Skatteudvalget 2008-09
L 204 Bilag 14
Offentligt
J.nr. 2008-231-0017
Dato: 14. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 204–Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af spildevand og for-skellige andre love (Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.v.).Hermed sendes kommentar til bilag 6 af 7. maj 2009.
Kristian Jensen
/ Lene Skov Henningsen
Jeg har modtaget kopi af en henvendelse af 7. maj 2009 fra Kroghs Flaskegenbrug A/S tilSkatteudvalget.Kroghs Flaskegenbrug kommenterer på nogle af udsagnene fra Torsten Schack Pedersen(V) og jeg selv i forbindelse med 1. behandlingen af de dele af L 204, der omhandler ned-sættelsen af afgiften af emballager til vin og spiritus.Kroghs Flaskegenbrug mener ikke, at Torsten Schack Pedersen eller jeg tror på, hvad derstår i Miljøstyrelsens rapport vedr. emballageafgiften tilbage fra 2000, hvor man nåedefrem til, at skylning og transport af tomme flasker var den mest miljøvenlige løsning fremfor omsmeltning til nye flasker. Til dette må jeg sige, at jo, jeg tror på Miljøstyrelsens rap-port fra 2000, som værende den mest miljøvenlige løsning på det tidspunkt. Men siden2000 er EU’s CO2-kvotesystem kommet op at køre, og da de glasværker i udlandet, hvorproduktionen af nye flasker vil stige, lige som det danske glasværk, vil i stort omfang væreomfattet af CO2-kvoter, hvorimod mindre virksomheder, der skyller brugte flasker samttransporterer disse, ofte ikke være omfattet af CO2-kvoterne. Derfor vil vi få flyttet CO2-udledning fra ikke-kvoteomfattede til kvoteomfattede virksomheder. Netto kan vi derfor fåen positiv effekt. Det samme gælder for såvel SO2som NOx, der er reguleret ved, at de for-skellige lande har fået et samlet loft over, hvor meget der højest må udledes af disse stoffer.Måtte flere udledninger fra glasværker føre til at loftet overskrides, må de lande, hvor glas-værkerne er lokaliseret gennemføre modgående nedsættelser. Se i øvrigt mit svar påspørgsmål 8.Kroghs Flaskegenbrug kan ikke forstå argumentet om, at det er mere miljøvenligt at fragteskår til udlandet end at fragte hele flasker, da de anfører, at en lastbil ikke må laste flere ki-lo end de gør, når en lastbil fyldes op med hele flasker. Til dette må jeg sige, at dette ud-sagn jo afhænger kritisk af, at lastbilen ved transport af hele flasker fylder op til den mak-simale vægt, hvilket alt andet lige må være mindre sandsynligt end ved transport af skår, dade hele flasker fylder betragteligt mere.For så vidt angår Kroghs Flaskegenbrug A/S’s forslag om at få andre EU-lande til at indfø-re et lignende system, skal det siges, at vi har ret dårlige erfaringer med at få andre lande tilat indføre f.eks. pantsystemer – jeg kan kun henvise til vores problemer med at få tyskernetil at opkræve pant – så den vej synes ikke umiddelbart mulig.Det er korrekt, som Kroghs Flaskegenbrug anfører, at detailhandlen og de små boligfor-eninger ikke er forpligtet til at opstille kuber og andet til indsamling af flasker, men i såfald øges den opgave kommunerne er pålagt, og kommunernes øgede omkostninger hertiler også indregnet i lovforslagets samfundsøkonomiske beregninger.Endeligt stiller Kroghs Flaskegenbrug A/S spørgsmålstegn ved borgernes ”gode opdragel-se” i relation til at aflevere flaskerne, og henviser i denne forbindelse til at dåserne ikke af-leveres i samme omfang. Til dette må jeg blot sige, at 84 pct. af dåserne trods alt indsamles.Dette på trods af, at dåserne ikke har været på markedet så længe som flaskerne, og ”op-dragelsen” af borgerne stadig pågår på dette punkt. Jeg er ret fortrøstningsfuld på dette om-råde.
Side 2