Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 3. behandling af lovforslag nr. L 208:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger, lov om ejerlejligheder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). (Styring og finansiering af den almene boligsektor).

Af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 22.04.2009. 1. behandling 28.04.2009. Betænkning 19.05.2009. 2. behandling 26.05.2009. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 af 28.05.2009 til 3. behandling af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann)).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om ændringsforslaget?

Det er ikke tilfældet, så er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) som vedtaget.

Det er vedtaget.

Herefter drejer forhandlingerne sig om lovforslaget i sin helhed.

Fru Louise Schack Elholm som ordfører.

Vi skal nu til at vedtage boligaftalen. Det er en boligaftale, der forhøjer maksimumbeløbet, sænker huslejen og sænker den kommunale grundkapital. Dette er elementer, som Socialdemokraterne og socialisterne har efterlyst gennem længere tid. Alligevel stemmer de imod lovforslaget. Det er altså alene tomme ord, når Socialdemokraterne og socialisterne siger, at de vil bygge flere almene boliger. Når det kommer til stykket, viger de tilbage. Vi forventer, at lovforslaget vil betyde byggeri af 4.000-5.000 nye almene boliger om året.

Ikke nok med, at Socialdemokraterne og socialisterne ikke vil stemme for bedre rammer for at bygge almene boliger, de stemmer heller ikke for en massiv regelforenkling. Lovforslaget indeholder nemlig en række positive elementer, som ligger op ad det arbejde, som bl.a. Boligselskabernes Landsorganisation har lavet.

Lovforslaget vil ændre samarbejdet mellem kommune og boligselskaber fra udelukkende at være bagudrettet kontrol til i højere grad at være mål- og strategistyret. Der skal sættes mål for de almene boligområder og laves strategier for at sikre, at man når målene. Samtidig gøres værktøjskassen større. Mulighederne for fleksibel og kombineret udleje forbedres. Det bliver muligt at udnytte tagetagen og lave andre boligformer, f.eks. ejerboliger i tagetagen. Det bliver muligt at lade boliger stå tomme i op til ½ år, samtidig med at man annoncerer efter nye beboere.

Med denne lov forbedrer vi altså mulighederne for en mere blandet beboersammensætning og mere blandede beboerformer i de almene boligområder. Det er en massiv ghettoindsats. Men Socialdemokraterne og socialisterne stemmer imod. Lovforslaget indeholder rigtig mange forslag til regelforenkling, men Socialdemokraterne og socialisterne stemmer imod.

Lad mig opsummere: Med dette lovforslag vil vi sætte gang i byggeriet af almene boliger, med dette lovforslag vil vi gøre styringen af den almene boligsektor fremtidsorienteret, og med dette lovforslag vil vi regelforenkle den almene boligsektor. Det er sørgeligt, at Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti ikke vil være med til det.

Er det som ordfører, man ønsker ordet?

Det er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen, værsgo.

Jamen der er jo så meget, Venstres ordfører åbenbart ikke kan forstå. Det er i hvert fald sagt nogle gange heroppefra.

Jeg vil sige, at Socialdemokraterne gang på gang har efterlyst nogle samlede tiltag for den almene sektor. Nu kommer der så nogle enkelte skridt, som på papiret godt kan se ud til at gå i den rigtige retning, men hvis man holder dem op mod virkeligheden, har vi ikke nogen garanti for, at det kommer til at virke.

F.eks. har Venstres ordfører lige stået her og sagt, at der vil blive bygget 4.000-5.000 almene boliger. Hvor ved ordføreren det fra? Når man spørger ministeren, som Socialdemokraterne jo har gjort under behandlingen af det her lovforslag, kan ministeren ikke garantere, at der bliver opført 4.000-5.000 boliger. Det er nogle prognoser, som baserer sig på forskellige tiltag. Går man de prognoser igennem – det er nemlig ret forvirrende svar, man får – siges det, at fordi grundkapitalen sættes ned fra 14 pct. til 7 pct., bliver der også bygget dobbelt så mange boliger.

Hvis man så ser på, hvor mange boliger der reelt er blevet bygget det seneste år – altså det år, hvor der blev bygget færrest boliger i 38 år – vil der kun blive bygget 220 ungdomsboliger næste år, der vil blive bygget 900 familieboliger, og så er der jo alle de der ældreboliger, som de også tror de kan tage med i den her pulje, så vi måske kommer op på 4.000 ældreboliger næste år. Men det kan man bare ikke tage med i beregningen, for den kommunale grundkapital for ældreboliger er allerede nedsat.

Så der snydes altså i regnestykket, og mit spørgsmål til fru Louise Schack Elholm er: Kan man herfra garantere, at der bliver bygget 4.000-5.000 nye boliger næste år?

Fru Louise Schack Elholm.

Man kan komme med nok så mange forklaringer på, hvorfor man ikke vil stemme for at bygge flere almene boliger, men faktum er, at vi hæver maksimumbeløbet, vi sænker grundkapitalen, vi sænker huslejerne, og Socialdemokraterne har tænkt sig at stemme imod. Det er da synd.

Ja, vi forventer mellem 4.000 og 5.000 flere almene boliger om året, og det er alle mulige former for almene boliger, for det er ikke sådan, at vi synes, at nogle boliger ikke er gode nok til at blive talt med. Det handler om almene boliger, og vi skal sørge for, at vi får gang i byggeriet. I flere år har vi hørt på, at der bliver råbt om højere maksimumbeløb og lavere grundkapital, og når vi så gennemfører det, så vil Socialdemokraterne ikke engang være med.

Hr. Thomas Jensen, kort bemærkning.

Til alt det, som vi har sagt, og som Venstres ordfører ikke kan forstå og står her og remser op: Det er taget ud af sine sammenhænge. Socialdemokraterne kom i marts måned med et samlet udspil på boligområdet, hvori vi havde en lang række tiltag, som skulle sikre, at der kom gang i boligbyggeriet i Danmark, men de tiltag er jo ikke alle sammen med her. Vi talte også om fleksibilitet omkring maksimumsbeløbet og grundkapitalen, og vi talte også om, at vi skulle give det kommunale selvstyre mulighed for selv at bestemme, hvilken pris de ville sælge deres byggegrunde til, nemlig sådan at man kunne sikre, at det kommunale selvstyre selv kunne bestemme, og at man fik bygget billige boliger med lav starthusleje.

Det, jeg gerne vil spørge Venstres ordfører om, er i forbindelse med, at Venstres ordfører står heroppe og postulerer, at der sker en massiv ghettoindsats med det her lovforslag. Jeg vil bare spørge: Mener Venstres ordfører, at det her lovforslag lever op til det, der står i Programstyrelsens anbefalinger til regeringen, nemlig at man skal styrke en helhedsorienteret indsats? Gør det her lovforslag det? Kan Venstres ordfører garantere det?

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg uddyber meget gerne: Ja, det her giver en massiv ghettobekæmpelse. Det gør, at vi kan åbne op for, at man kan lade boliger stå tomme i op til ½ år og annoncere efter andre lejere. Det har været en stor succes i Greve. De har virkelig fået en god succes med det. Vi åbner for fleksibel og kombineret udlejning. Det her giver virkelig nogle landvindinger. Jeg kan overhovedet ikke forstå, hvorfor Socialdemokraterne ikke kan bakke op om denne ghettoindsats.

Så er der en kort bemærkning fra fru Sophie Hæstorp Andersen.

Fru Louise Schack Elholm ville ikke svare på vores boligordførers spørgsmål om, hvorvidt Venstre vil give en garanti for, at der bygges 4.000-5.000 boliger til næste år, også familie- og ungdomsboliger, hvor antallet jo ellers ligger katastrofalt lavt lige nu, så jeg synes, at fru Louise Schack Elholm stadig skylder et svar.

Vi mangler også fru Schack Elholms svar på, hvorfor der i den her aftale ikke er afsat midler til renovering, for Programbestyrelsen, Boligselskabernes Landsforening og andre har jo også påpeget igen og igen, at der mangler penge til renovering i den almene sektor.

Det er godt, at der skal bygges nyt, og der skal bygges mere af det, men vi har ikke nogen garanti for, at det bliver 5.000 boliger – det bliver måske nogle få hundreder ligesom dem, der er kommet i år – og vi mangler i hvert fald også, at der bliver afsat midler til renovering af det eksisterende byggeri, så vi ikke ser, at flere og flere udsatte boligområder til sidst ender som ghettoer.

Så er det ordføreren.

Når man hæver maksimumbeløbet, sænker grundkapitalen og sænker starthuslejen, så skaber man nogle rigtig gode vilkår for at få bygget nogle flere almene boliger. Vi har jo netop lyttet til finansieringsrapportens konklusioner, og derfor har vi grebet til handling. Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget? Hvad ville der ske, hvis hele Folketinget fulgte Socialdemokraternes og SF's indstilling her og stemte det her ned? Så skete der jo ingenting.

Det er så enormt vigtigt, at vi får gjort noget ved det her, så vi får gang i det almene boligbyggeri igen.

Fru Sophie Hæstorp Andersen for sidste korte bemærkning.

Vi er jo fuldstændig enige om, at der skal bygges flere almene boliger, og modsat det, som fru Schack Elholm udtalte i Information for nylig, om, at flere almene boliger bare ville presse boligmarkedet mere og bevirke, at ejerboligerne ville tabe i værdi, så mener Socialdemokratiet faktisk helhjertet, at vi vil gøre noget for de 100.000 mennesker, der lige nu venter på en almen bolig.

Derfor er det jo sørgeligt, at man, når man begynder at kigge på maksimumbeløbet, så kan konstatere, at det kun er nogle steder i landet, der er blevet ændret på det med det her lovforslag, og at det med grundkapitalen – udover at man har været ekstremt langmodig med det, men nu kommer det så – kun gælder for nogle år.

Der er en lang række områder, hvor man ligesom får en indikation af, at det her ikke er helhjertet, og vi mangler fortsat en garanti for, at der bliver bygget 4.000-5.000 nye almene boliger i de kommende år til glæde for de mange, mange mennesker, der venter på at få en bolig i det her land, som venter på at kunne flytte til noget større eller bare få en bolig, hvilket der jo også er folk der mangler.

Så er det ordføreren.

Hvis Socialdemokraterne virkelig ønsker flere almene boliger, så kan jeg virkelig ikke forstå, hvorfor de ikke stemmer for lovforslaget. For som fru Sophie Hæstorp Andersen netop sagde, så hæver vi maksimumbeløbet de steder, hvor der er behov for det i Danmark, og vi sænker grundkapitalen gennem en årrække. Det her vil give flere almene boliger, så hvorfor i alverden kan Socialdemokraterne finde på at stemme imod, hvis de virkelig gerne vil have flere almene boliger?

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm: Hvor mange boliger kan vi risikere der bliver bygget, altså, hvad er det værste, vi kan komme ud for? Grunden til, at jeg spørger på den måde, er selvfølgelig det, der står i det citat, jeg har læst i Information, hvor ordføreren er citeret for at sige – og jeg citerer:

»»Det kan rive tæppet væk under ejerboligmarkedet. Socialdemokraternes forslag vil øge tabene og bare gøre det endnu værre for boligejerne. Man kan let komme til at bygge så meget, at ejerboligmarkedet går helt i stå, og når konjunkturen så vender, står man med en række boliger, som er ubenyttede, fordi folk hellere vil have ejerbolig,« siger Venstres boligordfører.«

Hvad er det værste, der kan ske her? Er det, at der bliver bygget nogle almene boliger? Er det derfor, at den er så svag i koderne, at der ingen garantier eller noget som helst andet er for, at der bliver bygget noget som helst? Er det derfor? For man afslører jo sig selv her, man ønsker jo slet ikke de boliger bygget, og det er det bedste bevis for, at man ikke har strammet aftalen op, synes jeg.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg er nødt til at informere hr. Bjarne Laustsen om, at det her med at hæve maksimumsbeløbet, sænke grundkapitalen og sænke starthuslejen er regeringens forslag, og at Socialdemokraterne har tænkt sig at stemme imod. Ja, man kunne spørge, om det er Socialdemokraterne, der ikke ønsker flere almene boliger.

Hr. Bjarne Laustsen.

Vi har jo en rekord, der er svær at slå. I SR-regeringens tid blev der bygget ca. 8.000 boliger om året, og det tror jeg næppe kan lade sig gøre at fremdrive i VK-regeringens tid, når man ser bort fra det afløb, der har været. Alle de store organisationer regner jo ikke med, at der bliver bygget noget på baggrund af det her, fordi de initiativer, der er blevet taget fra regeringens side, ikke er gode nok.

Det er jo ikke så tit, jeg læser Information, jeg læser mere Nordjyske og andre gode aviser. Men Information er jo interessant, for der har man på en hel side fået lov til at udbrede sig om, hvad der er Venstres boligpolitik. Dertil er det, jeg siger, at der altså er en risiko for, at der bliver bygget for meget, for så vil det gå ud over ejerboligmarkedet, og at det da derfor er klart, at man ingen interesse har i at lave en ordentlig aftale, så man sikrer, at der bliver bygget 5.000 boliger. Og det gør der heller ikke med den her aftale, vel?

Ordføreren.

Jeg står her med en statistik over færdiggjorte almene boliger fra 1993 til 2009, og jeg kan se, at der under SR-regeringen fra 1993 til 2001 i alt blev bygget 7.100 almene boliger om året.

Fra 2002 til 2006 bliver der under VK-regeringen bygget 7.735 almene boliger om året, og det er færdiggjorte boliger, og det er i gennemsnit. Så der blev faktisk bygget flere under VK-regeringen. Så gik det ned. Hvad gjorde vi så? Vi nedsatte et udvalg, der skulle undersøge, hvordan vi kunne forbedre finansieringen af de almene boliger.

Nu kommer vi med resultatet: Vi hæver maksimumsbeløbet, vi sænker grundkapitalen, vi sænker starthuslejen. Hvad sker der? Socialdemokraterne stemmer imod. Vil Socialdemokraterne gerne holde fast i den kedelige statistik: at Socialdemokraterne ikke er nær så gode, som en VK-regering er, til at bygge almene boliger? Det er da sørgeligt.

Tak til Venstres ordfører. Og så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Jensen.

Boligpolitik er ikke bare velfærdspolitik, det er også værdipolitik, der for mig og Socialdemokraterne klart definerer, at vi vil et helt samfund, hvor vi via fællesskabet skaber en reel frihed for vores medborgere, også for børn og unge, uanset hvilke forældre de vokser op hos, og uanset hvilket boligområde de vokser op i. Og med de udfordringer, den almene boligsektor i dag står over for, vil jeg godt slå fast, at der er boligområder, hvor der bor for mange med store sociale problemer. Det er ikke meningen, og det har det aldrig været. Den almene boligsektor skal være til almenvellet, den er til os alle sammen, og det skal boligområderne afspejle.

Vi skal gøre noget ved fordommene. Det dårlige image i visse boligområder smitter jo af på hele sektoren, og så må vi fatte mod og rydde op i det gamle, nedslidte byggeri og få bygget det nye, der er behov for. Samtidig skal vi sikre, at det, der bliver stående, ombygges og ommøbleres, så det bliver attraktivt for en bredere beboersammensætning, for jeg erkender, at vi nogle steder har nogle store udfordringer med beboersammensætningen, hvor man er endt i en negativ spiral, men jeg ser også mange velfungerende almene boligområder, hvor man som borger er tryg. Og der er vel ikke nogen i den her sal, som kan være i tvivl om, at det lyder som socialdemokratisk boligpolitik. Det er rent faktisk tre citater, som er ganske nye, fra i onsdags, det er fra Boligselskabernes Landsforenings blad Boligen. Sandheden er bare, at det ikke er mig eller en anden socialdemokrat, som har sagt det, for det er såmænd landets nye indenrigs- og socialminister, fru Karen Ellemann, der udtaler det. Og når jeg sammenholder de velmenende ord, som de lyder i mine ører, med det her forslag, må jeg sige, at jeg desværre bliver skuffet, fordi ordene klinger hult, og fordi tilløbet til lovforslaget har været så umådelig langt og grundigt, og vi alligevel er endt med et resultat, som på nogle områder er nogle skridt i den rigtige retning, men som samlet set ikke lever op til de udfordringer, som vi ved der er for den almene sektor, ikke bare i de her år, men i mange år fremover. Det skal ikke kun lyde godt, det skal også være godt.

Der er altså ikke tale om, at man vil den almene sektor det godt. Man vil ikke lade handling følge ord, og så skaber man ikke den mærkbare forskel for beboerne ude i den almene sektor. Og den almene boligsektors udfordringer er ellers velkendte for fru Karen Ellemanns Indenrigs- og Socialministerium. Vi har godt nok hastet det her igennem, men der har været tilløb til det gennem flere år, og det er også derfor, det er så meget mere skuffende at stå her i dag med det her lovforslag.

Først nedsatte ministeren en gruppe af dygtige folk til at undersøge den almene sektors styring, så den almene sektors fremtid og så den almene sektors finansiering, og sideløbende med det har Programbestyrelsen arbejdet for at forklare regeringen, hvad den skulle gøre for at komme ghettoerne til livs. Så meget forarbejde i så mange år, og så bliver man alligevel skuffet, fordi der for de skridt, der tages i den rigtige retning i det her lovforslag, er lagt alt, alt for mange snubletråde ud.

Der er ikke sikkerhed for, at der kommer gang nok i byggeriet, for det har vi jo lige fået bekræftet fra Venstres ordfører, og det er også det, vi har fået bekræftet af ministeren i svarene på spørgsmålene. Der skabes ikke tilstrækkelig lavere starthusleje i nybyggeri, hvilket ville virke konkurrencedygtigt, der kommer ikke gang i det energibesparende byggeri, og der er ikke tilgang af yderligere renoveringer af den almene boligsektor. Og sidst, men ikke mindst, er der ikke nogen samlet strategi for de udsatte boligområder. Med forslaget står det nemlig ganske klart, at regeringen har utrolig svært ved at lytte til Programbestyrelsens klare anbefalinger om, hvordan man skal sikre, at de udsatte boligområder kommer ud af den negative spiral og bliver attraktive for mennesker med forskellig baggrund.

Med hensyn til ghettoindsatsen nævnte ministeren godt nok den negative spiral i de citater, jeg kom med indledningsvis, men der handles ikke, og det kan jo blive fatalt for de 35.000-40.000 børn og unge under 18 år, som vokser op i de her 37 udsatte boligområder, som vi har i Danmark. Vi kan konstatere, at dagligdagen i områderne præges af fattigdom og ledighed, og det risikerer at ramme børnene i form af en negativ social arv. Konsekvensen af den udvikling er desværre, at der sker en stigende polarisering i det danske samfund.

Socialdemokraterne mener, at vi har en forpligtelse til at give de her 35.000-40.000 unge mennesker nogle langt bedre fremtidsudsigter, og det kan man bl.a. gøre ved at lytte til Programbestyrelsens anbefalinger. Programbestyrelsen peger meget klart på, at der skal ske radikale og omfattende fysiske forandringer kombineret med bl.a. en social indsats i de udsatte boligområder, og det kræver ifølge Programbestyrelsen, at staten sikrer den fornødne finansiering. Alligevel rummer det her lovforslag så ikke de tiltag. De tiltag, der er i det her lovforslag om kombineret udlejning, fleksibel udlejning m.v., løser på ingen måde problemerne med det massive renoveringsefterslæb, der er i den almene sektor, for der sættes ikke så meget som en flad femmer af til renoveringer i det her forslag, på trods af at undersøgelser viser, at der er et kæmpe behov for at sætte farten op på renoveringerne. Og hvorfor ikke udnytte, at der nu på grund af den økonomiske krise bliver flere og flere hænder ledige – og det bliver der jo hver uge, ved vi – som kunne gå i gang med at renovere de boliger, som blev opført i 1960'erne og 1970'erne, og som i dag trænger til en gennemgribende renovering? Det ville jo give en hurtig beskæftigelsesindsats og nogle bedre boliger og ville med andre ord løse to problemer på én gang.

Hvad angår nybyggeri, har vi allerede diskuteret det med Venstres ordfører, men svaret fra ministeren på spørgsmål 59 viser jo, at ministerens krystalkugle ikke er så krystalklar, som nogle går og tror. Ministeren kan nemlig ikke garantere, at der bliver opført 4.000-5.000 boliger om året; det er noget, som ministeren kalder en prognose. Og i dag kan vi jo se tilbage på 2008, der var året, hvor tallet for det almene byggeri var historisk lavt, det var faktisk det laveste i 38 år, og det er jo rent faktisk gået ned ad bakke, lige siden den borgerlige regering kom til i 2001.

Forslaget rummer nogle positive skridt i den rigtige retning med forhøjelse af maksimumbeløbet i udvalgte områder og nedsættelse af den kommunale grundkapital i nogle kortere perioder, men det er jo lige meget med en lavere procentsats på grundkapitalen, når kommunerne ikke har låneadgang til finansiering af grundkapitalen, og det giver Dansk Byggeri jo også Socialdemokraterne ret i. Socialdemokraterne siger ikke, at der ikke vil blive bygget almene boliger som følge af det her lovforslag, men det forudsætter bare, at kommunerne får låneadgang til finansiering af grundkapitalen, og det er ikke indeholdt i forslaget.

Om billigere starthusleje siger Boligselskabernes Landsforening ganske klart, at boligaftalen ikke fører til, at der kan bygges tilstrækkeligt med almene boliger, som almindelige mennesker kan betale, i de store byområder, hvor der er størst behov; det er ikke nok at øge den maksimale anskaffelsessum med 6 pct., fordi det slet ikke batter noget i forhold til de behov, der er i byområder, hvor presset er størst. Den lavere starthusleje trækker godt nok i den rigtige retning, men desværre er den helt utilstrækkelig. Nedsættelsen vil reelt blive spist op, dels af de nødvendige højere byggepriser, der kommer nu, dels af de udgiftsforøgelser, der følger af skattereformen med moms på ejendomsadministration og moms på byggegrunde. Det er jo den skattereform, som vi vedtog i går og i dag, og i øvrigt er det en skattereform, som må siges at være et eklatant løftebrud på lejerområdet, hvor 256.000 almene lejere får en huslejestigning som følge af skattereformen. Det var noget, Anders Fogh Rasmussen før sidste valgkamp lovede ikke ville ske, men sådan er det jo: Man siger et før et valg og gør noget andet efterfølgende.

Med hensyn til det energibesparende byggeri postulerer det her lovforslag, at det vil føre til byggeri af energibesparende almene boliger, men af svarene på nogle af de 50 spørgsmål, som Socialdemokraterne stillede i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det her lovforslag, ser man klart, at det ikke holder stik. Forudsætningerne for energibesparende nybyggeri er simpelt hen ikke til stede, og regeringen er ikke parat til at gå skridtet videre for at få løbet branchen for energibesparende produkter i gang ved at støtte nybyggeri, der netop går den vej.

I svaret på spørgsmål 86 erkender ministeren dog, at det ikke kan lade sig gøre at bygge totalt økonomisk rentabelt inden for de rammer, som lovforslaget udstikker, fordi det erkendes, og jeg citerer:

»Disse løsninger er imidlertid endnu ikke generelle »hyldevarer«, og det er nødvendigt med en yderligere teknisk udvikling, før sådanne løsninger i større omfang vil være totalt økonomisk rentable.«

Det er simpelt hen en erkendelse fra ministerens side, som lader stå tilbage, at der ikke bliver bygget mere energibesparende byggeri som følge af det her lovforslag.

Afsluttende vil jeg sige – for nu kan jeg se, at lampen heroppe begynder at lyse – at der alt i alt desværre er så mange snubletråde i det her, i alle de her skridt, som trods alt er nogle skridt, der tages i den rigtige retning. Og jeg har lige nævnt det med nybyggeriet, nemlig at vi ikke kan garantere, at der kommer gang i nybyggeriet, og heller ikke, at der kommer gang i nybyggeri af energibesparende boliger. Vi ved, at der slet ikke kommer gang i renoveringerne, og vi ved med hundrede procents sikkerhed, at der ikke er nogen langsigtet sammenhængende ghettoindsats. Så på den måde kan Socialdemokraterne ikke støtte det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Anita Knakkergaard.

Jeg må bare slå fast, at Socialdemokratiet i hvert fald overhovedet ikke agter at gøre noget for beboerne i det almene byggeri.

Jeg vil godt have svar på nogle spørgsmål, som jeg stiller her. Jeg vil have at vide, om det ikke er korrekt, at hverken Socialdemokratiet, Enhedslisten eller Socialistisk Folkeparti deltog i L 82, hvor der blev afsat 2,4 mia. kr. i Landsbyggefonden, heraf 150 mio. kr. årligt til tilgængelighed frem til 2005.

Foruden det foretog vi en social forebyggelsesindsats til 2010 til 400 mio. kr. årligt, heraf 200 mio. kr. årligt til huslejenedsættelser. Samtidig gjorde vi noget ekstra ved nybyggeriet. Det var man ikke interesseret i i Socialdemokratiet, og jeg vil godt have at vide, om det ikke er korrekt.

Når man siger, at der ikke er blevet bygget boliger, og at man ikke har gjort noget i den her regering, vil jeg samtidig godt lige have at vide, om hr. Thomas Jensen ikke kan bekræfte, at der er bygget 16.318 familieboliger, 4.375 ungdomsboliger og 27.721 ældreboliger.

Så er det ordføreren.

Tak til fru Anita Knakkergaard. Jeg vil lægge ud med at sige, at det her lovforslag jo er blevet til på baggrund af nogle forhandlinger, som Socialdemokraterne ikke på noget tidspunkt har været inviteret med til. Det har den øvrige del af oppositionen heller ikke været, altså SF og Enhedslisten. Så vi har ikke haft mulighed for at påvirke indholdet af forliget, og vi har ikke haft mulighed for at påvirke, hvordan det her lovforslag ligesom kom til at se ud.

Om renoveringerne, som fru Anita Knakkergaard jo fremhæver, vil jeg sige, at der for et par år siden, i 2006, kom en analyse fra bl.a. Landsbyggefonden, som viste, at over de næste 20 år var der et behov for at renovere for mellem 60 og 160 mia. kr. i den almene sektor. Og med de 2,4 mia. kr., der for nuværende er afsat om året, er det slet, slet ikke nok, selv ikke hvis man tager de mest skrabede scenarier, som der er i den her analyse. Så de her 2,4 mia. kr. er slet ikke nok.

Når man lytter til den almene sektor, kan man høre, at det her jo også vidner om, at der ligger masser af ansøgninger på renoveringsprojekter, som man kunne gå i gang med. Der ligger masser af ansøgninger, som, hvis man accepterede at udvide renoveringsrammen, ville kunne sætte gang i beskæftigelsen her og nu, og det er jo nu, vi har brug for at få gang i beskæftigelsen. Vi ved jo, at det her forslag – det siger ministeren – ikke sætter gang i beskæftigelsen i 2009. Det er først langt henne i 2010, der kommer gang i beskæftigelsen. Hvorfor ikke udvide renoveringsrammen og sætte gang i beskæftigelsen i 2009?

Fru Anita Knakkergaard.

Jeg må kun konstatere, at hr. Thomas Jensen ikke svarede på mit spørgsmål. Renovering har aldrig været Socialdemokratiets hofret. Man gik simpelt hen fra forhandlingerne i 2006, hvor vi afsatte alle de midler til renovering og lavede rammerne.

Jeg vil godt have at vide, hvad det er for en renovering, altså hvor meget man selv vil have renoveret for inden for de næste 20 år. Vi har altså vedtaget – og det tror jeg ikke at nogen af de unge boligordførere kan finde ud af, for de er nye – at afsætte 124 mia. kr. til renovering over de næste 20 år. Det er det, vi går efter. Men hvad går Socialdemokratiet efter?

Ordføreren.

Jeg vil sige til Dansk Folkepartis ordfører, at jeg selvfølgelig har læst op på nogle af de tidligere boligaftaler, og jeg vil også sige, at Dansk Folkepartis ordfører måske ikke følger så meget med i, hvad der sker lige nu og her i dansk politik, for så sent som i marts måned spillede Socialdemokraterne ud med et forslag, hvor vi ville sætte 4 mia. kr. ekstra af til at renovere almene boliger for, hvoraf de 2 mia. kr. skulle være øremærket til energirigtige renoveringer af den almene sektor.

Så er det fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Jeg var simpelt hen fuld af forundring, da jeg kunne læse, at Socialdemokraterne ikke var interesseret i at støtte det her lovforslag.

Lovforslaget er inspireret af to udvalgsarbejder i den almene boligsektor, nemlig en styringsrapport og en finansieringsrapport. Derfor kan man også dele lovforslaget op i to dele, nemlig en styringsdel og en finansieringsdel. I styringsdelen har vi lagt os utrolig meget op af de anbefalinger, som vi fik af det udvalg, der var nedsat, med bl.a. repræsentanter fra Boligselskabernes Landsforening. I finansieringsdelen har vi også meget fulgt udvalgets anbefalinger. Vi har hævet maksimumsbeløbet og sænket grundkapitalen og starthuslejen.

Derfor er jeg fuld af forundring over, at Socialdemokraterne ikke kan støtte det her. Og jeg vil derfor gerne høre, om det er styringsdelen eller finansieringsdelen, som Socialdemokraterne har så meget imod.

Så er det ordføreren.

Tak. Jeg kan sige til Venstres ordfører, at det her lovforslag egentlig ikke bygger på to rapporter, men på fire rapporter: »Den almene boligsektors fremtid«, »Den almene boligsektors styring«, Den almene boligsektors finansiering« og programstyrelsens ghettorapport. Man må sige, at det, der er på ghettoområdet, er ganske tyndt – det har jeg allerede sagt til Venstres ordfører. Det er slet, slet ikke nok.

Derudover vil jeg sige, at når Venstres ordfører henviser til finansieringsrapporten og siger, at BL er med på det, har ordføreren ikke læst rapporten. BL kommer med en kradsbørstig mindretalsudtalelse. Det samme gør KL. Og de to organisationer har jo samstemmende sagt, at det her lovforslag ikke vil sætte gang i byggeriet. Formanden for KL's teknik- og miljøudvalg, Venstres Niels Stenbæk fra Holbæk, har også sagt, at det her ikke vil sætte gang i byggeriet.

Så jeg synes, at fru Louise Schack Elholm skulle lytte til sine egne kollegaer fra Venstre, som har fingeren på pulsen ude i det kommunale bagland. De siger, at der ikke vil blive bygget på baggrund af det her. Og så er der også dem fra BL, der siger, at der skulle være nogle meget mere fleksible finansieringstiltag, for at man for alvor kan få sat gang i byggeriet og også få fremmet energirigtige investeringer.

Fru Louise Schack Elholm for endnu en kort bemærkning.

Det er da besynderligt, at det falder Socialdemokraterne så meget for brystet, at de ligefrem stemmer imod. Jeg kan godt undre mig over, hvad det er, man decideret er imod i ghettoindsatsen. Hvad er det i finansieringsdelen, som man decideret er imod? Er man imod at hæve maksimumsbeløbet? Er man imod at sænke grundkapitalen? Eller er man imod at nedsætte starthuslejen?

Ordføreren.

Jeg kan godt svare på spørgsmålene et for et for Venstres ordfører.

På ghettoområdet er den helt overordnende og klare anbefaling fra programstyrelsen, at hvis man vil gøre de udsatte boligområder til velfungerende boligområder, skal der en langsigtet og helhedsorienteret indsats til, hvor man inddrager forskellige politikområder. Det er det, der skal til. Så de tiltag, der er heri med kombineret udlejning og forskellige andre ting, er slet, slet ikke nok.

Med hensyn til finansieringsdelen har jeg allerede redegjort for og henvist til saglige argumenter fra bl.a. BL om, at det her ikke kommer til at sætte nok gang i byggeriet, og at det ikke får huslejen langt nok ned for de her boliger, bl.a. fordi skattereformen modvirker den her huslejenedsættelse, og fordi de ekstra udgifter for boligejerne også begynder at fjerne noget af huslejenedsættelsen, fordi det bliver dyrere at bygge, når man hæver maksimumbeløbet.

Så den vej rundt synes jeg, at Venstre skulle støtte op om Socialdemokraternes forslag om at styrke det kommunale selvstyre og give kommunerne mulighed for at sælge byggegrunde til under markedspris, sådan at kommunerne kunne bestemme, om de ude lokalt ville have billige udlejningsboliger.

Så har hr. Martin Henriksen bedt om en kort bemærkning.

Nu synes jeg, at hr. Thomas Jensen skal have lejlighed til at svare på de spørgsmål, som bliver stillet, og derfor vil jeg godt medvirke til, at hr. Thomas Jensen får ordet en gang til. Måske kunne hr. Thomas Jensen også komme ind på nogle af de spørgsmål, som Dansk Folkepartis boligordfører, fru Anita Knakkergaard, stillede fra talerstolen, og som hr. Thomas Jensen måske, når han får forøget taletid, så kan svare på.

Ud over at hr. Thomas Jensen kan forsøge på det, vil jeg spørge, om ikke hr. Thomas Jensen kan bekræfte, at der rent faktisk i perioden 2002-2008 bl.a. er bygget ca. 16.000 familieboliger, lidt over 4.000 ungdomsboliger og omkring 27.000 ældreboliger, altså i alt cirka 48.000 boliger, og det er jo vel at mærke sket under VKO-flertallet. Jeg vil høre, om hr. Thomas Jensen kan bekræfte det, og så ellers vil bruge sin taletid til at svare på alle de spørgsmål, hr. Thomas Jensen ikke har svaret på endnu.

Så er det ordføreren.

Så vil jeg da bede hr. Martin Henriksen om at lytte rigtig godt efter, for jeg svarede på de spørgsmål, jeg fik stillet omkring reguleringen, fra fru Anita Knakkergaard for lidt siden, og jeg vil også gerne besvare det spørgsmål, som hr. Martin Henriksen stiller, nemlig: Hvad er det gennemsnitlige antal opførte boliger under henholdsvis SR-regeringen og under VK-regeringen?

Jeg har stillet spørgsmål under behandlingen af det her lovforslag, og jeg må bare sige, at deraf kan vi se, at der er meget, meget stor forskel på antallet af boliger, der er blevet opført. Det er faktisk sådan, at de boliger, der blev opført i 2002, kan VK-regeringen ikke tage ansvaret for, for det var nogle, der var besluttet, da SR-regeringen sad. Hvis vi så går frem fra 2003, kan jeg sige, at med hensyn til familieboliger er antallet af boliger faldet fra 3.700 i 2003 til 451 familieboliger i 2008. På ungdomsboligområdet er antallet faldet fra 534 boliger til sølle 110 boliger i 2008. Og på ældreboligområdet, som jo ellers burde ligge Dansk Folkeparti meget nær, har Dansk Folkeparti bakket op om en politik, som betyder, at der i 2003 blev bygget 4.300 ældreboliger, mens der sidste år blev bygget – ja, gæt selv – meget færre, nemlig 2.193 ældreboliger. Så det er den ældrepolitik og den boligpolitik, som Dansk Folkeparti åbenbart står for.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg må konkludere, at jeg må tage det som en bekræftelse, eller i hvert fald lidt derhenad, af de tal, som jeg opremsede før, og det vil jeg selvfølgelig gerne kvittere for. Så er det jo sådan, at når man kan se, at der er noget, der måske er gået godt i et stykke tid og så måske begynder at gå lidt mindre godt, så har man et politisk ansvar for at komme med nogle initiativer for endnu en gang at sætte gang i det. Det er jo så det, som regeringen og bl.a. Dansk Folkeparti er kommet med her, og som vi i dag fremlægger for Folketinget.

Så er det jo, at hr. Thomas Jensen også er blevet spurgt om, hvad det er, hr. Thomas Jensen vil gøre fremadrettet for at sikre, at man kan videreføre de sidste års gode resultater. Der er det bare, at vi mangler at få at vide, hvad det er, Socialdemokraterne har at byde på. For det, man gør nu, er jo, at man lukker op for at blødgøre området, at gøre det lidt lettere. Men så kan jeg forstå, at det vil Socialdemokraterne ikke støtte. Hvad er det så, Socialdemokraterne vil i stedet – udover blot at kritisere, selvfølgelig?

Ordføreren.

Jeg ved faktisk ikke rigtig, om jeg sidder og ser tv i marts 2003 lige nu med Komiske Ali. Hr. Martin Henriksen beder mig om at bekræfte nogle meget, meget mærkelige udviklingsforløb i forbindelse med antallet af almene boliger, der er blevet opført i Danmark. Hr. Martin Henriksen står og siger, at Dansk Folkeparti støttede op om en rigtig, rigtig god politik, hvor der blev opført en masse almene boliger. Jeg har lige redegjort for det, som vi har fået som svar på spørgsmål 48 her, nemlig at det kun er gået én vej med familieboliger, med ungdomsboliger og med ældreboliger. Så hr. Martin Henriksen må bare erkende, at han sammen med Dansk Folkeparti har bakket op om, at der ikke er blevet bygget nogen boliger i Danmark – det er det, der står tilbage her – hverken ældreboliger, familieboliger eller ungdomsboliger. Ja, så kan man jo sagtens stå og skælde ud på andre.

Så efterspørger hr. Martin Henriksen, hvad Socialdemokraterne vil. Helt tilbage i marts måned spillede vi ud med et konkret forslag på boligområdet, hvor vi foreslog at bruge samlet 15 mia. kr. til forskellige boligmarkeder, så man kunne sætte gang i beskæftigelsen, sætte gang i renoveringerne, sætte gang i nybyggeriet. Det kunne hr. Martin Henriksen måske sætte sig ned og læse, for så ville han vide, hvad det præcis er, Socialdemokraterne går ind for.

Så er det hr. Karsten Lauritzen, der har bedt om en kort bemærkning.

Jeg må være helt ærlig og sige, at jeg ikke forstår den socialdemokratiske holdning i den her sag.

Derfor vil jeg bare bede hr. Thomas Jensen, som er Socialdemokraternes ordfører, om at uddybe, om det virkelig er rigtigt, at Socialdemokraterne stemmer nej til at sænke starthuslejen og hæve maksimumsbeløbet og dermed styrke indsatsen mod ghettoiseringer og halvere den kommunale grundkapital. Er det rigtigt, at Socialdemokraterne vil stemme imod? Og hvordan kan Socialdemokraterne forsvare at stemme imod noget, der vil styrke indsatsen mod ghettoiseringer, som Socialdemokraterne jo ellers, i hvert fald på papiret, siger, at man er imod?

Ordføreren.

Jamen det er jo tydeligt at høre, at hr. Karsten Lauritzen lige er blevet hevet herind for at stille det her spørgsmål, for hr. Karsten Lauritzen har ikke lyttet til, hvad jeg har sagt tidligere om, hvad det er, vi har af forudsigelser om nybyggeriet.

Vi har et klart fra svar fra ministeren, der siger, at ministeren ikke kan garantere, at der vil blive opført flere almene boliger som følge af det her lovforslag; det er nogle prognoser, man stiller op. Og så har jeg på vegne af Socialdemokraterne gennemgået teknisk, hvad det er for nogle hurdler, hvad det er for nogle snubletråde, der er spændt ud mod, at man kan få gang i det almene byggeri, og de er, at der bl.a. ikke er lånemuligheder ude i kommunerne. Det er det, som Dansk Byggeri siger, og jeg bliver også bekræftet i det af Kommunernes Landsforening, i øvrigt af formanden for Teknik- og Miljøudvalget , Jens Stenbæk fra Venstre, altså at det her forslag ikke vil føre til flere almene boliger, og det samme siger Boligselskabernes Landsforening.

Så jeg synes, at vi herindefra skulle lytte til de folk, der sidder med boligpolitikken til daglig, og høre, at de siger, at det her forslag ikke vil føre til en stærk stigning i antallet af nye almene boliger.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jeg må så forstå det sådan, at Socialdemokraternes ordfører er af den opfattelse, at hvis man hæver maksimumsbeløbet, vil der ikke blive opført flere almene boliger. Det kan hr. Thomas Jensen så bekræfte om er rigtigt eller forkert.

Så vil jeg bare sige, at det er underligt, for det er jo Socialdemokraternes udlændinge- og integrationspolitik fra før 2001, der har ført til, at vi har ghettoerne. Det er den, der har ført til, at man har lukket udlændinge og indvandrere ind i Danmark, som ikke er blevet ordentligt integreret i det danske samfund, og som har etableret sig i ghettoer. Det er jo et produkt af Socialdemokratiets fejlslagne udlændinge- og integrationspolitik fra før 2001, der gør, at vi står i den situation i dag med hensyn til ghettoer. Nu fremsætter regeringen et lovforslag, som rent faktisk vil sikre, at man får en styrket indsats, og så vil Socialdemokraterne stemme imod.

Nu sagde hr. Thomas Jensen tidligere, at der var nogen her, der var Komiske Ali. Jeg vil sige, at hvis der er nogen, der er komiske her, er det da hr. Thomas Jensen og Socialdemokraterne, som forsøger at bilde vælgerne ind, at det her lovforslag ikke virker, for det gør det.

Så er det ordføreren.

Jamen jeg er da glad for, vi har en så frisk og ung kollega i Folketinget, hr. Karsten Lauritzen, der simpelt hen kan stå og sige, at der vil blive bygget en masse almene boliger som følge af det her lovforslag. Når man spørger hr. Karsten Lauritzens kollega fra Venstre, nemlig fru Karen Ellemann, siger hun, at hun ikke kan garantere, at der vil blive opført de her boliger. Men det kan hr. Karsten Lauritzen til gengæld.

Så vil jeg sige om ghettoindsatsen, at vi i Socialdemokraterne har lyttet til det, som Programbestyrelsen har anbefalet. Vi havde forventet og håbet på, at regeringen også ville lytte til Programbestyrelsen og igangsætte en langsigtet og helhedsorienteret indsats, så man kunne sikre, at de 35.000-40.000 børn under 18 år, som vokser op i de her 37 udsatte boligområder rundtom i Danmark, ville få en lysere fremtid.

Men regeringen, herunder Venstre, forspilder muligheden for virkelig at sætte gang i at få afviklet vores ghettoområder, og det beklager vi meget fra Socialdemokraternes side.

Jeg vil lige sige til Socialdemokraternes ordfører, at fru Karen Ellemann benævnes indenrigs- og socialministeren – eller ministeren. Så er det hr. Knud Kristensen for en kort bemærkning.

Det er jo egentlig fantastisk, at Socialdemokraterne er fuldstændig imod, at der skal ske noget på den almene sektors område. Helt fra starten, da jeg blev valgt til Folketinget, har jeg hørt kritik af, at der ikke blev gjort noget. Vi er i virkeligheden nu kommet med et lovprogram, der gør det muligt at etablere flere almene boliger ude i kommunerne. Men det er ikke det, der løser hele problemet, det er jeg fuldstændig enig i, for der er et konkurrenceparameter, og det er, at hvis man i øjeblikket som privat bygger en bolig, kan man få den prioriteret så billigt, som man aldrig før har set det. Det er klart, at der ligger et konkurrenceparameter heri, og det er fantastisk flot for det samlede boligudlejningsmarked.

Så derfor er det ærgerligt, at hr. Thomas Jensen også er negativ på den konto her. Men det har vi jo hørt hele dagen og de seneste dage.

Så er det ordføreren.

Når hr. Knud Kristensen påstår, at han har hørt det her fra Socialdemokraterne om, at vi gerne vil have gang i byggeriet, lige siden hr. Knud Kristensen kom i Folketinget i november 2007, så har han da fuldstændig ret. Problemet er bare, at når Socialdemokraterne fremsætter beslutningsforslag her i Folketingssalen, som virkelig vil sætte gang i byggeriet, hvilket er rettidig omhu, når vi kan se, at beskæftigelsen begynder at gå nedad, så stemmer Det Konservative Folkeparti imod, så stemmer Venstre imod, så stemmer Dansk Folkeparti imod.

Jeg ved ikke rigtig, hvad det er for en boligpolitik, som hr. Knud Kristensen gerne vil have vi skal føre i Danmark. Jeg tror, det er i Aars Kommune, at man har opfundet en helt, helt særegen finansieringsmodel for opførelse af almene boliger. Det er noget med, at der er nogle entreprenører, der skal lave nogle hurtige handler og sælge de her byggegrunde, sådan at kommunen får den højest mulige pris for grundene, sådan at man kan hjælpe med at finansiere selve grundkapitalen via den her lidt sjove karruselhandel. Jeg ved ikke, om hr. Knud Kristensen her fra Folketingets talerstol eventuelt kunne redegøre for Aars Kommunes finansieringsmodel.

Hr. Knud Kristensen.

Det kunne jeg da sagtens gøre for hr. Thomas Jensen. Det ville være en fornøjelse, men jeg tror ikke, at en kort bemærkning rækker til, at jeg kan nå at give hr. Thomas Jensen hele redegørelsen for det. Men det er sådan, at når man sælger en grund fra en kommune, så kan man aldrig sælge en grund billigere end den grund, som man har solgt tidligere, og der skal være balance i salget af grundene, og grundene skal udbydes . Hr. Thomas Jensen skal såmænd bare komme ned på mit kontor, så skal jeg gerne underholde med det.

Det, jeg bare vil fortælle hr. Thomas Jensen, er, at det lovforslag, som vi nu stemmer igennem her om et øjeblik, giver kommunerne og boligforeningerne muligheder for netop at sætte gang i boligbyggeriet, og det er i og for sig det, som det hele går ud på. Det er utroligt, at hr. Thomas Jensen ikke kan indse, at der her er en god mulighed for at give kommuner og boligforeninger noget, der rækker fremad. Vi har arbejdet på den her sag siden før sommerferien 2008.

Så er det ordføreren.

Jeg vil sige tak til hr. Knud Kristensen. Jeg er lidt ked af, at hr. Knud Kristensen ikke redegjorde for den der såkaldte Aarsmodel, hvor en kommunal byggegrund i løbet af en eftermiddag kan stige fra 13 til 26 mio. kr., det må vi jo nok høre om senere, når de rette myndigheder har behandlet den sag.

Ellers vil jeg sige til hr. Knud Kristensen, som jeg også har sagt til andre, der har stillet spørgsmål her i dag, nemlig at Socialdemokraterne hele tiden har været konstruktive, med hensyn til hvordan vi kunne få sat gang i byggeriet, og det, jeg vil sige til det her lovforslag, er, at der bare ikke er nogen garanti for, at det sætter gang i byggeriet. Det har vi fået ministerens bekræftelse på, vi har hørt fra alle dem, der skal sørge for, at der bliver bygget, nemlig kommunerne, boligselskaberne og også fra Dansk Byggeri. De siger samstemmende: Det her forslag er teknisk set indrettet på en måde, så der ikke kommer gang i nybyggeriet i den almene sektor i den udstrækning, som regeringen postulerer.

Så derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Anita Knakkergaard.

Dansk Folkeparti kan godkende, at formålet med den lovgivning, der nu bliver indført, er at indføre en overordnet styringsmodel, der baserer sig på mål- og aftalestyring, og som samtidig afbureaukratiserer regelsættet. Meningen er, at boligorganisationerne og kommunalbestyrelserne får større frihed til at udforme lokalt tilpassede løsninger. Og det er alt sammen noget, som Socialdemokratiet jo ikke kan tilslutte sig.

Det er nødvendigt fortsat at styrke indsatsen mod ghettoisering og dermed sænke risikoen for udvikling af parallelsamfund med normer og værdier, der er forskellige fra det øvrige samfunds. Anvendelsen af kombineret udlejning lempes, og der gives mulighed for annoncering og for, at lejligheder kan stå tomme maks. ½ år.

Aftalen indeholder forslag til en ny styringsmodel, nedsat husleje i nybyggeri, forhøjet maksimumsbeløb, nedsættelse af grundkapitalen, implementering af energiaftalen, nye tiltag i forbindelse med ghettoisering og nye tiltag vedrørende afbureaukratisering og forenkling af regelsættet.

Starthuslejen for beboere i nybyggeri nedsættes til 2,8 pct., og det vil medføre, at starthuslejen i nybyggeri falder med 11-12 pct. Det er alt sammen noget, som Socialdemokratiet åbenbart ikke kan tilslutte sig.

For igen at få gang i byggeriet hæves maksimumsbeløbet med 6 pct. i en række kommuner, og grundkapitalen sænkes fra 14 pct. til 7 pct., som kommunerne meddeler tilsagn til fra den 1. juli 2009 til den 31. december 2010. Her ville Socialdemokraterne så have haft, at man i stedet for bare skulle låne pengene, men det har vi altså i Dansk Folkeparti undersøgt, og man ville hellere have, at grundkapitalen blev sænket.

Øverste myndighed får mulighed for i forbindelse med større renoveringer, herunder større energibesparende foranstaltninger, boligsociale helhedsplaner og fremtidssikring af bebyggelsen, at træffe beslutning, som ellers er afdelingens kompetence. Dansk Folkeparti sørgede for, at projekter, som hovedsagelig tager sigte på udskiftning af køkken og bad, dog ikke kan gennemføres uden afdelingens godkendelse. Dansk Folkeparti havde ønsket, at den enkelte beboer fik vetoret i forbindelse med udskiftning af køkken og bad, hvis ikke faldstammerne i en lejlighed skulle udskiftes.

Der vil endvidere fremover blive stillet krav om, at beboerne får adgang til at se dagsorden samt referat af møder i både boligorganisationens og afdelingens bestyrelse.

Dansk Folkeparti kan med disse ord godkende lovgivningen. Jeg vil så også sige, at når man kigger på de ting, vi tidligere har vedtaget, kan det undre mig, at Socialdemokratiet overhovedet ikke vil være med. Vi har lavet renoveringsrammer tidligere, og vi er oppe på at have vedtaget en renoveringsramme for de næste 20 år på 124 mia. kr. Vi tager dem kun 4 år frem ad gangen, men det er en god ting for beboerne i de almene boliger.

Man må så sige, at Socialdemokraterne desværre har meldt sig ud af alt, der vedrører det. Man lever i en anden verden, hvor man fremsætter lovforslag, som man ved ikke kan vedtages, og så sker der jo ikke mere. At Socialdemokraterne siger nej til det her lovforslag, til noget, der sænker starthuslejen og giver håb om, at folk igen vil bygge, er ufatteligt. Man har ikke gjort noget for lejerne i det almene boligbyggeri siden 2002. Men det sagde hr. Carsten Hansen jo også dengang, altså at det var sidste gang, man havde været med, fordi man kun fik 400 mio. kr. til renovering, og derfor var det sidste gang, man havde gjort det. Og det tror jeg også det er. Desværre tror beboerne i de almene boliger, at Socialdemokratiet gør noget for dem, og det gør man ikke.

Fru Sophie Hæstorp Andersen for en kort bemærkning.

Hvis jeg ikke husker helt galt, var det vist i 2005, vi forlod en boligforhandling, og ikke i 2002, så der var vist en smutter. Derudover vil jeg nu sige, at jeg da synes, det er helt o.k. at blive væk, når man ikke er inviteret. Socialdemokratiet – og det kan Dansk Folkeparti jo bekræfte – har ikke været inviteret til forhandlinger om denne boligpakke. Det har SF heller ikke, og det har Enhedslisten heller ikke. Så at blive væk er vel ikke en skam, når man ikke er blevet inviteret.

Men jeg vil godt have ordføreren til at bekræfte følgende ordlyd: KL udsendte en pressemeddelelse den 23. april, hvor man sagde, at man satte et stort spørgsmålstegn ved, om starthuslejen kommer så meget ned, at det reelt vil få betydning for de mennesker, der skal bo i de nye almene boliger. Man siger i dag, at problemet med det her forslag, specielt hvad angår ældre boliger, simpelt hen vil være, at folk fortsat ikke vil kunne betale huslejen i nyopførte ældreboliger. Så hvad angår forliget om finansieringsdelen, må vi sige, at det er en ommer, siger Jens Stenbæk fra KL.

Ordføreren.

Det kan godt være, at Jens Stenbæk fra KL siger det. Men vi tror på det, vi laver, og vi tror også på, at det er blevet billigere at bygge, end det var i tidernes morgen, hvor det hele løb løbsk med hensyn til boligboblen. Så vi tror faktisk på, at det kan lade sig gøre at bygge betydelig billigere.

Med hensyn til det med 2002 sagde jeg ikke, at det var i 2002. Jeg ved udmærket godt, at Socialdemokratiet var med der. Men i 2006, hvor man gik ind og tog fat i alt det der med renoveringer, gik de fra. Det var faktisk under det, at hr. Carsten Hansen sagde, at han ikke ville være med.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Så må jeg bare komme med endnu en korrektion. Det var ikke, fordi Socialdemokratiet gik i 2005. Det var sådan set, fordi vi blev smidt ud. Derudover vil jeg så godt sige, når nu man igen kommer ind på de her ting med, at det vil blive billigere at bygge, at jeg står her med en anden pressemeddelelse. Den er fra Boligselskabernes Landsforening, og fra den citerer jeg så:

»Det er også meget beklageligt, at den beskedne nedsættelse af startydelsen skal følges af større huslejestigninger i de første 20 år af boligens levetid. Læg hertil at beboerbetalingen skal reguleres årligt i endnu flere år, selv om boligerne efterhånden bliver ret gamle og utidssvarende. Det betyder, at beboerne selv betaler for den lavere starthusleje og oven i købet opnår staten en økonomisk gevinst, fordi boligstøtte og kontanthjælp bliver lavere de første år.«

Derudover vil nedsættelsen reelt blive spist op af de nødvendige højere byggepriser og nu også af de udgiftsforøgelser, der vil følge af moms på ejendomsadministration og moms på byggegrunde.

Det er jo det, vi ser. Den starthusleje, man giver med den ene hånd, tager man med den anden hånd, efter at vi har vedtaget den forårspakke, som vi vedtog her i dag og i går.

Ordføreren.

Det er jo ikke rigtigt. For har man intern administration, og det har mange af de almene boligorganisationer, er der jo ikke moms på, og det samme gælder viceværter. Men det er sådan, Socialdemokratiet kører på det hele tiden og gang på gang. Der er ikke den udgift, det er der, når man har ekstern administration.

Med hensyn til det andet vil jeg sige, at det da godt kan være, at nogle har de intentioner, og at man ikke tror på det, der bliver lavet. Men at man slet ikke gør noget, som Socialdemokratiet gør, men bare vælger at lytte, slå lapperne ud og så sige, at det er så det, fordi man ikke tror på det, fordi Boligselskabernes Landsforening siger det, er da under al kritik. Vi er da nødt til at gøre det, der er nødvendigt, og mere til, og det burde Socialdemokraterne jo også gøre, selv om de ikke tror på det.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Nu står Dansk Folkepartis ordfører heroppe og siger, at det er, som om Socialdemokraterne bare går fra det hele. Men det er faktisk sådan, at vi blev smidt ud fra forhandlingerne i 2005, og denne gang er vi ikke blevet inviteret til forhandlingerne. Når man ikke er med til at skabe noget, vil man heller ikke være med til at stemme for det makværk, som andre går og laver.

Til Dansk Folkepartis ordførers svar til fru Sophie Hæstorp Andersen vil jeg lige sige og dermed præcisere, at der er ca. 250.000 almene lejere, som bliver ramt af en huslejestigning som følge af den skattereform, som Dansk Folkeparti bakker op om, og der er, jeg mener det er 400.000 private lejere, som også bliver ramt af en huslejestigning som følge af skattereformen.

Derudover vil jeg stille et konkret spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører: Kan Dansk Folkepartis ordfører bekræfte mig i, at antallet af opførte ældreboliger pr. år siden 2003 er faldet og faldet og faldet? I 2003 blev der opført 4.366 ældreboliger, men i 2008 var det her antal – historisk lave antal – så 2.193 ældreboliger. Med den ældrepolitik, som Dansk Folkeparti ellers prøver at slå sig op på, som vi senest hørte det under afslutningsdebatten, vil jeg bare spørge Dansk Folkepartis ordfører: Hvordan synes ordføreren egentlig selv det går med at sikre ældreboliger til alle de ældre, som står og mangler en ældrebolig?

Ordføreren.

Lad mig lige slå fast, at i forbindelse med det sidste forlig, hvor Socialdemokraterne var inviteret til forhandlingerne, valgte man simpelt hen at gå til pressen dagen før og sige, at man altså ønskede, at alle de penge, man tog fra Landsbyggefonden, skulle bruges til huslejenedsættelser for dem, der havde den højeste husleje – altså i København og ikke i Jylland. Det var det, og det nægtede vi andre at gøre. Så der kan man sige, at man jo selv satte sig uden for døren. Der var jo ingen, der ville være med til på den måde at stjæle fra Landsbyggefonden og give til huslejenedsættelser.

Med hensyn til hvad der er bygget af ældre boliger, vil jeg sige: I 2002 blev der bygget 3.516, så blev der bygget 3.978, så blev der bygget 5.069 i 2004, i 2005 var det 4.636, i 2006 var det 4.183, i 2007 var det 3.867, og i 2008 var det desværre kun 2.472. Det er det, vi håber at kunne gøre bedre med forslaget.

Hr. Thomas Jensen.

Jamen det var da en dejlig tilståelse fra Dansk Folkepartis ordfører. Dansk Folkepartis ordfører har lige erkendt, at Dansk Folkeparti har bakket op om en politik, hvor antallet af ældreboliger bare er faldet støt år efter år. Nu håber ordføreren så på, at det her forslag vil vende den udvikling. Der vil jeg bare lige minde ordføreren om, at der allerede sidste år her i Folketinget blev vedtaget et lovforslag, hvorved man sænkede den kommunale grundkapital, der netop ellers skulle sikre, at der blev opført flere pleje- og ældreboliger. Derfor kommer det her tiltag ikke til at virke yderligere i de områder, hvor det var gældende. Det blev godt nok udvidet geografisk, så det kan være, at der kommer en lille positiv effekt der, men generelt vil vi ikke komme til at se en fremgang så stor som en fordobling, som ministeren jo ellers påstår.

Hvad har Socialdemokraterne spillet ind med det seneste år? Dansk Folkepartis ordfører vil nærmest gerne fremstille det, som om at vi ikke har gjort noget. Jeg kan sige, at vi i 2006 kom med et udspil, hvor vi ville sikre, at man i det dyreste byggeri kunne få en huslejenedsættelse på op til 25 pct. I 2008 kom vi med det konstruktive forslag, at man kunne sælge byggegrunde til under markedspris, og at man også kunne nedsætte den kommunale grundkapital, så vi kunne sikre, at der kom gang i byggeriet. Og i år er vi kommet med et vækstudspil, så vi er kommet med masser af politik på boligområdet fra Socialdemokraternes side.

Så er det ordføreren.

Det hjælper jo ikke noget, når man som Socialdemokratiet ikke får det vedtaget og bliver ved med det samme og ikke kommer med nye ideer, som man så måske har en chance for at få vedtaget. Så det er så enkelt.

Med hensyn til hvad kommunerne vil bygge, vil jeg sige, at det jo er kommunalbestyrelserne, der sammen med boligorganisationerne bestemmer det – og ikke mig herindefra. Jeg kan kun håbe, at det bliver bedre, for jeg kan bemærke, at Københavns Kommune i 2005 byggede 6 ældreboliger, i 2004 byggede de ingen, i 2003 byggede de 32, i 2002 byggede de 50, og de byggede 140 i 2001. I 2006 byggede de 40 og i 2007 54. Og så er der jo håb, for i 2008 byggede de altså 135.

Men når man har så stor en kommune, hvor Socialdemokraterne næsten har flertal, er det altså et problem, når man ikke vil hjælpe der.

Tak til ordføreren. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Tak for det. Jeg skal love for, at vi har fået debatteret det her forslag godt og grundigt igennem ved både første-, anden- og tredjebehandlingen, og sådan skal det også være. Det er også mit indtryk, at det har været et godt og grundigt udvalgsarbejde. Jeg er vidende om, at der er stillet mere end 100 spørgsmål, og det har naturligvis krævet en stor opfindsomhed fra spørgernes side og ikke mindst en stor produktionsvillighed i ministeriet. Og det er godt, at vi får tingene belyst og gennembehandlet.

Jeg må naturligvis sige, at det er med stor forundring og beklagelse, at jeg nu konstaterer, at oppositionen, herunder især Socialdemokraterne, indstiller det her lovforslag til forkastelse. For hvad er konsekvensen, hvis hele Folketinget skulle følge oppositionen i den her sag? Ja, så skulle vi jo altså forkaste fire vigtige forslag.

Vi skulle forkaste en halvering af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 7 pct. Vi skulle forkaste at sænke beboernes husleje med 11-12 pct. Vi skulle forkaste at sætte maksimumsbeløbet op med 6 pct. Og vi skulle forkaste de energiinitiativer, der sikrer, at den almene sektor kan opfylde de nye energikrav.

Det er lige så besynderligt, som det lyder. Og ikke nok med det, oven i den høje grundkapital skulle kommunerne så pålægges yderligere udgifter til huslejetilskud og salg af grunde til under markedsprisen. Skal huslejen sænkes med mere end de foreslåede 11-12 pct., hvilket man kan forstå er meningen, er der tale om rigtig store ekstraudgifter til kommunerne. Og det er i en situation, hvor oppositionen selv finder at kommunerne er økonomisk trængte. I stedet for at sætte gang i byggeriet er oppositionens anbefalinger en effektiv bremse. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Oppositionen forkaster en række forbedringer og stiller i realiteten intet op som alternativ, andet end at vi skal fastholde det, vi har. Forundringen får så yderligere en tak opad, når man læser videre i betænkningsbidraget, hvor der står, at da lovforslaget ikke indebærer flere penge til renovering, kan man ikke stemme for at sætte huslejen ned. Det er da knivskarp logik, som kun oppositionen kan mestre den.

Ud over at være absurd er det også forkert, at regeringen ikke har vist den fornødne vilje til at komme den almene sektor til undsætning. På baggrund af boligaftalerne i 2002, 2005 og 2006 når renoveringen af den almene sektor i disse år et historisk rekordhøjt niveau. Udsagnet om, at regeringen ingen strategi har for de udsatte boligområder, er ligeledes forkert: I 2004 lavede vi nye udlejningsregler, som kunne hjælpe de udsatte områder med at ændre en skæv beboersammensætning. I 2006 blev der sikret en investeringsramme i Landsbyggefonden til renoveringer på 2,4 mia. kr. om året fra 2007 til 2012. Og der blev afsat 400 mio. kr. årligt frem til 2010 til en social og forebyggende indsats. I lovforslaget er der nye initiativer. Styringsreformen giver bedre muligheder for en sammenhængende indsats, og udlejningsreglerne ændres, så den skæve beboersammensætning kan imødegås.

Endnu mere overraskende er det, at oppositionen ikke kan støtte udviklingen af den almene sektor over imod en mere fleksibel, dynamisk og samarbejdsorienteret sektor. Styringsreformen med vægt på dialog og samarbejde, fokus på løsninger, forebyggelse, afbureaukratisering m.v. forkastes med henvisning til, at der mangler et skærpet tilsyn. Jamen kommunerne skal fortsat føre tilsyn med boligorganisationerne, og i styringsdialogen skal de hvert år måles, i forhold til hvordan de har levet op til målsætningerne for det almene byggeri. Der er således ikke tale om at opgive tilsynet, men snarere om at målrette tilsynet langt mere mod de afgørende led i den almene boligvirksomhed: Opfylder man de overordnede formål med den almene sektor?

Samlet kan vi konstatere, at oppositionen har meldt sig ud og ikke står bag den langsigtede udvikling af den almene sektor og heller ikke er med på at løse de helt akutte problemer. Oppositionen vil øjensynligt hellere føre overbudspolitik end deltage i løsningen af problemerne. Jeg havde nok ikke forventet andet af Enhedslisten, men det overrasker mig en hel del, at SF og ikke mindst Socialdemokraterne melder sig ud.

Ansvarlighed er mere end skåltaler, den skal vises i handling. Her er et lovforslag, som indeholder lutter forbedringer for den almene sektor, men det støttes ikke af Socialdemokraterne. Tværtimod ønsker man at fastholde det gamle system med regler og kontrol, og forbedringer af nybyggeriets vilkår bliver forkastet. Man har meldt sig ud helt og aldeles og uden et eneste forsøg på at påvirke resultatet. Ikke et eneste ændringsforslag har man stillet, som kan sætte gang i byggeriet igen. Det er da også det nemmeste, men ansvarligt virker det nu ikke, og den almene sektor må da sammen med os andre undre sig stærkt over den stil. På den anden side kan sektoren kun glæde sig over, at Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten er i mindretal og så ingen indflydelse har haft på dette lovforslag.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak til ministeren. Jeg ved ikke rigtig, om ministeren kan blive enig med sig selv. På den ene side siger ministeren, at Socialdemokraterne ingenting vil, og på den anden side siger ministeren, at Socialdemokraterne fører overbudspolitik. Ja, jeg ved ikke rigtig, hvor ministeren var henne der.

Men jeg vil bare gøre det klart for ministeren, at Socialdemokraterne har været konstruktive og spillet ud med et konkret boligpolitisk udspil, hvor vi omkring finansieringen har lagt op til, at der skal være en bedre fleksibilitet, som vil sikre os, at der kommer gang i byggeriet, for det kan ministeren jo ikke engang sikre med det her forslag. Vi har jo svaret på spørgsmål nr. 49, hvor ministeren erkender, at ministeren ikke kan være sikker på, at der bliver bygget de der 4.000-5.000 boliger. Vi har også et svar omkring det energibesparende byggeri, hvor ministeren erkender, at man simpelt hen ikke kan bygge totalt økonomisk rentabelt inden for de rammer, som er blevet stillet op i lovforslaget. Derfor bliver der heller ikke bygget energibesparende byggeri som følge af det her lovforslag.

Sådan er der en lang række ting, som er blevet solgt som flot tale – ja, ministeren nævnte selv skåltaler. Dem har ministeren i hvert fald også holdt mange af omkring det her. Ministeren står og siger, at der sker alle, alle de her gode ting, men når vi reelt går ned og ser i den proces, vi har været i gang med, og hvor vi har fået besvaret nogle spørgsmål, har ministeren måttet erkende, at hun ikke kan garantere, at der bliver bygget, og at hun ikke kan garantere, at der bliver bygget energirigtigt. Det er jo også det, vi får at vide fra både BL, KL og Dansk Byggeri.

Ministeren.

Se, det er jo så tydeligt, at der bare ikke er stillet et eneste ændringsforslag, som kan sætte gang i byggeriet igen. Man er kommet med et forslag om at lade kommunerne sælge byggegrunde til alment boligbyggeri til under markedsprisen. Det har været præsenteret nogle gange efterhånden, og det er altså min og flertallets vurdering, at det bare ikke er en god fremgangsmåde.

Det, vi taler om, er jo offentligt støttet byggeri med meget faste rammer for finansiering, huslejefastsættelse osv. Det her med f.eks. at skulle sælge til under markedspris vil bare ganske enkelt indebære en uhensigtsmæssig konkurrence på grundpriserne kommunerne imellem.

Mere principielt kan man også undre sig over, at Socialdemokraterne på den ene side ikke mener, at kommunerne har råd til at betale den halverede grundkapital, når man så på den anden side synes, at det er en god idé, at kommunerne skal sælge grundene for mindre end markedsprisen. Hvordan hænger det egentlig sammen? Det kan være, man skal være socialdemokrat for at forstå det.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg vil gøre det klart for den nye indenrigs- og socialminister, at det her lovforslag jo er blevet hastebehandlet i Folketingssalen. Det har også haft en konsekvens for, hvad vi har kunnet nå at lave, så den vurdering, vi i oppositionen har lavet, var jo, at vi skrev et fyldigt – meget fyldigt, må man sige – betænkningsbidrag på fem-seks sider og kun nåede at få formuleret et enkelt ændringsforslag. Vi kunne simpelt hen ikke nå det.

Det var sådan, at vi var blevet lovet det her lovforslag allerede i februar II, men vi fik det i april II, så det her er blevet jappet igennem Folketinget, desværre. Der var også en lang række spørgsmål, jeg gerne ville have haft svar på, som jeg ikke har nået at få stillet. Sådan er det.

Nu står vi her med et lovforslag, der i dag skal vedtages af højrefløjen, og jeg vil bare bede ministeren over for Folketinget her i dag fortælle, hvilket indtryk de mange kommentarer gør på ministeren. Vi har her Dansk Byggeri, der siger: Ny boligpakke er ingen garanti for flere boliger, Kommunernes Landsforening siger – og det er en Venstremand, der siger det: Regeringens lovforslag sætter ikke gang i byggeriet af de almene boliger, og Boligselskabernes Landsforening siger, og det er også understøttet af deres mindretalsudtalelse i finansieringsrapporten, at boligaftalen ikke løser de reelle problemer.

Hvad har ministeren af kommentarer til de udsagn fra dem, der ved noget om boligpolitik i Danmark, nemlig KL, BL og Dansk Byggeri?

Kunne vi prøve alle sammen at overholde taletiden, så vi kommer hurtigere igennem. Ministeren.

Jamen jeg vil da gerne starte med at takke ordføreren for at indrømme, at man ganske enkelt ikke har vist vilje til at komme med konstruktive forslag til det her. Man har ganske enkelt ikke stillet nogen ændringsforslag, der skulle sætte gang i byggeriet. Man har sådan set brugt masser af tid på stille en masse udvalgsspørgsmål og fået en masse konstruktive svar, men man melder sig bare fuldstændig ud.

Jeg mener, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale har indgået en rigtig god aftale, som skaber de rigtige rammer for, at der kan komme gang i nybyggeriet igen. Nu er det jo altså som bekendt kommunerne, som giver tilsagnene til det almene byggeri, og der forventer jeg da helt klart, at vi inden for de her og nu meget forbedrede rammer kommer til at få en stigning i tilsagnsgivningen. Der er det som nævnt, jeg forventer, at der vil blive bygget op imod 5.000 nye boliger om året.

Det her er jo en forventning, det er fuldstændig korrekt, en forventning, fordi man skaber nogle rammer, som skal gøre det attraktivt at bygge nyt. Dermed kan jeg ikke stå og give garantien, fordi det jo netop fuldstændig rigtigt handler om prognoser – som spørgeren har læst.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Nu er vi jo ikke født i går og tørret på radiatoren i nat, så derfor skal man længere ud med de der forklaringer på, hvad det er for en politik. Det er jo ingen skam at blive væk, når man ikke er inviteret. Så kan man da ikke sidde i nogen forhandlinger og komme med bud på, hvordan man skal gøre et eller andet. Vi har igennem de sidste mange år fremlagt vores forslag om, at der skulle bygges. Og vi har fremsat beslutningsforslag. Alt sammen er blevet stemt ned af regeringen og af Dansk Folkeparti.

Men vedrørende det med løfterne – for jeg tror jo ikke på, at der bliver bygget 5.000 boliger – så blev der givet et meget klart løfte af den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, der i 2001 sagde, at huslejerne ikke må stige. Nu kommer regeringen med et forslag her, som i øvrigt er vedtaget, at der nu lige pludselig skal lægges moms på boligadministration. Det har der ikke været før. Kan ministeren i den forbindelse bekræfte, at det har en konsekvens, at man stort set spiser den lettelse op, som beboere i den almene sektor får, fordi man nu skal til at betale op mod 500 kr. mere om måneden i husleje?

Ministeren.

Der må jeg straks korrigere hr. Bjarne Laustsen. Nej, der er ikke tale om 500 kr. mere om måneden. Det er ganske fejlagtigt. Der er lavet beregninger, der viser omkring 20 kr. om måneden, og selv personer i lavindkomstgruppen får væsentlig mere ud af den skattepakke, der er vedtaget.

Med hensyn til det her tårevædede udsagn om, at man ikke var inviteret med til forhandlingerne, vil jeg sige, at det dog ikke forhindrer, at man stiller konstruktive ændringsforslag. Dem har vi bare ikke set nogen af, og det undrer mig. Når man så ikke er inviteret med til forhandlingerne, må jeg sige: Hvorfor er man ikke det? Det er, fordi man ikke er en del af forligskredsen, fordi man valgte at forlade forhandlingerne ved den sidste boligaftale i 2006.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg kan forstå, at det er i orden at begå et løftebrud, når det bare ikke er så meget, som oppositionen påstår at det er. Man kom med en meget klar tilkendegivelse over for Danmarks befolkning: Hos os kan I regne med, at huslejerne ikke stiger. Aldrig så snart havde man vundet valget i 2007, før man gik i gang med at planlægge en skattereform, der betyder, at beboerne i den almene sektor lige pludselig skal til at betale mere i husleje for noget, som de ikke har været vant til at betale for tidligere. Det har den konsekvens, at nogle af dem, der er allermest udsat – det kan være pensionisterne, der er oppe imod loftet for, hvor meget man kan få i boligstøtte – jo ingen glæde får ud af det her. Der slår prisen maksimalt igennem. Tallene, som BL har regnet med, og det kommer til at koste rigtig mange penge, vil jo være fuldt gældende for de her folk, så hvad enten det er lidt eller meget, er det et løftebrud. Samtidig ved vi, at det her ikke er nogen som helst garanti for, at boligerne bliver bygget, således som man står og lover her i dag.

Ministeren.

Jeg kan naturligvis kun beklage spørgerens bekymring for, hvorvidt vi når op på det her antal af 5.000 boliger. Det har vi en formodning om. Vi mener, at vi med det her lovforslag skaber de rigtige rammer for at gøre det muligt for kommunerne at få bygget de almene boliger, som vi jo sådan set er enige om skal bygges. Så langt, så godt. Hvorfor vil Socialdemokraterne ikke være med? Det kan jeg ikke forstå.

Fru Sophie Hæstorp Andersen for en kort bemærkning.

Vi Socialdemokrater kan jo så kun formode, at regeringens formodning ikke vil holde stik. Vi lytter bl.a. til Dansk Byggeri, der vurderer, at der i år bliver påbegyndt byggeri af 1.700 almene boliger fordelt på 300 almene familieboliger, 100 ungdomsboliger og 1.300 ældreboliger, hvilket i historisk perspektiv er rekordlavt. Sidste år var vi som sagt helt nede på det laveste niveau i 38 år.

Vi har bare ikke nogen tiltro til, at de her initiativer vil virke, fordi Dansk Byggeri siger, at det ikke vil virke, KL siger, at det ikke vil virke, og BL siger, at det ikke vil virke.

Så har vi altså et problem, vil jeg sige til ministeren, fordi det også betyder, at hvis Socialdemokratiet ukritisk stemmer for i dag, står folk om få år og siger til os: Hvorfor stemte I for det makværk? I har jo ikke været med til at sikre flere boliger i Danmark. Det er jo også en begrundelse for at lade være med at stemme for det, hvis man kort og godt mener, at det er makværk.

Ministeren. Må jeg godt bede om ro i salen.

Det ændrer stadig væk ikke ved, at det kan undre, at Socialdemokraterne så ikke bare bruger en smule energi på at stille nogle konstruktive ændringsforslag. Der har intet været. Man vælger blot at feje det af brættet.

Vi tror simpelt hen på, at der bliver bygget op mod 5.000 nye boliger. Det er jo altså stadig væk ude i kommunerne. Det er kommunerne, der giver tilsagnet til det almene boligbyggeri. Vi tror på, at det her kommer til at virke.

Socialdemokraterne tror på ingen måde på det og vælger blot at hælde det af brættet uden at stille konstruktive ændringsforslag. Det er forunderligt.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Til gengæld har vores ordfører så valgt at komme med et meget langt og fyldigt betænkningsbidrag til lovforslaget, hvor vi sammen med Enhedslisten og SF forklarer vores stillingtagen. Det er det, vi har valgt at gøre i den her sag.

Jeg vil godt til sidst have ministeren til at bekræfte, at den nedsættelse af startlejen, som man nu foreslår, bliver ædt op af de andre tiltag, som regeringen foretager. Man giver med den ene hånd en lavere startleje i nybyggeri, men desværre tager man med den anden hånd ved at komme med skattepakken, ved at indføre moms på byggegrunde, moms på ekstern ejendomsadministration, og i sidste ende finansierer man den lavere startleje med beboernes egne midler, ved at man forlænger deres lån.

Ministeren.

Igen må jeg konstatere, at jeg har vanskeligt ved at se, at de her fire vigtige forslag, som det samlede lovforslag indeholder, ikke skulle skabe alt det, som lige præcis er hele forudsætningen for at få gang i det almene byggeri. Og når vi samtidig også sænker starthuslejen med op mod 1.000 kr., er det sådan set meget, meget vanskeligt at forstå, at Socialdemokraterne stemmer imod.

Tak til ministeren. Ønsker flere at udtale sig? Forhandlingerne drejer sig herefter om lovforslaget som helhed … Det var lige en fejl i regningen. Det har vi haft. Undskyld. Vi går til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 62 (V, DF, KF, RV og LA), imod stemte: 40 (S, SF og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.