Skatteudvalget 2008-09
L 203
Offentligt
J.nr. 2009-211-0009Dato: 20. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 203 - Forslag til Lov om ændring af lov om merværdiafgift og lov omafgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og øget løn-sumsafgift for den finansielle sektor m.v.).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 18. maj 2009.
Kristian Jensen/ Lene Skov Henningsen
Spørgsmål 26:
Hvor stor et antal og andel af de almene lejere har nået loftet/maksimum for boligstøtte iform af boligsikring henholdsvis boligydelse?Svar:
I henhold til mine tidligere besvarelser medfører forslaget om moms på ejendomsadmini-stration en gennemsnitlig huslejestigning på ca. 450 kr. per lejlighed årligt før korrektionfor øget boligstøtte. Efter korrektion for øget boligstøtte udgør huslejestigningen ca. 250 kr.per lejlighed årligt.Med andre ord betyder det, at de almene lejere, der bor til leje i en af de lejelejligheder, derbenytter ekstern administrator (ca. 42 pct. af de almene lejeboliger), og som ikke er beretti-get til at modtage øget boligstøtte, vil opleve en gennemsnitlig huslejestigning på ca. 450kr.Jf. tabel 1 i Finansministerens besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 255 af 4. marts2009 på alm. del, overstiger gevinsterne ved skattereformen langt den huslejestigning, somnogle beboere vil få som følge af dette forslag.Jeg finder det derfor ikke relevant at gå nærmere ind i spørgsmålet om, hvor mange lejere iden almene boligsektor, der modtager maksimal boligstøtte. Endvidere er det ikke muligt atopgøre, hvor mange af disse lejere, der berøres af lovforslaget, idet lejerne også kan bo i enaf de boliger, hvor man har egen ansat administrator (eks.vis i de 58 pct. af de almene boli-ger, der ikke berøres af lovforslaget).
Side 2