Den EU retlige regulering af energibeskatningen1. Energibeskatningsdirektivets baggrund og formålRådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF be-stemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (Energibeskat-ningsdirektivet) trådte i kraft den 1. januar 2004.Siden 1. januar 1993 har mineralolieafgiften været underlagt EU-regulering iform af direktiv 92/12/EF af 25. februar 1992 om den generelle ordning forpunktafgiftspligtige varer, om omsætning heraf samt om kontrol hermed, direk-tiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturenfor mineralolier og direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes til-nærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier.Energibeskatningsdirektivet afløste direktiv 92/81/EØF og direktiv 92/82/EØFfra 1. januar 2004. De øvrige afgiftslove for energiprodukter, naturgasafgiftslo-ven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven, og kuldioxidafgiftsloven var frem til 1. ja-nuar 2004 ikke omfattet af harmoniseringen.Kuldioxidafgiften har med Kommissionens samtykke dog været medregnet iminimumsafgifterne for mineralolieprodukter i dansk ret.Med Energibeskatningsdirektivet er der etableret en ny samlet energibeskat-ningsstruktur for både mineralolie, kul, gas og elektricitet.Energibeskatningsdirektivet udvider harmoniseringsbestræbelserne på energiaf-giftsområdet til at omfatte de fleste energiprodukter, herunder elektricitet, natur-gas og kul. Baggrunden for Energibeskatningsdirektivet er et ønske om at skabeen fællesskabsramme for beskatning af energiprodukter, der gør det muligt atomstrukturere de nationale afgiftssystemer og opfylde målsætningerne forbeskæftigelses-, miljø-, transport- og energipolitikken uden at skade et af EU’svigtigste resultater, det Indre Marked.Energibeskatningsdirektivet blev forhandlet på plads under det danskeformandskab i 2002 efter ca. 5 års forhandlinger. Den lange forhandlingstidafspejler bl.a. at direktivforslag på skatte- og afgiftsområdet skal vedtages medenstemmighed. Forud var gået 5 års forhandlinger om et forslag til direktiv omCO2-afgifter i EU, som Kommissionen måtte opgive at få vedtaget.

elektricitet. Irland gives lov til at bevare sin nuværende ikke-beskatning af elek-tricitet indtil 1. januar 2008. Frankrig gives lov til at bevare sin nuværende lo-kalt baserede elafgiftssystem indtil 1. januar 2009. Frankrig gives i samme peri-ode endvidere lov til helt eller delvist at undtage for offentlige myndigheder.For naturgas opereres der med en generel overgangsperiode, for demedlemsstater hvor andelen af naturgas har udgjort mindre end 15 procent afdet samlede forbrug i 2000, på ti år eller indtil landenes naturgasandel når op på25 procent. I øvrigt skal landene påbegynde en progressiv introduktion af dennye minimumsbeskatning, når man overskrider de 20 procent. Storbritanniengives særlig adgang til at benytte overgangsperioden for naturgas forNordirland.For diesel til transportformål gives der forskellige overgangsperioder for delande, som vil ligge under den nye minimumssats på 302 euro per 1000 l.Belgien og Østrig blev givet indtil 1. januar 2006 til at nå den nyeminimumssats, Luxemburg og Spanien gives indtil 1. januar 2007, Portugal ogLuxemburg gives indtil 1. januar 2009 og endelig gives Grækenland indtil 1.januar 2010. Alle de pågældende lande gives endvidere indtil 1. januar 2012 tilat nå 330 euro.Medlemsstater, bl.a. Danmark, som den 1. januar 2003 havde tilladelse til atanvende en kontrolafgift for fyringsolie, kan fortsat anvende en reduceret sats på10 euro pr. 1000 liter for fyringsolie.De nye medlemsstater har efterfølgende også opnået overgangsordninger.

b. Afgiftsdifferentieringer

Med hensyn tilanvendelsen af afgiftsdifferentieringergives landenemulighed for at afgiftsdifferentiere mellem husholdninger og erhverv. Forslagetindeholder herudover en liste over grundlag på hvilke der i det nye direktiv ikkeskal søges Rådets tilladelse til at differentiere, hvis minimumsafgiften eroverholdt. Udover produktets kvalitet og hvad der defineres som ’kvantitativeforbrugsniveauer for elektricitet og energi anvendt til opvarmningsformål’,specificeres det, at der vil være tale om lokal offentlig transport,affaldsafhentning, militær og offentlig administration, handicappede ogambulancer. Medlemsstaterne kan endvidere begrænse anvendelsen af lavereafgifter for erhvervsmæssigt forbrug.Der er indført adgang til at differentiere til fordel fordiesel anvendt tilkommerciel gods- og passagertransport.Dette dog kun så længe, at der ikkegås under de nationale niveauer, som var gældende den 1. januar 2003.Medlemsstater med høje nationale satser for diesel, og som harvejbenyttelsesafgifter for lastbiler, må anvende en reduceret sats for dieselanvendt af vognmandsindustrien, så længe at den overordnede afgiftsbyrdeforbliver den samme.De medlemsstater, hvis nuværende nationale niveau for diesel ligge under dennye minimumssats, gives forskellige midlertidige muligheder for at differentieretil fordel for kommerciel diesel, forudsat at der ikke reduceres i forhold til det

gældende niveau per den 1. januar 2003. Belgien, Østrig, Luxemburg ogSpanien gives mulighed for at reducere ned til EUR 287 per 1000 l indtil 1.januar 2007. Portugal gives mulighed for at reducere ned til EUR 272 per 1000 lindtil 1. januar 2009. Endelig gives Grækenland mulighed for at reducere ned tilEUR 264 per 1000 l indtil 1. januar 2010.Med hensyn tilmulighederne for at reducere for visse produktionsområdergives der adgang til at anvende en reduceret sats for energiintensiv virksomhed,så længe minimumssatserne overholdes.Med hensyn til definitionen af energiintensiv virksomhed er der enighed omforslaget om, at der ved "energiintensiv virksomhed" skal forstås envirksomhed, hvor enten købet af energiprodukter udgør mindst 3% afproduktionsværdien, eller den nationale energiafgift som skal betales udgørmindst 0,5% af værditilvæksten. Medlemsstaterne kan inden for rammerne afdenne definition anvende mere restriktive begreber, herunder salgsværdi-,proces- og sektordefinitioner.Der kan anvendes nedsættelser, der resulterer i afgifter, der er lavere end de nyeEU-minimumsniveauer for energiintensive virksomheder, der indgår aftalermed myndighederne, eller som er omfattet af tilsvarende foranstaltninger.Aftalerne eller de tilsvarende foranstaltninger skal resultere i, atmiljøbeskyttelsesmål nås, eller at energieffektiviteten forbedres, og resultatetskal stort set svare til, hvad der ville være blevet opnået, hvis EU'sstandardminimumssatser var blevet anvendt.

c. Fritagelser

Med hensyn til indførelsen afobligatoriske fritagelser,skal medlemsstaternefritage:Energiprodukter som ikke anvendes til opvarmning eller motorbrændstof.Energiprodukter og elektricitet anvendt til produktion af elektricitet.Medlemsstaterne gives dog alligevel mulighed for at beskatte denne anvendelseaf miljøpolitiske årsager.Energiprodukter anvendt til flybrændstof og sejllads i EU-farvand, bortsetfra lystbåde.Medlemsstaterne gives dog mulighed for at beskatte brændstof anvendt tilindenrigsflyvning, samt til udenrigsflyvning i forbindelse med indgåelse afbilaterale aftaler. Rådet skal kan ophæve denne undtagelse, når internationaleregler vil tillade dette.Energiprodukter anvendt til sejlads (herunder fiskeri).Der gives mulighed for at beskatte brændstof anvendt til indenrigssejlads, samttil udenrigssejlads i forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler.Med hensyn til indførelsen affrivillige fritagelsergives medlemsstaterne bl.a.mulighed for at undtage husholdninger og velgørenhedsorganisationer for

beskatning af elektricitet, naturgas, kul og faste brændsler. Der gives endvideremulighed for at fritage naturgas og LPG anvendt til brændstof, fornybareenergikilder og produktion af miljøvenlig kraftvarme. Endelig gives dermulighed for at fritage forbrug af energi anvendt til fremstilling, udvikling,testning og vedligeholdelse af fly og skibe og energi anvendt til dræning afindenlandske farvande og havne.

d. Andet

Direktivet definerer endvidere visseenergiformer og anvendelser som heltligger uden for direktivets anvendelsesområde,og derved ikke omfattes afminimumsafgifterne. Disse omfatter outputbeskatning af varme, elektricitet nårdenne overstiger 50 % af produktionsomkostningerne og energiprodukter somikke anvendes til opvarmning eller motorbrændstof, samt dobbelt anvendelse(som omfatter energi der anvendes både til opvarmning og motorbrændstof ogtil andre anvendelser). Energi som anvendes til kemisk reduktion, i elektrolyti-ske og metallurgiske processer er i denne sammenhæng at opfatte som dobbeltanvendelse. Elektricitet som anvendes primært til kemisk reduktion og i metal-lurgiske og elektrolytiske processer skal også udelades fra direktivets anvendel-sesområde. Mineralogiske processer er ligeledes udenfor anvendelsesområdet.4. Energibeskatningsdirektivet og statsstøtteSelv om Energibeskatningsdirektivet giver adgang til at gennemføre differentie-ringer og afgiftsfritagelser i energibeskatningen, sætter direktivet ikke Trakta-tens bestemmelser om statsstøtte ud af kraft. Dette betyder, at hvis et medlems-land gennemfører differentieringer og afgiftsfritagelser i overensstemmelse medEnergibeskatningsdirektivet, skal differentieringer og afgiftsfritagelser fortsatgodkendes efter statsstøttereglerne.I forbindelse med forhandlingerne om Energibeskatningsdirektivet afgav Kom-missionen dog en erklæring om, at man ville strække sig langt i forhold til atstatsstøttegodkende differentieringer og afgiftsfritagelser, der er i overensstem-melse med Energibeskatningsdirektivet.

a. Minimumssatser:

b. Afgiftsdifferentieringer

c. Fritagelser

d. Andet