Tak for de mange kommentarer til lovforslaget. Jeg synes, det er vigtigt, som også flere ordførere har været inde på undervejs, at gøre opmærksom på, at lovforslaget er en del af regeringens skatteaftale med Dansk Folkeparti, forårspakke 2.0, som i sin helhed går ud på at gennemføre en grøn skattereform, således at vi får lagt skattebyrden væk fra det, vi gerne vil have mere af, nemlig arbejde, og over på det, vi gerne vil have mindre af, nemlig energiforbrug og forurening. Og når man skal have finansieret så stor en skattereform som en lettelse af skatten på arbejdsindkomst på 29 mia. kr., når vi skal have sikret, at alle befolkningsgrupper, der er opdelt, som vi normalt gør i Folketinget, på indkomstdeciler, og at alle indkomstgrupper får en markant og væsentlig indkomstfremgang, og når vi skal sikre, at der bliver en sænkelse af marginalskatten, så det bliver konkurrencedygtigt at drive virksomhed i Danmark, ja, så kræver det mange og forskelligartede finansieringskilder, herunder også at tage fat på det, der ligger i L 207, nemlig spørgsmålet om at ændre en række energi- og forureningsafgifter. Og det er jo helt i tråd med den overordnede tendens: Vi sænker skatten på arbejde, vi lægger afgiften over på det, vi gerne vil have mindre af.
Regeringen har tre overordnede målsætninger på hele vores energi- og miljøpolitik.
Det er først og fremmest at få sænket bruttoenergiforbruget, altså den samlede mængde energi, det er at få nedbragt mængden af energi, vi bruger Danmark, uanset hvordan den er produceret eller fremkommet. Vi er nemlig et af de lande i verden, der har været fantastisk dygtige til på den ene side at have vækst i økonomien og på den anden side at have en stabil udvikling i vores energiforbrug.
I de kommende år vil vi være endnu mere ambitiøse og gå efter en målsætning, der er, at vi decideret skal reducere vores energiforbrug i Danmark. Et godt virkemiddel til at få en reduktion af det er naturligvis at øge afgiften, fordi skat har det effektive over sig, at skat virker: Det, man lægger skat eller afgift på, får vi mindre af, og det, man lemper skat eller afgift på, får vi mere af. Så hvis man har et ønske eller eventuelt en fælles målsætning i den brede energiforligskreds om, at vi skal reducere vores energiforbrug, ja, så er en øget afgiftsbelægning et effektivt værktøj.
En anden målsætning, vi har, er, at vi vil øge mængden af energi, der bliver produceret som vedvarende energi, sol, vind, biomasse, biogas og andre energiformer skal fremmes, og derfor har vi også et ønske om, at det sker, i form af at vi opretholder en afgiftsfritagelse på det her område.
Endelig kan nævnes, at holdningen er den, at vi skal have reduceret vores CO2-udledning.
Nu er der enkelte partier, der har sammenlignet udspillet i den aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, med det udspil, som Skattekommissionen lagde frem. Og hvordan er sammenligningen så? Jo, det er sådan, at på to ud af de tre målepunkter, bruttoenergi, mere vedvarende energi og mindre CO2, er vi mere ambitiøse, end Skattekommissionen er. Vi har nemlig et større fald i bruttoenergiforbruget, vi har en større stigning i vedvarende energi, men det er korrekt, at vi har et fald i CO2-udledningen, der er mindre end det, som Skattekommissionen lagde op til som en del af forårspakke 2.0. Det skyldes primært det, at vi har sagt nej til en metanafgift, som jeg også kunne forstå heller ikke var en del af det socialdemokratiske udspil, som blandt bønder blev kaldt for en koprutafgift, men som egentlig var en afgift pr. levende husdyr, vi har Danmark. Vi er så enige om, at det skal vi ikke der.
En anden forskel er, at vi har valgt at lade kvælstofreguleringen være en del af det udspil om grøn vækst, som lige er blevet præsenteret, og som i øjeblikket drøftes med en bred kreds af Folketingets partier.
Endelig har vi i en aftale med Liberal Alliance valgt, at der ikke sker nogen afgiftsstigning på de ældre varebiler, der ellers i regeringens udspil og i Skattekommissionens forslag stod til en højere afgift.
Det er sådan set de tre ændringer, der er.
Hvis man gerne vil komme videre med en CO2-reduktion og gerne vil gøre det på en omkostningsneutral måde, vil jeg pege på to helt åbenlyse og klare elementer. Det ene er at tillade frit brændselsvalg i vores kraft-varme-sektor, sådan at de decentrale kraft-varme-værker kunne slippe for at være bundet til at afbrænde naturgas, så de i stedet for kunne bruge flis, biomasse og andet. Det er desværre blevet forhindret på grund af modstand i forligskredsen, hvor Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne samt Det Radikale Venstre har nægtet at give kraft-varme-værkerne et frit brændselsvalg. Og det andet er et spørgsmål om at forlænge og forbedre den såkaldte elpatronlov, som giver elselskaberne, når der er energioverskud på grund af meget gang i vindmøllerne, mulighed for at omdanne energioverskuddet til varme. Det er også blevet forhindret af de samme tre partier, nemlig Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.
Så det, der egentlig kunne gøre, at vi fik en større CO2-reduktion, og at hverken forbrugere, skatteyderne eller elforbrugerne belastedes, blev begrænset af de samme partier, som nu kritiserer regeringen for ikke at være ambitiøs nok.
Jeg synes, at det har været en meget mærkelig diskussion.
Hr. Hækkerup mener, at vi gik for langt, og hr. Hækkerup mener, at vi ikke gik langt nok. Hr. Hækkerup synes, at regeringen er for sort, og hr. Hækkerup synes, at regeringen er for grøn. Det kunne godt være, at man skulle have et familieråd i Hækkerupklanen om, hvad man egentlig mener, for igennem hele debatten har vi kunnet høre hr. Ole Hækkerup sige, at regeringen ikke er ambitiøs nok, at vi slet ikke går langt nok, og at vi skulle have gået endnu mere i retning af at reducere energiforbruget og CO2-udledningen.
Hvis det skal gøres med en afgiftslov, så kræver det, at Socialdemokratiet bryder deres modvilje mod at forlænge elpatronloven eller mod at give frit brændselsvalg, eller også kræver det et højere afgiftsniveau, for det er den måde, afgifter kan virke på CO2-reduktionen på. Men det må vi ikke for hr. Hækkerup, altså hr. Klaus Hækkerup, for hr. Klaus Hækkerup stiller sig så op på den anden side af Socialdemokratiet og siger: Nej, det er alt for langt, vi er gået, for vi tager slet ikke hensyn til de mange arbejdspladser, der bliver berørt.
Man kan ikke samtidig blæse og have mel i munden, man kan ikke være både for og imod samme forslag, og derfor er det afslørende for det hykleri, som det er, at man ikke vil præsentere, hvad man selv går ind for. Jeg synes, det er meget kendetegnende, at det eneste klare løfte, vi fik fra Socialdemokratiet i den her debat, var et løfte om, at man ikke vil fortælle Folketinget, hvad man mener på skatteområdet, før Folketinget er gået på sommerferie. Vi fik et klart løfte om, at fra nu af og til tredje behandling af alle skattelovforslag ville Socialdemokratiet ikke melde klart ud med noget. Det synes jeg egentlig er beskæmmende.
Den gamle radikale kæmpe - dengang var han sådan set Venstremand, men det var før skilsmissen - Viggo Hørup sagde, at man skulle deles efter anskuelser, og det synes jeg er en ganske glimrende måde at gøre det på, det kræver så bare, at man står ved sine anskuelser, gør dem klare og lægger dem frem, for ellers er det svært at dele sig, hvis ikke man har anskuelser at dele sig efter.
Jeg synes, at SF hen ad vejen peger på nogle ting, bl.a. at man skulle kigge på refusionsprincipperne for erhvervslivet. Det er sådan set det, vi gør, for vi nedsætter den refusion, der er, og så er det klart, at der vil være nogle virksomheder, der vil blive berørt af det, for tidligere har det været sådan, at de mest energiforbrugende virksomheder har fået en meget stor rabat. Når den store rabat bliver reduceret for at sikre, at der også for dem er en tilskyndelse til at spare på energien, ja, så bliver de berørt. Det vidste vi, da vi fremlagde lovforslaget, men vi vidste måske ikke i hvor høj grad.
Så under høringsperioden har vi lyttet til de mange høringssvar, der er kommet ind, og det er fra bl.a. Skjern Papirfarbik, fra KMC, Kartoffelmelcentralen, fra Dalum Papirfabrik og fra nogle af de mange andre virksomheder, som er energiintensive, og netop for at sikre dem en bedre mulighed for at kunne fastholde deres arbejdspladser i Danmark har vi valgt at indfase afgiften på en anden måde, så man starter med en tredjedel af det foreslåede niveau, og først i 2013 stiger afgiften til det oprindelig foreslåede niveau. Det giver dansk erhvervsliv som helhed en afgiftslempelse på 2,4 mia. kr. - et ganske anseeligt beløb. Og inden vi når til 2013, laver vi en redegørelse for, hvordan konkurrenceevnen ser ud i 2012 for den type virksomheder. Og når spørgsmålet lyder: Kunne det ikke laves før? så er svaret jo nej, for vi kan jo ikke i dag lave en vurdering af, hvordan konkurrenceevnen er, baseret på, hvad der måtte ske af ændringer i det tyske afgiftsniveau, i det svenske afgiftsniveau, i det engelske.
Alle EU-landene har jo forpligtet sig til at lave en reduktion af deres energiforbrug, en reduktion af deres CO2-udledning, og jeg kan da sagtens forestille mig, at de vil benytte sig af øgede afgifter - jeg har faktisk svært ved at forestille mig, at de kan nå deres målsætning uden at benytte sig af stigende afgifter - og det vil jo ændre konkurrencesituationen. Derfor er det naturligt, at skal man lave en vurdering af, hvordan konkurrencesituationen vil være i 2013, kan den ikke gennemføres nu, men skal gennemføres i 2012. Man kan ikke blæse og have mel i munden samtidig. Vil man have en energireduktion, vil man have en CO2-reduktion, så må man acceptere, at afgifterne stiger, og så er man nødt til at finde en afbalanceret måde at gøre det på, og det har vi gjort fra regeringens side med den indfasningsmodel, vi har haft på bordet.
Så har en række ordførere nævnt spørgsmålet om farligt affald. Vi har sammen med Dansk Folkeparti i forbindelse med de ganske få justeringer af skatteaftalen, der har været efter høringsperioden, taget en afgift på farligt affald med i justeringen ud fra den betragtning, at en række indberetninger til skattemyndighederne fortæller noget om, at almindeligt affald, som er afgiftsbelagt i dag, bliver klassificeret som værende farligt affald, så at sige forurenet til at være farligt affald, for derigennem at slippe for afgiften. Og det betyder, at vi for det første ser noget affald være blevet placeret i den forkerte kategori og for det andet også ser, at der ikke er den samme tilskyndelse til at reducere affaldsmængderne, hvis bare det kan blive klassificeret som værende farligt affald.
Vi kan så forstå på de virksomheder, som har henvendt sig, at der tilsyneladende er tale om større mængder affald, end det hidtil er fremgået af de officielle statistikker. Det kræver naturligvis en nærmere dialog med virksomhederne om, hvad de reelle mængder er fremadrettet, for det er klart, at afgiftsbelastningen på den enkelte virksomhed naturligvis afhænger af de to faktorer, der er, nemlig afgiftens størrelse og det afgiftsgrundlag, den skal beregnes af. Og derfor er vi i dialog med f.eks. Kommunekemi eller fynske affaldskoncerner m.fl. for at finde ud af, hvad de reelle mængder egentlig er og dermed de reelle virksomhedsbelastninger.
Jeg kan ærgre mig over, at vi ikke har fået de rigtige tal ind tidligere, sådan at vi havde den rigtige statistik at gå ud fra. Det ville naturligvis have lettet arbejdet, hvis de statistikker, vi arbejder med, og de indberetninger, vi får, havde været tilfredsstillende i kvalitet.
Nu er vi så i gang med at få rettet op på den uheldige konsekvens, at tallene ikke var opdaterede, og det betyder, at vi har bedre mulighed for at kunne lægge et afgiftsniveau, som er afpasset efter, at farligt affald naturligvis skal behandles ordentligt. Og lad mig bare sige en ting: Det at lægge en afgift på farligt affald ændrer intet ved den lovmæssige pligt til at bortskaffe farligt affald på ansvarlig vis. Det vil sige, at det stadig væk vil være klart ulovligt og med straf, hvis man bortskaffer farligt affald på ikkemiljøforsvarlig vis. Men vi er som sagt i gang med at få rettet op på det, og jeg regner selvfølgelig med at kunne vende tilbage med en status over, hvad de nærmere overvejelser viser, inden vi når frem til den endelige vedtagelse af lovforslaget.
Jeg glæder mig over, at der er flertal for lovforslaget, og jeg glæder mig over, at også dette element i regeringens skattereform vil blive vedtaget inden sommerferien.