Det her er jo en højst besynderlig sag, hvor alle andre partier i Folketinget i Enhedslisten har besluttet, at vi ikke længere skal have så stor offentlighed. Oven i købet haster man forslaget igennem her, lige inden sommerferien, uden at afvente Offentlighedskommissionen, uden at forslaget har været sendt i høring, så vi kunne nå at få nogle kommentarer til det. Det er højst besynderligt, og jeg forstår simpelt hen ikke de partier, der er gået med på det.
Hidtil har vi jo haft den holdning, at offentlighed er afgørende. Det er afgørende, at borgerne har mulighed for at få aktindsigt, at borgerne kan følge med i, hvad magthaverne foretager sig. Oven i købet gennemfører man den her lovændring, hvor man lukker ministrenes kalendere efter en række sager. Det er ikke bare sådan rent teoretisk, man siger, at der er et problem, nej, det er, efter at der har været en række sager, hvor ministre er blevet taget i at misbruge skatteborgernes penge, er blevet taget i at have deltaget i en række arrangementer, hvor de har brugt ministerbiler osv. Oven på det går man altså ind og siger, at den slags kan man ikke have at offentligheden har indsigt i, så derfor lukker man nu, så offentligheden ikke kan se, hvad ministrene laver af snavs.
Man åbner så også for en glidebane, for senest er regionsformændene kommet og har sagt, at de så også vil have lov til at lukke deres kalendere. Og det har justitsministeren sagt at han da gerne vil være med til at se på. Det næste bliver vel så, at der kommer en række borgmestre og siger, at de heller ikke synes, det er så sjovt, at borgerne kan følge med i, hvad borgmesteren laver. Og det næste igen bliver vel, at der så er en række andre dokumenter, hvorom man siger, at man heller ikke synes, at det er så praktisk, at borgerne kan følge med. Man siger: Det er så besværligt med alt det der aktindsigt, så lad os droppe det.
Jeg synes, det er meget besynderligt, og jeg forstår simpelt hen ikke, at både SF, Socialdemokraterne og De Radikale er gået med på det her forslag. Det er jo svært at se noget som helst andet argument, end at man fra ministrenes side ønsker at skjule nogle kedelige sager for borgerne. Oven i købet har man altså valgt, at loven skal have tilbagevirkende kraft. Man bløder det så lidt op med et ændringsforslag, så de, der havde nået at søge aktindsigt, inden lovforslaget blev fremsat, får lov til at få behandlet deres sager efter de gamle regler og dermed muligvis får aktindsigt. Men alle de, der søger efterfølgende, vil så kun kunne få aktindsigt, hvis der tidligere er nogen, der har fået aktindsigt. Det bliver da højst besynderligt, at der bagud i tiden er indsigt i nogle af ministerkalenderne, mens der ikke er aktindsigt i andre dele af ministerkalenderne bagud i tiden, for det var der ikke lige nogen, der havde fået søgt om inden 5. maj 2009. Det er da en underlig retstilstand.
Man har jo så forsøgt at argumentere med, at der samlet set kommer mere åbenhed, fordi ministrene har lovet, at de så vil lægge nogle ting ud på nettet, men det er jo en ren hensigtserklæring. Vi har ikke engang kunnet se et udkast til en vejledning om, hvad det så er, der bliver lagt ud på nettet. Og det står i hvert fald klart med det svar, vi har fået, at det ikke bliver noget, som borgerne har et retskrav på, det bliver op til ministrene selv, hvor meget de vil lægge ud, og hvis der bliver nogle oplysninger, som ikke er lagt ud, så er det jo bare ærgerligt, at ministeren ikke har lagt dem ud. Det er ikke noget, borgerne har retskrav på at se og dermed kan gå til ombudsmanden eller andre for at forlange at få indsigt i. Det bliver også svært at opdage, hvad det er, ministrene ikke har lagt ud, fordi man jo netop ikke har aktindsigt og kan tjekke det via kalenderen, som man har kunnet hidtil.
Jeg synes, det er højst besynderligt, og jeg håber, der er nogle fra alle de partier, der støtter, at man ikke længere skal have mulighed for at kigge ministrene i kortene, som vil gå op og forklare hvorfor. Et af de argumenter, jeg har haft en lille forståelse for, er, at man har sagt, at folk ikke skal have aktindsigt i de private aftaler. Det er jeg sådan set enig i. Det mener jeg heller ikke bør være noget problem overhovedet, som reglerne er i dag, men for at sikre det, har vi fremsat et ændringsforslag, hvori det er de private aftaler, der bliver undtaget fra aktindsigt.
Så hvis man mener, at offentligheden fortsat skal have mulighed for at følge med i, hvad det er, ministrene laver, skal have mulighed for at gennemgå de mange bilag, som drejer sig om, hvad ministrene har brugt af penge på øl og hotelophold osv., og skal kunne følge med i, hvornår ministrene har brugt ministerbilen, og i den forbindelse skal kunne se, om det er private aftaler eller ej, så skal folk kunne gå ind i kalenderen og se, om det er en privat aftale. Hvis der står, at det er en privat aftale, så har det nok ikke været rimeligt at bruge penge på øl eller på hotelovernatning eller andet. Hvis der står, at det er en ministeraftale, så er det noget andet, og så kan man tjekke den.
Det kan man jo stemme for, hvis man mener, det kun er private aftaler, der er argumentet for at fjerne offentligheden. Men hvis man virkelig ønsker at give ministrene mulighed for at bruge pengene, som det passer dem, og ikke at kunne blive tjekket af offentligheden, så synes jeg, man skal komme op og argumentere for det.