Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kom-

mentarer

Hermed fremsendes Forsikring & Pensions supplerende kommentarer til de lov-forslag, der vedrører lønsumsafgift, moms og aktiebeskatning.Ved disse kommentarer følges op på vores høringssvar af 26. marts 2009.

Udkast til Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om

afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og udvidet

lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.)

Lønsumsafgiftsforhøjelsen for den finansielle sektor.Lønsumsafgiften foreslås forhøjet, således at lønsumsafgiftsgrundlaget for sel-skabsskattepligtige virksomheder inden for sektoren forhøjes med 1,25 pct. afden selskabskattepligtige indkomst, mens lønsumsafgiftssatsen forhøjes til ef-fektivt 10,5 pct., dvs. med 1,37 pct. point med bevarelse af det nuværende af-giftsgrundlag for ikke-selskabsskattepligtige virksomheder.Vi anførte i vores svar af 26. marts, at der var en ubegrundet diskrepans mellemforligsteksten og lovudkastet, og at vi savnede en klart motiveret begrundelsefor den valgte løsning, og vi anførte en række tekniske bemærkninger til forsla-gets udformning.Forsikring & Pension skal nu opfordre til, at modellen tages af bordet, og erstat-tes med en almindelig lønsumsafgiftssatsforhøjelse, der giver det ønskede pro-venu.Vores synspunkter uddybes i det følgende:Forslaget er konkurrenceforvridende.I pensionsbranchen finder man såvel selskabskattepligtige livsforsikringsselska-ber som ikke-selskabskattepligtige livsforsikringsselskaber (de arbejdsmarkeds-relaterede livsforsikringsselskaber). Herudover omfatter markedet de tværgåen-de pensionskasser (og firmapensionskasserne).

De selskabsskattepligtige selskabers og de øvrige selskabers balance udgør hverca. 50 pct. af ovennævnte selskabers samlede balance.Der er i lovforslaget ikke anført nogen form for begrundelse for, at den enehalvdel af sektorens balance skal inddrages under en ny form for lønsumsbe-skatning, mens den anden får en satsforhøjelse på det hidtidige afgiftsgrundlag.Der er heller ikke anført nogle beregninger eller beregningsforudsætninger i lov-forslaget, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt de to typer forhøjelse balance-rer økonomisk set, dvs. giver samme afgiftsbelastning af selskaberne.Det er i øvrigt heller ikke anført i lovforslaget om sigtet er, at der skal væresamme (mer) belastning – evt. set over en årrække.Det er i bemærkningerne alene anført, jf. s. 19, at med forhøjelsen til 10,5 pct.af lønsumsafgiftssatsen for de ikke-selskabsskattepligtige "opnås en vis ligestil-ling af virksomhederne i den finansielle sektor, uanset om de er selskabsskatte-pligtige eller ej". For pensionssektoren er det imidlertid afgørende, at der bliverligestilling økonomisk set, da konkurrencen ellers bliver forvredet.Det anføres i lovforslaget, at 1,25 pct forhøjelsen har den virkning, at den ikkeudløser nogen ekstra lønsumsafgift, når der er lavkonjunktur mv, idet denselskabskattepligtige indkomst da er negativ.Såfremt denne virkning er tilsigtet, udestår der en nærmere forklaring på hvor-for denne effekt er reserveret den ene halvdel af sektoren (de selskabsskatte-pligtige) men ikke den anden (de arbejdsmarkedsrelaterede og de tværgåendepensionskasser mv).Disse må da i givet fald have akkurat det samme behov for at få reduceret af-giftsbelastningen i "dårlige tider".I denne forbindelse skal det understreges, at f.eks. store aktietab som set i2008 påvirker selskabernes indtjening på egenkapitalen på samme måde uansetom der er tale om livsforsikringsselskaber eller pensionskasser.Forsikring & Pension er derfor stærkt bekymret for forslagets konkurrenceforvri-dende effekter, der må anses for evidente set i lyset af:Der er ingen beregningsmæssig dokumentation for, at den to-leddedemodel giver samme (ekstra) afgiftsbelastning i gode år.Alene de selskabsskattepligtige får en konjunkturbaseret afgiftslettelse idet foreslåede system.Det er velkendt, at den selskabsskattepligtige indkomst såvel for den fi-nansielle sektor som for øvrige selskaber er særdeles vanskelig at prog-nosticere. For så vidt, at Skatteministeriet måtte vurdere, at der blivertale om nogenlunde ens afgiftsbelastning, vil dette skøn være særdelesusikkert, og den to-leddede model vil derfor indebære en alvorlig risikofor konkurrenceforvridning – uanset at dette ikke er vurderingen i ud-gangspunktet. En traditionel forhøjelse af afgiftssatsen for alle indebæ-rer, at denne risiko elimineres.

Forslaget deler selskaberne i to omtrent lige store grupper, målt på selskabernesbalance, jf. oven for.Det forekommer besynderligt, at langt størstedelen af overvejelserne i lovforsla-gets bemærkninger er reserveret de selskabsskattepligtige, og at der totaltmangler overvejelser om de konkurrencemæssige konsekvenser af den to-leddede model. Da aftalen mellem regeringen og DF kun omfatter forhøjelsen forde selskabsskattepligtige, kan man få det indtryk, at den halvdel af pensionssek-toren, der ikke var omfattet af aftalen (de ikke selskabsskattepligtige) er blevetglemt i første omgang, og herefter blot er sat ind i lovforslaget. uden nærmereovervejelser over konsekvenserne.Henset til, at der heller ikke er anført nogen begrundelse for den to-leddedemodel, og set i lyset af de tekniske problemer, som modellen indebærer, jf ne-den for, skal Forsikring & Pension opfordre til, at modellen tages af bordet, ogerstattes med en almindelig lønsumsafgiftssatsforhøjelse, der giver det ønskedeprovenu.Forslaget er teknisk umuligt at håndtereForsikring & Pension anførte i sit høringssvar af 26. marts 2009, at forslagetteknisk set forekommer meget ufærdigt, og udbad sig i den forbindelse svar påen række spørgsmål.Vi skal i denne forbindelse tillade os at fremhæve, at der i den foreslåede be-stemmelse i lønsumsafgiftsloven, jf. forslagets § 2, nr. 5, står at "Overskuddetopgøres som positiv skattepligtig indkomst inden eventuel sambeskatning…"Læst konkret kan bestemmelsen forstås således, at der ikke er adgang til frem-førsel af egne underskud i bestemmelsens opgørelse af 1,25 pct. grundlaget.Det fremgår heller ikke af bemærkningerne, at den almindelige fremførselsretgælder i denne sammenhæng, hvilket er baggrunden for at vi i vores henvendel-se af 26. marts 2009 bad om at få bekræftet, at der også i denne sammenhænger fremførselsret for egne underskud.Vi nævnte i den forbindelse, at støttepunktet for at dette faktisk er tilfældet,alene er lovforslagets vurdering af de økonomiske konsekvenser, der tager ud-gangspunkt i et skøn for sektorens strukturelle selskabsskat opgjort efter de al-mindelige regler, inkl. fremførsel af egne underskud.Forsikring & Pension skal fortsat opfordre til, at såfremt forslaget fastholdes, børden nærmere udformning gennemarbejdes, og bestemmelserne udmøntes merepræcist i lønsumsafgiftsloven.Det skal i denne forbindelse sikres, at der tages højde for det meget kompleksesamspil, der er mellem lønsumsafgiftens virkning på den selskabsskattepligtigeindkomst og den selskabsskattepligtige indkomsts virkning på lønsumsafgiften.Forsikring & Pension har nærmere gennemgået forslaget og kan på den bag-grund ikke anvise løsningsforslag, der kan gøre de foreslåede regler enkle.Særligt vil der i forbindelse med ændringer af den selskabskattepligtige ind-komst såvel som af lønsumsafgiften med de foreslåede regler blive udløst en

"bølge" af teknisk komplicerede beregninger for det pågældende indkomstår ogde efterfølgende indkomstår.Dette omfattende administrative arbejde – i forbindelse med ændringer af for-mentlig relativt beskedne beløb vil belaste selskaberne såvel som de skattelig-nende myndigheder, der skal kontrollere, at beregningerne er korrekte.Såfremt forslaget fastholdes, skal Forsikring & Pension opfordre til, at det tagesud af forårspakken og fremsættes særskilt, da forslaget først skal have virkningfra 2013. Derved opnås, at der bliver bedre tid til at finde løsninger på oven-nævnte tekniske problemer.Ændringer af momsreglerneForsikring & Pension skal anmode om at få præciseret, at forslaget om ophævel-se af kravet om samtykkeerklæring vedrørende allerede indgåede lejemål ogsåomfatter lejemål, der er indgået før forslagets ikrafttrædelsesdato, den 1. juli2009, jf forslagets § 1, nr. 9, og § 3, stk. 1.Forslagets bemærkninger bør desuden udbygges med en beskrivelse af hvadder gælder i de tilfælde, hvor en frivillig momsregistrering vil medføre en mer-udgift for lejer, jf FSRs høringssvar.

Udkast til Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og

forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbytte-

beskatning)

Lagerbeskatning af porteføljeaktier.Forsikring & Pension oplyste i høringssvaret af 26. marts 2009, at det ikke hav-de været muligt med den korte høringsfrist nøjere at analysere forslaget i detal-jer, og at vi derfor ville vende tilbage med mere tekniske kommentarer, somnærmere ville belyse overgangsbestemmelserne og samspillet med fradragsbe-grænsningsreglerne, der efter forslaget videreføres som hidtil.Forsikring & Pension har efter en nøjere gennemgang af forslaget ikke umiddel-bart fundet anledning til yderligere kommentarer.Det bemærkes dog, at der i lovforslagets omtale af overgangsbestemmelsen, §22, stk. 10, for forsikringsselskaber flere steder nævnes "finanskontoen" i for-bindelse med livsforsikringsselskaber. Det er kun skadesforsikringsselskaber, derfører en finanskonto (og en driftskonto), og bemærkningerne til overgangsbe-stemmelsen bør derfor justeres.Omkostningsgodtgørelse afskaffes for selskaber m.fl.Det foreslås, at selskaber m.fl. mister muligheden for at få omkostningsgodtgø-relse mod at omkostningerne gøres fradragsberettigede i den skattepligtige ind-komst.Forsikring & Pension finder forslaget uheldigt, da dette – som også fremført afFSR – kan medføre en risiko for at principielle sager ikke vil blive ført. Det fore-kommer endvidere ulogisk set på baggrund af, at det er den siddende regering,der kort efter sin tiltrædelse i 2001 selv indførte muligheden for at få fuld om-kostningsgodtgørelse i vundne sager – med det formål at styrke skatteydernesretssikkerhed.

Såfremt forslaget fastholdes, bør muligheden for at få omkostningsgodtgørelseefter gældende regler fastholdes uændret for verserende klagesager, uanset atdisse strækker sig ind i 2010 eller senere. I modsat fald vil selskabernes mulig-hed for omkostningsgodtgørelse i disse sager kunne blive afhængig af, hvornårlandskatteretten mv. har mulighed for at behandle sagerne.Endvidere skal man være opmærksom på, at lovudkastet stiller de juridiske per-soner, som ikke er selskabsskattepligtige, og som derfor ikke har mulighed forat fradrage omkostningerne i den selskabsskattepligtige indkomst, men som påanden vis er pligtige til at betale skatter og afgifter, ekstra dårligt retssikker-hedsmæssigt, hvis de måtte ønske at påklage en afgørelse fra SKAT. Det gælderf.eks. de tværgående pensionskasser og de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsik-ringsaktieselskaber, som dermed ikke vil blive kompenseret svarede til skatte-værdien af fradraget for udgifter til advokater m.fl.