Erhvervsmæssig anvendelse inden for genanbringelsesfristerne

Det fremgår af lovforslaget, at en erhvervet erhvervsejendom ikke anses for udlejet, selvomden er udlejet på tidspunktet for erhvervelsen, hvis udlejningen er ophørt inden udløbet affristerne for genanbringelse i ejendomsavancebeskatningsloven.AgroSkat finder, at der er behov for en klarere definition af hvilke frister, der henvises til.Den nævnte bestemmelse er en imødekommelse af et ønske om lempelse af reglerne sombl.a. AgroSkat fremkom med i forbindelse med høringen af lovforslaget.Vedrørende de nævnte frister skal bemærkes, at det af ejendomsavancebeskatningslovens §6 A, stk. 2, nr. 2, fremgår, at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvor erhvervelsenfinder sted begære reglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse, eller hvis er-hvervelsen har fundet sted i det forudgående år ved indsendelse af rettidig selvangivelse forafståelsesåret. Udlejningen af erhvervsejendommen skal således være ophørt inden rettidigselvangivelse indgives.Jeg har på baggrund af henvendelsen valgt at fremsætte et ændringsforslag, der tydeliggør,at det er fristen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, der finder anven-delse.

Interessentskaber

AgroSkat bemærker, at der formentlig er problemer for interessentskaber, hvor to interes-senter personligt ejer sine egne ejendomme, og hvor ejendommene indgår i et fælles drifts-interessentskab.Dette illustreres med et eksempel. A ejer ejendommen A1 og B ejer ejendommen B1. A ogB driver begge ejendomme i et interessentskab, hvor begge ejer halvdelen.AgroSkat spørger i denne forbindelse om, hvor stor en andel af fortjenesten som A kangenanbringe, hvis ejendom A1 sælges.Dertil kan bemærkes, at det er en betingelse for at kunne genanbringe, at den pågældendebåde ejer ejendommen og ejendommen anvendes erhvervsmæssigt af ejeren. A kan derforved salg alene genanbringe halvdelen af fortjenesten svarende til A’s ideelle andel af drifts-interessentskabet.Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer disse regler.

Når fortjeneste ved salg af en ejendom genanbringes i en ny ejendom nedsættes anskaffel-sessummen for den nye ejendom. Når den bestemmende indflydelse bortfalder og den gen-anbragte fortjeneste beskattes, bortfalder den nedsættelse, der er en følge af genanbringel-sen. Da dette ikke fremgår tydeligt af lovforslaget har jeg valgt at fremsætte et ændringsfor-slag, der præciserer dette.AgroSkat finder i øvrigt, at den foreslåede regel om, at der kan genanbringes i den situati-on, hvor driften af virksomheden foregår i et driftsselskab, indeholder mange fortolknings-problemer.Jeg er ikke enig med AgroSkat.Ved høringen af det oprindelige lovforslag gav bl.a. Dansk Landbrug udtryk for, at det ikkevar rimeligt, at der ikke kan genanbringes i den situation, hvor driften af landbrugsvirk-somheden foregår i et produktionsselskab.Jeg var enig i dette synspunkt. Det bør ikke være afgørende, om den erhvervsmæssige virk-somhed foregår i personlig form eller selskabsform.Jeg valgte derfor at ændre lovforslaget, således at der kan genanbringes i en fast ejendom,der udlejes til et selskab, hvori ejeren og dennes ægtefælle har direkte eller indirekte ind-flydelse.Bestemmelsen er således tæt knyttet til det forhold, at selskabet er et alternativ til at drivevirksomheden i personlig form. Når denne betingelse ikke længere er opfyldt, finder jeg detrimeligt at beskatte den genanbragte fortjeneste.AgroSkat spørger desuden om, hvad der menes med bemærkningen om, at de generellesuccessionsregler i kildeskatteloven og i aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse.Dertil skal bemærkes, at der alene er tale om en serviceoplysning, der fremhæver at de al-mindelige successionsregler finder anvendelse i det omfang, betingelserne er opfyldt. Derer ikke særlige successionsregler i den nævnte situation.

Fordeling af overdragelsessum

Efter ejendomsavancebeskatningsloven foretager køber og sælger en fordeling af afståel-sessummen på grund, bygninger, ejerbolig og mælkekvoter. I lovforslaget foreslås det præ-ciseret at denne fordeling kun omfatter mælkekvoter omfattet af ejendomsavancebeskat-ningsloven.AgroSkat finder denne præcisering overflødig, medmindre sælger og køber kan aftale for-skellige værdiansættelser af mælkekvoten opdelt efter hvilket tidspunkt sælger i sin tid er-hvervede mælkekvoten.Efter at reglerne for mælkekvoter er ændrede, så det alene er mælkekvoter, erhvervet før 1.januar 2005, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens, finder jeg den foreslåedepræcisering naturlig. Jeg finder derfor ikke præciseringen er overflødig.

AgroSkat

Kommentar:

Erhvervsmæssig anvendelse inden for genanbringelsesfristerne

Interessentskaber

Selskabsreglen ved genanbringelse i udlejet ejendom

Fordeling af overdragelsessum