1. ÆndringsforslagIndenrigs- og socialministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 28. april 2009. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og socialmi-nisteren sendte den 3. april 2009 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del - bilag 74. Den 23. april2009 sendte indenrigs- og socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra DanmarksLejerforeninger og Lejernes LO, som indenrigs- og socialministeren har kommenteret over for ud-valget.DeputationerEndvidere har Danmarks Lejerforeninger og Lejernes LO mundtligt over for udvalget redegjortfor deres holdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 106 spørgsmål til indenrigs- og socialministeren til skriftlig besvarelse, somdenne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede æn-dringsforslag.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget anfører, at regeringen, Det Radikale Venstre og DanskFolkeparti den 26. marts 2009 har indgået aftale om den almene boligsektors styring og finansie-ring.Den almene boligsektors formål er at løse boligsociale opgaver, og det sker ved, at sektoren stil-ler passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje, og at de tilveje-bringer velfungerende boligområder.Formålet med lovforslaget er at indføre en overordnet styringsmodel, der baserer sig på mål- ogaftalestyring og samtidig afbureaukratiserer regelsættet. Meningen er, at boligorganisationerne ogkommunalbestyrelsen får større frihed til at udforme lokalt tilpassede løsninger.Det er nødvendigt fortsat at styrke indsatsen mod ghettoisering og dermed sænke risikoen for ud-viklingen af parallelsamfund med normer og værdier, der er forskellige fra det øvrige samfunds.Anvendelsen af kombineret udlejning lempes, der gives mulighed for annoncering og for at lejlig-heder kan stå tomme i maksimalt ½ år.Aftalen indeholder forslag til: Ny styringsmodel, forslag til nedsat husleje i nybyggeri, forhøjetmaksimumbeløb, nedsættelse af grundkapital, implementering af energiaftale, nye tiltag i forbindel-se med ghettoisering, nye tiltag vedrørende afbureaukratisering og forenkling af regelsættet.Starthuslejen for beboerne i nybyggeri nedsættes til 2,8 pct. Dette vil medføre, at starthuslejen vilfalde med 11 – 12 pct. For igen at få gang i byggeriet hæves maksimumbeløbet med 6 pct. i en ræk-ke kommuner og grundkapitalen sænkes fra 14 til 7 pct. for kommunerne fra 1. juli 2009 til 31. de-cember 2010.Den øverste myndighed får mulighed for at træffe beslutninger, som ellers er afdelingens kompe-tence i forbindelse med større renoveringer, større energibesparende foranstaltninger, boligsocialehelhedsplaner og fremtidssikring af bebyggelsen. Dansk Folkeparti sørgede for, at projekter, somhovedsagelig tager sigte på udskiftning af køkken og bad dog ikke kan gennemføres uden afdelin-gens godkendelse.Dansk Folkeparti havde ønsket, at den enkelte beboer fik vetoret i forbindelse med udskiftning afkøkken og bad, hvis ikke faldstammerne i lejligheden skulle udskiftes. Der igangsættes nu en un-dersøgelse af den enkelte lejers mulighed for at bestemme og få indflydelse på renovering og mo-dernisering af lejerens bolig, herunder mulighed for at undgå uhensigtsmæssige moderniseringer aflejerens bolig. I den forbindelse undersøges anvendelsen af de eksisterende regler om mindretalsbe-skyttelse. På baggrund af undersøgelsens resultater, der skal foreligge senest den 1. april 2010, drøf-ter forligspartierne behovet for ændring af gældende regler.Etmindretali udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkeparts og Enhedslistens medlemmer af udvalget peger på, atsamfundets sammenhængskraft ofte blev nævnt som værende af stor betydning for det danske sam-fund af den tidligere statsminister. Den nye statsminister trådte i forgængeres fodspor, da han i sinsærlige redegørelse til Folketinget i april 2009 fremhævede »et stærkt fællesskab. Et fællesskab,som hverken kan eller skal løse alle vores problemer. Men som træder til, når vi har brug for det«.Partierne mener, at det er på høje tid, at regeringen ikke nøjes med smukke ord. Der skal handlingtil. Boligpolitikken er af afgørende betydning for sammenhængskraften i det danske samfund, og de

almene boliger danner ramme om helt centrale fællesskaber i hverdagen. Derfor skal boligpolitik-ken bidrage til at udvikle et stærkt fællesskab, hvor folk mødes og lever sammen på tværs af socialeskel. Denne udfordring har den nuværende regering imidlertid ikke formået at løfte, og den bliverheller ikke løftet med nærværende lovforslag.S, SF og EL konstaterer, at Folketinget står ved en skillevej, når det gælder den almene sektorsfremtid: Vil Folketinget investere i og sikre, at vi fremover har en konkurrencedygtig almen sektor,der både løser boligsociale problemer og er en attraktiv boligform for folk med arbejde og alminde-lige indkomster og således udgør en vigtig del af boligforsyningen? Eller vil man fortsætte nedslid-ningen af de fysiske omgivelser og de seneste års opbremsning i nybyggeri, så det til sidst kun erborgere uden andre muligheder, der bor i de almene boligområder, mens almindelige mennesker erhenvist til det ofte dyre private boligmarked? Det er det valg, vi står over for.Regeringen kunne med lovforslaget have valgt at råde bod på 7-8 års boligpolitiske forsømmelser.Men regeringen forpasser chancen.Forudsætningen for at sikre den almene sektors fortsatte udvikling og en blandet beboersammen-sætning er, at der bygges nye betalelige boliger, at de eksisterende boliger renoveres, og at den ne-gative spiral i de udsatte boligområder stoppes ved at igangsætte en sammenhængende og koordine-ret indsats over en længere årrække, der blandt andet indebærer, at der sikres finansiering af radika-le fysiske omdannelser i de udsatte boligområder.Der kommer ikke nok gang i nybyggerietS, SF og EL hæfter sig ved, at antallet af tilsagn til almene boliger er på et historisk lavt niveau,og at der er akut behov for at sætte gang i nybyggeri af almene boliger.S, SF og EL finder det derfor positivt, at den kommunale grundkapital sænkes, om end det kunsker i en begrænset periode. Ligeledes er det positivt at maksimumbeløbet øges, om end kun i ud-valgte områder. Disse tiltag fjerner imidlertid ikke den afgørende barriere for at sætte gang i nybyg-geri, som udgøres af kommunernes trængte økonomi. S, SF og EL tvivler på, at regeringen medlovforslaget vil sikre, at der bliver bygget det tilstrækkelige antal almene boliger.Forudsætningen for at kommunerne kan sætte gang i byggeriet er - jf. også Kommunernes Lands-forening, Dansk Byggeri og Boligselskabernes Landsforening - at kommunerne har låneadgang tilfinansiering af nybyggeriet. S, SF og EL mener derfor, at kommunerne skal have lånemuligheder tilfinansiering af nybyggeri af almene boligerHerudover bør kommunerne få ret til at sælge byggegrunde under markedsprisen. Det vil i højeregrad gøre det muligt for kommunerne at opføre betalelige boliger.I Velfærdsministeriets rapport »Den almene boligsektors finansiering«, som ligger til grund forboligforliget og lovforslaget, er der på side 236 en fleksibel finansieringsmodel, som med fordelkunne bringes i anvendelse, så kommunerne i højere grad kunne opføre nye almene boliger og ihøjere grad lokalt kunne bestemme byggeaktiviteten i almindelighed og lavenergibyggeri i særde-leshed. Partierne finder, at denne model bedre kunne kombinere et gunstigt samspil mellem denkommunale grundkapital og maksimumbeløbet.Bedre mulighed for lavere starthusleje i nybyggeriS, SF og EL mener, at hvis kommunerne får ret til at sælge byggegrunde under markedsprisen,kan kommunerne sikre, at de nye boliger, der bygges, bliver til en husleje, som lejerne kan betale.

Der er ikke tiltag til yderligere renoveringer i den almene sektorS, SF og EL stiller sig uforstående over for, at lovforslaget ikke indeholder den helt nødvendigeudvidelse af renoveringsrammen for den almene sektor. Både den beskæftigelsesmæssige situation i2009 og udsigterne for 2010, såvel som renoveringsbehovet i mange almene boligområder peger iretning af at en øget renoveringsaktivitet er tiltrængt.Renoveringsefterslæbet i den almene sektor er enormt. Ifølge rapporten ”Almene boliger medfremtid” fra 2006 udarbejdet af arkitektfirmaet Witraz og Landsbyggefonden, vurderes den almeneboligsektor at have et vedligeholdelses- og renoveringsbehov i de kommende 20 år på mellem 59 og163 mia. kr. afhængig af ambitionsniveau og kvalitet og omfang af renoveringsarbejdet. Igangsæt-telse af renoveringer er helt afgørende for at sikre en fremtidig, konkurrencedygtig almen sektor.Behovet for renovering gælder både bygningsforbedringer, boligforbedringer og forbedringer affriarealerne rundt om boligen. Hidtil har regeringen ikke vist den fornødne vilje til at komme denalmene sektor til undsætning. Regeringen har afsat 2,4 mia. kr. årligt frem til 2012 af Landsbygge-fondens midler, hvilket langt fra dækker det årlige behov for renoveringer.Ingen strategi for de udsatte boligområderRegeringens rådgivende ghettoudvalg, Programbestyrelsen, har klart påvist, at der i de udsatte bo-ligområder er massive problemer og akut behov for handling. Programbestyrelsen peger meget klartpå, at der skal radikale og omfattende fysiske forandringer til i de udsatte boligområder, kombineretmed en social indsats.Fattigdom og ledighed præger områderne, og det risikerer at ramme børnene i form af negativ so-cial arv.Stigende polarisering bliver konsekvensen af denne udvikling. Alligevel rummer lovforslaget ikketiltag, der afgørende kan vende udviklingen i de udsatte boligområder. Tiltagene i lovforslaget, så-som kombineret udlejning, fleksibel udlejning med mere, kan være udmærkede, men de løser påingen måde problemerne med massivt renoveringsefterslæb og behov for at staten sikrer midler tilde nødvendige fysiske omdannelser.S, SF og EL finder, at ghettoisering og dannelsen af parallelsamfund er en stor samfundsmæssigudfordring, som bør prioriteres højt. Regeringens eget udvalg, Programbestyrelsen, har fremsat enrække forslag, der kan sikre en sammenhængende og koordineret indsats for at rette op på proble-merne i de udsatte boligområder. S, SF og EL stiller sig derfor uforstående over for, at regeringenikke har taget udvalgets anbefalinger til efterretning, og at lovforslaget kun rummer sporadiske til-tag til at løse de omfattende problemer, som de udsatte boligområder står over for.Regeringens eget udvalg anbefalede overordnet regeringen at afsætte midlerne til investeringer ide nødvendige renoveringer og fysiske forandringer. Udvalget foreslog, at der sker nedrivninger ikombination med fortætning, at der skabes bedre infrastruktur, der kan integrere de udsatte bolig-områder i den omkringliggende by, og at de udsatte boligområder udvikles til hele bydele med bu-tikker, fritidsaktiviteter, erhverv og et bredere udbud af boligformer. Det kræver ifølge udvalget, atstaten sikrer den fornødne finansiering.Regeringen har imidlertid overhørt udvalgets anbefalinger, idet lovforslaget hverken afsætter mid-ler til radikale fysiske forandringer eller lægger op til en sammenhængende indsats.S, SF og EL finder det i modsætning til regeringen afgørende, at der skal igangsættes en sammen-hængende indsats for udsatte boligområder. I den forbindelse hæfter S, SF og EL sig ved, at det kuner muligt at løse ghettoiseringsudfordringen, hvis man sikrer en positiv udvikling i hele den almene

sektor. De almene boligområder skal – som det har hele tiden være meningen - være attraktive by-områder med en blandet beboersammensætning.Derudover bør regeringen finde en løsning, der kan sikre en blandet beboersammensætning i ud-viklingen af fremtidige boligområder og en bedre fordeling af de boligsociale opgaver mellemkommunerne.En bedre spredning af almene boliger kan sikres ved at flere kommuner i fremtiden skal påtage sigdet nødvendige boligsociale ansvar og herunder sikre, at der sker en større spredning af almene bo-liger, så kommuner med en høj befolkningstæthed og en lille andel af almene boliger forpligtes til atsørge for, at en vis andel af tilvæksten af nye boliger skal være almene boliger.Til dette formål skal planloven ændres, så kommuner med høj befolkningstæthed og en lille andelalmene boliger forpligtes til at sørge for, at en vis andel af tilvæksten af nye boliger skal være alme-ne boliger med et boligsocialt sigte. Kommunernes forpligtelser kan eksempelvis fastsættes efterforhandlinger med kommunerne i et landsplansdirektiv med bindende virkning for kommunerneskommune- og lokalplanlægning. Det vil bl.a. betyde, at man i kommuner med få almene boligerikke kan udvikle nye havneområder kun med luksusboliger, idet en vis andel af de nye boliger skalvære almene boliger.Derfor vil S, SF og EL stille ændringsforslag om dette udenfor betænkning.S, SF og EL konstaterer med glæde, at flere partier har bakket op om dette forslag, senest DanskFolkepartis formand, der ifølge en artikel i Politiken den 20. februar 2009 giver udtryk for, at »bo-ligkvoter skal tvinge nordsjællandske kommuner til at bygge flere almennyttige boliger«, og atDansk Folkeparti ville tage kontakt til daværende velfærdsminister for at få gennemført denne æn-dring. S, SF og EL forventer på denne baggrund bred tilslutning til ændringsforslaget i Folketinget.Der kommer ikke gang i energibesparende nybyggeriLovforslaget foregiver, at det vil fremme investeringer i lavenergibyggeri. Påstanden er, at kom-munerne kan godkende, at maksimumsbeløbet overskrides for nye almene boliger, hvis byggerietsom minimum opfylder de kommende 2015-krav til energiforbruget i nye bygninger, svarende tillavenergiklasse 1 i det gældende bygningsreglement (jf. svar på spørgsmål 64). Forudsætningen forat godkende, at maksimumsbeløbet overskrides for nye almene boliger, er, at de påkrævede merin-vesteringer skal være totaløkonomiske rentable. Samtidig skal reduktionen i forsyningsudgifternefor en normalforbruger på ibrugtagningstidspunktet opveje betalingen vedrørende merinvesteringen.I lavenergibyggeriet ydes der ikke støtte til merinvesteringen.Sammenholdt med at der ikke ydes støtte til merinvesteringen, betyder disse forudsætninger be-klageligvis, at der ikke vil blive foretaget nævneværdige investeringer i lavenergibyggeri. Med degældende priser for de nye teknologiske løsninger og dermed lavenergiprodukter, der lever op tillavenergiklasse 1, som er på markedet i dag, gør lovforslaget det umuligt at bygge, så det er total-økonomisk rentabelt.S, SF og EL mener, at regeringens manglende vilje til at yde støtte til merinvesteringen i energi-besparende lavenergibyggeri tydeligt viser, at regeringen ikke er villig til at tage medansvar for, atden danske branche for lavenergiprodukter løbes i gang, og på sigt udvikler sig til en moderne indu-strisucces á la vindmøllesuccesen under SR-regeringen i 1990’erne.S, SF og EL mener, at en indførelse af en mere fleksibel finansieringsmodel, som nævnt oven for,vil kunne løse problemet. Staten bør vise tillid og lade det være op til kommunerne at beslutte, omde vil tillade overskridelse af maksimumsbeløbet. Dette under forudsætning af at kommunerne tilgengæld betaler en højere andel af grundkapitalen i det pågældende byggeri.

Tilsyn og beboerindflydelseLovforslaget medfører store ændringer i tilsynet med de almene boligselskaber. Der lægges op til,at boligorganisationer og kommuner skal have mere frihed og større bestemmelsesret igennem enaftalestyring. Dette betyder, at en række godkendelser og regler for de almene boliger ophæves. Ensådan udvikling burde betyde, at der kom et tilsvarende skærpet tilsyn. Det er dog endnu uklart, omdet bliver tilfældet, idet mange elementer af lovforslaget endnu ikke er udmøntet. Det gælder bådeudmøntning af den såkaldte egenkontrol og af den såkaldte selvangivelse. S, SF og EL finder dettebekymrende, idet boligorganisationerne forvalter både store økonomiske samfundsressourcer ogmange menneskers hjem og bolig. S, SF og EL mener ikke, at der – set i dette lys – er udvist denfornødne omtanke.Sidst vil S, SF og EL understrege, at man finder det stærkt betænkeligt, at der endnu ikke er klar-hed over, hvorvidt bestemmelsen om, at beslutninger kan gennemføres uden afdelingens acceptogså gælder ændringer i indvendige forhold i lejlighederne, f.eks. nyt køkken eller bad.S, SF og EL mener ikke, at lejere skal kunne pålægges sådanne ændringer, idet det griber ind i le-jernes bestemmelsesret over egen bolig.Forhastet proces omkring behandlingen af lovforslagetS, SF og EL vil afslutningsvis fremhæve, at processen omkring lovforslaget ikke har været hen-sigtsmæssig. Ifølge regeringen lovprogram var Folketingets partier stillet i udsigt, at lovforslagetville foreligge februar II, det vil sige i anden halvdel af februar måned 2009. Men lovforslaget blevførst fremsat den 22. april 2009, det vil sige med to måneders forsinkelse og meget tæt på afslutnin-gen af folketingsåret 2008-09.S, SF og EL samlede betragtning af lovforslagetLovforslaget løser ikke de store udfordringer, som den almene sektor står overfor, idet der ikkekommer nok gang i nybyggeriet i almindelighed og lavenergibyggeri i særdeleshed, og idet renove-ringer, og en helhedsindsats for udsatte boligområder helt mangler.Forslag om lavere starthusleje i nybyggeriet er ikke tilstrækkelig til at være betalelig og konkur-rencedygtig.Endeligt udnytter lovforslaget ikke den oplagte mulighed for at igangsætte bygge- og anlægsakti-viteter, som kan sikre ledige lønmodtagere indenfor bygge- og anlægsfagene arbejde.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfindenrigs- og socialministeren,tiltrådt afudvalget.Til § 11)I den undernr. 24foreslåede ændring af§ 20indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.Dispositionsfonden kan afholde udgifter til dækning af normalistandsættelse ved fraflyt-ning med fradrag af den overtagne del af normalistandsættelsen efter § 26 i lov om leje af almeneboliger, såfremt udlejer har opsagt lejeren efter § 85, stk.1, nr. 1, i samme lov. Dispositionsfondenkan endvidere afholde boligorganisationens udgifter til dækning af flytteudgifter efter § 86, stk. 1, isamme lov.«Stk. 5 bliver herefter stk. 6.[Betaling af flytteudgifter og istandsættelsesudgifter ved fraflytning for opsagte lejere]2)Det undernr. 40foreslåede§ 37, stk. 5, 2. pkt.,affattes således:»Arbejder, der består i modernisering af køkkener eller badeværelser, kan ikke gennemføres udenafdelingens samtykke, medmindre disse arbejder er nødvendige for, at det samlede projekt kan gen-nemføres på en hensigtsmæssig måde.«[Øverste myndigheds kompetence vedrørende modernisering af køkken og bad]3)Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 51 b, stk. 8, 1. pkt.,som bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »som er blevet afvist efter stk.1«: »og stk. 8«.«[Pligt til at tilbyde afviste boligsøgende en anden bolig]4)I det undernr. 98foreslåede§ 164, stk. 2, 2. pkt.,udgår », jf. dog stk. 4«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]5)Det undernr. 98foreslåede164, stk. 4,udgår.[Mødefrekvens for styringsdialog].Til § 26)Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 26, stk. 2,indsættes som nyt punktum:»Har udlejeren opsagt lejeren efter § 85, stk. 1, nr. 1, betaler lejeren ikke til normalistandsættelseaf boligen ved fraflytning ud over den andel, som er overtaget af udlejeren på det tidspunkt, hvorlejemålet ophører.««[Istandsættelsesudgift ved opsigelse af lejere som følge af ombygning m.v.]7)I den undernr. 16foreslåede affattelse af§ 86, stk. 1,indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:»Udlejeren skal samtidig tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenterede flytteudgifter i for-bindelse med flytning til en anden bolig.«[Dækning af flytteudgifter ved opsigelse af lejere som følge af ombygning m.v.]Til § 68)Stk. 4og5affattes således:»Stk. 4.For byggeri, hvortil der inden den 1. juli 2009 er meddelt tilsagn om støtte efter §§ 115 og117 i lov om almene boliger m.v., og hvor byggeriets skæringsdato ligger efter den 30. juni 2007,kan kommunalbestyrelsen godkende, at § 20, stk. 1, nr. 7 og 9, § 30 a, stk. 1, § 80 a, stk. 1 og 2,

§ 80 c, § 117, stk. 2, § 118, stk. 3, § 129, stk. 1, § 129 a, og § 136, stk. 1, i lov om almene boligerm.v. som affattet ved § 1, nr. 22, 23, 32, 63, 64, 68, 83, 90, 92 og 93, finder tilsvarende anvendelsemed virkning fra den 1. januar 2010 og frem. Er der optaget lån før denne dato, beregnes låntagersbetaling pr. 1. januar 2010 efter § 129, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 90, fra tidspunktetfor lånets optagelse. Ansøgning om godkendelse indsendes til kommunalbestyrelsen inden den 1.oktober 2009.Stk. 5.For byggeri med tilsagn om støtte eller godkendelse efter § 10 og § 11, stk. 1 og 2, i lov omfriplejeboliger, hvor byggeriets skæringsdag ligger efter den 30. juni 2007, kan indenrigs- og soci-alministeren godkende, at § 12, stk. 2, §§ 44 og 45, § 47, stk. 2, og § 63 i lov om friplejeboliger somaffattet henholdsvis ændret ved § 3, nr. 1-4, finder tilsvarende anvendelse med virkning fra den 1.januar 2010 og frem. Er der optaget lån før denne dato, beregnes låntagers betaling pr. 1. januar2010 efter § 12, stk. 2, § 44 eller § 45, som ændret ved denne lov § 3, nr. 1 og 2, fra tidspunktet forlånets optagelse. Ansøgning om godkendelse indsendes til Indenrigs- og Socialministeriet inden den1. oktober 2009.«[Ændret overgangsordning]

BemærkningerTil nr. 1Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag 6 og 7. Det foreslås, at de ekstraudgiftertil normalistandsættelse ved fraflytning, som boligorganisationen foreslås pålagt i forbindelse med,at boligorganisationen opsiger lejere efter § 85, stk. 1, nr. 1, i lov om leje af almene boliger, jf. æn-dringsforslag nr. 6, kan afholdes af dispositionsfonden. Det foreslås videre, at boligorganisationensudgifter til dækning af flytteudgifter hos de lejere, der skal genhuses efter § 86, stk. 1, i lov om lejeaf almene boliger, jf. ændringsforslag 7, kan dækkes af dispositionsfonden.Til nr. 2Efter den nu foreslåede ændrede affattelse af § 37, stk. 5, sikres det, at der ikke kan gennemføresmoderniseringer af køkkener og badeværelser uden afdelingens samtykke, medmindre sådanne mo-derniseringer er nødvendige for, at det projekt, som øverste myndighed har besluttet, kan gennemfø-res på en hensigtsmæssig måde. Øverste myndigheds mulighed for at gennemføre modernisering afkøkken og bad er således begrænset til de tilfælde, hvor moderniseringen er en så integreret del, atprojektet ikke kan gennemføres uden indgreb i køkken og bad. Det kan være et sammenlægnings-projekt, som ikke giver mening med mindre der også ændres på køkken og bad. Det vil altså ikkevære muligt at gennemføre modernisering af køkken og bad med henvisning til f.eks. udskiftning afvinduer, isolation af facaden m.v., da disse arbejder ikke nødvendiggør ændringer af køkken og bad.Med henblik på at målrette øverste myndigheds adgang til at gennemføre modernisering af køk-ken og bad yderligere er det hensigten administrativt at fastsætte, at det er en betingelse for øverstemyndigheds adgang, at moderniseringen skal indgå i en helhedsplan, som er godkendt og hvor derydes støtte af Landsbyggefondens renoveringsramme efter lovens § 91.Til nr. 3Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 51 b, stk. 8, vil en boligsøgende kunne afvises, hviskommunalbestyrelsen og boligorganisationen har aftalt at lade ledige boliger stå tomme i stedet forat udleje dem til den kreds af boligsøgende, der er nævnt i § 51 b, stk. 1 (boligsøgende uden for ar-

bejdsmarkedet). Boligsøgende, der afvises på dette grundlag, skal anvises en anden passende boligaf kommunalbestyrelsen ligesom boligsøgende, der afvises efter § 51 b, stk. 1, fordi den ledige bo-lig udlejes til en boligsøgende, som ikke er uden for arbejdsmarkedet. Med den foreslåede ændringpræciseres pligten til at også at anvise disse afviste boligsøgende en anden bolig.Det gøres – ligesom for boligsøgende, der afvises efter § 51 b, stk. 1 – til en betingelse for, at denboligsøgende har ret til at få anvist en anden bolig, at den boligsøgende er blevet registreret somsådan i den pågældende boligorganisation senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutningom at anvende reglerne om kombineret udlejning.Til nr. 4Ændringsforslaget er en konsekvens af, at § 164, stk. 4, udgår, jf. ændringsforslag nr. 5.Til nr. 5Det fremgår af lovforslagets § 164, stk. 4, jf. § 1, nr. 98, at kommunalbestyrelsen på baggrund afden gennemførte styringsdialog kan beslutte en anden mødefrekvens end 1-årige dialogmøder. Detfremgår endvidere af bestemmelsen, at der dog som minimum skal holdes et dialogmøde hvert 3. år.Det foreslås, at den nævnte bestemmelse udgår. Det sikres herved, at kommunalbestyrelsen hvertår holder et dialogmøde med boligorganisationen om dennes virksomhed. Formålet hermed er atstyrke kontinuiteten i styringsdialogen, herunder at der løbende følges op på indgåede aftaler m.v.Efter gældende regler føres tilsynet med den almene boligorganisation af den kommune, hvor bo-ligorganisationen efter dens vedtægter har hjemsted (hjemstedskommunen), og tilsynet med afde-lingerne føres af den kommunalbestyrelse, hvor afdelingerne er beliggende (beliggenhedskommu-nen). I de særlige tilfælde, hvor hjemstedskommunen og beliggenhedskommunen ikke er den sam-me, foreligger der krydsende tilsyn, dvs. en situation hvor flere tilsynsførende kommuner er invol-veret.Det vil i de administrative regler, der udmønter loven, blive præciseret, at boligorganisationen itilfælde af krydsende tilsyn skal sende rapporten om sin virksomhed både til boligorganisationenshjemstedskommune og til beliggenhedskommunen. De pågældende kommuner skal i nødvendigtomfang koordinere deres tilsyn. Hjemstedskommunen skal føre en dialog med boligorganisationenén gang om året. Derimod vil det blive overladt til beliggenhedskommunen at vurdere, om den påbaggrund af den tilsendte rapport, vil gennemføre et særskilt dialogmøde med boligorganisationenom forholdene i den eller de pågældende afdelinger.Til nr. 6Det fremgår af lovforslagets § 86, stk. 1, jf. § 2, nr. 16, at udlejeren (boligorganisationen) skal til-byde lejere, der opsiges efter § 85, stk. 1, nr. 1, genhusning. Det foreslås i forlængelse heraf, at le-jerne ikke skal kunne pålægges udgifter til istandsættelse af boligen ud over udgifter til istandsæt-telse som følge af misligholdelse, jf. lov om leje af almene boliger § 25. Herved sikres det, at leje-ren ikke pålægges udgifter til istandsættelse som følge af, at udlejeren opsiger lejeren med den be-grundelse, at det lejede skal nedrives eller ombygges i et sådant omfang, at det er nødvendigt at op-sige lejeren.Efter de gældende regler kan lejeren alene i den vedligeholdelsesordning, hvor der er aftalt nor-malistandsættelse ved fraflytning, pålægges at betale den del af normalistandsættelsen, som udleje-ren ikke har overtaget. Det betyder, at hvis der er en indvendig vedligeholdelseskonto for boligen,

betaler lejeren ikke for istandsættelse ved fraflytning bortset fra istandsættelse som følge af mislig-holdelse.I ændringsforslaget foreslås det derfor, at lejeren ikke skal betale til normalistandsættelse af boli-gen ved fraflytning som følge af opsigelse efter lovens § 85, stk. 1, nr. 1, ud over den andel af ud-giften hertil, som er overtaget af udlejeren på det tidspunkt, hvor lejemålet ophører. Det gælder,uanset om lejeren skal betale for normalistandsættelse eller betale et normalistandsættelsesbeløbefter lovens § 26.Til nr. 7Det fremgår af lovforslagets § 86, stk. 1, jf. § 2, nr. 16, at udlejeren (boligorganisationen) skal til-byde lejere, der opsiges efter § 85, stk. 1, nr. 1, en anden passende bolig i kommunen. Det foreslås iforlængelse heraf, at udlejeren samtidig skal tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenteredeflytteudgifter - dvs. flytning af bohave og lign. - i forbindelse med overtagelse af den anden bolig.Det er endvidere hensigten i en kommende ændring af udlejningsbekendtgørelsen at skabe mulig-hed for, at lejere, der genhuses efter § 86, stk. 1, kan fastholde deres anciennitet på ventelisten og påoprykningsventelisten, såfremt de genhuses uden for boligorganisationen.Til nr. 8I lovforslagets § 6, stk. 4 og 5, er foreslået en overgangsordning, således at almene boliger ogfriplejeboliger, som ikke inden den 1. juli 2009 har fået udbetalt lån til finansiering af anskaffelses-summen, kan vælge at lade sig omfatte af de foreslåede bestemmelser om nedsat husleje, ændretregulering af beboerbetalingen, forlænget løbetid og udskydelse af indbetalinger til fondssystemet.Den foreslåede overgangsordning repræsenterer en afvejning af på den ene side et centralt hensyntil at sikre et rimeligt forhold mellem huslejen i byggeri før og efter ikrafttræden af den nye husleje-fastsættelse med henblik på, at huslejespænd minimeres så meget som muligt, og på den anden sideet hensyn til at undgå en urimelig administrativ belastning for långiverne ved omregning af de op-tagne lån.På den baggrund tog den foreslåede overgangsordning udgangspunkt i låneudbetalingen som af-grænsningsdato. Dette skyldtes især, at de afgivne høringssvar indikerede, at det ville være forbun-det med en betydelig administrativ belastning, hvis også afdelinger, der allerede havde optaget lån,skulle kunne benytte overgangsordningen. Efter nærmere undersøgelser står det imidlertid nu klart,at den administrative belastning ved en omberegning af lånene er mindre end oprindelig antaget.Hensynet hertil vejer således ikke længere så tungt, hvilket giver mulighed for mere entydigt at til-rettelægge overgangsordningen med henblik på at dæmpe huslejeforskellene mellem de senesteårgange af byggerier, der er opført efter de gældende regler, og byggerier, der opføres efter de nyeregler.På den baggrund foreslås en overgangsordning, der tager udgangspunkt i byggeriets skæringsdag,som er den dato, hvor byggeregnskabet opgøres og byggeriet går i drift. Skæringsdagen er såledesdet tidspunkt i processen, hvor den endelige anskaffelsessum opgøres, og det endelige grundlag forbeboerbetalingen/huslejen dermed fastlægges. Skæringsdagen er fastsat som datoen for færdiggø-relsen af sidste bolig tillagt indtil to måneder til færdiggørelse af udenomsarealerne, jf. § 52, stk. 1bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.Det foreslås således, at almene boliger og friplejeboliger, hvor byggeriets skæringsdag ligger efterden 30. juni 2007, kan omfattes af de nye finansieringsregler. Denne afgrænsning giver en rimelig

overgang mellem huslejen i de byggerier, som ligger umiddelbart før og som ikke omfattes af dennedsatte leje, og de byggerier, som ligger efter.Samtidig indebærer ændringen fra finansieringstidspunkt til skæringsdag, at den risiko, der kanvære for, at nogle bygherrer vil forsøge at udskyde finansieringstidspunktet til efter lovforslagetsikrafttræden med risiko for, at finansieringen fordyres, undgås.Af hensyn til administrationen af overgangssagerne, herunder af hensyn til tilretningen af de ad-ministrative it-systemer, som håndterer lånebehandlingen, foreslås de nye finansierings- og støtte-regler først at have virkning for beboerbetalingen pr. 1. januar 2010. Er der før den denne dato ud-betalt lån, beregnes låntagers betaling indtil udgangen af 2009 efter de gældende regler. Eventuelallerede betalt leje frem til den 1. januar 2010 efterreguleres ikke.Pr. 1. januar 2010 beregnes betalingen efter de foreslåede bestemmelser i § 129, stk. 1, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 90. For lån, der er udbetalt før denne dato, indebærer dette, at låntagers betaling ogdvs. beboernes betaling pr. 1. januar 2010 beregnes med udgangspunkt i 2,8 pct. af anskaffelses-summen reguleret med den fulde stigning i nettoprisindekset fra lånoptagelsestidspunktet til 1. ja-nuar 2010. Første betaling til kreditinstitutterne sker således i forbindelse med betaling af førstetermin 2010 i marts måned. Herefter fortsætter reguleringen af låntagers betaling efter de foreslåedefinansierings- og støtteregler. Lånets maksimale løbetid regnes fra det oprindelige tidspunkt for lå-neoptagelsen. For et lån, der er optaget i 2007, påbegyndes indbetaling til dispositionsfond m.v.således 40 år efter lånoptagelsen, dvs. i 2047.Med henblik på at få afviklet overgangssagerne på en hensigtsmæssig måde foreslås, at ansøgningom at blive omfattet af overgangsordningen skal indsendes til kommunalbestyrelsen (almene boli-ger) henholdsvis Indenrigs- og Socialministeriet (friplejeboliger) inden den 1. oktober 2009.Den foreslåede overgangsordning omfatter især tilsagn meddelt i 2006-2009, dvs. en periode medhøje byggeomkostninger.For byggerier med lån, der er optaget før den 1. januar 2010, og som omfattes af overgangsord-ningen, vil der alt andet lige blive tale om begrænsede mindreudgifter til ydelsesstøtte som følge af,at allerede betalt leje frem til den 1. januar 2010 ikke efterreguleres. Der vil blive taget højde forvirkningen af overgangsordningen i forbindelse med den regulering af hensættelserne til fremtidigeydelsesstøtteudbetalinger, der efter fastlagt praksis foretages, når alle byggerier i en tilsagnsårganger finansieret.Kreditinstitutterne vil blive påført en begrænset administrativ belastning i forbindelse med en om-beregning af lån.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 208Bilagsnr.123456789TitelHøringssvar samt høringsnotatUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetSlides fra teknisk gennemgang af L 208, fra indenrigs og socialmini-sterenHenvendelse af 1/5-09 fra Danmarks Lejerforeninger.Bilag udgået.Henvendelse af 8/5-09 fra Danmarks LejerforeningerHenvendelse af 12/5-09 fra Danmarks Lejerforeninger.Henvendelse af 15/5-09 fra Lejernes LO.Ændringsforslag, fra indenrigs- og socialministerenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 208Spm.nr.1TitelSpm. om, hvor meget huslejen ville kunne sættes yderligere ned, så-fremt det almene boligbyggeri fremover blev finansieret af statsligegenudlån forrentet til den rente staten kan låne til med tillæg af et ri-meligt administrationsgebyr m.v., til indenrigs- og socialministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, ministeren kan give teknisk bistand til at et ændringsfor-slag, der gør det muligt at finansiere alment byggeri med statsligegenudlån, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om hvad forklaringen er på, at lovændringen vil gøre det mu-ligt/nemmere at gennemføre ESCO'er i eksisterende almene boliger,til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan fremsende en liste med eksempler på pro-jekter, hvor boligorganisationerne kan overrule beboerne i den enkelteafdeling - og ikke mindst eksempler på det modsatte, til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stor en del af renoveringens værdi skal moderniserin-gen af køkkener og badeværelser udgøre, for at boligorganisationenikke kan gennemføre renoveringen uden afdelingens samtykke m.v.,til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken sikring der vil være imod, at boligorganisationensfastansatte personale reelt arbejder for disse sideaktivitetsselskaber,men lønnes af lejerne via administrationshonoraret m.v., til inden-rigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvor de mennesker, der afvises fraderes lejemål, skal finde anden bolig m.v, til indenrigs- og socialmini-steren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan oplyse, hvad der menes med udtrykket i § 6af »forsvarlig og effektiv drift«, til indenrigs- og socialministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvad der menes med udtrykket i § 6b »økonomisk og socialt velfungerende«, til indenrigs- og socialmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvad der menes med udtrykket i § 6b »god og tidssvarende standard«, til indenrigs- og socialministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan man skal forstå bemærkningen til lovforslagets nr.7 (side 56), hvori der står: »Det bemærkes, at der er tale om selvstæn-dige krav, som hver især skal opfyldes af boligorganisationerne«m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke tanker der ligger bag formuleringen: »Udlejning skalske under hensyntagen til forholdene i det enkelte boligområde« jf. §6 d, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der menes med udtrykket i § 6 e »god ledelsesskik«og i samme bestemmelse udtrykket »velfungerende beboerdemokra-ti«, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan hensynet til det velfungerende beboerdemokratiharmonerer med muligheden i § 37 stk. 4-6 om at tilsidesætte en be-slutning på et afdelingsmøde, til indenrigs- og socialministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren kan give eksempler på de aftaler, som boligor-ganisationen og kommunalbestyrelsen er forpligtet til at indgå, jf. § 6f., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om aftaler der indgås mellem boligorganisationen og kommu-nalbestyrelsen, jf. § 6 f skal være offentligt tilgængelige, til indenrigs-og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om en boligorganisation og en kommune kan undlade at indgåaftaler, såfremt man ikke mener, der er behov herfor, til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om såfremt en afdelingsbestyrelse eller et afdelingsmøde ikkeønsker at medvirke til en konkret aftale, der er indgået mellem bolig-organisationen og kommunalbestyrelsen jf. § 6 f, kan den da nægte atbevilge de nødvendige midler over afdelingens budget, til indenrigs-og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om såfremt boligorganisationen ikke vil acceptere, at afdelin-gen nægter at bevilge de nødvendige midler, jf. ovenfor, kan afdelin-gen da klage til det kommunale tilsyn, til indenrigs- og socialministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren finder, at det er i overensstemmelse med goddemokratisk praksis, at det kommunale tilsyn på den måde skal be-handle en klage over en aftale, som kommunalbestyrelsen selv harværet med til at indgå, til indenrigs- og socialministeren, og ministe-rens svar herpå

Spm., om såfremt afdelingen ikke vil acceptere kommunalbestyrel-sens beslutning, jf. ovenfor, har den da mulighed for at anke spørgs-målet til en anden administrativ myndighed, til indenrigs- og social-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om såfremt det ikke er muligt at anke kommunalbestyrelsensbeslutning til en anden administrativ myndighed, kan afdelingen daanlægge sag ved domstolene for at få omgjort beslutningen m.v., tilindenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om såfremt afdelingen har mulighed for at anlægge et søgsmålved domstolene, kan den da træffe aftale om advokatbistand udenaccept heraf fra organisationsbestyrelsen, til indenrigs- og socialmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om en afdeling kan indgå aftale uden om organisationsbestyrel-sen med f.eks. en lejerforening om sekretariatsbistand m.v., til inden-rigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse hvilke administrativt fastsatte regler,der i øjeblikket gælder for vederlag til medlemmer af boligorganisati-onernes bestyrelser m.v., til indenrigs- og socialministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at reglerne om aflønningoverholdes, når der fremover ikke skal ske nogen forhåndsgodkendel-se i kommunalbestyrelsen, til indenrigs- og socialministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren vil drage omsorg for, at de enkelte bestyrelses-medlemmers honorarer oplyses i boligorganisationernes regnskab, tilindenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvis ministeren mener, at kontrollen med bestyrelseshono-rarerne fremover skal påhvile boligorganisationens revisor, kan mini-steren så give eksempler på, at revisorer har indberettet overtrædelseaf disse regler m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvem der skal foretage det skøn, der afgør, om det er nød-vendigt, at der udfærdiges et særskilt skøde ved udvidelser af eksiste-rende afdelinger m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, i betragtning af at undladelse af at udfærdige selvstændigtskøde indebærer en større eller mindre risiko for de beboere, der bor ide pågældende afdelinger, kan ministeren da oplyse, hvorvidt der vilblive udarbejdet nærmere retningslinjer for, hvordan dette skøn skaludøves m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svarherpåSpm., om et mindretal i organisationsbestyrelsen eller en afdelingsbe-styrelse kan klage til det kommunale tilsyn over, at der ikke udfærdi-ges skøde, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar her-påSpm., om ministeren kan bekræfte, at der efter de gældende reglerikke er andre begrænsninger for anvendelsen af arbejdskapitalen end

lovens almindelige formålsbestemmelser m.v., til indenrigs- og soci-alministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at der fremover ingen grænser vilvære for, hvor stor en profit, der kan ophobes i de almene boligorga-nisationer m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svarherpåSpm., om arbejdskapitalen efter de nye regler kan bruges som indskudi sideaktivitetsafdelinger m.v., til indenrigs- og socialministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at der efter de nye regler ikke erandre begrænsninger for anvendelsen af dispositionsfonden end lo-vens almindelige formålsbestemmelser samt formuleringen i § 20,stk.3 m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar her-påSpm., om det er en betingelse for anvendelse af dispositionsfonden, atden pågældende facilitet kun anvendes af beboere i boligorganisatio-nen eller afdelingen, til indenrigs- og socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om der med udtrykket »sammenlignelige boliger« i § 20, stk. 3»menes sammenlignelige boliger inden for samme boligorganisation«eller »sammenlignelige boliger inden for samme kommune«, jf. be-mærkningerne øverst side 65, til indenrigs- og socialministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvad der menes med »særlige tilfælde« i § 20 stk. 4?, tilindenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om bestemmelsen om adgang til udlån gennem administrati-onsorganisationen også gælder i de tilfælde, hvor den lokale boligor-ganisation ikke er medlem af administrationsorganisationen m.v., tilindenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om den foreslåede bestemmelse i nr. 31 medfører, at beboedelejligheder kan slås sammen, hvorved mindst én af de berørte lejeremå opsiges og dermed mister sin bolig m.v., til indenrigs- og social-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om, ministeren er enig eller uenig i, at lejere i privat udlej-ningsbyggeri vil være bedre beskyttet mod opsigelse som følge afsammenlægning end beboere i almene boliger m.v., til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvilke aktiver der er dækket af »ak-tiviteter, der tager sigte på at styrke områdets konkurrenceevne«, tilindenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at det er lejerne i afdelingen, derkommer til at betale for tomme lejligheder, i det omfang kommunenikke betaler, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at (lov om leje af almene boliger §88 hurtige genudlejning) forsat skal være aktiv, så den fraflyttende

lejer ikke kommer til at betale for den politiske beslutning om, at lej-ligheder kun er for bestemte grupper af personer, til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om etablering af faciliteter, der bruges af beboere i flere afde-linger af samme boligorganisation kan finansieres af dispositionsfon-den m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 1/5-09 fra Danmarks Lejer-foreninger, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar her-påSpm., om ministeren kan redegøre for det fremtidige behov for almentboligbyggeri set i lyset af, at Danmarks Statistik siden ministerietssidste analyse har revideret sin befolkningsprognose m.v., til inden-rigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for det påbegyndte almene bolig-byggeri fordelt på type, ungdomsboliger, kollegier, familieboliger,ældreboliger mv. årligt i perioden 1991 – 2001, og årligt i perioden2002 til 2008, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan redegøre for regeringens forventede almenenybyggeri af de oven for nævnte typer i den kommende 5 års periode,inklusiv 2009 m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan supplere beregningen af boligomkostnin-gerne jf. tabel 8.6 og 8.7 i rapporten om den almene boligsektors fi-nansiering for de forskellige boligformer med beregninger m.v., tilindenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvor meget de reale ejerboligpriser igennemsnit årligt og i hele perioden er steget i perioderne 1955 –2008, 1982 – 1991 og 1992 – 2001 og 2002 – 2009, til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvor meget de reale ejerboligpriser igennemsnit årligt steg i tiårsperioden 1988 – 1998 og i 20 års perio-den 1988 – 2008 m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren mener, at det på baggrund af udviklingen i dereale huspriser efter den sidste store ejerboligkrise i sidste halvdel af1980’erne, er rimeligt kun at forudsætte gennemsnitlige reale pris-stigninger på 0,0 og 1,0 pct. m.v., til indenrigs- og socialministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvor meget det offentliges støtte til det almene nybyggeriskal forhøjes (fx som højere grundkapitaltilskud), hvis der år 10, 15,20 eller år 25 forudsættes balance til ejerboligen m.v., til indenrigs-og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvad det vil koste det offentlige,hvis statens ydelsesstøtte de næste tre år ikke dækkes af bidrag fraLandsbyggefonden alt efter hvilket årligt boligbyggeri der forudsættesm.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren eksplicit kan tage stilling til hver enkelt af deforslag, som LLO har lagt frem i sit høringssvar, til indenrigs- og so-cialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange tilsagn ministeren forventer, at der kan gives i2009 henholdsvis 2010 som følge af loven, til indenrigs- og socialmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange nye almene boliger ministeren forventer, at derbliver opført i 2009 henholdsvis 2010 som følge af loven, til inden-rigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at der vil blive opført 4-5000 eks-tra almene boliger om året m.v., til indenrigs- og socialministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvad ministerens kommentar er til formanden for KL’sTeknik og Miljøudvalg, venstremanden Jens Stenbæks udtalelser ipressemeddelelse fra 23. april m.v., til indenrigs- og socialministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i at, skal kommunerne have adgang til atlåne penge med henblik på at kunne sætte gang i byggeriet af almeneboliger m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren er enig i at, kommunerne skal have mulighed forat få lempet det kommunale udgiftsloft, med henblik på at kunne sæt-te gang i byggeriet af almene boliger m.v., til indenrigs- og socialmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad de samlede konsekvenser for Landsbyggefonden ermed en antagelse om et bestemt aktivitetsniveau i form af antal opfør-te almene boliger efter lovforslagets nye finansieringsregler, til inden-rigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at lovforslagets forslag om at fjerne denoffentlige støtte, er i overensstemmelse med regeringens egen klima-dagsorden m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren er enig med Palle Adamsen, formand for Bolig-selskabernes Landsforening, i at »Man skal da ikke straffe de energi-bevidste, men belønne dem« m.v., til indenrigs- og socialministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig med Venstres leder i Københavns Kom-mune, borgmester Pia Allerslev, som har udtalt, at der alene i Køben-havns Kommune mangler 8000 almene familieboliger, til indenrigs-og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i konklusionen på side 249 i Socialmini-steriets egen rapport »Den almene boligsektors fremtid« m.v., til in-denrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren med udgangspunkt i antallet af opførte almeneboliger i 2005, 2006, 2007 og 2008 kan redegøre for, hvor mangealmene boliger der i gennemsnit skal opføres årligt i perioden 2009-

2030 m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar her-påSpm., om ministeren kan kommentere konklusionen i rapporten »Al-mene boliger med fremtid« fra 2006 m.v., til indenrigs- og socialmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvilket beløb der fra 2006 og20 år frem vil blive brugt på at renovere almene boliger, hvis beløbetforudsættes at svare til gennemsnittet af de opgjorte år fra 2002 til ogmed det senest opgjorte år, til indenrigs- og socialministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren kan undersøge konsekvenserne af overgangs-ordningen, som den er beskrevet i forslaget m.v., til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan kommentere Boligselskabernes Landsfor-enings mindretalsudtalelse fra rapporten »Den almene boligsektorsfinansiering« fra 2009, side 39 m.v., til indenrigs- og socialministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at man i de større byer kunne byggebilligere, hvis kommunerne fik lov til at sælge byggegrundene til un-der markedspris m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at man i de større byer kunne nedbrin-ge huslejen i nybyggeri, hvis der gives mulighed for at kommunerneyder tilskud til at nedbringe huslejen m.v., til indenrigs- og socialmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at der er tiltag i lovforslaget, som sikrer,at der bygges almene boliger herunder ældre- og plejeboliger i destørre byområder, til indenrigs- og socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om den i lovforslaget foreslåe-de huslejereduktion er stor nok, set i forhold til målgruppernes ind-komstforhold og rådighedsbeløb m.v., til indenrigs- og socialministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for den beregning, der er i kapitel8 i »Den almene boligsektors finansiering« fra 2009 m.v., til inden-rigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget er tilstrækkeligt for en familie bestående af enarbejdsløs og en pensionist med forholdsvist beskedne rådighedsbeløbpr. måned, med den reduktion af huslejen, der er foreslået i lovforsla-get m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, at huslejereduktionen er til-strækkelig til at sikre boliger, der kan betales af en familie beståendeaf en arbejdsløs og en pensionist, da det er forventeligt, at en del afhuslejereduktionen reduceres af den huslejestigning m.v., til inden-rigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor der i lovforslaget ikke

er fulgt normal praksis, hvor man tolker de samlede, offentlige ud-giftsmæssige konsekvenser af en finansieringsomlægning, som på-virkningen af de offentlige udgifter til grundkapital, som det er be-skrevet i kommissoriet for »Den almene boligsektors finansiering«m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at man får et retvisende billede af de of-fentlige udgiftsmæssige konsekvenser af en finansieringsomlægning,ved at lovforslaget kun fokuserer på de offentlige merudgifter til ydel-sesstøtte og grundkapital m.v., til indenrigs- og socialministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvor meget starthuslejen sam-let set kunne nedsættes med, hvis de offentlige besparelser til bolig-støtte blev anvendt til yderligere nedsættelse af starthuslejen, til in-denrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, om ministeren mener, atknækpunktsmodellen i figur 10.4 i »Den almene boligsektors finan-siering« kan sikre det nødvendige råderum for nyt alment byggeri, tilindenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at lovforslaget fremmer energiinveste-ringer, når den statslige ydelsesstøtte fjernes til en andel af anskaffel-sessummen i et alment nybyggeri, hvilket gør nybyggeriet dyrere, tilindenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at energiinvesteringer der lever op til2015-energikravene i bygningsreglementet 2008 kan være totaløko-nomisk rentable, til indenrigs- og socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren mener, at energiinvesteringer der lever op til2015-energikravene i bygningsreglementet 2008, gør statslig støtteunødvendig m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvad ministerens holdning er til, at staten kunne støtteenergibesparende nybyggeri, med henblik på at staten kan hjælpe medat opdyrke markedet for energiløsninger m.v., til indenrigs- og soci-alministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at det er rimeligt, at indføre en ny prak-sis, hvor den statslige støtte fjernes til visse dele af anskaffelsessum-men i alment byggeri m.v., til indenrigs- og socialministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvordan lovforslaget spillersammen med det skattepolitiske forslag om at fjerne momsfritagelsenpå salg af byggegrunde, til indenrigs- og socialministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for, hvor meget moms på bygge-grunde vurderes at øge byggepriserne pr. kvadratmeter m.v., til inden-rigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig med Programbestyrelsens opfattelse af,»…at den koncentrationen af fattigdom og mangel på samfundsmæs-

sig integration, som de udsatte boligområder er præget af, fører tilbetydelige problemer« m.v., til indenrigs- og socialministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at lovforslaget løser de konkrete proble-mer, som Programbestyrelsen fremhæver i sin rapport »Fra udsat bo-ligområde til hel bydel« fra 2008 på side 22, 2. m.v., til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at lovforslaget bryder med den karakteri-stik, som Programbestyrelsen i sin rapport »Fra udsat boligområde tilhel bydel« fra 2008 giver af de seneste 20-25 års indsatser m.v., tilindenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at lovforslaget lever op til Programbesty-relsens mål for indsatsen i de udsatte områder m.v., til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at lovforslaget lever op til Programbesty-relsens anbefaling i sin rapport »Fra udsat boligområde til hel bydel«fra 2008, om at strategien bør stå på flere ben med radikale fysiskeforandringer m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren mener, at lovforslaget lever op til Programbesty-relsens anbefaling i sin rapport »Fra udsat boligområde til hel bydel«fra 2008, om at indsatsen skal være langsigtet m.v., til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det gør indtryk på ministeren, at Programbestyrelsen i sinrapport forudser, hvis man ikke iværksætter en langsigtet indsats, erder stor risiko for, at der i høj grad vil finde en konsolidering af deudsatte områders ghettoiserede karakter sted m.v., til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan kommentere Dansk Byggeris udtalelser om,at »Ny boligpakke er ingen garanti for flere boliger« m.v., til inden-rigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan gennemføre beregningen i eksemplet i af-snittet »2.2.2.7 Huslejekonsekvenser« i bemærkningerne til lovforsla-get m.v., til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 8/5-09 fra Danmarks Lejer-foreninger, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar her-påSpm., om ministeren kan fremsende typeeksempler på, hvad det ermuligt at sidde for i husleje for enlige med børn, og andre familiety-per – efter skattereformens gennemførelse m.v., til indenrigs- og soci-alministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for formueudviklingen over 5, 10,20 og 30 år for en mellemindkomstfamilie afhængig af om familienbor i almennyttigt byggeri eller i gennemsnitlig ejerbolig m.v., til in-denrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan fremsende en skematisk oversigt over det

forventede almene byggeri fordelt på henholdsvis familieboliger, æl-dreboliger og ungdomsboliger, til indenrigs- og socialministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren forventer at stille et ændringsforslag vedrørendeen overgangsordning, til indenrigs- og socialministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren fremover løbende og med passende intervallervil holde Boligudvalget orienteret om de tilfælde, hvor et arbejdeiværksættes imod en afdelings ønske, til indenrigs- og socialministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan yde teknisk bistand til udarbejdelse af æn-dringsforslag, der sikrer, at kommunerne sikres låneadgang, så de harmidlerne til at sætte gang i byggeriet, m.v., til indenrigs- og socialmi-nisteren, og ministerens svar herpå