Skatteudvalget 2008-09
L 202 Bilag 40
Offentligt
J.nr. 2009-511-0038Dato: 15. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven ogforskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebe-skatning m.v.).Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlin-gen.
Kristian Jensen/ Lise Bo Nielsen
ÆndringsforslagtilL 202Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love(Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.).
Til § 1
1)
I den undernr. 6foreslåede§ 4 A, stk. 3, nr. 2,ændres ”og” til: ”,”[Konsekvensrettelse som følge af nr. 2]2)
I den undernr. 6foreslåede§ 4 A, stk. 3,udgårnr. 3,og i stedet indsættes:”3) mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af sel-skaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunnemodtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og4) aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multi-lateral handelsfacilitet.”[Værnsreglen om ”omvendte juletræer” justeres]3)
I den undernr. 13foreslåede§ 17 Aindsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.Hvis den skattepligtige for et indkomstår har medregnet merafkast i den personligeindkomst efter denne bestemmelse, kan den skattepligtige i et senere indkomstår fradragemerafkast, der tilbagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastforde-lingen i kapital- og venturefonden, i den personlige indkomst.”Stk. 5 bliver herefter stk. 6.[Efterregulering af kapitalfondspartneres merafkast]4)
Efternr. 38indsættes som nyt nummer:”01.
I§ 27, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:”Den manglende effektive udbetaling anses for tillagt den oprindelige andel på tidspunktetfor investeringsforeningens årlige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efterudløbet af investeringsforeningens indkomstår.”[Beskatningstidspunkt for teknisk udlodning]Side 25)
I det undernr. 48foreslåede§ 36, stk. 6, 4. pkt.,ændres ”alene sker vederlæggelse medaktier” til: ”ikke sker vederlæggelse med andet end aktier”.[Justering af reglen om efterfølgende skattefri omstruktureringer så det bliver muligt at fo-retage en skattefri lodret fusion efter en skattefri aktieombytning uden tilladelse]6)
I den undernr. 55foreslåede§ 43, stk. 3,ændres ”jf. dog 2.-5. pkt.” til: ”jf. dog 2.-6.pkt.”[Konsekvensrettelse som følge af nr. 7]7)
I den undernr. 55foreslåede§ 43, stk. 3,indsættes som6. pkt.:”Ved fradrag af tab, der er realiseret i indkomståret 2009, anses de først realiserede tab foranvendt først.”[FIFO-princip for anvendelse af tab, der er opstået i indkomståret 2009]Til § 5
8)
I det undernr. 5foreslåede§ 6 A, stk. 1, 4. pkt.,ændres ”stk.2” til: ”stk. 2, nr.2”.[Frist for ophør af udlejning af erhvervsejendom]9)
I det undernr. 5foreslåede§ 6 A, stk. 5,indsættes som 5. pkt.:”Beskattes den genanbragte fortjeneste efter 4. pkt., bortfalder nedsættelsen af anskaffelses-summen efter stk. 1, 1. pkt.”[Bortfald af nedsættelse af anskaffelsessum ved genbeskatning]Til § 7
10)
Nr. 1affattes således:”I§ 3, stk. 1,ændres ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 2-6”.[Konsekvensrettelse som følge af nr. 12]11)
I det undernr. 3foreslåede§ 3, stk. 3, 5. pkt.,ændres ”sker” til: ”udløses”.[Justeringen af tidspunktet for eventuel overgang til anvendelse af lagerprincippet]Side 312)
I den undernr. 3foreslåede indsættelse af nye stykker i§ 3indsættes efter stk. 4 somnyt stykke:”Stk.5.Tab på aktier, som i henhold til stk. 3 og 4 beskattes efter realisationsprincippet,fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3 og 4. Ved tab på kontrak-ter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der har karakter af porteføljeaktier, jf. ak-tieavancebeskatningslovens § 9, finder reglerne i kursgevinstlovens § 31 tilsvarende anven-delse, når fonden i henhold til stk. 3 eller 4 anvender realisationsprincippet ved opgørelse afgevinst og tab på porteføljeaktier.”Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.[Fondes tab på realisationsbeskattede aktier kan kun modregnes i gevinster på realisations-beskattede aktier og tab på aktiebaserede finansielle kontrakter undergives kildearts-begrænsning, når fonden anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier]13)
Nr. 4affattes således:”I§ 4, stk. 2, 2. pkt.,ændres ”§ 3, stk. 3” til: ”§ 3, stk. 6”.[Konsekvensrettelse som følge af nr. 12]Til § 814)
Nr. 2affattes således:”I§ 8, stk. 8,ændres ”aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3 og 9 A, stk. 3, kursgevinst-lovens § 31, stk. 3,” til: ”aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursge-vinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3,”.[Konsekvensrettelse som følge af nr. 19]
15)
I det undernr. 7foreslåede§ 15 a, stk. 1, 5. pkt.,ændres ”mere end” til: ”mindst”.[Rettelse af teknisk karakter]16)
I det undernr. 7foreslåede§ 15 a, stk. 1, 6. pkt.,og i det undernr. 12foreslåede§ 15 c,stk. 1, 6. pkt.,ændres ”alene sker vederlæggelse med aktier” til: ”ikke sker vederlæggelsemed andet end aktier”.[Justering af reglerne om efterfølgende skattefri omstruktureringer så det bliver muligt atforetage en skattefri lodret fusion efter en skattefri spaltning henholdsvis en skattefri tilfør-sel af aktiver uden tilladelse]Side 4Til § 11
17)
I det undernr. 4foreslåede§ 25, stk. 5,indsættes i1. pkt.efter ”marked”: ”og på gæld ifremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked”.[Adgang til at vælge lagerprincippet for unoteret gæld i fremmed valuta]18)
I det undernr. 4foreslåede§ 25, stk. 5,affattes2. pkt.således:”Valget skal træffes samlet for fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er erhvervet somvederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld,der er optaget til handel på et reguleret marked og for gæld i fremmed valuta, der ikke eroptaget til handel på et reguleret marked.”[Valg af lagerprincip kan ske for hver kategori af fordringerne og hver kategori af gæld]19)
Efternr. 13indsættes som nyt nummer:”01. Efter § 31 indsættes:”§31 A.
Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, der har valgt realisationsbeskatning af porte-føljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der inde-holder ret eller pligt til at afstå aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret markedeller på en multilateral handelsfacilitet, i det omfang der fremgår af stk. 2-4.Stk. 2.Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages, i det omfang tabet ikke oversti-ger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke erfradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1, dog ikke et tidligere indkomstår end2002.Stk. 3.Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, fradrages i indkomstårets og de følgendeindkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligttil at afstå eller erhverve aktier. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. pkt. fradrages i ind-komstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på realisationsbeskattede portefølje-aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1. Fradrag for tab kan kun fremføres til etsenere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere ind-komstår.Stk. 4.Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på kontrakter, der er omfattet af § 31.”[Kildeartsbegrænsning på finansielle kontrakter vedrørende realisationsbeskattede porteføl-jeaktier]Side 5
Til § 12
20)
Nr. 5affattes således:”5.
I§ 15, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3 og 9 A, stk. 3,kursgevinstlovens § 31, stk. 3,” til: ”aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk.3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3,”.[Konsekvensrettelse som følge af nr. 19]21)
I den undernr. 9foreslåede affattelse af§ 16 C, stk. 3, nr. 6,ændres ” § 25 og § 26, stk.2-4 og 6” til: ”§ 9, stk. 4, § 25, § 26, stk. 2-4 og 6 og § 43, stk. 3”.[Hjemmel til fremførselsadgang for uudnyttede aktietab]22)
Efternr. 11indsættes som nyt nummer:”01.
I§ 16 C, stk. 12, 6. pkt.,der bliver stk. 11, 6. pkt., ændres ”generalforsamlingens årligegodkendelse af udbytte m.v., dog senest den 31. december i samme år” til: ”foreningens år-lige godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af foreningens ind-komstår”.”[Opblødning af godkendelseskrav, således at det er nok at foreningen har godkendt udbytte]23)
I den undernr. 15foreslåede§ 16 I, stk. 1,indsættes som3. pkt.:”1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier ellerinvesteringsforeningsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 om inve-steringsselskaber.”[Det foreslås, at der ikke sker beskatning af kapitalfondspartnere, hvis partnerens aktier eromfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19]24)
Den undernr. 15foreslåede§ 16 I, stk. 8,affattes således:”Stk.8.Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 6, for selskabets danske og udenlandske skat-ter samt skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H og selskabsskattelovens § 32.Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandskeskatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.”[Det foreslås, at der gives nedslag for skatter, som den skattepligtige betaler efter den al-mindelige CFC-beskatningsregel]Side 6
25)
I den undernr. 15foreslåede§ 16 Iindsættes somstk. 10:”Stk.10.Hvis den skattepligtige for et indkomstår har betalt skat af merafkast efter dennebestemmelse, kan skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang meraf-kastet tilbagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastfordelingen ikapital- og venturefonden. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikkeer medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 9, medregnes den kontanteudbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor skatten tilbagebetales.”[Efterregulering af kapitalfondspartneres merafkast]Til § 1326)
Efternr. 1indsættes som nye numre:”01. I§ 3, stk. 2, nr. 11,ændres ”og” til: ”,”.02.
I§ 3, stk. 2, nr. 12,indsættes efter ”etableringskonto og iværksætterkonto”: ”,”.03.
I§ 3, stk. 2,indsættes efter nr. 12:”13) tilbagebetalt merafkast efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 5.”[Konsekvensrettelser som følge af nr. 3]Til § 14
27)
Den undernr. 5foreslåede§ 2, stk. 1, litra c, 4. pkt.,affattes således:”Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebe-skatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende kon-cernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatnin-gen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF ellerdobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale omdatterselskabsaktier.”[Justeringen af forudsætningerne for skattefrihed af koncernselskabsaktier]28)
Nr. 9 og 10affattes således:”9. I§ 2 A, stk. 5, 6. pkt.,ændres ”aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3 og 9 A, stk. 3,kursgevinstlovens § 31, stk. 3,” til: ”aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk.3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3,”.Side 710.
I§ 2 C, stk. 4,udgår ”§ 8, stk. 2, og”, og ”aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3 og 9A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3,” ændres til: ”aktieavancebeskatningslovens § 9,stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3,”.[Konsekvensrettelse som følge af nr. 19]Til § 15
29)
Nr. 1affattes således:”1. I§ 23, 1. pkt.,ændres ”150 kr. (i 1987-niveau)” til: ”300 kr. (2010-niveau)”.[Rettelse af fejl]Til § 1630)
Nr. 2affattes således:”I§ 3 C, stk. 7, 8. pkt.,ændres ”aktieavancebeskatningslovens § 8, 9 A” til: ”§ 9”, og ”kursgevinstlovens §§ 31 og 32” ændres til: ” kursgevinstlovens §§ 31, 31 A og 32”.[Konsekvensrettelse som følge af nr. 19]
Til § 22
31)
Istk. 12indsættes som2.og3. pkt.:”Personer omfattet af 1. pkt. kan dog vælge i stedet at anvende realisationsprincippet vedopgørelse af gevinst og tab på de pågældende investeringsforeningsbeviser, såfremt der in-den udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvalt-ningen meddelelse herom. Valget har virkning fra og med indkomståret 2010, idet aktie-avancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.[Adgang til at vælge realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet]32)
Istk. 15indsættes som2.og3. pkt.:”Personer og dødsboer omfattet af 1. pkt. kan dog vælge i stedet at anvende realisations-princippet ved opgørelse af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på de pågæl-dende ikke-børsnoterede fordringer og gæld, såfremt der inden udløbet af selvangivelsesfri-sten for indkomståret 2010 er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Valgethar virkning fra og med indkomståret 2010, idet kursgevinstlovens § 42, stk. 9, 1. pkt. fin-der tilsvarende anvendelse.Side 8[Adgang til at vælge realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet]
33)
Istk. 16indsættes som2.og3. pkt.:”Selskaber m.v. omfattet af 1. pkt. kan dog vælge i stedet at anvende realisationsprincippetved opgørelse af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på den pågældende ikke-børsnoterede gæld, såfremt der inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret2010 er givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Valget har virkning fra ogmed indkomståret 2010, idet kursgevinstlovens § 41, stk. 10, 1. pkt., finder tilsvarende an-vendelse.[Adgang til at vælge realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet]34)
Istk. 18, 1. pkt.,ændres ”3. pkt.” til: ”3.-5. pkt.”.[Justering af bestemmelsen så det bliver muligt at gennemføre efterfølgende skattefri om-struktureringer i mellemperioden uanset holdingkravet]35)
Istk. 18, 2. pkt.,ændres ”mere end” til: ”mindst”, og ”spaltningsdatoen” ændres til:”vedtagelsen af spaltningen”.[Rettelse af teknisk karakter]36)
Istk. 18, 3. pkt.,ændres ”tilførselsdatoen” til: ”vedtagelsen af tilførslen”.[Rettelse af teknisk karakter]37)
Stk. 18, 4. pkt.,affattes således:”Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. og 7. pkt., § 15 a, stk. 6, 2. pkt., § 15 c, stk. 1, 6. og7. pkt., og § 15 c, stk. 6, 2. pkt., jf. denne lovs § 8, nr. 7-8 og nr. 12-13, finder anvendelseved spaltninger og tilførsler, som nævnt i 2. og 3. pkt.”[Justering af bestemmelsen så det bliver muligt at gennemføre efterfølgende skattefri om-struktureringer i mellemperioden uanset holdingkravet]38)
Istk. 18indsættes som5. pkt.:”1.-4. pkt. omfatter ikke aktier, som afstås i indkomståret 2009.”[Ved salg af vederlagsaktier modtaget ved en skattefri omstrukturering gælder kun de gæl-dende værnsregler, hvis aktierne afstås, inden de nye regler får virkning]Side 939)
Efter stk. 19 indsættes som nyt stykke:”Stk.20.Udgifter omfattet af ligningslovens § 8 I og § 8 J, jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af11. marts 2009, som ville være fradragsberettigede ved etablering eller udvidelse af er-hvervsvirksomheden i indkomståret 2009, kan fradrages i indkomståret 2010, hvis etable-ringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden først sker i indkomståret 2010.”[Udgifter til advokat og revisor og markedsundersøgelser, der er afholdt inden 2010, kanfradrages, selv om virksomheden først etableres i 2010]Side 10
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2Det foreslås, at den foreslåede værnsregel mod såkaldte ”omvendte juletræer” begrænses tilsituationer, hvor moderselskabets selskabsaktionærer er skattepligtige i Danmark.Baggrunden for dette ændringsforslag er, at der allerede efter gældende ret (regler som vi-dereføres med lovforslagets § 14, nr. 5) findes et værn i de tilfælde, hvor udbytterne udlod-des til udenlandske selskaber, som ikke er udbyttets retmæssige ejer (beneficial owner).Forslaget i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, om at anse aktierne for direkte ejetaf selskaber, der er aktionær i det udbyttemodtagende udenlandske selskab, er derfor ikkenødvendigt.Der skal efter gældende ret og lovforslaget alene ske fritagelse for kildebeskatning efterselskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, når beskatningen af udbyttet skal frafaldes ellernedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverens-komst. Der skal med andre ord ske kildebeskatning, når denne beskatning ikke er afskåretefter direktivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.Ændringsforslaget medfører, at det sidste eksempel (eksempel C) i lovforslagets bemærk-ninger til § 1, nr. 6, ikke er relevant for aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.Herudover foreslås det, at bestemmelsen i § 4 A, stk. 3, præciseres, således at det fremgår,at bedømmelsen foretages for hvert enkelt datterselskab af mellemholdingselskabet, hvismellemholdingselskabet ejer flere datterselskaber.Eksempel: Et mellemholdingselskab ejer 40 pct. af aktierne i driftsselskab (D1) og 18 pct.af aktierne i driftsselskabet (D2). Mellemholdingselskabet har to selskabsaktionærer, derejer 50 pct. hver. Aktierne i D1 skal ikke anses for ejet direkte af de to selskabsaktionærer,idet de begge ejer mere end 10 pct. af aktierne i D1. Derimod skal aktierne i D2 anses forejet direkte af de to selskabsaktionærer, idet de ved direkte ejerskab kun ville eje 9 pct. afaktierne i D2.Det kan bemærkes, at bestemmelsen vil finde anvendelse, selvom mellemholdingselskabetudøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D1, når der ikke udøvesreel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D2.Det skal endvidere bemærkes, at mellemholdingselskabets egne aktier anses for ejet indi-rekte af dets aktionærer.Eksempel: Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i driftsselskab D og 5pct. af egne aktier. MH ejes bl.a. af selskab A, der ejer 49 pct. af den samlede aktiekapital iMH. De øvrige aktionærer er fysiske personer. Selskabet A ejer direkte 49 pct. af aktierne iMH og indirekte (49 pct. af 5) 2,45 pct. af aktierne i MH, dvs. i alt 51,45 pct. Værnsreglenfinder således anvendelse og A anses for at eje 5,145 pct. af aktierne i D direkte.Side 11
Endelig forslås en ny fjerde betingelse, hvorefter værnsreglen ikke finder anvendelse, hvisaktierne i mellemholdingselskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en mul-tilateral handelsfacilitet.
Til nr. 3, 25 og 26I lovforslaget foreslås det, at kapitalfondspartnere beskattes af deres merafkast som person-lig indkomst. Merafkastet beskattes på det tidspunkt, hvor kapitalfondspartneren endeligerhverver ret til merafkastet. Hvornår der opnås endelig ret til merafkastet, afgøres ud frade almindelige retserhvervelsesprincipper.Kapital- og venturefonde vil ofte være kommanditselskaber, der skattemæssigt behandlespå samme måde som interessentskaber. Højesteret har i SKM2003.389.HR taget stilling tilretserhvervelsen i interessentskaber:”Pligten til at betale skat af et interessentskabs overskud påhviler interessen-terne direkte, og interessenterne er derfor som udgangspunkt skattepligtige afderes andele i interessentskabets overskud i det år, interessentskabet erhververendelig ret til de indtægter, der er grundlag for overskuddet. Beskatningen hosinteressenterne udskydes ikke, selv om overskuddet som led i en sædvanligregnskabsprocedure - først bliver opgjort, fordelt og udbetalt til interessenter-ne efter udgangen af indkomståret.Overskudsfordelingen i interessentskabet X var tilrettelagt således, at en delblev fordelt på grundlag af faste objektive kriterier og en anden del som "in-dividuelle vederlag" på grundlag af skønsprægede kriterier efter en konkretudmøntning, der blev besluttet af interessenterne hvert år efter udgangen afindkomståret. Det forhold, at en del af overskuddet på denne måde blev for-delt ved beslutning efter udgangen af indkomståret, kan ikke medføre, at inte-ressenternes skattepligt af denne del af overskuddet udskydes.”Udgangspunktet vil således klart være, at deltagerne i kommanditselskabet (kapitalfonden)anses for at afstå aktierne på det tidspunkt, hvor kapitalfonden afstår aktierne samt at delta-gerne beskattes af aktieafståelsen på dette tidspunkt.Hvis kapitalfonden er opbygget således, at der opgøres merafkast på baggrund af de enkeltesalg, vil de øvrige investorer ofte have krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt mer-afkast. Der kan f.eks. være udbetalt for meget merafkast, hvis de succesfulde investeringerrealiseres først og de sidste investeringer reducerer investorernes samlede afkast. Dette vilmedføre, at der sker beskatning af merafkast, som kapitalfondspartneren reelt ikke får lovtil at beholde. Dette forekommer ikke rimeligt.Det foreslås derfor, at der sker en efterregulering af merafkastbeskatningen, hvis der i kapi-talfonden sker en efterregulering af merafkastet. Det foreslås derfor, at kapitalfondspartne-ren, der investerer i personligt regi, vil kunne fradrage det tilbagebetalte merafkast i denpersonlige indkomst i det indkomstår, hvor tilbagebetalingen sker.Side 12
Hvis kapitalfondspartneren investerer via et selskab, er det nødvendigt at efterregule-ringsmekanismen er anderledes, idet der i ligningslovens § 16 I gives credit for den skat,der betales af selskabet. Det er derfor ikke sikkert, at medregningen af merafkastet har ud-løst beskatning af kapitalfondspartneren. Efterreguleringen bør derfor foretages som en til-bagebetaling af den betalte skat. Efterreguleringsmekanismen svarer til princippet i den al-mindelige CFC-beskatning for så vidt angår periodeforskydninger mellem dansk og uden-landsk beskatning, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 14.
Til nr. 4Det foreslås, at der fastsættes et seneste tidspunkt for medregning af minimumsudlodningeri den skattepligtige almindelige indkomst.I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 407 af 1. juni 2005, om investeringsforeninger oghedgeforeninger, indførte man en adgang for udbytteudloddende investeringsforeninger, jf.ligningslovens § 16 C, til helt eller delvist at undlade at foretage minimumsudlodningen –en såkaldtteknisk udlodning.Selvom den tekniske udlodning ikke indebærer en udbetalingtil bevisholderen, beskattes bevisholderen af den tekniske udlodning mod en forhøjelse afbevisholderens anskaffelsessum, jf. ligningslovens § 16 A, stk.1, og aktieavancebeskat-ningslovens § 27.Skattepligten i forbindelse med udbyttebetalinger indtræder påretserhvervelsestidspunktet,dvs. det tidspunkt hvor modtageren erhverver endelig ret til udbyttebetalingen. Denne ret-serhvervelse sker typisk i forbindelse med generalforsamlingens godkendelse af årsregn-skabet. Hvor en investeringsforening ikke udbetaler udbytte helt eller delvis, forbliver mid-lerne i investeringsforeningen, og der erhverves ikke ret til udbyttet.For at finde et skæringspunkt, hvorefter den skattemæssige retsstilling kan afgøres objek-tivt, f.eks. i forbindelse med køb og salg af investeringsbeviset, er det derfor nødvendigt, atfastsætte etbeskatningstidspunkt.Det foreslås, at det tillæg til anskaffelsessummen, der foretages i forbindelse med den tek-niske udlodning, sker på tidspunktet for investeringsforeningens årlige godkendelse afregnskabet, dog senest 6 måneder efter udløb af investeringsforeningens indkomstår. Be-skatningstidspunktet ved endelvisteknisk udlodning, dvs. at der faktisk udbetales udbytte,er således sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet for det faktisk udbetalte udbyt-te.Beskatningstidspunktet foreslås som senest 6 måneder efter udløbet af investeringsforenin-gens indkomstår, da denne periode findes at være tilstrækkelig for investeringsforeningentil at få formalia på plads.
Til nr. 5 og 16
Side 13
Efter lovforslaget vil der gælde et holdingkrav i tilfælde, hvor en skattefri aktieombytning,en skattefri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver gennemføres uden tilladelse fraSKAT.Holdingkravet indebærer, at det er en betingelse for skattefriheden, at aktierne i det erhver-vede selskab (ved skattefri aktieombytning), i de deltagende selskaber (ved skattefri spalt-ning) og i det modtagende selskab (ved skattefri tilførsel af aktiver) ikke afstås inden for enperiode på 3 år fra tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende omstrukturering.For at gøre det muligt at foretage efterfølgende skattefrie omstruktureringer kan de pågæl-dende aktier dog i den nævnte periode afstås i forbindelse med en efterfølgende skattefriomstrukturering. Det er dog en betingelse herfor, at der ved den efterfølgende omstrukture-ring alene sker vederlæggelse med aktier, jf. forslaget til bestemmelserne i aktieavancebe-skatningslovens § 36, stk. 6, 4. pkt. (skattefri aktieombytning uden tilladelse) henholdsvisfusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. pkt. (skattefri spaltning uden tilladelse) og § 15 c, stk.1, 6. pkt. (skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse).I tilfælde, hvor der gennemføres en skattefri lodret fusion, sker der imidlertid ikke veder-læggelse med aktier. Med ændringsforslaget præciseres det, at det også er muligt at gen-nemføre en efterfølgende skattefri lodret fusion efter en skattefri aktieombytning, en skatte-fri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, hvis der slet ikke sker ve-derlæggelse.
Til nr. 6 og 7Den foreslåede regel i aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3, giver mulighed for, atuudnyttede kildeartsbegrænsede aktietab fra indkomstårene 2002-2009 kan modregnes igevinster på porteføljeaktier i indkomstårene 2010 og senere.Der gælder dog visse begrænsninger for aktietab, der er realiseret efter den 22. april 2009.Således kan aktietab vedrørende datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier, koncerninter-ne konvertible obligationer og egne aktier realiseret efter dette tidspunkt ikke anvendes tilmodregning i indkomståret 2010. Endvidere kan tab ”unoterede” aktier, der er realiseret ef-ter den 22. april 2009 kun modregnes i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier, hvisden skattepligtige anvender realisationsprincippet.Som følge heraf er det nødvendigt med en prioriteringsregel for de aktietab, der i indkomst-året 2009 er opstået før den 22. april 2009, og de aktietab, der er opstået den 22. april 2009eller senere. Med ændringsforslaget foreslås et FIFO-princip for anvendelse af tab, der eropstået i indkomståret 2009. Det vil sige, at de først realiserede tab anses for modregnetførst.Eksempel:Et selskab med kalenderårsregnskab realiserer følgende gevinster og tab i 2009:1.april 2009: Tab på porteføljeaktier 100Side 14
1. maj 2009: Tab på datterselskabsaktier 1001. juni 2009: Gevinst på porteføljeaktier 751. juli 2009: Gevinst på datterselskabsaktier 75Samlet set er der i indkomståret 2009 et uudnyttet tab på 50. Dette uudnyttede tab kanikke anvendes til modregning i gevinster i indkomståret 2010 eller senere, da det i hen-hold til forslaget er tab på datterselskabsaktier, der er realiseret efter den 22. april 2009.Havde tabet på porteføljeaktierne været realiseret efter tabet på datterselskabsaktierne,ville det uudnyttede tab på 50 kunne modregnes i gevinster i indkomståret 2010 ellersenere.
Til nr. 8Det foreslås, at en erhvervet erhvervsejendom ikke anses for udlejet, selvom den er ud-lejet på tidspunktet for erhvervelsen, hvis udlejningen er ophørt inden udløbet af fri-sterne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.2.Af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, fremgår, at den skattepligtigesenest for det indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted kan begære reglen anvendt vedindsendelse af rettidig selvangivelse, eller hvis erhvervelsen har fundet sted i det forud-gående år ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Udlejningen aferhvervsejendommen skal således være ophørt inden rettidig selvangivelse indgives.Med den foreslåede ændring tydeliggøres, at det er fristen i ejendomsavancebeskat-ningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, der finder anvendelse.
Til nr. 9Det foreslås, at tydeliggøre, at hvis den genanbragte fortjeneste beskattes, bortfalder ned-sættelsen af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, 1.pkt.
Til nr. 10, 12 og 13I henhold til de foreslåede regler i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3-4, jf. lovforslagets §7, nr. 3, anvender fonde under visse betingelser realisationsprincippet ved opgørelsen afgevinst og tab på alle porteføljeaktier – uanset om aktierne er optaget til handel på et regu-leret marked eller en multilateral handelsfacilitet.Det foreslås, at det præciseres, at tab på sådanne realisationsbeskattede aktier behandles ef-ter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3-4. Herefter behandles tab på aktier,der beskattes efter realisationsprincippet, på samme måde for fonde som for selskaber. Detvil sige, at eventuelle tab kan fradrages i gevinster på andre realisationsbeskattede aktier,men at fonden ikke har mulighed for at fradrage tabet i anden skattepligtig indkomst.Side 15
Fonde kan kun fradrage tab på aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvisgevinst og tab på de pågældende aktier opgøres efter lagerprincippet. Det bemærkes, at reg-len i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 2, der giver mulig-hed for at fradrage den del af et underskud i fondens skattepligtige indkomst, der udgøres afnettotab efter aktieavancebeskatningsloven, således kun har betydning for tab på aktier,som beskattes efter lagerprincippet.Det foreslås endvidere, at der indføres en fradragsbegrænsning for tab på visse finansiellekontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier. Kildeartsbegrænsningen omfattertab på kontrakter, der omhandler aktier, som har karakter af porteføljeaktier, jf. aktieavan-cebeskatningslovens § 9. Der indtræder dog kun kildeartsbegrænsning, hvis fonden harvalgt at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier.Begrænsningen af tabsfradraget skal ske efter de samme regler, som dem der finder anven-delse i forhold til finansielle kontrakter, der vedrører datterselskabs- eller koncernselskabs-aktier eller egne aktier. Reglerne i kursgevinstlovens § 31 finder således tilsvarende. Atkursgevinstlovens § 31 finder tilsvarende anvendelse, indebærer samtidig, at hvor der andresteder i lovgivningen er henvist til kursgevinstlovens § 31, så omfatter henvisningen ogsåden foreslåede regel i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 5.
Til nr. 11I henhold til den foreslåede bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 5. pkt., jf.lovforslagets § 7, nr. 3, skal fonden anvende lagerprincippet på aktier, der er optaget tilhandel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fra og med det ind-komstår, hvor der sker beskatning efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 6 eller 8, af ube-nyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere.Beskatning efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 6 eller 8, sker imidlertid i det indkomstår,hvor hensættelsen er foretaget. Det vil betyde, at lagerprincippet indføres med virkning foren række forudgående indkomstår, som så skal genoptages. Det vurderes ikke hensigts-mæssigt.Det foreslås på den baggrund, at overgangen til anvendelse af lagerprincippet i stedet skerfra og med det indkomstår, hvori beskatningen af det ubenyttede hensættelsesbeløb udløses.Det vil sige, at lagerprincippet skal anvendes fra og med det indkomstår, hvori hensættelsensenest skal være benyttet (men ikke bliver det).
Til nr. 14, 20, 28 og 30Der er tale om konsekvensrettelser af ændringsforslaget under nr. 19
Til nr. 15Side 16
Der er tale om en rettelse af teknisk karakter, så afgrænsningen af holdingkravet ved skatte-fri spaltning, der gennemføres uden tilladelse fra SKAT, følger den foreslåede definition afdatterselskabsaktier i aktieavancebeskatningsloven.
Til nr. 17Det foreslås, at selskaber kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinstog tab på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.Vælges lagerprincippet omfatter dette såvel gevinst og tab på gælden som sådan og gevinstog tab som følge af valutakursændringer.
Til nr. 18Der foreslås en opblødning i kravet til, hvor meget der skal indgå, når et selskab ønsker atanvende lagerprincippet på fordringer eller gæld, som nævnt i kursgevinstlovens § 25, stk.5, 1. pkt.Med den formulering, der indgår i det fremsatte lovforslag, er kravet, at lagerprincippet igivet fald skal anvendes for alle selskabets fordringer, der ikke i forvejen er undergivet la-gerbeskatning henholdsvis al gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked.Det foreslås, at fordringerne inddeles i tre kategorier henholdsvis koncerninterne fordrin-ger, vederlagsfordringer og en restgruppe i form af øvrige fordringer. Sidstnævnte kategorier medtaget for en sikkerheds skyld. Lagerprincippet kan vælges særskilt for hver kategori,for de to af kategorierne eller for alle tre kategorier samlet. For hver kategori skal valgetomfatte alle fordringer, der indgår i den pågældende kategori.Tilsvarende foreslås, at gælden inddeles i to kategorier henholdsvis gæld optaget til handelpå et reguleret marked og gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et regule-ret marked. Lagerprincippet kan vælges for hver af de to kategorier eller for begge katego-rier. For hver kategori skal valget omfatte al gæld, der indgår i den pågældende kategori.
Til nr. 19Kursgevinstlovens § 31 indeholder regler om tabsfradragsbegrænsning for selskabers tab påfinansielle kontrakter, der vedrører aktier. I lovforslaget er det foreslået, at adgangen til fra-drag for tab begrænses, når kontrakten vedrører aktier, som for udsteder, erhverver eller etselskab, der er koncernforbundet med udsteder eller erhverver, har karakter af dattersel-skabsaktier, koncernselskabsaktier eller egne aktier.Baggrunden for den begrænsede fradragsret er et ønske om at undgå de muligheder forskattearbitrage, som ville kunne opstå ved samspillet mellem reglerne om finansielle kon-trakter og aktieavancebeskatningslovens regler om skattefrihed af gevinst ved salg af dat-terselskabsaktier m.v.Side 17
Der kan imidlertid også være visse muligheder for skattearbitrage ved samspillet mellemlagerbeskatningen af finansielle kontrakter og realisationsbeskatning af porteføljeaktier.Der foreslås derfor en ny bestemmelse i kursgevinstlovens § 31 A, således at adgangen tilfradrag også begrænses, når kontrakten vedrører aktier, der ikke er optaget til handel på etreguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet. Tabsfradragsbegrænsningen ind-træder dog kun, hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet ved opgørelse afgevinst og tab på porteføljeaktier. Den foreslåede bestemmelse afviger fra kursgevinstlo-vens § 31 ved, at tab på kontrakten vil kunne fradrages i skattepligtige aktiegevinster på re-alisationsbeskattede porteføljeaktier. Det foreslåede stk. 3 indeholder en prioriteringsræk-kefølge, således at tab primært skal fradrages i nettogevinster på andre aktiebaserede kon-trakter. Hvis der herefter er et uudnyttet tab kan det fradrages i nettogevinster på realisati-onsbeskattede porteføljeaktier.Derimod foreslås det ikke, at tab på realisationsbeskattede aktier kan fradrages i de lagerbe-skattede gevinster på kontrakterne, idet den skattepligtige kan vælge kun (eller overvejen-de) at realisere tabene og ikke gevinsterne på porteføljeaktierne.Ved det foreslåede stk. 4 angives, at reglerne i kursgevinstlovens § 31 går forud for regler-ne i kursgevinstlovens § 31 A.
Til nr. 21Det foreslås, at der indsættes hjemmel til at fremføre uudnyttede realiserede tab på aktier tilfradrag ved opgørelse af senere års minimumsudlodninger.Ved opgørelse af de udloddende investeringsforeningers minimumsudlodning skal medreg-nes realiserede nettogevinster på aktier, der er afstået efter en ejertid på mindre end 3 år. Erder realiseret et nettotab på sådanne aktier, kan dette overskydende tab fremføres til fradragi senere års aktiegevinster ved opgørelse af minimumsudlodning. Hjemlen til denne frem-førsel lå i den henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 8, som i dag er indeholdt i lig-ningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 6.Ved den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 6, , hvorefter alle reali-serede nettogevinster på aktier skal indgå i minimumsudlodningen, er fremførselsadgangenfor uudnyttede realiserede tab på aktier ikke videreført. Det har imidlertid ikke været hen-sigten, at afskære muligheden for at fremføre uudnyttede realiserede aktietab.Med den indsatte henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 43, stk. 3, sikres adgang tilat fremføre uudnyttede aktietab fra indkomstårene 2002-2009. Aktieavancebeskatningslo-vens § 43, stk. 3 indeholder en henvisning til den nugældende § 8, stk. 3 i aktieavancebe-skatningsloven.Med den indsatte henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, sikres adgang tilat fremføre uudnyttede aktietab, der vedrører indkomståret 2010 eller senere indkomstår.
Side 18
For begge kategorier af uudnyttede aktietab gælder, at tab kun kan fremføres til fradrag isenere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster i et tidligere indkomstår.
Til nr. 22Det foreslås, at henvisningen til generalforsamlingen i ligningslovens § 16 C, stk. 12, æn-dres således, at der i stedet henvises til investeringsforeningens årlige godkendelse af regn-skabet.Udenlandske investeringsforeninger afholder ikke nødvendigvis generalforsamling. Hvadenten der afholdes generalforsamling eller ej, skal det naturligvis være muligt at overholdede formelle krav og frister, der stilles i forbindelse med investeringsforeningers oplysnings-forpligtelser m.v.Den 2 måneders frist, der gælder for indsendelse af oplysninger om størrelsen af mini-mumsudlodningen m.v., jf. ligningslovens § 16 C, stk. 12, løber således fra tidspunktet forinvesteringsforeningens godkendelse af regnskabet. For en investeringsforening, der faktiskafholder generalforsamling, sker denne godkendelse på generalforsamlingen.Derudover foreslås en maksimeret frist på 6 måneder til indsendelse, denne skal ses i sam-menhæng med ændringsforslag nr. 4, hvortil der henvises i øvrigt.I henhold til ligningslovens § 16 C, stk. 12 og 15, har skatteministeren fastsat nærmere reg-ler om oplysningspligten og den fornødne dokumentation, jf. bekendtgørelse nr. 432 af 3.maj 2006. Denne bekendtgørelse vil blive ændret som følge af lovændringen.
Til nr. 23Det foreslås, at der ikke sker beskatning af kapitalfondspartnere efter ligningslovens § 16 I,hvis partnerens aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
Til nr. 24Det foreslås, at der tillige gives nedslag for skatter, som den skattepligtige (eller dennes sel-skab) måtte betale efter de almindelige CFC-beskatningsregler i ligningslovens § 16 H ogselskabsskattelovens § 32, hvis den skattepligtige måtte blive omfattet af både ligningslo-vens § 16 I og almindelig CFC-beskatning.
Til nr. 27Det foreslås, at det er en forudsætning for skattefrihed af koncernselskabsaktieudbytter, atudbyttemodtageren er et koncernselskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem afEU/EØS. Desuden er det en forudsætning, at udbyttebeskatningen skulle være frafaldet el-ler nedsat efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dobbeltbeskatningsoverens-Side 19
komsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Op-fyldes forudsætningen ikke, skal der indeholdes kildeskat ved udlodningen.
Til nr. 29Der er tale om en rettelse af en fejl.
Til nr. 31-33Lovforslagets § 22, stk. 12, 15 og 16 indeholder særlige overgangsregler i forhold til visseinvesteringsforeningsbeviser og ikke-børsnoterede fordringer og gæld i fremmed valuta,som under de gældende regler beskattes efter lagerprincippet – obligatorisk eller efter valg– men hvor kravet henholdsvis valgmuligheden udgår, som følge af de foreslåede ændrin-ger i affattelsen af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 4 og kursgevinstlovens § 25,stk. 2. Overgangsreglerne er udformet således, at anvendelse af lagerprincippet opretholdesfor investeringsforeningsbeviser og ikke-børsnoterede fordringer og gæld i fremmed valuta,der er erhvervet henholdsvis påtaget inden udløbet af indkomståret 2009.Det foreslås, at skattepligtige, der er omfattet af disse overgangsregler, får mulighed for atvælge i stedet at anvende realisationsprincippet i forhold til de omhandlede beviser, for-dringer og gæld. I givet fald skal valget træffes inden udløbet af selvangivelsesfristen forindkomståret 2010, idet der skal gives SKAT meddelelse herom inden udløbet af dennefrist. Valget får virkning fra og med indkomståret 2010.
Til nr. 34 og 37Lovforslagets § 22, stk. 18, indeholder en særlig overgangsregel for omstruktureringer udentilladelse fra SKAT, der gennemføres efter lovforslagets fremsættelse, men inden ind-komståret 2010 er påbegyndt (mellemperioden). I disse tilfælde vil de særlige mekanismer(fastsættelse af anskaffelsessum og -tidspunkt og udbyttebegrænsning), som i de gældenderegler skal forhindre, at aktier, der modtages som vederlag ved omstruktureringen, afhæn-des kort tid efter denne, kun gælde indtil indkomståret 2010 påbegyndes. Overgangsreglenbestemmer derfor, at skattefriheden for omstruktureringer, der vedtages den 22. april 2009eller senere, er betinget af, at vederlagsaktierne ikke afstås i en periode på 3 år efter om-struktureringen (holdingkravet) – på samme måde, som det vil være tilfældet ved omstruk-tureringer, der gennemføres, når de nye regler finder anvendelse.Ved ændringsforslaget præciseres det, at der også efter en skattefri omstrukturering, dergennemføres i mellemperioden, under visse betingelser vil kunne foretages efterfølgendeskattefri omstruktureringer, uden at dette vil være i strid med holdingkravet. Ved sådanneefterfølgende omstruktureringer vil holdingkravet blive videreført på samme måde som foromstruktureringer, der gennemføres, når de nye regler finder anvendelse.
Side 20
Til nr. 35 og 36Der er tale om rettelser af teknisk karakter.
Til nr. 38Lovforslagets § 22, stk. 18, indeholder en særlig overgangsregel for omstruktureringer udentilladelse fra SKAT, der gennemføres efter lovforslagets fremsættelse, men inden ind-komståret 2010 er påbegyndt. I disse tilfælde vil de særlige mekanismer (fastsættelse af an-skaffelsessum og -tidspunkt og udbyttebegrænsning), som i de gældende regler skal forhin-dre, at aktier, der modtages som vederlag ved omstruktureringen, afhændes kort tid efterdenne, kun gælde indtil indkomståret 2010 påbegyndes. Overgangsreglen bestemmer der-for, at skattefriheden omstruktureringer, der vedtages den 22. april 2009 eller senere, er be-tinget af, at vederlagsaktierne ikke afstås i en periode på 3 år efter omstruktureringen – påsamme måde, som det vil være tilfældet ved omstruktureringer, der gennemføres, når denye regler finder anvendelse.Formålet med overgangsreglen har imidlertid ikke været at forhindre et skattepligtigt salgaf vederlagsaktierne, inden de nye regler træder i kraft. Indtil dette tidspunkt finder de gæl-dende værnsregler fortsat anvendelse. Overgangsreglen indebærer således et dobbelt værnved afståelser i overgangsperioden, således at både afståelsen og omstruktureringen bliverskattepligtige ved afståelsen.Det foreslås på den baggrund, at den ovennævnte værnsregel ikke finder anvendelse, hvisvederlagsaktierne afstås i indkomståret 2009. Det indebærer, at skattefriheden for omstruk-tureringen kan bevares, selv om der afstås vederlagsaktier i indkomståret 2009. Vederlags-aktierne vil kun være omfattet af de gældende regler om fastsættelse af anskaffelsessum og-tidspunkt og udbyttebegrænsning. Afstås aktierne i stedet i indkomståret 2010 bliver om-struktureringen skattepligtig, mens aktieafståelsen alt andet lige ikke udløser aktieavance-beskatning.
Til nr. 39Ved lovforslagets § 12, nr. 2 og 3, foreslås reglerne i ligningslovens § 8 I og § 8 J om fra-drag for udgifter til markedsundersøgelser og til advokat og revisor ved etablering og udvi-delse af erhvervsvirksomhed ophævet. Efter de omhandlede bestemmelser kan de omtalteudgifter tidligst fradrages i det indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen finder sted.Ophævelsen sker med virkning fra og med indkomståret 2010, jf. lovforslagets § 22, stk. 2,1. pkt. Det indebærer, at hvis de omhandlede udgifter afholdes i 2009 - dvs. mens bestem-melserne har virkning - men etablering først finder sted i 2010, vil omkostningerne ikkevære fradragsberettigede.Det foreslås, at der skal være fradrag for de udgifter, som er afholdt inden indkomståret2010, men hvor etableringen eller udvidelsen af den erhvervsvirksomhed, som udgifterneSide 21
vedrører, først finder sted i indkomståret. Udgifterne fradrages i givet fald i indkomståret2010, hvor etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden finder sted. Derved und-gås, at den erhvervsdrivende tvinges til at forcere etableringen eller udvidelsen af virksom-heden, så den finder sted i 2009.
Side 22
