om forståelsen afreglerne for aktindsigt. Det fremgår derimod ikke af svarene fra ministrene, hvorfor disse begærin-ger om aktindsigt adskiller sig fra tidligere begæringer om aktindsigt, som ministerierne tidligerehar behandlet. Det fremstår derfor stadig helt uafklaret, hvad der i marts 2009 fik regeringen til atbeslutte at stoppe for aktindsigt i ministerkalender og i al hemmelighed arbejde på at ændre lovgiv-ningen og stoppe muligheden for aktindsigt.Et argument for ændringen af loven har været, at ministres private aftaler ikke skulle være offent-ligt tilgængelige. Det argument er faldet helt til jorden efter det store flertal af partier har nedstemtEnhedslistens forslag om, at private aftaler blev undtaget fra aktindsigt.Et andet argument kunne være, at det giver alt for meget arbejde i ministerierne. Derfor har En-hedslisten spurgt, hvor mange begæringer der har været om aktindsigt, siden regeringen tiltrådte i2001. Svarerne viser følgende:Justitsministeren 9Kirkeministeren 10Kulturministeren 8Integrationsministeren 9Undervisningsministeriet 4Indenrigs- og socialministeriet, incl. velfærdsministeriet 5Sundhedsministeriet 9Videnskabsministeriet 12Miljøministeriet 5Økonomi- og erhvervsministeriet 20Skatteministeriet 8Forsvarsministeriet 17Beskæftigelsesministeriet 7Fødevareministeriet 6Udenrigsministeren vil ikke svare inden for fristenUdviklingsministeren vil ikke svare inden for fristenTransportministeren 6Statsministeriet 21Det er altså ikke, fordi det er et antal, der kan lægge et ministerium ned. Statsministeriet, der harfået flest, har haft 21 på 7½ år. Det er i gennemsnit ca. tre om året. Adskillige andre ministerier harhaft mindre end én begæring om året. Derfor kan arbejdsbyrden ikke være årsagen.Regeringen har forsøgt at sige, at der samlet set bliver mere åbenhed, men har ikke villet redegø-re for, hvad der mere præcist vil stå i den vejledning, som Statsministeriet vil udarbejde om, hvadministrene frivilligt vil fremlægge oplysninger om. Så flertallet lukker for aktindsigt i ministerka-lendere og indskrænker dermed åbenheden, uden at man ved, hvad der kommer i stedet og helt sik-kert uden, at borgerne får et retskrav på mere åbenhed.Det Britiske Parlament er i denne tid ramt af en voldsom bilagsskandale, der har tvunget parla-mentets formand til at gå af. Når man indskrænker offentlighedens adgang, risikerer man, at såvelkontrol som selvkontrol forsvinder. Det burde vi lære af og holde fast i åbenheden istedet for nu at

lukke ned med risiko for, at det kan gå lige så galt. Særlig når vi ser på de sager, der allerede er ble-vet afsløret på baggrund af den offentlighed, der nu afskaffes.Et andet mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll (UFG)) er imod lovforslaget, fordi min-dretallet mener, at åbenhed er meget fornem del af dansk forvaltningstradition. Mindretallet ser in-gen grund til at lukke ministrekalendre, og undrer sig i det hele taget over den meget hurtige oglukkede procedure, der har været omkring lovforslagets tilbliven. Mindretallet ser heller ingengrund til at vedtage en indskrækning af åbenheden vedrørende ministres arbejde på lette løfter omkommende tiltag, der kan forbedre åbenheden. Disse tiltag kendes ikke, når flertallet vedtager lo-ven, og disse tiltag vil ikke være kombineret med et retskrav for borgerne.En kombination af fortsat åbenhed, en ordentlig proces og et opgør med den udbredte smålighedog misundelse havde været på sin plads. Mindretallet er eksempelvis åbent over for, at ministre kanhave bil til rådighed hele døgnet. Klare regler er at foretrække frem for skrappe regler, som, man såalligevel ikke synes, er værd at overholde.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænk-ningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Kim Andersen (V) Søren Pind (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF)fmd.Marlene Harpsøe (DF) René Christensen (DF) Tom Behnke (KF) Vivi Kier (KF)Naser Khader (KF) Karen Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Mogens Jensen (S)Morten Østergaard (RV) Anne Baastrup (SF)nfmd.Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)Simon Emil Ammitzbøll (UFG) Line Barfod (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 212 efter afgivelse af betænkningBilagsnr. Titel13Betænkning14Henvendelse af 25/5-09 fra Danske Advokater151. udkast til tillægsbetænkning16Henvendelse af 25/5-09 fra Dansk Journalistforbund17Henvendelse af 25/5-09 fra Retspolitisk ForeningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 212 efter afgivelse af betænkningSpm.nr. Titel23Spm. om baggrunden for, at begæring om aktindsigt fra marts endnuikke er besvaret, idet sådanne anmodninger normalt skal besvaresinden 10 dage, til sundhedsministeren, og dennes svar herpå24Spm. om baggrunden for, at begæringer om aktindsigt fra marts 2009endnu ikke er besvaret, idet sådanne anmodninger normalt skal besva-res inden 10 dage, til klima- og energiministeren, og ministerens svarherpå25Spm. om den udvidede informationspligt, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpå26Spm. om, hvorvidt informationer kan ligestilles med de oplysningerom ministrenes møder, som man hidtil har kunnet få ved at søge akt-indsigt i ministres kalendere, til justitsministeren, og ministerens svarherpå27Spm., om det vil være omgåelse af reglerne for aktindsigt, hvis nota-ter til brug for forberedelse af møder, referater af møder m.m. bliverskrevet ind i kalenderen og ikke i særskilte dokumenter, og om derdermed vil være aktindsigt i sådanne oplysninger i kalenderen eftersamme regler som, hvis det var skrevet i særskilte dokumenter, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpå28Spm. om, hvor mange begæringer om aktindsigt der har været i mini-sterkalenderen siden regeringen tiltrådte i 2001, til beskæftigelsesmi-nisteren, finansministeren, forsvarsministeren, fødevareministeren,integrationsministeren, justitsministeren, kirkeministeren, klima- ogenergiministeren, kulturministeren, miljøministeren, sundhedsministe-ren, udviklingsministeren, skatteministeren, statsministeren, trans-portministeren, udenrigsministeren, undervisningsministeren, inden-rigs- og socialministeren, videnskabsministeren, ligestillingsministe-ren og økonomi- og erhvervsministeren, og ministrenes svar herpå29Spm. om, hvorvidt den månedligt opdaterede oversigt over ministresmånedlige repræsentationsudgifter, udgifter til tjenesterejser, modtag-ne gaver og varetagelsen af officielle repræsentative opgaver også vilomfatte informationer om eventuelle gaver til ministres ægtefællergivet i forbindelse med deres rolle som minister-ægtefælle, til justits-ministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.Spørgsmål 22:Under henvisning til det af ministeren stillede ændringsforslag bedes ministeren oplyse, om æn-dringsforslaget betyder, at de journalister, der før 5. maj 2009 har søgt og fået aktindsigt i minister-kalendere, fortsat har ret til at bruge disse oplysninger, mens andre journalister ikke har denne ad-gang eller vil der fortsat være aktindsigt i alle de dele af ministerkalendere, som der er givet aktind-sigt i tidligere.Svar:Justitsministeriet har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 6 og 21 redegjort for adgan-gen efter lovforslaget til at få aktindsigt i en ministerkalender (eller dele heraf), som tidligere harværet udleveret i henhold til de nugældende regler i offentlighedsloven.Som det bl.a. er anført i de pågældende besvarelser, finder Justitsministeriet, at det vil være natur-ligt, hvis de enkelte ministerier, også efter lovændringens ikrafttræden, udleverer kopi af en mini-sterkalender (eller dele heraf), som tidligere har været udleveret. Det vil i den forbindelse efter Ju-stitsministeriets opfattelse ligeledes være naturligt, hvis det materiale, der i sådanne tilfælde udleve-res, har samme omfang som det, der tidligere har været udleveret.Det kan i øvrigt oplyses, at lovforslaget ikke vil indebære nogen begrænsning i f.eks. journalistersadgang til at anvende oplysninger i en ministerkalender (eller dele heraf), som den pågældende harfået udleveret på baggrund af en aktindsigtsbegæring. Dette gælder, uanset hvornår det pågældendemateriale måtte være blevet udleveret.Spørgsmål 25:I forlængelse af svar på L 212 spørgsmål 11 og teksten i den politiske aftale, der ligger til grundfor lovforslaget, hvori der står »der er tale om en udvidet informationspligt« bedes ministeren rede-gøre nærmere for hvad denne udvidede informationspligt nærmere består i, herunder om borgere fåret retskrav på aktindsigt i disse informationer, eller om det er op til den enkelte minister at læggedet frem, som ministeren måtte mene skal lægges frem.Svar:I den politiske aftale, som regeringen den 30. april 2009 indgik med Dansk Folkeparti, Socialde-mokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og som ligger til grund for lovforslaget,er der redegjort nærmere for baggrunden for den nye åbenhedsordning om ministres udgifter ogaktiviteter.Herom er der i aftalen bl.a. anført, at det i dag allerede er muligt at få indsigt i ministres forbrug afoffentlige midler, men at dette kræver en aktiv handling fra borgerne. Den nye åbenhedsordning vilindebære, at alle regeringens ministre fremover af egen drift vil offentliggøre oplysninger om må-nedlige repræsentationsudgifter, udgifter til tjenesterejse, modtagne gaver og varetagelsen af offici-elle repræsentative opgaver, ligesom ordningen skal omfatte en vis fremadrettet information om denkommende måneds officielle aktiviteter. Oplysningerne vil i begyndelsen blive offentliggjort på det

enkelte ministeriums hjemmeside. Der vil senere blive etableret en central, samlet fremstilling afoplysningerne.Det anføres videre i aftalen, at »der er tale om en udvidet informationspligt, der ikke indskrænkerden bestående adgang til at få aktindsigt i konkrete bilag for de enkelte udgifter.«Når det i den indgåede politiske aftale er anført, at »der er tale om en udvidet informationspligt«,hænger det således sammen med, at alle ministerier fremover – af egen drift – løbende vil offentlig-gøre oplysninger på internettet om den enkelte ministers udgifter og aktiviteter, således at alleumiddelbart, uden at skulle fremsætte begæring om aktindsigt i oplysningerne, kan følge med i,både hvad en minister har foretaget sig, og hvad ministeren skal foretage sig i den kommende må-ned.Samtidig er det – ligeledes i overensstemmelse den indgåede politiske aftale – sikret med lovfors-laget, at der ikke sker indskrænkninger i den bestående adgang efter offentlighedslovens almindeli-ge regler til at få aktindsigt i konkrete bilag for de enkelte udgifter mv. Der kan i den forbindelsehenvises til pkt. 5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Regeringen kan i øvrigt henholde sig til det, som fremgår af den indgåede politiske aftale, og lov-forslaget indeholder i overensstemmelse hermed en bestemmelse om, at offentlighedsloven ikkegælder for sager om førelse af ministerkalendere, jf. herved den foreslåede nye § 2, stk. 1, 2. pkt., ioffentlighedsloven.Det skal i den forbindelse understreges, at regeringen selvsagt har tænkt sig at leve op til den ind-gåede politiske aftale om en ny åbenhedsordning.Spørgsmål 27:I forlængelse af svar på L 212 - spørgsmål 10, hvor ministeren svarer, at der ikke vil være adgangtil aktindsigt i de oplysninger, som embedsmænd har skrevet ind i kalenderen, bedes ministerenredegøre for, om det vil være omgåelse af reglerne om aktindsigt, hvis notater til brug for forbere-delse af møder, referater af møder m.m. bliver skrevet ind i kalenderen og ikke i særskilte doku-menter, og der dermed vil være aktindsigt i sådanne oplysninger i kalenderen efter samme reglersom, hvis det var skrevet i særskilte dokumenter.Svar:Efter den foreslåede nye bestemmelse i offentlighedslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., vil offentlighedslo-ven ikke gælde for sager om førelse af en ministerkalender.Bestemmelsen vil – som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 10 vedrørende lovforslaget – inde-bære, at en ministerkalender som sådan bliver undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven, ogder vil således efter bestemmelsen bl.a. ikke være adgang til aktindsigt i de oplysninger, som mini-steriets embedsmænd har skrevet ind i kalenderen med henblik på at orientere ministeren om prakti-ske forhold mv. i forbindelse med et møde. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved en ”mini-sterkalender” forstås en oversigt over en ministers forskellige aktiviteter (møder, rejser og andrearrangementer), jf. bemærkningerne til den foreslåede nye bestemmelse i offentlighedslovens § 2,stk. 1, 2. pkt.Som ligeledes nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 10 vil dokumenter, som måtte blive udarbejdettil brug for møder eller efter møder, f.eks. mødereferater, derimod – som hidtil – være omfattet afoffentlighedslovens almindelige ordning. Dette skyldes, at sådanne dokumenter vil være en del afden sag, som det pågældende møde vedrører.