Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 21 - Forslag til Lov om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på henvendelse til Skatteudvalget af 13. oktober 2008 fra Bendt Berg, bilag 2 af 20. oktober 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Kaj-Henrik Ludolph

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skatteudvalget har 20. oktober 2007 udbedt sig besvarelse på henvendelse fra Bendt Berg af 13. oktober 2008:

Svar:

I skrivelse af 13. oktober 2008 anfører Bendt Berg, at den foreslåede formulering af § 51 efter hans opfattelse ikke er hensigtsmæssig, idet den begrænser udpantningsadgangen i forhold til den gældende bestemmelse i hegnsloven.

Hegnslovens hører under Fødevareministeriets ressort, og Skatteministeriet har derfor indhentet nedennævnte udtalelse fra Fødevareministeriet, hvortil man kan henholde sig:

”Lovforslagets § 51 fastsætter, at manglende betaling af de nærmere angivne fordringer påhviler den, der har tinglyst adkomst på ejendommen.

I henhold til hegnsloven er parterne i en hegnssag som udgangspunkt grundejerne ved skellinien. En hegnssag kan således alene rejses mod en grundejer, men i særlige tilfælde kan andre end grundejere rejse en hegnssag, det vil sige optræde som klagere i en hegnssag. Andre end grundejere er f.eks. en grundejerforening eller en person, der er påtaleberettiget som hegnsforhold efter en servitut i foreningens vedtægter.

Efter den gældende bestemmelse i hegnsloven er der en udpantningsadgang over for sagens parter generelt. Er sagens partere ejere af fast ejendom, er der tillige fortrinspanteret for udgifter og vederlag i ejendommen.

Bendt Berg foreslår herefter, at de relevante bestemmelser i hegnsloven ændres således, at den manglende betaling af de nævnte fordringer påhviler den part i hegnssagen, som er pålagt betalingen, og at beløbene har fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter. Det præciseres således, hvem der hæfter for den manglende betaling – også i de tilfælde, hvor en grundejer på tidspunktet for hegnssagen ikke har tinglyst adkomst på ejendommen, eller hvor den part, som er pålagt betalingen, ikke er grundejer.

Endvidere mener Bendt Berg, at bestemmelsen i den gældende hegnslov om, at formandens påtegning på tvangsfuldbyrdelseskendelsen danner grundlag for udpantningen, bør bevares.

Fødevareministeriet er enig i, at lovforslagets § 51 bør ændres, og har udarbejdet et ændringslovforslag, som imødekommer Bendt Bergs bemærkninger.”

Ændringslovforslag til L 21 vil indeholde forslag i overensstemmelse med Fødevareministeriets forslag til affattelse af hegnsloven.