Skatteudvalget 2008-09
L 202 Bilag 2
Offentligt

OrganisationerAdvokatanpartsselska-bet Bent Stamer

Bemærkninger i høringssvarHarmonisering af selskaber aktie- ogudbyttebeskatning

Kommentar til bemærkninger

Værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3Der bør indsættes værnsregler for at hin- Det vil normalt være tydeligt, om etdre omgåelse, men bestemmelsen er selskabs primære funktion er, at ejeuklar, og bør præciseres.de pågældende aktier. Hvis selska-bet i ikke uvæsentligt omfang - set iDet bør klarlægges, om begrebet ”hoved- forhold til aktiebesiddelsen - driverparten af moderselskabets aktiekapital” anden erhvervsmæssig virksomhedskal fortolkes i overensstemmelse med vil reglen ikke finde anvendelse.selskabsskattelovens § 31 C, ligningslo-vens § 2 eller, der påtænkes indført et nyt På baggrund af de indkomne hø-skattemæssigt begreb.ringssvar er bestemmelsen omfor-muleret. Bl.a. er ”hovedparten”Det er ligeledes uklart, hvornår modersel- erstattet med ”50 pct.skabets ”primære funktion” er at eje akti-er i datterselskabet.Endvidere er bemærkningerne ud-dybet med en række eksempler påbestemmelsens anvendelsesområde.Forholdet til ændret selskabslovgivningØkonomi- og Erhvervsministeriet har den25. marts 2009 fremsat lovforslag L 170til lov om aktie- og anpartsselskaber. Detfremgår bl.a. af forslaget, at selskabskapi-talen fremover ikke skal indbetales fuldtud, men at der alene skal indbetales 25pct., dog mindst 50.000 kr.Vil en aktiepost, der er tegnet for 20 pct.af kapitalen, men hvor der alene er indbe-talt 9 pct., blive anset for en porteføljeak-tie eller en datterselskabsaktie?Aktieposten vil skattemæssigt bliveanset for en datterselskabsaktie.Selvom aktionæren ikke fuldt udhar indbetalt den tegnede aktiekapi-tal, har aktionæren efter forslaget tilden nye selskabslov som udgangs-punkt de samme forvaltningsmæs-sige og økonomiske beføjelser –herunder retten til at modtage ud-bytte - som hvis kapitalandelen varfuldt indbetalt. Dette hænger sam-men med, at aktionæren på selska-bets anfordring skal indbetale denudestående del af den tegnede kapi-Hvorledes skal der forholdes, såfremt en tal, der udgør en personlig fordringikke fuldt ud indbetalt aktie sælges? Hvis på aktionæren.aktien anses for en datterselskabsaktie,vil den herefter kunne sælges skattefrit, Idet det forudsættes, at der er tale

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarselvom der alene er indbetalt f.eks. 9pct.? Anses aktien for en porteføljeaktieer spørgsmålet, hvorledes beskatningenskal ske ved salget. Er det alene den ind-betalte del, der er skattepligtig, ellersamtlige 20 pct. Hvorledes skal der for-holdes med tab?Hvordan skal et indbetalingskrav mod ensælger af en ikke fuldt indbetalt aktiebehandles skattemæssigt.

Kommentar til bemærkningerom den samme aktiepost som ieksemplet ovenfor, vil aktierne somdatterselskabsaktier kunne sælgesskattefrit efter den foreslåede be-stemmelse i aktieavancebeskat-ningslovens § 8.

Skattefrie omstruktureringerDet bør efter advokatfirmaets opfattelsepræciseres i lovteksten, at der gælder tosideløbende holdingkrav i tilfælde, hvorder efter en skattefri aktieombytning udentilladelse gennemføres en ny skattefriomstrukturering.

Hvis en aktionær har solgt en ikkefuldt indbetalt aktiepost til tredje-mand, og selskabet derefter frem-sætter krav om indbetaling af denudestående kapital over for ved-kommende tidligere aktionær, vilen indbetaling fra denne ikke haveskattemæssige konsekvenser hver-ken for selskabet eller for den tidli-gere aktionær.

Skatteministeriet finder ikke, at derer behov for en præcisering af lov-teksten. Det fremgår således ud-trykkeligt af forslaget til bestem-melsen i aktieavancebeskatningslo-vens § 36, stk. 6, 5. pkt., at hol-dingkravet vedrørende en forudgå-ende aktieombytning i sin restløbe-tid videreføres ved en efterfølgendeskattefri omstrukturering. Samtidigfremgår det udtrykkeligt af de fore-slåede bestemmelser i aktieavance-beskatningslovens § 36, stk. 6, 3.pkt., og fusionsskattelovens § 15 a,stk. 1, 5. pkt., henholdsvis § 15 c,stk. 1, 5. pkt., at der stilles holding-krav i forbindelse med en hvilkensom helst skattefri omstruktureringuden tilladelse – herunder omstruk-tureringer, der gennemføres i for-længelse af forudgående skattefriomstruktureringer.Det bemærkes, at holdingkravet fraden forudgående aktieombytninguden tilladelse og holdingkravet

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Det er endvidere advokatfirmaets opfat- vedrørende den efterfølgende skat-telse, at det dobbelte holdingkrav savner tefri omstrukturering i nogle tilfæl-praktisk relevans.de vil vedrøre aktier i forskelligeselskaber, i andre tilfælde aktier iDer indføres med lovforslaget skattefri- samme selskab.hed for selskabers afståelse af dattersel-skabs- og koncernaktier uden ejertid. Det Skatteministeriet bemærker, at for-betyder, at selskaber kan afstå aktier in- målet med holdingkravet i aktie-den udløbet af et efterfølgende holding- avancebeskatningslovens § 36, stk.krav, uden at det reelt medfører beskat- 6, 3. pkt., er at forhindre, at adgan-ning.gen til at foretage skattefri aktie-ombytning uden tilladelse anvendesSåfremt hensigten med det efterfølgende med henblik på at undgå en avan-holdingkrav er, at også datterselskabs- og cebeskatning. Det fremgår såledeskoncernaktier skal blive skattepligtige af de specielle bemærkninger, at enved afståelse inden udløbet af det efter- personaktionær, der ønsker at sælgefølgende treårs-holdingkrav, er det efter sit driftsselskab, i fraværet af hol-advokatfirmaets opfattelse nødvendigt at dingkravet ville kunne afstå aktier-indføre en særskilt beskatningshjemmel ne uden beskatning ved først attil dette, f.eks. i form af en undtagelses- foretage en skattefri aktieombyt-bestemmelse til den foreslåede bestem- ning uden tilladelse og derefter lademelse i aktieavancebeskatningslovens § holdingselskabet sælge aktierne i8.driftsselskabet.For at forhindre at holdingkravetkan omgås ved at gennemføre efter-følgende omstruktureringer udentilladelse er det dernæst fastsat iaktieavancebeskatningslovens § 36,stk. 6, 5. pkt., at holdingkravet isådanne tilfælde bliver videreført isin restløbetid. Samtidig vil denefterfølgende skattefri omstrukture-ring i sig selv være betinget af etnyt holdingkrav. Der henvises til defire eksempler i de specielle be-mærkninger til bestemmelsen.Det er ikke hensigten med ellerretsvirkningen af et efterfølgendeholdingkrav, at der indføres undta-gelser til den foreslåede bestem-melse i aktieavancebeskatningslo-vens § 8 om skattefrihed for selska-bers salg af datterselskabs- og kon-cernaktier.Hvis der tages udgangspunkt i detførste eksempel i de specielle be-mærkninger, er retsvirkningen af enmanglende overholdelse af hol-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerdingkravet vedrørende den 2. aktie-ombytning (der hviler på M’s aktieri D), at H vil blive anset for at haveafstået aktierne i D til tredjemandpå ombytningstidspunktet. Dette viligen have den konsekvens, at hellerikke holdingkravet vedrørende den1. aktieombytning (der hviler påH’s aktier i D) anses for opfyldt,hvorfor denne kan blive skatteplig-tig.

Derudover er den foreslåede bestemmelseen skærpelse af praksis, idet det i gæl-dende praksis anerkendes, at det nuvæ-rende ejertidskrav på tre år alene kanfastsættes, såfremt aktierne ikke kunnehave været afstået skattefrit tidligere. Haret moderselskab således f.eks. ejet datter-selskabsaktierne i 1 ½ år, vil selskabet Skatteministeriet er ikke enig i detteefter de nugældende regler kunne sælge synspunkt. Det bemærkes i denforbindelse, at formålet med hol-dem skattefrit efter yderligere 1 ½ år.dingkravene vedrørende skattefriEftersom begrundelsen for at fastsætte et aktieombytning, skattefri spaltningejertidskrav er at undgå, at reglerne an- og skattefri tilførsel af aktiver udenvendes til at unddrage skatter, vil ejer- tilladelse generelt er at forhindre, attidskravet kun kunne fastsættes indtil det reglerne anvendes med henblik påtidspunkt, hvor aktierne ville kunne have at undgå en avancebeskatning –f.eks. ved fysiske personers afståel-været solgt skattefrit.se af aktier og ved selskabers afstå-Såfremt forslaget vedtages i sin nuværen- else af skatterelevante aktiver.de udformning, vil det altså medføre en Formålet ville ikke kunne opnås,væsentlig skærpelse af praksis, således at hvis holdingkravet kun skulle gæl-der principielt gælder to treårs- de frem til det tidspunkt, hvor akti-ejertidskrav, uanset at moderselskabet erne i de deltagende selskaber kun-efter de nye regler ville kunne sælge akti- ne være solgt skattefrit.erne skattefrit dagen efter, at det initialeejertidskrav var udløbet – og uagtet attreårs-reglen netop afskaffes med den nyelov.OvergangsbestemmelserneDet er ikke klart, hvorvidt aktier, der ejesaf selskaber, og som 1/1 2010 bliver om-fattet af reglerne om porteføljeaktier i denforeslåede § 9, skal anses som afstået oganskaffet igen d. 1/1 2010, og herefterlagerbeskattes.OmkostningsgodtgørelseAdvokatanpartsselskabet finder forslagetretssikkerhedsmæssigtproblematisk,særligt af hensyn til de mindre selskaberog af hensyn til afklaring af principiellespørgsmål. Man er imidlertid enig i, atdet nuværende system kan bevirke, at derfremkommer så meget nyt materiale iklagesagen, at den i et vist omfang reelt

Selve overgangen til beskatningsom porteføljeaktie udløser ikkebeskatning. Ved overgangen fast-sættes indgangsværdier, der skalanvendes som anskaffelsessum ved

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarset bliver en førsteinstansbehandling.Det foreslås derfor, at omkostningsgodt-gørelsesordningen bevares, men at densuppleres med særregler om, at official-maksimen fraviges i klagesager, og at derindføres præklusionsbestemmelser. For-målet hermed skulle være at sikre, atrelevant materiale og argumentation alle-rede foreligger for første instans. Et så-dant system ville ikke indeholde de sam-me retssikkerhedsmæssige betænkelighe-der som en afskaffelse af omkostnings-godtgørelsen.Gevinst på fordringer kan ikke ansessom maskeret udbytte for selskaberForslaget begrundes med, at der erasymmetri i beskatningen, idet en kurs-gevinst, der omklassificeres til maskeretudbytte, kan modtages skattefrit af mo-derselskaber.Det bemærkes, at det ikke er givet, atkreditor vil have opnået fradrag for tabetpå fordringen. Der vil kunne have værettale om en koncernfordring, hvor kreditorikke har tabsfradrag.Såfremt dette er tilfældet, skaber forsla-get en asymmetri, idet der indtræder skat-tepligt for en gevinst, hvor der ikke harværet fradrag for tabet.

Kommentar til bemærkningerden fremtidige beskatning.

Forslaget om at fravige official-maksimen i klagesager ville væreen forvaltningsretlig nyskabelse ogville indebære andre retssikker-hedsmæssige betænkeligheder endafskaffelse af omkostningsgodtgø-relsen.Skatteministeriet vil under sinfremtidige overvågning af retssik-kerheden have fokus på selskabersog fondes retssikkerhed og herun-der bl.a. på mulige konsekvenser afafskaffelsen af omkostningsgodtgø-relsen. Ved eventuelle senere over-vejelser om ændringer i omkost-ningsgodtgørelsesordningenvilSkatteministeriet have forslaget ompræklusionsregler i erindring somet alternativ, der fortjener en nær-mere analyse.

Bestemmelsen skal forhindre, atkoncernforbundne selskaber opnåren skattefri kursgevinst i forbindel-se med indfrielse af fordringer op-købt af en udenforstående tredje-mand.En lang række selskaber, der ikke er om-fattet af ligningslovens § 2, men som vilkunne oppebære skattefrie dattersel-skabsudbytter, vil fortsat kunne dragefordel af den praksis, der er fastslået medSKM 2009.22 SR, og som lovforslagetnetop skulle dæmme op for.Bestemmelsen sikrer at kursgevin-sten ikke omkvalificeres til maske-ret (skattefrit) udbytte, selvom ind-frielsen skyldes moderselskabetsindflydelse på datterselskabets li-kviditet.

Det bemærkes, at det er den uden-Denne sondring forekommer ikke umid- forstående tredjemand, der har fåetdelbart oplagt, idet beskyttelseshensyne- fuldt fradrag for tabet på fordrin-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

ne vil være sammenfaldende for begge gen.aktietyper.Efter Skatteministeriets vurderingFradragsret for renter ved køb afvil der sjældent i praksis ske be-skatning af kursgevinster, der op-udenlandske aktierDette punkt af forslaget har klare EU- rindeligt var koncerninterne for-retlige aspekter, som bør have en afkla- dringer - der ikke havde fået fra-ring.drag for det oprindelige tab.Der synes ikke at være en lovlig begrun-delse for, at Danmark kan opretholde dennuværende bestemmelse som SEL § 11B, stk. 6, hvorefter udenlandske koncern-forbundne selskaber kun kan medregne20 pct., mens danske koncernforbundnedatterselskaber kan medregnes med heleaktivmassen, alt efter ejerandel.Efter domspraksis bliver afdrageneomkvalificeret til udbytte, fordimoderselskabet har udnyttet sinbestemmende indflydelse til at til-føre aktivitet til datterselskabet.

Det er derfor efter Skatteministeri-ets opfattelse alene et problem isituationer med bestemmende ind-Den foreslåede lovændring indebærer flydelse.blot, at den ulempe der eksisterer i dag,bliver større.Reglerne i SEL § 11 B, stk. 6, er kobletop på reglerne om sambeskatning. Detstår og falder ikke med fællesskabsrettensstillingtagen til de nationale sambeskat-ningsregler, men principperne fra EF-domstolens afgørelser i såvel Marks &Spencer og OY-sagerne kan anvise enretning til løsning af det fællesskabsretli-ge problem.Det fremgår, at der kun kan anvendesrestriktive regler, hvis der sker en vilkår-lig skatteunddragelse. Det vil sige i detilfælde, hvor eksempelvis et underskudkonstrueres. I disse tilfælde kan restrikti-ve regler anvendes.

Skatteministeriet er ikke enig i, atreglen i § 11 B, stk. 6, er i strid medEU-rettens regler om fri etablering– hverken før eller efter den fore-slåede ændring.Bestemmelsen er en særregel, somgælder ved erhvervelse af aktier iudenlandskekoncernforbundneselskaber. Der gælder ikke en til-svarende regel ved erhvervelse afaktier i danske selskaber. Afskaffel-sen af § 11 B, stk. 6, fører såledestil, at købesummen for aktier ikkeberettiger til rentefradrag – hverkenved køb af udenlandske eller dan-ske selskaber.

Der kan ikke være tvivl om, at der fore-ligger en hindring i SEL § 11 B, stk. 6.Nationale moderselskaber kan medregneaktiverne i danske datterselskaber, mensder kun kan medregnes 20 pct. i uden- Med hensyn til opgørelsen af delandske datterselskaber, hvor modersel- aktiver, der berettiger til rentefra-skabet har samme ejerskab.drag, er der grund til at fremhæve,at alle selskaber under danskAllerede af den grund er der en hindring i (sam)beskatning behandles ens.forbindelse med at etablere datterselska- Hvis koncernen vælger internatio-ber i udlandet, idet det danske modersel- nal sambeskatning behandles dan-skab mister muligheden for at medregne ske og udenlandske selskaber såle-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

en del af aktiverne i det udenlandske des på samme måde i rentefra-datterselskab, som det ikke ville miste dragsbegrænsningsreglerne.ved at etablere sig via datterselskaber iDanmark.Forskellen opstår, hvis udenlandskeselskaber/faste driftssteder holdesDet er i den sammenhæng ikke tilstræk- uden for sambeskatning, således atkeligt, at der blot kan vælges internatio- indkomsten i disse virksomhedernal sambeskatning. Ved valg af internati- ikke beskattes i Danmark. I så faldonal sambeskatning får det danske mo- kan finansieringsudgifterne vedrø-derselskab med udenlandske dattersel- rende disse selskaber heller ikkeskaber også medregnet en række indtæg- fradrages i Danmark.ter fra selskaber, som ligger ovenover ikoncernen. Dette skal det danske moder- Skatteministeriet afviser ikke, at derselskab med danske selskaber ikke. Dette kan være tale om en restriktion. Denbestyrker, at der forligger en hindring for kan imidlertid under alle omstændig-etableringsfriheden.heder begrundes ud fra tvingendealmene hensyn, og er derved ikkeDet må derfor vurderes, om en sådan uberettiget eller uforenelig med fæl-regel kan begrundes i tvingende almene lesskabsretten.hensyn. Det tvingende almene hensyn,som skulle bære reglen gennem en fæl- Skatteministeriet henviser til Domsto-lesskabsretlig prøvelse, må være sikring lens afgørelse i Oy AA (C-231/05),mod skatteudnyttelse og fordeling af som advokatfirmaet også nævner.beskatningskompetencen.Domstolen tog her stilling til spørgs-målet om, hvorvidt et indenlandskI den forbindelse synes der ikke at være aktieselskab (moderselskab), dernoget særligt hensyn i forbindelse med ejede mindst ni tiendedele af aktieka-selve beskatningen, om der foretages en pitalen i et andet indenlandsk selskabinvestering i et dansk datterselskab eller (datterselskab), kunne fradrage etet udenlandsk selskab. Begge investerin- koncernbidrag, som var ydet til dat-ger kræver en finansiering, og derfor er terselskabet, i sin skattepligtige er-alle aktiver lige relevante for beregningen hvervsindkomst.af selskabets nettofinansieringsudgifter.Domstolen mente ikke, at det varSelve nettofinansieringsudgiften er også uforeneligt med fællesskabsretten,uafhængig af selskabernes beliggenhed. uanset det var en forudsætning forEt moderselskabs investering i dattersel- fradrag for koncernbidraget, at beggeskabernes aktiviteter er lige centrale for selskaber var indenlandske.moderselskabet, og der synes ingen be-grundelse for, at der netop kun kan med- Domstolen lagde til grund, at hvisregnes 20 pct. og ikke det samme, som man anerkendte et grænseoverskri-gælder for danske selskaber.dende koncernbidrag som det, der vartvist om, ville det medføre, at koncer-ner frit vil kunne vælge den med-lemsstat, hvori overskud i dattersel-skabet skulle beskattes. Dette villebringe fordelingen af beskatnings-kompetencen mellem medlemsstater-ne i fare, fordi alt efter hvilket valg,koncernen foretager, vil datterselska-bets medlemsstat være tvunget til at

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningergive afkald på som hjemstat for dat-terselskabet at beskatte dettes ind-komst eventuelt til fordel for denmedlemsstat, hvor moderselskabethar sit hjemsted.Endvidere lagde Domstolen til grund,at angående forebyggelse af skatte-unddragelse, måtte det erkendes, atmuligheden for at overføre skatteplig-tige indkomster fra et datterselskab tilet moderselskab, hvis hjemsted var ien anden medlemsstat, indebar risikofor, at der ved hjælp af rent kunstigearrangementer ville foretages over-førsler af indkomst inden for en kon-cern i retning mod selskaber, hvishjemsted befinder sig i de medlems-stater, der anvender de laveste skatte-satser, eller i de medlemsstater, hvordenne indkomst ikke beskattes.Domstolen konkluderede derved, atnødvendigheden af, at sikre en af-balanceret fordeling af beskat-ningskompetencen mellem med-lemsstaterne og nødvendigheden af,at forebygge skatteunddragelse somhelhed, forfølger legitime mål, derer forenelig med Traktaten, og somvedrører tvingende almene hensyn,der er egnet til at sikre gennemfø-relsen af disse mål.Skatteministeriet mener, der er endirekte parallel mellem Oy AA (C-231/05) og bestemmelsen i SEL §11 B.Hvis det skulle være muligt at be-regne rentefradrag for aktiver iudenlandske selskaber/faste drifts-steder i alle tilfælde, ville det givekoncernerne vilkårlige mulighederfor at placere renteudgifterne i detland, hvor skatteværdien af fradra-get var størst, uden at det pågæl-dende land havde mulighed for atbeskatte indkomsten i det uden-landske selskab.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerDet er det samme hensyn, somDomstolen lagde til grund i OY-sagen. Det bemærkes, at Domstoleni den pågældende sag ikke anså engenerel nægtelse af fradrag for atvære uproportional.

Advokatfirmaet Tommy OmkostningsgodtgørelseForslaget vil medføre flere sager vedV. Christiansendomstolene og anvendelse af færrest mu-lige ressourcer på sager i det administra-tive klagesystem. Syn og skøn vil såledesblive søgt gennemført under retssager istedet for ved Landsskatteretten, da derunder retssager er mulighed for at blivetilkendt sagsomkostninger fra modparten.Det er vanskeligt at forstå, at der medforslaget indføres forskelsbehandlingmellem virksomheder, der drives i sel-skabsform, og selskaber, der drives per-sonligt.Skattekommissionen har næppe ret i, atklagesager ofte er foranlediget af, at etselskab ønsker at få afklaret retsstillingenpå et givet område.Forslaget rejser retssikkerhedsmæssigeproblemer.

Den nuværende omkostningsgodt-gørelse tilskynder til, at der anven-des rådgiverressourcer på sager idet administrative klagesystem,frem for at ressourcerne anvendesunder SKATs indledende gennem-gang af sagen, jf. også kommenta-ren til Danske Advokater.Det er muligt, at forslaget vil ned-sætte ressourceanvendelsen i detadministrative klagesystem, pri-mært Landsskatteretten, men res-sourcerne forventes primært over-ført til 1. instanssagen, ikke tildomstolene. Ideelt set bør klagesy-stemet, såvel det administrativesom domstolene, reserveres forsager, der handler om afklaring afretsstillingen på et givet område,hvorimod gennemgang af omfat-tende bilagsmateriale bør foregåunder SKATs indledende gennem-gang af sagen, før afgørelse træffesi første instans.Det er muligt, at den aktuelle ar-bejdsfordeling mellem SKAT ogklageinstanserne ikke er i overens-stemmelse med disse idealer; mendet forventes at ændre sig eftergennemførelsen af lovforslaget.Skatteministeriet vil fremover fort-sat have fokus på retssikkerhed ogherunder overvåge, hvilke konse-kvenser ændringerne i omkost-ningsgodtgørelsesordningen vil fåfor selskaber og fonde, samt over-veje, om der fremover på ny kanskabes parallelitet mellem vilkårenefor virksomheder, der drives i sel-skabsform, og virksomheder, derdrives personligt.

OrganisationerAdvokatsamfundet

Bemærkninger i høringssvarHarmonisering af selskabers aktie- ogudbyttebeskatningDatterselskabsaktierDet er Advokatrådets opfattelse, atværnsreglen i aktieavancebeskatningslo-vens § 4 A, stk. 3, ikke kan opretholdesoverformoderdatterselskabsdirektivet.Direktivet stiller kun krav om, at 10 pct.-kravet er opfyldt i hvert enkelt ejerled.Der findes ikke i dansk ret eller fra EF-domstolen eksempler på, at man har un-derkendt en selskabskonstruktion, hvorman blot har 10 % af kapitalen i hvertejerled og derved kan udlodde skattefritudbytte op igennem en koncern.

Kommentar til bemærkninger

Bestemmelsen skal forhindre, at derindskydes et selskab mellem aktio-nærerne og ”datterselskabet” medhenblik på at opnå skattefrihed forafkastet af aktierne, som ikke kunneopnås gennem direkte ejerskab.Det er Skatteministeriets vurdering,at en sådan udvanding af ejerkravetfalder ind under misbrugsklausuleni moder-/datterselskabsdirektivetsart. 1, stk. 2. Det vurderes derfor, atbestemmelsen er EU-medholdelig.

Der opfordres endvidere til, at bestem-På baggrund af de indkomne hø-melsens anvendelsesområde uddybes.ringssvar er bestemmelsen omfor-muleret. Endvidere er bemærknin-gerne uddybet med en række ek-sempler på bestemmelsens anven-delsesområde.KoncernselskabsaktierDet er efter Advokatrådets opfattelseuklart, hvorfor der skal skelnes mellemdatterselskabsaktier og koncernselskabs-aktier. De to bestemmelser får forskelligtanvendelsesområde, da kredsen af sel-skaber er meget forskellige. Dette kanvære bevidst eller ubevidst. Advokatrådetopfordrer til at lave denne afgrænsningmere præcist.Sambeskatning forudsætter, at der fore-ligger en koncernforbindelse efter sel-skabsskattelovens § 31 C. Ved indførel-sen af skattefrihed på henholdsvis aktie-gevinster og udbytte på koncernselskabs-aktier indføres det også, at man kan havef.eks. 2 pct. aktier i et udenlandsk sel-skab, som man principielt har bestem-mende indflydelse over, og som efterføl-gende kan afstås skattefrit. Har dette væ-ret tilsigtet?

Det er (naturligvis) bevidst, at derskelnes mellem disse to typer akti-er. Efter Skatteministeriets opfattel-se fremgår det også af bemærknin-gerne til forslaget.

Det er også tilsigtet, at aktier i kon-cernforbundne selskaber kan afståsskattefrit, selv om det afståendeselskab ejer mindre end 10 pct. afaktierne i det pågældende selskab.

KapitalfondspartnereDe relevante bestemmelser bør præcise-res og uddybes på flere punkter. Det gæl- Bemærkningerne er uddybet bl.a.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarder bl.a. i relation til indirekte ejerskab.

Kommentar til bemærkningermed et eksempel, der illustrereranvendelsen af bestemmelsen.

Det bør også uddybes, hvad der forståsved ”væsentligste andel”, og hvad dermenes med, at investeringen i aktier skal Der er i et vist omfang tale om an-ske med henblik på helt eller delvist at vendelse af en definition, som fin-erhverve selskaber med henblik på at des i anden lovgivning.deltage i ledelsen og driften af disse.Endvidere er kriteriet om fortrins-stilling justeret i lovforslaget.Unoterede aktierDer bør i aktieavancebeskatningslovenindsættes en definition af begrebet ”etreguleret marked” og ”en multilateralhandelsfacilitet”.Det er bl.a. med baggrund i erfarin-gerne i forhold til den skattemæssi-ge definition af børsnoterede aktierfundet mest hensigtsmæssigt atundlade at opstille en selvstændigskattemæssig definition af disse tobegreber. Da der er tale om entydi-ge finansielle begreber bør de ogsåfortolkes i overensstemmelse medVed opgørelse af den indre værdi anven- den finansielle lovgivning, herun-des seneste aflagte årsregnskab inden der lov om værdipapirhandel m.v.udløb af den skattepligtige selvangivel-sesfrist. Hvis man vælger, at tidspunktet Bestemmelsen om værdiansættelsefor indsendelse til Erhvervs- og Selskabs- efter indre værdi er udgået af for-styrelsen skal være afgørende, kan man slaget.vilkårligt ”spekulere” i, hvornår en vær-diansættelse skal anvendes frem for enanden. Det afgørende tidspunkt for atanvende et ”nyt regnskab” bør være dettidspunkt, hvor ledelsen i selskabet god-kender regnskabet. Et alternativt tids-punkt kan være generalforsamlingstids-punktet.StatusskifteI henhold til forslaget sker der afståelseog anskaffelse ved et statusskifte. Afstå-elses- og anskaffelsessummen er ”han-delsværdien”. Der bør redegøres for,hvordan denne handelsværdi skal opgø-res. Skal man anvende TS-cirkulære2000-9 og TS-cirkulære 2000-10? Skalder anvendes principper, der blev anvendti forbindelse med fastsættelse af handels-værdien 19. maj 1993? Dette bør præcise-res ud fra en retssikkerhedsmæssig syns-vinkel.

I langt de fleste tilfælde vil der iforbindelse med et statusskifte væreforetaget dispositioner, der indebæ-rer en værdiansættelse af selskabet.Sker statusskiftet eksempelvis iforbindelse med en overdragelse afaktier i selskabet i fri handel vil den

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarSkattefri omstruktureringer(Aktieombytning uden tilladelse)Advokatrådet spørger, hvorfor holding-kravet er fastsat til 3 år, når der ikke eksi-sterer nogen 3 års regel længere.Advokatrådet mener dernæst, at det eruklart, hvorvidt adgangen til skattefriaktieombytning uden tilladelse principielter omfattet af fusionsskattedirektivet. Idet omfang bestemmelsen er omfattet affusionsskattedirektivet, vil en objektive-ring derhen, at man skal opretholde ejer-skabet i mindst 3 år – holdingkravet –være skøn under regel og i strid medfusionsskattedirektivet.

Kommentar til bemærkningeranvendte overdragelsessum almin-deligvis kunne lægges til grund.

Der gælder tre års-krav i mangeforskellige sammenhænge i de gæl-dende regler om skattefri omstruk-turering.

Fusionsskattedirektivet er imple-menteret i dansk ret ved bestem-melserne om skattefri omstrukture-ring med tilladelse. I tilladelsessy-stemet foretager SKAT i hvert en-kelt tilfælde en konkret bedømmel-se af, om betingelserne – herunderden subjektive betingelse om athovedformålet med omstrukture-ringen ikke er skatteunddragelseeller skatteundgåelse – er opfyldt.Adgangen til skattefri omstrukture-ring uden tilladelse er et valgfritalternativ hertil. Hvis aktionærereller selskaber ikke finder at kunneopfylde betingelserne i det objekti-I forslaget til aktieavancebeskatningslo- verede system, kan omstrukturerin-vens § 36, stk. 6, 2. punktum, er holding- gen blot gennemføres efter tilladel-kravet specificeret. Som betingelsen er sessystemet.formuleret, medfører det en total beskat-ning af aktieombytningen, hvis der blot Skatteministeriet finder derfor, atafstås én aktie.den foreslåede bestemmelse i ABL§ 36, stk. 6, er fuldt forenelig medSom en konsekvens af ophævelsen af fusionsskattedirektivet.aktieavancebeskatningslovens § 36 Aforsvinder de begrænsninger, der har Det kan bekræftes, at samtlige akti-været på udbytteudlodninger. Advokatrå- er i det erhvervede selskab i ek-det anmoder om, at det angives, hvorvidt semplet vil blive anset for afstået tiludbytteudlodninger i 2010 for omstruktu- tredjemand på ombytningstidspunk-reringer gennemført før 2010 kan ske tet. Det bemærkes, at holdingkravetuden begrænsninger.nu fremgår af forslaget til § 36, stk.6, 3. pkt.Hvis en skattefri aktieombytning,spaltning eller tilførsel af aktiver ergennemført uden tilladelse forud

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerfor 2010, vil den pågældende om-strukturering fra og med indkomst-året 2010 – som udgangspunkt -hverken være omfattet af de gæl-dende bestemmelser om udlod-ningsbegrænsning eller af de nuforeslåede ejertidskrav. Dette vilblive præciseret i bemærkningernetil lovforslaget.

(Spaltning og tilførsel af aktiver udentilladelse)Efter forslaget til fusionsskattelovens §15 a, stk. 1, 5. punktum, er det en betin-gelse, at selskaber, der efter en spaltningejer mere end 10 pct. af kapitalen i et afde deltagende selskaber, ikke afstår dissei en treårig periode. Som betingelsen erformuleret, er det en generel betingelse.Man kan forestille sig et selskab, der erejet af tre andre selskaber. Deres fællesdriftsselskab spaltes, hvorved de tre hol-dingselskaber får hvert deres driftssel-skab. Vil spaltningen blive skattepligtigpå selskabsniveau og på aktionærniveaufor alle deltagere, hvis et af holdingsel-skaberne ikke overholder 3 års perioden?Hvis spaltningen bliver skattepligtig foralle deltagere på aktionærniveau, og ogsåpå selskabsniveau, er der tale om en me-get hård retlig konsekvens.Hvilken konsekvens vil den foreslåedeophævelse af udbyttebegrænsningsreg-lerne vedrørende skattefri spaltning ogskattefri tilførsel af aktiver have for om-struktureringer, der gennemføres forudfor 2010?

Det kan bekræftes, at spaltningen ieksemplet bliver skattepligtig påaktionærniveau og for samtligedeltagere.

Efter forslaget skal SKAT gives oplys-ning om afståelse af aktier, der er omfat-tet af holdingkravet, senest 1 måned efterafståelsen. Da konsekvensen af en afstå-else inden for den pågældende periode er,at der sker beskatning, kan forpligtelsentiltrædes. Det er imidlertid uklart, hvadder sker, hvis man ikke overholder for-pligtelsen. Er der tale om en del af etselskabs selvangivelsespligt? Har man Der henvises til kommentaren ved-ikke selvangivet behørigt, hvis man und- rørende aktieombytning ovenfor.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarlader at oplyse om forpligtelsen?(Tilførselaf aktiver med tilladelse)Det forudsættes i bemærkningerne tilbestemmelsen om anskaffelsessummenfor vederlagsaktier ved skattefri tilførselaf aktiver, at SKAT i fremtiden vil stilleanmeldelsesvilkår i tilladelser til skattefritilførsel af aktiver, der svarer til praksis iforbindelse med aktieombytninger.Overordnet set finder Advokatrådet detbetænkeligt at sikre en lovgivning ved endispensationspraksis, her ved en efteran-meldelsespraksis.

Kommentar til bemærkninger

Det kan bekræftes, at en manglendeoverholdelse af oplysningspligtenvil have den konsekvens, at derikke er indgivet behørig selvangi-velse eller er foretaget behørig ori-entering af SKAT.

Hvis der gennemføres en generel efter-anmeldelsespraksis vil det givetvis være istrid med fusionsskattedirektivet. Hversag skal vurderes konkret. Opstillingen afefteranmeldelsesvilkår på et område, hvorder ikke tidligere har været efteranmel-delsesvilkår, vil samtidig tangere den Skatteministeriet er ikke enig i, atforvaltningsretlige grundsætning om for- det vil være i strid med fusionsskat-tedirektivets bestemmelser, hvisbud mod skøn under regel.SKAT stiller vilkår om anmeldelseKursgevinstloven – personers valg afaf efterfølgende ændringer i enlagerprinciptilladelse til skattefri tilførsel afAdvokatrådet opfordrer til, at der i be- aktiver. Ministeriet er heller ikkemærkningerne til kursgevinstlovens § 25, enig i, at der med et sådant anmel-stk. 2 og 3, redegøres for, hvornår der delsesvilkår vil være tale om enefter valg af lagerprincippet kan opnås overtrædelse af forbuddet mod attilladelse til en tilbagevenden til realisati- sætte skøn under regel. Det bemær-onsprincippet.kes i den forbindelse, at der efterpraksis for anmeldelse af efterføl-gende ændringer netop foretages enIndgangsværdierkonkret og individuel bedømmelseI forslagets overgangsbestemmelser bru- af, om betingelserne for en skattefriges begrebet ”handelsværdien”. Der er omstrukturering er opfyldt.ikke anført noget i forarbejderne om,hvad der skal forstås ved handelsværdien.Advokatrådet opfordrer derfor skattemi-nisteren til at redegøre for, hvordan han-delsværdien opgøres. Skal det ske påbaggrund af TS-cirkulære 2000-9 og TS-cirkulære 2000-10 eller skal det ske efterde principper, der blev anvendt ved fast-sættelse af 19. maj 1993-kursen?Gevinst på fordringer kan ikke ansessom maskeret udbytte for selskaber

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarFormålet med den pågældende bestem-melse er at undgå muligheden for at mod-tage afdrag på en fordring, der kvalifice-res som udbytte og derfor beskattes somskattefrit udbytte. Som forslaget til en nykursgevinstlovs § 1, stk. 3, er formuleret,er betingelsen her, at der foreligger kon-cernforbundne selskaber, jf. ligningslo-vens § 2. En henvisning til ligningslovens§ 2 synes ikke at være træffende.

Kommentar til bemærkningerDer er på dette punkt tale om enuændret videreførelse af gældenderegler – regler der har eksisteret imere end 10 år. Den ønskede rede-gørelse ligger dermed uden for,hvad der bør inddrages under be-mærkningerne til nærværende lov-forslag.

For ”børsnoterede” selskaber an-En fysisk person, der ejer selskab A og vendes børskursen på overgangs-selskab B, har to selskaber, der er kon- tidspunktet.cernforbundne efter ligningslovens § 2.De to selskaber kan imidlertid ikke ud- For unoterede aktier vil de princip-lodde skattefrit udbytte til hinanden. Man per, der blev anvendt ved fastsæt-vil derfor på den ene side få en række telse af 19. maj 1993-kursen, kunnesituationer, hvor der godt nok foreligger bruges ved fastsættelsen af han-en koncernforbindelse efter ligningslo- delsværdien.vens § 2, men på den anden side ikke kanudloddes skattefrit udbytte.Det foreslås, at bestemmelsen formuleresom, sådan at den dækker det, der er for-målet. Et alternativt forslag kan være:”Uansetligningslovens §§ 16 A og 16 Bomfatter loven gevinster på fordringer påselskaber, hvorfra man kan modtageudbytte skattefrit.”Skatteministeriet er ikke enig heri.Den foreslåede bestemmelse dæk-ker også følgende situation:OmkostningsgodtgørelseForslaget er en markant forringelse afselskabernes retsstilling og bør udgå.En fysisk person ejer selskab A.Selskab A opkøber alle fordringerDet anføres, at den eneste anførte be- på selskab B, mens den fysiskegrundelse for forslaget er, at den nuvæ- person køber aktierne i selskab B.rende ordning belaster klagesystemet Derefter udnytter den fysiske per-unødvendigt, og det antages, at baggrun- son sin bestemmende indflydelse tilden herfor er Landsskatterettens afgørelse at tilføre aktivitet til selskab B.i sagen SKM 2007.87, hvorefter der ikke Dette medfører, at selskab B heref-var hjemmel til at nægte fuld omkost- ter kan indfri gælden til selskab A.ningsgodtgørelse med den begrundelse, atskatteyderen kunne have opnået samme Efter gældende ret vil indfrielsen afresultat i foregående instans ved at frem- gælden være et skattepligtigt udbyt-lægge det pågældende materiale.te fra selskab B til den fysiske per-son. Samtidigt vil selskab A væreDette kunne have været imødegået ved en skattepligtig af et tilskud fra denændring i bestemmelsen om medholds- fysiske person. Der sker således igrad gående ud på, at skatteyderen ikke dag en dobbelt beskatning, idetskal anses at have fået fuldt medhold eller indfrielsen af gælden anses for atmedhold i overvejende grad, hvis skatte- passere den fysiske person.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

yderen trods opfordring hertil har undladtat fremlægge relevant materiale i første Efter lovforslaget vil der kun skeinstans. De nævnte forhold kan ikke be- beskatning af selskab A’s kursge-grunde, at omkostningsgodtgørelsen af- vinst.skaffes i alle sager, herunder sager, somskatteyderen vinder, sager som skatteyde-ren taber, sager som er videreført på skat-temyndighedernes initiativ og sager, hvorder indhentes beviser ved hjælp af syn ogskøn.Lovforslaget indebærer en forskelsbe-handling mellem selskaber og virksom-heder, der drives personligt, uden at detteer velbegrundet.Omkostninger til advokat og revisor ognye markederForslaget vil rejse nye afgrænsningspro-blemer og skabe yderligere usikkerhedomkring fradragsretten for driftsomkost-ninger. I stedet bør tages initiativ til ensamlet gennemgang og analyse af fra-dragsretten for erhvervsmæssige udgiftermed henblik på at gennemføre en forenk-ling og modernisering af fradragsregler-ne.Fradragsret for renter ved køb afudenlandske aktierDen omhandlede bestemmelse går mål-rettet på udenlandske selskaber. Ændrin-gen synes at være i strid med EU-traktatens grundrettigheder om fri etable-ring.Der henvises til kommentarernevedrørende Advokatfirmaet Tom-my V. Christiansen og Danske Ad-vokater.Det kan ikke bekræftes, at Lands-skatterettens afgørelse i sagen SKM2007.87 skulle ligge til grund forSkattekommissionens forslag.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Der henvises kommentarerne tilFRR.

Der henvises til kommentarerneherom til AdvokatanpartsselskabetBent Stamer.agroSkatHarmonisering af selskabers aktie- ogudbyttebeskatningDefinition af datterselskabsaktierBestemmelsen i § 4 A, stk. 3, i aktieavan-cebeskatningsloven er noget upræcis ogvil derfor være vanskelig at håndtere ipraksis. Det fremgår således ikke, hvor-når der er tale om den ”primære funkti-on” og ”hovedparten”. Er det mere end50 pct., der skal vedrøre den indirektebesiddelse, eller er det væsentlig mere?

På baggrund af de indkomne hø-ringssvar er bestemmelsen omfor-Dertil kommer, at man ikke klart har muleret. Bl.a. er ”hovedparten”beskrevet konsekvensen af at være omfat- erstattet med ”50 pct.”.tet af § 4 A, stk. 3. Da man ikke tilside-sætter ejerskabet, vil konsekvensen for- Endvidere er bemærkningerne ud-mentlig være, at man skal respektere dybet med en række eksempler påeksistensen af ”mellemholdingselskabet”. bestemmelsens anvendelsesområde.Lagerbeskatning af beviser i investe-ringsselskaber (§ 19 beviser)Ophævelsen af det nuværende ”tidsfor-skudte lagerprincip” vedr. beviser i inve-steringsselskaberne, jf. § 19 i aktieavan-cebeskatningsloven vil klart være en ad-ministrativ forenkling. Det foreslås dog,at man bevarer en del af tidsforskydnin-gen, således at ejeren af beviset skal med-regne beviserne til kursværdien ved udlø-bet af det seneste regnskabsår, som inve-

Ved nærværende lovforslag er dervalgt at fokusere på at gøre anven-delsen af lagerprincippet enklere ide situationer, hvor både investe-ringsselskab og investor anvenderkalenderåret som regnskabs- ogindkomstår.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarsteringsselskabet anvender. Man vil få enendnu større administrativ forenkling vedat anvende et ægte lagersystem, hvor manopgør værdien på tidspunkterne for skat-teyders indkomstår. I den udstrækninginvesteringsselskaber er pålagt indberet-ningspligt, vil man umiddelbart kunnepålægge disse at foretage indberetning afkursen pr. 31. december, uanset hvilkeregnskabsår investeringsselskabet harvalgt at anvende.

Kommentar til bemærkningerEn ændring, således at det er inve-stors indkomstår, der skal anvendesi forhold til lagerprincippet krævermere dybdegående overvejelser.Der vil i givet fald være tale om enstørre øvelse, som ligger uden forrammerne af nærværende lovfors-lag.

Hvis de aktier og investeringsfor-eningsbeviser, der er omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 19,alle var børsnoteret, ville der ikkevære noget problem. Men det erikke nødvendigvis tilfældet. Enforudsætning for en ændring vilderfor bl.a. være, at man kan væresikker på, at investor kan fremskaf-fe oplysning om værdien på aktierm.v., herunder udenlandske aktier iunoterede investeringsselskaber pådet tidspunkt (datoen), hvor inve-stors indkomstår udløber. En indbe-retningspligt er ikke løsningen pådette problem. Selskaber kenderikke altid deres aktionærer. Indbe-retningspligter er derfor pålagt de-potfører og fsva. unoterede aktierVærdiansættelse - unoterede aktierkan man ikke kræve indberetning afI den udstrækning, der udbetales udbytte værdien, da indberetter ikke objek-fra datterselskabet, bør der som minimum tivt kan fastslå denne.være mulighed for at reducere den an-skaffelsessum, som datterselskabsaktier-ne mindst skal indgå med i opgørelsen af Lovforslaget er ændret således, atlagerforskydningen.unoterede aktier beskattes efterrealisationsprincippet.SamtidigDet er tillige nævnt i bemærkningerne, at bortfalder også værdiansættelsenet konstrueret tab eksempelvis kan opstå, efter indre værdi.hvor der ved købet af aktierne er sketbetaling for goodwill eller andre immate-rielle aktiver som ikke efterfølgende ind-regnes i den indre værdi.Man bør overveje at give fradragsret forsådanne tab, idet dette alt andet lige vilfremme investering af risikovillig kapitalsom porteføljeaktier i disse unoteredeselskaber. Det bør derfor overvejes, omdet ikke bør være den indre værdi, deraltid skal bruges ved værdiansættelse afporteføljeaktier.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarI modsat fald vil man, når der er opståetet større latent tab, realisere det ved gen-nem salg eller opkøb at passere 10 pct.-grænsen.

Kommentar til bemærkninger

Skattefri aktieombytningI gældende regler vil et salg af dattersel-skabsaktier inden 3 år efter en skattefriaktieombytning uden tilladelse trods altalene medføre, at moderselskabet skalanvende aktionærens oprindelige anskaf-felsessum ved opgørelsen af indkomsten.Denne beskatning omfatter alene den delOverordnet set bliver reglerne foraf aktierne i datterselskabet, der afstås.skattefri omstrukturering væsentligtForslaget er en væsentlig skærpelse af enklere. I og med at aktieavancerkonsekvenserne af salg af datterselskabs- og udbytte i mange tilfælde vilaktierne inden 3 års ejertid, og hvor ak- være skattefri efter forslaget, kantieombytningen er sket uden tilladelse. omstruktureringer med et efterføl-Samme forhold er til stede vedr. andre gende hurtigt salg kun sanktioneresved at gøre omstruktureringen skat-strukturændringer.tepligtig. Hvis aktierne beholdes i 3Det nævnes i bemærkningerne, at man år, som de gældende regler ogsåefterfølgende kan ansøge om, at ombyt- tilsigter, indebærer forslaget ingenningen gøres skattefritaget, hvis skatte- begrænsninger.yder kan sandsynliggøre, at ombytningenog afståelsen var forretningsmæssigt Afstås vederlagsaktierne kort tidefter omstruktureringen, vurderesbegrundet.det rimeligt, at det sandsynliggøres,Det kan være usikkert, om ex. en afståel- at ombytningen og afståelsen varse ved konkurs kan anses for forret- forretningsmæssigt begrundet. I denforbindelse kan det indgå i vurde-ningsmæssigt begrundet.For at sikre sig mod disse forhold vil man ringen, om der er tale om en plan-alligevel blive nødt til på forhånd at an- lagt eller en tvangsmæssig afståel-mode om tilladelse til aktieombytningen. se.GenanbringelseDet foreslås, at der ikke kan ske genan-bringelse af en ejendomsavance ved salgaf en landbrugsejendom, hvis den udlejes(bortforpagtes), ligesom der ikke kan skegenanbringelse i en ejendom, som køberforventer at udleje (bortforpagte).Det vurderes ikke, at der vil bliveflere aktieombytninger med tilla-delse. En aktieombytning med tilla-delse vil ofte følges af et anmeldel-sesvilkår på 3 år, som ligeledes kanindebære, at et salg inden 3 år skalkunne begrundes, for at skattefrihe-den kan opretholdes.

Det afgørende ved denne bedømmelse måvære ejendommens benyttelse på tids-punktet lige før et salg og lige efter etkøb.Forslaget vil blive tilrettet, så detbliver muligt at genanbringe i en

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarDet medfører en usikkerhed i relation til,hvor lang tid før et salg og hvor lang tidefter et køb ejendommen skal bruges iegen virksomhed, for at ejendommen eromfattet af genanbringelsesreglerne.Lovændringen vil forhindre genanbrin-gelse i en del af de ejendomme, som er tilsalg, og som på salgstidspunktet er udle-jet. Derfor bør køber kunne få en passen-de tid efter et køb, inden han selv skalbruge ejendommen.Genanbringelse i en lade, der ombyggestil bl.a. ferielejligheder, må også væremuligt fremover, da udlejning af ferielej-ligheder med korttidsudlejning (få dageevt. en uge ad gangen) er anvendelse iegen virksomhed, som må skulle sidestil-les med udlejning af værelser i hoteller,og dermed ikke udlejning af fast ejen-dom.Forslaget medfører ifølge bemærkninger-ne, at der ikke kan ske genanbringelse istuehuse, der udlejes. Dette er imidlertidogså gældende efter de nuværende regler.Genanbringelse i ejendomme beliggendei udlandetMan har ikke i bemærkningerne oplyst,om der er lande inden for EU og EØS,hvor man ikke udveksler oplysninger, oghvor der derfor ikke kan ske genanbrin-gelse. I relation til Frankrig er der jo pt.ingen dobbeltbeskatningsaftale, men erder anden aftale, der indebærer, at derudveksles oplysninger?

Kommentar til bemærkningerejendom, som sælger har bortfor-pagtet, under forudsætning af, atbortforpagtningen er ophørt senestved udløbet af det indkomstår, somfølger efter afståelsesåret.

Genanbringelse i en ombygget ladekan ikke længere ske efter forsla-get. Der vil normalt være tale omren udlejningsvirksomhed, der ikkekan sammenlignes med egentlighotelvirksomhed.

IkrafttrædelsenDette er rettet i lovforslagets be-Da der ikke er anført særskilte bestem- mærkninger.melser vedr. ikrafttrædelsen af ændringeni ejendomsavancebeskatningsloven, gæl-der ændringen fra og med indkomståret2010. Det er usikkert, hvordan dennebestemmelse skal fortolkes.

Der vil kunne ske genanbringelse iFrankrig, hvis betingelserne i øvrigter opfyldt, da Frankrig og Danmark

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerudveksler oplysninger efter reglerneiEU’sbistandsdirektiv(77/799/EØF). Liechtenstein er pt.det eneste EU/EØS medlemsland,der ikke udveksler oplysninger medDanmark.

Ikrafttrædelsesbestemmelsenerblevet ændret, således at ændringenhar virkning fra fremsættelsen aflovforslaget. I den forbindelse erbetingelserne for at anvende degældende regler præciseret.

AmCham Denmark

Fradragsretten for renter ved køb afudenlandske selskaberPrisen for det beskedne merprovenu på300 millioner kroner er efter AmChamsopfattelse - på trods af at en udfasningsker over 8 år, og at der gennemføres enharmonisering af beskatningen af selska-bers udbytte og avancer - en væsentligforringelse af danske virksomheders kon-kurrenceevne i relation til opkøb af uden-landske virksomheder med forringedemuligheder for vækst, eksport og skabel-se af også danske arbejdspladser. Dette erdesværre et skridt i den forkerte retning iforhold til regeringens ønske om Dan-marks rolle i den øgede globalisering.Skattesystemerne i mange af de lande vinormalt sammenligner os med tillader i etvist omfang fradrag for renteudgiftervedrørende opkøb af virksomheder ogskelner typisk ikke mellem opkøb af na-tionale og udenlandske virksomheder. Denuværende danske skatteregler kan såle-des ikke karakteriseres som en begunsti-gende særordning for dansk erhvervsliv.

Indførelsen af de særlige rentefra-dragsbegrænsningsregler medvirkertil at skabe en robust selskabsbe-skatning i Danmark og var en for-udsætning for, at selskabsskatten i2007 kunne nedsættes til 25 pct. –en konkurrencedygtig sats i forholdtil de lande, som vi normalt sam-menligner os med.Fjernelsen af den sidste del af ren-tefradraget for køb af udenlandskeaktier bidrager til at forbedre kon-kurrenceevnen ved en nedsættelseaf skatten på arbejde.

ATP

Begrundelsen for forslaget er ikke,at der er tale om en særordning iforhold til andre lande, men at derer tale om en (sær)regel, der stridermod et almindeligt skatteretligtprincip om, at udgifter til erhver-velse af skattefri indtægter ikke børkunne fradrages, jf. også kommen-tarerne herom til Dansk Erhverv.Den påtænkte ophævelse af reglen om Lovforslaget er ændret således, atskattefrihed ved realisation efter 3 år og unoterede aktier beskattes efterindførsel af lagerbeskatning for selska- realisationsprincippet.bers og fondes porteføljeaktier vil med-føre en usikkerhed og nogle uhensigts- Der henvises i øvrigt til bemærk-mæssigheder i forbindelse med såvel ningerne til DVCA.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvareksisterende som potentielle investeringeri venture- og iværksættermiljøet generelt.

Kommentar til bemærkninger

Udvalget om risikovillig kapital underØkonomi- og Erhvervsministeriet børinddrages i afdækningen af konsekven- Regeringen kan ikke tilslutte sigserne af denne del af lovforslaget.dette.BA – Copenhagen(Business Angels)Forslaget om lagerbeskatning af ejeran-dele under 10 pct. betyder at BA straffesmed en skat, der oven i købet skal beta-les, før de ved om investeringen har givetet positivt provenu. De straffes, når deskaber værdi i virksomhederne både vedkapitaltilførsel og ved overskud.Det vil betyde at en meget stor gruppeopstartsvirksomheder nu ikke længerekan tiltrække denne form for risikovilligkapital. Derfor bør lagerbeskatning drop-pes for unoterede aktier.BørsmæglerforeningenDer indføres en overordentlig skærpetbeskatning af porteføljeaktier, idet udbyt-ter såvel som avancer gøres skattepligtigesamtidig med, at der indføres lager-beskatning af disse. Forslaget er megetvidtgående og vil generelt gøre det langtmindre attraktivt at investere i danskeporteføljeaktier. Dette er meget uheldigt– særligt de nuværende konjunkturertaget i betragtning.Det er acceptabelt, at rederierhvervet bl.a.skal medvirke til finansieringen af refor-men ved en inflationsbetinget engangs-forhøjelse af tonnageskattesatserne på 15pct.Lovforslaget giver ikke anledning tilbemærkninger for den almindelige priva-te investor.Det er meget uheldigt at indføre et prin-cip om lagerbeskatning af porteføljeakti-er, sammen med afskaffelsen af reglenom skattefrihed efter tre år. Danmark vilvære ret alene om at bruge lagerbeskat-ning.For unoterede aktier vil anvendelsen afLovforslaget er ændret således, atunoterede aktier beskattes efterrealisationsprincippet.Der henvises i øvrigt til bemærk-ningerne til DVCA.Lovforslaget er ændret således, atunoterede aktier beskattes efterrealisationsprincippet.Der henvises i øvrigt til bemærk-ningerne til DVCA og FRR.Lovforslaget er ændret således, atunoterede aktier beskattes efterrealisationsprincippet.Der henvises i øvrigt til bemærk-ningerne til DVCA.

Danmarks Rederifor-ening

Dansk Aktionærfor-ening

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarindre værdi kunne føre til ret tilfældigeresultater set fra en investor.Lagerbeskatning kan give uheldige virk-ninger i markedet, fordi aktionærer un-derlagt lagerbeskatning kan være tvungettil at sælge aktier for at betale skatten.

Kommentar til bemærkninger

Dansk Erhverv

Harmonisering af selskabers aktie- ogudbyttebeskatningDe foreslåede regler om beskatning afavancer og udbytter, der flyder af porte-føljeaktier vil indebære en reel dobbelt-beskatning. Indførelsen af lagerbeskat-ning indebærer endvidere beskatning afurealiserede (og dermed hypotetiske)gevinster.Forslaget er decideret væksthæmmendeog står dermed i skarp kontrast til rege-ringens egen 2015-målsætning om, atDanmark skal være blandt de lande iverden, hvor der er flest vækstiværk-sættere.Flere alternativer er efter Dansk Erhvervsopfattelse mulige:oGrænsen for porteføljeaktiersættes ned til f.eks. 2-3 % mod at fast-holde 3-års-ejertidsreglen som betin-gelse for skattefri fortjeneste på dat-terselskabs- og koncernaktier

Lovforslaget er ændret således, atunoterede aktier beskattes efterrealisationsprincippet.Der henvises i øvrigt til bemærk-ningerne til DVCA.

Der indføres en sondring mellemA- og B-aktier, så alene B-aktier om-fattes af de foreslåede ændringer (ogikke anparter), eller sådan at grænsenfor porteføljeaktier er forskellig for de2 typer aktier (f.eks. 10 % for B-aktierog 2-3 % for A-aktier (og anparter))Reglerne skal alene gælde foraktier i børsnoterede selskaberReglerne skal alene gælde frem-adrettet, dvs. for afståelser af aktier oganparter, der er erhvervet efter regler-nes ikrafttrædelse

Lovforslaget skal finansiere lettel-serne af personskatterne. Detteforslag fra DE vil være en lempelsei forhold til gældende ret, hvor sel-skaber er skattepligtige af avancerpå aktier realiseret inden tre år –uanset størrelsen af ejerskabet.Der ses ikke at være nogen grund tilskattemæssigt at sondre mellem Aog B aktier.Det bemærkes, at hvis A-aktionærerne har bestemmendeindflydelse i selskabet, vil aktiernevære koncernselskabsaktier – ogdermed skattefrie.Lovforslaget er ændret således, atunoterede aktier beskattes efterrealisationsprincippet.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarAdvokat- og revisoromkostningerOphævelse af gældende regler vil medfø-re, at virksomhederne bliver tilbagehol-dende med udvidelser, ligesom iværksæt-teriet bliver bremset hårdt.Argumentet om, at de nugældende reglerstrider mod det skattemæssige principom, at der ikke er fradrag for etableringaf erhvervsvirksomhed er ikke overbevi-sende henset til reglernes lange levetid;reglerne er dermed efterhånden blevet tilrodfæstede undtagelser i dansk skatteret,som iværksættere og etablerede virksom-heder kalkulerer med i overvejelserneomkring etablering og udvidelse.

Kommentar til bemærkningerDe nye regler gælder alene fremad-rettet, idet de kun vedrører avancer,der optjenes efter ikrafttræden –medmindre avancerne allerede erskattepligtige efter gældende regler.

Der henvises til bemærkningerne tilFRR.

Det bemærkes, at det skattemæssigeprincip om, at der ikke er fradragfor etableringsomkostninger byggerpå sondringen i statsskatteloven fraDet konkurrenceforvridende element i 1903.reglerne bør elimineres ved at udvidereglerne til at omfatte alle typer af rådgi-vere, der bliver blandet ind i virksomhe-dens etableringsfase eller i virksomhe-dens planer om udvidelser.OmkostningsgodtgørelseForslaget er efter Dansk Erhvervs opfat-telse uheldigt, idet det vil indføre en mar- Det bemærkes, at der er tale om etkant forskelsbehandling mellem virk- forslag, der medvirker til finansie-somheder drevet som kapitalselskab og ringen af personskattelettelserne.personligt drevne virksomheder; alenekapitalselskaberne vil miste godtgørelses-retten mod at få 25 procent skattefradrag.En sådan forskelsbehandling rejser ogsånogle retssikkerhedsmæssige spørgsmålDer henvises til kommentaren tilaf tvivlsom karakter.Advokatfirmaet Tommy V. Christi-Fradragsret for renter ved køb afansen.udenlandske aktierForslaget er umiddelbart i strid med glo-baliseringstankegangen. Ved at fjernefradragsretten stilles danske virksomhe-der ringere end virksomheder fra andrelande, der opretholder fradragsretten, idetde danske virksomheder ikke vil kunnebetale samme pris som andre for aktier iudenlandske virksomheder.Det må befrygtes, at forslaget vil medfø-re, at danske koncerner i stedet vil gen-nemføre opkøb via udenlandske datter-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarselskaber. Konsekvensen heraf må for-ventes at være, at en række funktioner vilblive udført fra det udenlandske selskab,og derved forsvinder en række højtlønne-de arbejdspladser fra Danmark givetvis.

Kommentar til bemærkningerAvancerpåkoncernselskabs-aktierne vil med forslaget om har-monisering af selskabsbeskatningenaf udbytter og aktieavancer altidvære skattefrie. Det danske skatte-system ville ved opretholdelse afreglen give fradrag for renteudgif-terne for investeringer, der ikke be-skattes.Med forslaget fjernes gradvist afvi-gelsen fra det ellers grundlæggendeprincip om, at der ikke gives fra-drag for renter på lån til opkøb afaktiver/aktiviteter, som ikke er skat-tepligtige. Finansieringsudgifternebør fradrages der, hvor den ind-komstskabende aktivitet er placeret.

Danske Advokater

OmkostningsgodtgørelseDer er betydelige retssikkerhedsmæssigebetænkeligheder ved afskaffelsen, somogså vil ramme de selskaber, der endermed at vinde.Der er et klart misforhold mellem denanførte begrundelse om teoretisk misbrugaf ordningen og forringelsen af selska-bernes retsstilling.Adgangen til syn og skøn afskæres, ogomkostningsgodtgørelsen mistes også,hvor det er Skatteministeriet der vælgerat videreføre sagen.Hvis forslaget måtte blive vedtaget, børder fremover komme særligt fokus påselskabers og fondes retssikkerhed.

Det er et grundelement i retssikker-heden på skatteområdet, at en skat-tesag bør finde sin korrekte afgørel-se så tidligt som muligt. Af dengrund prioriteres ressourcer til af-klaring af tvivlsspørgsmål i 1. in-stans – altså hos SKAT – højt. Dennuværende omkostningsgodtgørel-sesordning modarbejder dette, forså vidt som den tilskynder til, atmateriale, der er nødvendigt for enkorrekt sagsbehandling, tilbagehol-des, indtil SKATs indledende gen-nemgang af sagen er afsluttet, ogder foreligger en afgørelse, der kanpåklages. Det er en uhensigtsmæs-sig anvendelse af ressourcer, nårSKAT må træffe afgørelse på eterkendt ufuldstændigt grundlag,fordi skatteyderen af procesøkono-miske hensyn afviser at tilvejebrin-ge yderligere materiale, og klagein-stansen senere må anvende ressour-cer på at gennemgå nyt materiale.Den foreslåede ordning sikrer bedreend den nuværende, at materialeindsendes til skattemyndighedernepå det tidspunkt, hvor der er behovderfor. Skatteministeriet vil fortsathave fokus på retssikkerhed ogherunder på omkostningsgodtgørel-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

sen og på de ændrede vilkår forAdvokat- og revisoromkostninger ogselskaber og fonde.omkostninger til undersøgelser af nyemarkederNavnlig i en alvorlig konjunkturnedgangsom den nuværende i 2009 synes det atvære risikabelt at indskrænke fradragsret- Det er et led i finansieringen af denten for iværksættere og virksomheder, betydelige lettelse af skatten påsom har mod på at udvide deres forret- arbejde, at fradragsretten i henholdningsgrundlag. Når der henses til, at en til visse særregler fjernes.typisk iværksætter i dag anvender100.000 til 200.000 kr. alene på revisor- De omhandlede regler strider modog advokatbistand ved virksomhedsstart, det overordnende skattemæssigesom sikrer, at virksomheden kommer i princip om, at der ikke er fradraggang på et fornuftigt kontraktmæssigt for udgifter til etablering af er-grundlag, således at virksomhedsejeren hvervsvirksomhed.senere undgår problemer, synes det atvære et bidrag til samfundsmæssig vær- Tilmed ydes fradragene ofte i for-diskabelse, som her sættes på spil ved bindelse med aktiekøb. Da selska-ber er skattefri af datterselskabs- oglovforslaget.koncernselskabsaktieavancer,vilRådgivning er med til at sikre virksom- der ofte være tale om fradrag forheden dens forretningsmæssige platform, omkostninger til opnåelse af enog et fravær af rådgivningen, som kan skattefri aktieavance.blive den yderste konsekvens af lovfors-laget, vil uden tvivl hæmme dansk iværk- Er der tale om udgifter til etableringsætteri til skade for samfundsudviklingen af en virksomhed i udlandet, vil denindkomst, som virksomheden ind-i bred forstand.tjener, alt andet lige ikke blive be-Skatteministeriet skulle hellere se på, om skattet i Danmark.udgifter anvendt før virksomhedsetable-ring i et bredere perspektiv fremover bør Væsentlige og nødvendige råd-givningsomkostninger må formodesgøres fradragsberettigede.at blive afholdt, uanset om der erHarmonisering af selskabers aktie- ogfradrag for udgifterne eller ej.udbyttebeskatningDefinition af datterselskabs- og koncern-selskabsaktierDet foreslås, at skattefriheden vedrørendedatterselskabs- og koncernselskabsaktierikke skal finde anvendelse i de tilfælde,hvor moderselskabets primære funktioner at eje mindst 10 pct. af aktierne i etdatterselskab, og hvor moderselskabetejes af selskaber, der ikke selv indirektebesidder mindst 10 pct. af aktiekapitalen i Værnsreglen skal forhindre, at derdatterselskabet.indskydes et eller flere mellemhol-dingselskaber med det formål atDet fremgår ikke nærmere af lovforslaget opnå skattefrihed for udbytter ellereller motiverne hertil, om et modersel- aktieavancer.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarskab, der ejes som anført, men hvor detteeksempelvis igennem dets ultimativeaktionærer udøver aktivt ejerskab i dat-terselskabet eller koncernselskabet, ogsåvil være omfattet af bestemmelsen.Det er således vores opfattelse, at undta-gelsen til skattefrihed alene bør omfattemoderselskaber, der alene har til formålat foretage passiv kapitalanbringelse idatter- eller koncernselskab og altså ikkeudøver et aktivt ejerskab.Aktier ejet af kapitalfondspartnere - Per-sonerSammenfattende er det Danske Advoka-ters vurdering, at der ikke skal tages ud-gangspunkt i kapitalfondspartnerens kapi-talindskud i forhold til den samlede kapi-tal. Først når kapitalfondspartneren opnåren overskudsdel, der overstiger kapital-fondspartnerens andel af det samlederesultat i forhold til kapitalfonds-partnerens reelle risiko (kapitalfonds-partnerens indskud) skal overskuddetbeskattes som personlig indkomst.

Kommentar til bemærkningerDet er oplagt, at postkasse- ogskærmselskaber vil være omfattetaf værnsreglen. Der skal såledesudøves økonomisk aktivitet i mel-lemholdingselskabet ud over det, ateje aktierne i ”datterselskabet” forat aktierne anses for at være datter-selskabsaktier. Denne øvrige øko-nomiske aktivitet skal have et så-dant omfang, at aktiebesiddelsenikke er den primære funktion.Det er ikke tilstrækkeligt, at debagvedliggende aktionærer er akti-ve investorer. Aktiviteten skal liggei mellemholdingselskabet.Bestemmelsen er i øvrigt omformu-leret og bemærkningerne hertiluddybet med eksempler.

Lånekapital indskudt af andre end kapi-Der henvises til kommentaren tiltalfondspartnerenDVCA.Forslaget tilsigter også at ramme densituation, hvor den væsentligste andel afden samlede kapital udgøres af lånekapi-tal, der er indskudt af andre selskabsdel-tagere end kapitalfondspartneren.Det fremgår ikke, hvad der forstås ved”væsentligste andel af den samlede kapi-tal”. Vurderingen af dette spørgsmål børikke overlades til skattemyndighedernesdiskretionære skøn, men derimod ud fraet retssikkerhedsmæssigt synspunkt fast-sættes i lovgivningen.Kvalificering af merafkast på udgiftssi-denI motiverne til lovforslaget anføres detsystematisk, at merafkastet betragtes somen bonus til kapitalfondspartneren somfølge af dennes succesfulde drift af kapi-talfonden.I lovforslaget er definitionen af

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Det er fast antaget, at bonus og tantieme fortrinsstilling ændret.er at anse for en fradragsberettiget lønud-gift. Det bør i loven anføres, hvem der erat anse som rette omkostningsbærer ogdermed kan foretage fradrag for ”lønud-giften”.Lagerbeskatning og værdiansættelseKonsekvensen af lovforslaget er, atder under den løbende lagerbeskatning afunoterede aktier aldrig kan opstå et fra-dragsberettiget tab set i forhold til anskaf-felsessummen, og at et eventuelt tab iforhold til anskaffelsessummen først kanfratrækkes ved afståelsen af aktierne

Der er ikke tale om en fradrags-berettiget lønudgift.

Bonussen kommer som et meraf-kast på den indskudte kapital. Deøvrige investorer har fået deresSkattefrie omstruktureringer”fradrag” ved, at de ikke beskattesIndførelsen af et nyt treårigt ejertidskrav af den del af afkastet, der ved enved skattefri aktieombytning er ikke hen- ligedeling, skulle være tilfaldetsigtsmæssigt, idet et sådant krav som dem.hovedregel vil ramme de tilfælde, hvorder ikke i rette tid er oprettet en holding-selskabsstruktur. Havde en person allere-de oprettet et holdingselskab, ville aktier-ne i datterselskabet tilsvarende kunnesælges skattefrit fra første dag.I øvrigt ses ejertidskravets længde at Lovforslaget er ændret således, atvære fastsat vilkårligt og uden sammen- unoterede aktier beskattes efterhæng med skattelovgivningens øvrige realisationsprincippet.bestemmelser.IkrafttrædelsesbestemmelserUd fra et retssikkerhedsmæssigt syns-punkt bør man følge samme praksis somved skattereformen i 1993. Her sikredeman netop, at skatteydere ikke blev be-skattet af fiktive ikke-realiserede gevin-ster ved at give mulighed for at vælge Formålet med det nye tre års ejer-mellem flere mulige indgangsværdier for tidskrav er netop, at skattepligtigeden fremtidige beskatning.salg ikke skal kunne veksles tilskattefrie salg ved at lave en skatte-Endvidere skaber lovforslaget en asym- fri omstrukturering.metrisk skattemæssig behandling af hen-holdsvis gevinst og tab, idet den øgedebeskatning af aktionæren ikke modsvaresaf en øget fradragsret.

Der gælder 3 års-krav i mange for-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerskellige sammenhænge i de gæl-dende regler om skattefri omstruk-turering.

Der henvises til kommentarerne tilDVCA.

Forslaget er netop symmetrisk medhensyn til aktier, der har været ejet itre år eller mere.

Harmonisering af selskabers aktie- ogudbyttebeskatningDefinition af datterselskabsaktierI selve formuleringen af lovteksten i aktie-avancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, ertilsyneladende ikke taget højde for, at fondeikke indgår i sambeskatning i DK og derforikke kan have koncernselskabsaktier. Detvil være uhensigtsmæssigt, hvis det ikke ertilfældet

Som den foreslåede bestemmelse erformuleret, kan fonde ikke havekoncernselskabsaktier. Skattemini-steriet er enig i, at dette bør væretilfældet. Lovforslaget er derforændret på dette punkt.For så vidt angår datterselskabsak-tier, er fonde og selskaber alleredeligestillet i forslaget.

DI ønsker bekræftet, at hvor to selskaber ien koncern begge ejer aktier i et dattersel- Det kan bekræftes.skab, men ejerskabet er delt med 91 % tildet ene selskab og 9 % til det andet, da vilbegge selskaber kunne anvende bestemmel-sen om koncernselskabsaktier.Værnsreglen i ABL § 4 A stk. 3Der anmodes om, at der bliver givet envurdering af om bestemmelsen er EU-medholdelig.Værnsreglen skal forhindre, at manindskyder et eller flere mellemhol-Værnsreglen rammer uheldigt i forhold til dingselskaber med det formål aten række selskaber, der har handlet efter opnå skattefrie udbytter fra et sel-gældende regler og dermed risikerer, at skab, som aktionærselskabet ellersskulle likvidere deres selskab for at betale ikke kunne modtage skattefrie ud-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarlagerbeskatningen. Bestemmelsen ses atvære særlig uheldigt i forhold til igangvæ-rende generationsskifter, hvor ejerandelen iselskabet er under 10 pct. og hvor der erindskudt et holdingselskab mellem den ellerde personer, der ønsker at videreføre etselskab. Der bør indføres en overgangsre-gel, der sikrer, at igangværende generati-onsskifter kan bibeholde en struktur hvorder er indskudt et holdingselskab mellem depersoner, der skal generationsskifte, ogselskabet.

Kommentar til bemærkningerbytter fra.Det er Skatteministeriets vurdering,at en sådan udvanding af ejerkravetfalder ind under misbrugsklausuleni moder-/datterselskabsdirektivetsart. 1, stk. 2. Det vurderes derfor, atbestemmelsen er EU-medholdelig.Skatteministeriet mener ikke, at derer beskyttelsesværdige hensyn, derkan begrunde, at man skulle tilladedenne udnyttelse af reglerne videre-ført i en overgangsperiode.

Definition af koncernselskabsaktierDI ønsker bekræftet, at definitionen af kon-cernselskabsaktier også omfatter aktiebe-siddelser i lande, som ikke er EU/DBO- Det kan bekræftes.lande.Det bør præciseres, at samtlige aktiepostersom en koncern har i et selskab, der ligger iet DBO-land skal medregnes i bedømmel-sen af, om der er tale om koncernselskabs-aktier, og at aktierne skal regnes for kon-cernselskabsaktier, hvis den samlede ejer-andel udgør mindst 50 pct.

Definitionen af koncernselskabsak-tier følger selskabsskattelovens §31 C, der bygger på koncerndefini-tionen i regnskabsreglerne. Detafgørende for, om der er tale etkoncernselskab, er, om modersel-Selskaber beliggende i et ikke DBO-land skabet har bestemmende indflydel-bør omfattes af definitionen på koncernsel- se i datterselskabet.skabsaktier, når moderselskabet deltager i etjoint venture og pga. eksisterende joint ven-ture-aftale (samarbejdsaftale) ikke har mu- Formålet med lovforslaget er atlighed for at opnå kontrol med selskabet harmonisere beskatningen af avan-eller overdrage aktierne uden samtykke fra cer og udbytter. Der vil heller ikkede andre deltagere eller en lokal myndighed. efter gældende regler kunne modta-ges skattefri udbytter fra de nævnteselskaber.Nationale lovkrav kan gøre, at modersel-skabet pga. national lovgivning ikke har Forslaget udvider muligheden for atmulighed for at opnå ejerskab over 50 %.få skattefrit aktieafkast fra koncern-forbundne selskaber i ikke DBO-Kapitalfondspartnerelande.Det er uheldigt, at samtidig med, at virk-somhederne har svært ved at tiltrække risi- Skatteministeriet ser ikke grund tilkovillig kapital, så gribes der ind overfor at udvide definitionen af koncern-enkelte finansieringsmuligheder.selskaber til også at omfatte aktier iselskaber, der ikke indgår i koncer-Kriteriet i den foreslåede ABL § 17 A stk. nen.1, nr. 2, synes at stride mod princippet om,at når der investeres i aktier, så er det en delaf det, at der er mulighed for en stor gevinst.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarDet er et af grundincitamenterne for at stillekapital til rådighed. I den foreslåede lovæn-dring begrænses muligheden for at få udbyt-te udbetalt og beskattet som aktieindkomst,idet der sker en sammenkædning imellemkapitalindskuddet og det, at en af kapital-indskyderne også leverer gældsfinansierin-gen. Således anføres, at hvis den skatteplig-tige har fortrinsstilling (her defineret såle-des, at resultatet fordeles ligeligt i forhold tilden indskudte kapital, men den væsentligsteandel af den samlede kapital er stillet tilrådighed som et lån fra en af de andre delta-gere), så er den skattepligtige alene beretti-get til en normal forrentning.

Kommentar til bemærkninger

De foreslåede regler sigter på densituation, hvor en partner har en for-trinsstilling i en kapital- eller venture-fond.

Der er ikke noget, der taler for, atpartnernes indskud bærer mere afkast,når der ikke er forskel på risikoen vedinvesteringen. Partnernes merafkastmå anses for en bonus for en succes-fuld afvikling af kapitalfonden. Etvederlag for partnernes knowhow ogDI ønsker bekræftet, at hvis der er tale om indsats ved fondens etablering, driften finansiering fra en ekstern part, så bliver og afvikling.man ikke omfattet af disse regler.Der er netop ikke tale om betaling forHerudover finder DI, at den foreslåede regel at stille kapital til rådighed.strider imod principperne for beskatning afaktier, ligesom det skal bemærkes, at netop Det bemærkes, at der også i andrerentefradragsbegrænsningen i selskaber lande er/har været overvejelser omskulle sikre imod en efter lovgivers mening beskatning af ”carried interest”.for stor gældsætning i virksomhederne.Efter DI’s opfattelse fratager skattereglenreelt incitamentet som investor i de pågæl- Hvis kapitalfondspartneren ikke hardende fonde, idet risikoen alene lægges på nogen fortrinsstilling – dvs. at partne-den personlige indkomst. Det burde være ren har lige andel i finansiering ogden personlige indkomst, der – hvis man afkast – finder reglerne ikke anven-ønsker at foretage et indgreb – blev fikseret, delse. Hvis hele finansieringen kom-mens der blev bevaret et risikoelement på mer fra eksterne parter, vil der væreaktierne.ligestilling i denne henseende.Definitionen af kapital- eller venturefondeikke synes klar, og umiddelbart synes atramme også egentlige ventureselskaber. DIskal bede om, at definitionen præciseres.

Skatteministeriet mener ikke, at defi-nitionen bør præciseres yderligere.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerDefinitionen svarer i store træk tildefinitionen af equityfonde i lov ominvesteringsforeninger og specialfor-eninger samt andre kollektive investe-ringsordninger m.v., hvor equityfondeudtrykkeligt undtages fra lovens inve-storbeskyttelsesregler. Det er dog ikkenoget krav, at investeringsenheden eren kollektiv enhed, dvs. enhedenbehøver ikke rette sig mod en viderekreds eller offentligheden. Investe-ringsenheden kan være rettet mod enmere snæver kreds af investorer.

Lagerbeskatning af porteføljeaktierUndtagelsen fra lagerprincippet, når der ertale om aktier i selskaber, der har til: "for-mål at fremme aktionærernes fælles er-hvervsmæssige interesse..." bør også skalgælde ejerskab af aktier i selskaber, hvorejerandelen er under 10 pct., hvis der ikke ermulighed for at opnå ejerskab over 10 pct.eller overdrage aktierne uden samtykke frade andre deltagere eller en lokal myndighed.Det bærende kriterium for at undtage aktie-besiddelser fra lagerbeskatningen, bør være,at de udgør en del af det forretningsmæssigegrundlag, at aktierne ikke er omsættelige, Lovforslaget er ændret, således atog at den driftsmæssige omsætning med unoterede aktier beskattes efterselskabet er væsentligt større end aktiebe- realisationsprincippet.siddelsen.Hvis en ansættelse i et firma er betinget afejerskab af en vis aktieandel i selskabet, oghvis ejerskabet er lagt i et selskab, så vilselskabet, hvis der er tale om porteføljeakti-er, efter de nye regler blive lagerbeskattet.Det vil være rimeligt, at personer, der i daghar aktierne liggende i selskabsregi, fortsatkan være realisationsbeskattede.

Værdiansættelse af porteføljeaktierDI ønsker bekræftet, at urealiserede tab påunoterede porteføljeaktier (der i henhold tillagerprincippet beskattes løbende) indreg-nes i den almindelige skattepligtige ind-komst, og dermed ikke er kildeartsbegræn-set.Der ses ikke nogen begrundelse for,at medarbejderaktier placeres i med-DI ønsker bekræftet, at gevinst og tab på arbejdernes selskab i stedet for i per-porteføljeaktier i henhold til de gældende sonligt regi.regler (som ikke foreslås ændret) indgår inettofinansieringsomkostningerne, og at et For unoterede aktier vil realisations-tab, der bliver fradragsbegrænset ikke forta- princippet som nævnt fortsat værebes, men kan fremføres.gældende.

DI ønsker bekræftet, at forslaget indebærer,at den indre værdi af et selskab og dermedde underliggende aktiers værdi kan svingeop og ned alt efter hvilket regnskabsprincip,der bliver benyttet, så længe den indre vær-

Lovforslaget er ændret således, atunoterede aktier beskattes efterrealisationsprincippet. Tab på reali-sationsbeskattede aktier vil være

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

di medfører, at aktierne har en højere værdi kildeartsbegrænsede.end anskaffelsessummen.Hvis tab ved afståelse af aktier over-stiger skattepligtige fortjenester ogudbytter af aktier, fradragsbegrænsesnettotabet ikke. Til gengæld fremfø-res nettotabet til modregning i fremti-digt skattepligtigt aktieafkast vedopgørelsen af nettofinansieringsom-kostningerne, jf. SEL § 11 B, stk. 4,Tegningsretter i unoterede selskaberDet fremgår af bemærkningerne, at teg- nr. 5, 2. pkt.ningsretter også skal lagerbeskattes, hvis derer tale om porteføljeaktier. Der er ikke med- Forslaget er ændret og værdiansættel-taget eksempel eller vejledning for, hvordan se af unoterede aktier til indre værditegningsretter på unoterede selskaber skal er udgået.værdiansættes. Dette bedes præciseret, her-under om disse eksempelvis også værdian-sættes imod en indre værdi.Det bør forklares nærmere, hvordan regler-ne om lagerbeskatning og reglerne om CFCbeskatning spiller sammen. Det bedes be-kræftet, at hvis den ovenfor nævnte fondsselskab er et CFC selskab, så vil der værebeskatning også efter CFC reglerne.Overgangsregler - porteføljeaktierFor porteføljeaktier med en ejertid på under3 år, som 1. januar 2010 overgår til at blivelagerbeskattet vil indgangsværdien væreværdien 1. januar 2010. Hvis aktiernes ind-gangsværdi er lavere end den oprindeligekøbspris, og porteføljeaktierne afstås til enpris, der er højere end indgangsværdien, såvil aktionæren i realiteten opleve at blivebeskattet af en fortjeneste som ikke harværet der.

Forslaget vil blive tilrettet, så en fondogså kan have skattefrie koncernsel-skabsaktier, jf. ovenfor. Dermed vilen fond alt andet lige ikke blive la-gerbeskattet af aktierne i CFC-selskabet.

Dette forhold skaber en helt urimelig situa-tion, som bør ændres inden lovforslaget Tegningsretter til unoterede porteføl-jeaktier vil ligeledes blive realisati-fremsættes.onsbeskattede.Omkostninger til undersøgelse af nyemarkederPå baggrund af den nuværende situation,hvor eksporten er faldende, og hvor denøkonomiske krise på eksportmarkederne harmeget betydelig negative konsekvenser erdet uheldigt at fjerne elementer, som sikrereller forbedrer eksporten.Indgangsværdien for porteføljeaktier,Fradragsret for renter ved køb af uden-der ved overgangen har været ejetmere end 3 år, foreslås fastsat til vær-landske aktierDet er ikke korrekt, at disse investeringer i dien ved overgangen.udlandet ikke giver grundlag for skatteplig-tig indkomst i Danmark. Der kan bl.a. gene- Tab på sådanne aktier er derfor ikke

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

reres royalties, management fees og andre fradragsberettigede, hvis aktiernerealiseredes inden begyndelsen afservicebetalinger.indkomståret 2010. Der ses ikke atDet kan heller ikke udelukkes, at forslaget være grund til at gøre tabene fra-kan have EU-retlige konsekvenser, da be- dragsberettigede, blot fordi fremti-stemmelsen vil have en betydning for om et dige gevinster og tab medregnes idansk selskab investerer i udenlandske eller den skattepligtige indkomst. Even-danske aktier, og dermed virker diskrimine- tuelle gevinster på aktierne bliverheller ikke gjort skattepligtige. Reg-rende.len er således symmetrisk.Man burde overveje at lave en længereudfasningsperiode, således at virksomhe-derne har tid til at indrette deres forretnings-struktur på en hensigtsmæssig måde uden at Der henvises til kommentaren tilFRR.lide for store tab.

OmkostningsgodtgørelseDet ville være det rigtigste - både i forholdtil SKAT men også i forhold til selskaberne- hvis den eksisterende omkostningsgodtgø-relse i det mindste fortsætter for selskabereller fonde, der bliver part i prøvesager, sombliver ført på SKATs initiativ.Skatteministeriet afviser ikke, at der ibegrænset omfang kan generes skat-tepligtig indkomst i Danmark afudenlandske investeringer. Indkom-sten vil imidlertid være betaling forleverede ydelser eller for aktiver, derer stillet til rådighed. Afkastet på deomfattede aktier vil være skattefri iDanmark, da der er tale om koncern-selskabsaktier.Forslaget ses ikke at ændre den EU-retlige vurdering fra indførelsen afbestemmelsen, jf. også kommentarentil Advokatanpartsselskabet BentStamer.Bestemmelsen foreslås netop udfasetfrem til 2017 for at give de berørtekoncerner en vis tilpasningsperiode.Det vurderes, at denne periode ertilstrækkelig.

Der henvises til kommentaren tilDanske Advokater.

OrganisationerDVCA

Bemærkninger i høringssvarDVCA vil gerne kvittere for den tiltræng-te lettelse i personskatterne, som skattere-formen baner vejen for. Desværre er skat-tereformen også et hårdt slag mod unote-rede aktier, der som bekendt er illikvide,umulige at prissætte og dermed sværtomsættelige.

Kommentar til bemærkningerFokus for denne skattereform ernetop nedsættelsen af marginalskat-ten for personer.

Der er nær sammenhæng mellemlettelserne i personskatterne ogforslaget om harmonisering af sel-skabers aktie- og udbyttebeskat-DVCA anser den nuværende konjunktur- ning. Lettelserne skal finansieres ogsituation som så alvorlig, at der faktisk er en væsentlig del af finansieringenbehov for skattebegunstigelser i forbin- skal komme fra erhvervslivet.delse med risikovillige investeringer.Den mest oplagte mulighed forDanske investorer beskattes uhørt hårdt i finansiering er at beskatte indkom-det foreliggende forslag, og navnlig for- ster, som hidtil er blevet beskattetslaget om lagerbeskatning vil få Danmark lavt. Til denne kategori hører afkasttil at gå enegang internationalt, og det vil af porteføljeaktier, dvs. aktiebe-naturligvis påvirke, de virksomheder, holdninger, der udgør mindre endsom er ejet af fondene negativt. Det vil 10 pct. af aktiekapitalen i det enkel-blive endnu sværere at rejse kapital til te selskab.nyudvikling og innovation.Det må ligeledes forventes, at danskefonde vil blive svækkede i den internati-onale konkurrence, da ændringerne iskattelovgivningen vil gøre det endnu Til gengæld sker der væsentligesværere at forklare de danske rammebe- lettelser i personbeskatningen, hvil-tingelser for udenlandske investorer. Det ket styrker konkurrenceevnen.vil bidrage til at sænke niveauet for inve-steringer yderligere.DVCA foreslår på den baggrund:- At man undtager unoterede aktier fraregelsættet om lagerbeskatning og, atbeskatningen af unoterede porteføljeakti-er sidestilles med beskatningen af hoved- Regeringen kan ikke støtte detteaktionæraktier.vidtgående forslag. Forslaget vilindebære en væsentlig lempelse- At man undlader at indføre en særlov- selv i forhold til gældende regler,givning for de investorer, der samtidig idet forslaget indebærer, at selska-tager del i at udvikle virksomhederne ber skal være helt skattefrie af ak-(venture- og kapitalfondspartnere).tieafkast.- At man undlader at afskaffe fradrag for Kapitalfondspartnernes merafkastadvokat- og revisoromkostninger i for- må anses for en bonus for en suc-bindelse med etablering af virksomhed.cesfuld afvikling af fondene – ogbør derfor som foreslået beskattessom personlig indkomst.Det foreslås som led i finansiering- At regeringen generelt overvejer tiltag, af personskattelettelserne, at sær-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

der kan lette skattebyrden for risikovillig ordninger for erhvervslivet ophæ-kapital, frem for at øge den.ves. Dette gælder bl.a. fradraget foradvokat- og revisoromkostninger iHarmonisering af selskabers aktie- ogforbindelse med etablering af virk-somhed.udbyttebeskatningSkattepligt og lagerbeskatning af selska-Fokus for denne skattereform erbers porteføljeaktiernetop nedsættelsen af marginalskat-Reglen om lagerbeskatning af portefølje- ten for personer.aktier vil medføre, at investeringerne ifremtidens samfund vil falde voldsomt.For det første vil indførsel af lagerbe-skatning medføre væsentlige likviditets-belastninger for iværksættere og investo-rer på et tidspunkt, hvor de endnu ikkehar realiseret deres investering og dermed Forslaget er i god overensstemmel-ikke har kapital til at betale skatten.se med de hensyn, der i øvrigt børtages og har været taget ved indret-For det andet vil indførsel af lagerbeskat- ningen af den danske kapitalbe-ning på porteføljeaktier være diskrimine- skatning. Der er tale om en afvej-rende i forhold til andre investorer i virk- ning mellem konkurrerende hensynsomheder. Det skyldes, at lagerbeskat- herunder:ning vil medføre en effektiv skatteprocentpå 67 % - langt højere end det fremtidige -ønsket om at undgå dob-skatteloft på 55 % for privatpersoner.beltbeskatning ved beskatning afselskabsindkomst i flere led ogLikviditetsbelastningenIndførelse af lagerbeskatningsprincippet -ønsket om at undgå for-vil medføre væsentlige negative konse- vridning mellem investeringer ikvenser for udbuddet af risikovillig kapi- forskellige typer af aktiver (hertal til investering i vækst- og vidensvirk- primært obligationer og aktier).somheder, særligt i de tidlige, kritiskestadier af disse virksomheders liv. Indfø-relse af lagerbeskatningsprincippet vilbetyde, at investorer og iværksættere skalbetale skat, før virksomheden er solgtvidere til den næste ejer.Det vil dræne dem for likviditet. Denneforringelse vil fjerne denne livsnødvendi-ge kapital fra business angels og venture- Lovforslaget er som følge af hørin-fonde og demotivere dygtige iværksætte- gen ændret således, at lagerprincip-re til at starte nye vækstvirksomheder.pet alene er obligatorisk for så vidtangår porteføljeaktier, der er opta-Kapitalen til vækstiværksættere kommer get til handel på et reguleret markedgennem 3-7 finansieringsrunder fra ven- eller en multilateral handelsfacilitet.tureselskaber og business angels. Det Lageropgørelsen foretages på bag-tager i gennemsnit 7 år efter, at kapitalen grund af ændringen af markedskur-første gang er investeret, førend en virk- sen i løbet af indkomståret.somhed er færdigudviklet og klar til at

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarblive solgt videre. Gennem disse mangeår er det som hovedregel ikke muligt forinvestorerne og iværksættere at sælgederes aktier – de er meget illikvide – ogde tidlige investorers ejerandele udvandesløbende, således at investorer og iværk-sættere meget ofte kommer under 10 %.Og dermed omfattes af lagerbeskatnin-gen.Lagerbeskatning vil medføre, at investo-rer og iværksættere skal tilbageholdemidler til at imødegå de løbende skatte-betalinger og det vil derfor være nødven-digt for investorer og iværksættere atreservere ganske store beløb til betalingaf lagerskatten. For iværksætterne ersituationen katastrofal. De har typisk satalt på et bræt i virksomheden, og kan ikkelåne med sikkerhed i virksomheden tilbetaling af skatten, da virksomhedennetop er meget risikofyldt.Lagerbeskatning vil ligeledes medføreøget udbetaling af udbytter til at finansie-re skattebetalinger. Det vil sige, at kapita-len tages ud at virksomhederne til skatte-betalinger i stedet for at blive investeret ivækst og udvikling i virksomheden.Der er nogle, der påstår, at indførelse aflagerprincippet ikke vil have en særligstor konsekvens for unoterede aktier, idetværdistigningen af de unoterede aktierskal beregnes på baggrund af indre værdi,som ikke vil stige særligt meget. Dette erikke korrekt, idet indre værdi f.eks. stigerhver gang, der er en kapitalforhøjelse oghver gang, at der er et overskud i selska-bet.DVCA skal i relation til Skattekommissi-onens sammenligning af den gældendeaktieavancebeskatning med tilsvarenderegelsæt i andre lande endvidere påpege,at Sverige ikke lagerbeskatter avancer påunoterede aktier i tilfælde, hvor aktiebe-siddelserne er mindre end 10 pct. af densamlede aktiekapital (uanset ejertid).Skattekommissionens sammenligning erudarbejdet på baggrund af et fejlbehæftet

Kommentar til bemærkningerAndre aktier (unoterede aktier)beskattes på baggrund af realisati-onsprincippet. Der sker såledesførst beskatning, når aktierne afstås.Der kan i øvrigt henvises til be-mærkningerne til FRR.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarnotat fra Skatteministeriet fra den 22.januar 2009.

Kommentar til bemærkninger

DobbeltbeskatningDe fleste erhvervsvirksomheder i Dan-mark ejes gennem personlige holdingsel-skaber. Der er således allerede på nuvæ-rende tidspunkt opsamlet væsentligeværdier i disse selskaber. Midlerne er I Skattekommissionens notat stårallerede beskattet, idet det udloddede der blot, at Sverige beskatter udbyt-udbytte er selskabsbeskattet.te af børsnoterede aktier ved ejer-andele under 10 pct. KapitalgevinstDisse formuer placeres typisk i nye dan- på børsnoterede aktier beskattesske unoterede virksomheder og børsnote- fuldt ud ved ejerandele under 10rede aktier. Det sker bl.a. gennem etable- pct., uanset afståelsestidspunkt.rede netværk såsom business angels ogventurefonde. Det er endvidere vigtigt for Der er ingen omtale af den skatte-serieiværksættere, at der ikke skal aflejres mæssige behandling af unoteredeskat, hver gang der investeres i virksom- aktier i Sverige eller af om Sverigeheder og ejerandele sælges videre.anvender lagerprincippet eller reali-sationsprincippet. Det skal medgi-Investeringer i unoterede aktier har ka- ves, at beskrivelsen ville have væretrakter af en anlægsinvestering, der er mere fyldestgørende, hvis dissemeget illikvid og svær at værdiansætte.elementer tillige have indgået.Der opstår skattediskrimination melleminvestorer og iværksættere med mindreeller mere end 10 pct. ejerandel.Det er korrekt, at der vil være dob-beltbeskatning, idet indkomsten vilDen iværksætter eller investor, der ejer blive selskabsbeskattet i flere led.mindre end 10 pct. af virksomheden, vilblive udsat for en brandbeskatning af det Erhvervelse af porteføljeaktier kanafkast, han har på investeringen i virk- imidlertid bedst sammenlignes medsomheden. Den samlede effektive skatte- kapitalanbringelse(ellermedsats er 67 pct., idet der først sker beskat- DVCAs formulering ”placering afning i driftsselskabet med 25 pct., heref- overskudslikviditet”).ter i holdingselskabet med yderligere 25pct. og endeligt, når midlerne tages ud I en lille åben økonomi som denpersonligt med 42 pct., Til sammenlig- danske vil afkastet på aktier (juste-ning er den effektive skattesats for en ret for risikopræmie) normalt væreiværksætter eller investor, der ejer mere lig med afkastet på obligationer.end 10 pct. på 56,5 pct. Skatteloftet forpersonlig indkomst vil efter Forårspakke Indkomsten kan sammenlignes med2.0’ blive 55 pct.renter og kursgevinster på obligati-oner, som er skattepligtige for sel-Dette bryder med princippet om, at der skaber.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

skal være symmetri, uanset om der er taleom løn eller udbytter.Ved afvejningen af de konkurre-rende hensyn (forvridning mellemInvesteringer fra minoritetsaktionærer er investeringer og dobbeltbeskatning)mindst lige så værdifulde for samfundet, vejer ønsket om at undgå forvrid-som de investeringer, der finder sted fra ning mellem investeringer i forskel-majoritetsaktionærer (over 10 pct. ejeran- lige typer af aktiver (her primærtdel). I praksis resulterer den arbitrære obligationer og aktier) derfor tunge-valgte grænse på 10 pct. derfor i en helt re end ønsket om at undgå dobbelt-tilfældig og urimelig forskelsbehandling beskatning ved beskatning af sel-af investorer og/eller mellem investorer skabsindkomst i flere led.og iværksættere.Besiddelse af datterselskabsaktierOvergangsreglerkan derimod bedst sammenlignesOvergangsreglerne for aktionærer med med erhvervsudøvelse gennemfærre end 10 pct. af aktierne (portefølje- datterselskabet. I disse situationeraktionærer) vil generelt betyde en skær- vejer ønsket om undgåelse af dob-pet beskatning i en lang række situatio- beltbeskatning ved beskatning afner, og vil indeholde flere elementer af selskabsindkomst i flere led der-beskatning med tilbagevirkende kraft.imod tungest.Porteføljeaktionærer har under de gæl-dende regler en forventning om, at aktier,der er 3 år eller mere kan sælges skatte-frit. Når indgangsværdien på unoteredeporteføljeaktier fastsættes til regnskabs-mæssig indre værdi, medfører det, at ensenere realisation til handelsværdi udlø-ser beskatning af ikke-bogførte værdier -herunder ikke-bogførte værdier, der eroparbejdet i selskabetførikrafttræden afde foreslåede regler. Værditilvækst viaudvikling af virksomhedens udvikling ogpatenter, knowhow, forretningsideer etc.er netop kendetegnende for iværksætter-og vækstvirksomheder.Overgangsreglen kan endvidere medføresituationer, hvor porteføljeaktionærerbeskattes selvom de ikke har haft nogengevinst på aktierne. Hvis aktierne påikrafttrædelsestidspunktet er ejet i 3 åreller mere skal den regnskabsmæssigeindre værdi som nævnt anvendes somindgangsværdi. Hvis aktiernes indre vær-di på ikrafttrædelsestidspunktet er lavereend den oprindelige investering (denskattemæssige anskaffelsessum) vil sel-skabet fremadrettet blive beskattet af etbeløb, der overstiger den økonomiskegevinst ved investeringen.Det skal i øvrigt bemærkes, atgrænsen på 10 pct. af aktiekapitalensom skillelinie mellem portefølje-aktier og datterselskabsaktier erhentetfraEU'smoder-/datterselskabsdirektiv.Formåletmed direktivet er netop, at dobbelt-beskatning ved beskatning i flereselskabsled skal undgås.

Det er, som DVCA selv skriver,meget svært at værdiansætte aktier,der ikke handles på et reguleretmarked.Det er imidlertid også korrekt, atden regnskabsmæssige indre værdiikke giver det perfekte resultat.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Oparbejdede immaterielle rettighe-Også porteføljeaktionærer med aktier, der der m.v. vil således ikke indgå i denpå ikrafttrædelsestidspunktet har været indre værdi. Indgangsværdien vilejet i under 3 år, vil med forslaget blive således være undervurderet.udsat for en væsentlig skærpet beskat-ning.Forslaget er derfor ændret på dettepunkt, således at indgangsværdienOvergangsreglen medfører, at det ikke fastsættes med udgangspunkt i han-alene er fremtidige værdistigninger, der delsværdien. Ændringen skal ogsåkommer til beskatning, men også den del ses i lyset af, at lagerbeskatningenaf værdistigningen på aktier, der er opar- af unoterede aktier gøres frivillig.bejdet inden de nye reglers ikrafttrædenkommer til beskatning.Ved fastsættelsen af handelsværdi-en kan praksis vedrørende ”19. majModer/datterselskaber– kurser” anvendes.Det er en betingelse for at undgå bådebeskatning af udbytter modtaget af dan-ske moderselskaber og kildeskat på ud-bytter udbetalt af danske datterselskaber,at moderselskabet ikke er indsat med det Porteføljeaktier ejet i tre år ellerene formål, at opnå en ejerandel på mere er i dag skattefrie. Tab påmindst 10 pct. af aktiekapitalen i datter- sådanne aktier er derfor ikke fra-selskabet.dragsberettigede, hvis aktierne rea-liseredes inden begyndelsen af ind-Forslaget synes i strid med moder- komståret 2010. Der ses ikke at/datterselskabsdirektivet. Oprettelse af være grund til at gøre tabene fra-moderselskaber er sket til alle tider og i dragsberettigede, blot fordi fremti-alle EU-lande og er hverken svigagtige dige gevinster og tab medregnes ieller udtryk for misbrug.den skattepligtige indkomst. Even-tuelle gevinster på aktierne bliverAktier ejet af venture- og kapitalfonds-heller ikke pludselig gjort skatte-partnere (carried interest)pligtige. Der er således symmetri.Det er kapital- og ventureselskabs-partnerne, der etablerer fonden og tagerinitiativ til at indbyde investorer til attegne kapital i fonden på markedsvilkårefter en fast international standard. Initia- Aktier ejet i mindre end 3 år er itivtagerne er i nogle tilfælde selskaber i dag skattepligtige ved realisation.form af eksisterende markedsaktører, der Den foreslåede beskatning af ge-ikke har noget ansættelsesforhold som vinster i forhold til anskaffelses-rådgiver for fonden mv. Det afviger summen skal sammenholdes med,grundlæggende ikke fra stillingen i man- at der samtidigt gives mulighed forge andre investeringsbaserede strukturer, fradrag for tab i forhold til anskaf-hvor en initiativtager indbyder eksterne felsessummen. Der er såledesinvestorer til at deltage.symmetri.Det er et ufravigeligt krav fra de instituti-onelle investorer mv., at kapitalfondenspartnere mv. investerer sammen medinvestorerne. Dette er den ultimative testpå, om udbyderne selv tror på deres for-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarretningsidé. Partnerne har ikke sammeformue og diversifikation som investo-rerne, da de kun investerer i én venture-eller kapitalfond. Der er tale om betydeli-ge investeringer målt i en privatøkonomiog går det galt, kan konsekvenserne værefatale forden enkelte kapital-/venturefondspartner. Endvidere får kapi-talfonds-/venturefondspartnere først deresafkast, efter investorerne har fået deres.Det er ca. 10-13 år efter, at aftalen blevunderskrevet.

Kommentar til bemærkningerVærnsreglen skal forhindre, at manindskyder et eller flere mellem-holdingselskaber med det formål atopnå skattefrie udbytter fra et sel-skab, som aktionærselskabet ellersikke kunne modtage skattefrie ud-bytter fra.

Det er Skatteministeriets vurdering,at en sådan udvanding af ejerkravetfalder ind under misbrugsklausuleni moder-/datterselskabsdirektivetsart. 1, stk. 2. Det vurderes derfor, atKravet er således efterstillet. Krone for bestemmelsen er EU-medholdelig.krone er kapital- og venturefondspartner-nes investering derfor mere risikofyldtend institutionelle investorers. Det erbaggrunden for, at der i alle sådanne in- De foreslåede regler sigter på denvesteringsstrukturer er udviklet en mar- situation, hvor en partner har enkedspris, - en standard for risiko- fortrinsstilling i en kapital- ellervederlaget kaldet carried interest. Den i venturefond.forslaget benævnte "fortrinsstilling" ersåledes en markedsbestemt profil.Der er ikke noget, der taler for, atpartnernes indskud bærer mereDer foreslås nu indført beskatning i den afkast, når der ikke er forskel påpersonlige indkomst af en del af kapitalaf- risikoen ved investeringen. Partner-kastet, som personer, der investerer i kapi- nes merafkast må anses for en bo-tal- og venturefonde, oppebærer af deres nus for en succesfuld afvikling afinvestering.kapitalfonden. Et vederlag for part-nernes knowhow og indsats vedTilsvarende overvejelser er gjort i enkelte fondens etablering, drift og afvik-af EU's medlemslande, ligesom der også ling.pågår overvejelser i EU regi om emnet.Ingen har lagt sig fast på en model, dervirker efter hensigten, og tilgodeser desamfundsmæssige hensyn, der ligger i atsikre allokeringen af kapital til venture-og kapitalfonde. I lyset af igangværendearbejde på netop dette område, ville detderfor være hensigtsmæssigt at afvente etresultat på EU plan.DVCA stiller sig uforstående overfor, atder lovgives specifikt mod danske ventu-re- og kapitalfonde, dvs. en lille afgræn-set gruppe personer. Investeringsteamet iudenlandske fonde, der bor i udlandet,rammes ikke. Den danske branche stillesdermed dårligere end den udenlandske i Der sker først beskatning, når part-konkurrencen. Lovgivningen bør sikre neren får positivt merafkast af inve-lige konkurrence både geografisk og mel- steringen (bonussen).

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarlem andre typer af investorer, som vikonkurrerer i mod.At kapitalfonde rammes af ny lovgivningstrider mod skatteministerens udtalelse iBerlingske Tidende d. 26. juni 2008, hvorskatteministeren er citeret for, at han ikkemener, at der er behov for yderligerelovregulering af kapitalfonde i Danmark.StandardafkastAt der indføres en særlig standardforrent-ning synes ikke at fremme formålet medbestemmelsen, hvorefter kapitalafkast somoppebæres som følge af en fortrinsstillingskal beskattes i den personlige indkomst.DVCA står uforstående overfor, at denskærpede beskatning indtræder ved afkastover 6,5 pct., da det ligger ikke langt frahvad man kan få på en passiv investeringi form af et indskud på en højrentekonto idag. Standardforrentningen og den på-gældende sats har ingen sammenhængmed det forholdsmæssige afkast kontrafortrinsstillingen.Hvis der skal lovgives, bør overgangsreg-lerne være rimelige. Etablerede ordningerbør ikke rammes. Rettigheder oppebåretog værdi optjent indtil 31/12 2009 børbeskattes efter nuværende regler. Disseordninger er etableret under de nuværen-de regler.

Kommentar til bemærkninger

Beskatning af personer fastsættes afde enkelte medlemsstater og en EU-regulering af personskatter står sletikke på dagsordenen.

Desuden bør en lovændring tage højdefor, at kapitalfonds- og ventureselskabs-partneres reelle risiko ofte vil være størreend deres nominelle indskud i en kapital-fond, da effekten af et indskud på eksem-pelvis DKK 1 mio. i relative tal er for-skellig fra en privatperson set if.t. eninstitutionel investor, ligesom investorer-ne kan være tillagt flere rettigheder endkapitalfonds- og ventureselskabspartner-nes. Der bør derfor ikke tages udgangs-punkt i kapitalfonds- og ventureselskabs-partnernes nominelle risiko, men derimodden relative risiko ved vurderingen af omkapitalfonds- og ventureselskabspartner-ne opnår merafkast i forhold til risiko.Skatteministeren udtalte sig ikke

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

om beskatning af kapitalfondspart-Det bemærkes, at det uklart, hvordan nere.procentsatsen skal anvendes efter ordly-den samt hvordan en kapitalfonds- ogventureselskabspartner er stillet med eninvestering etableret i f.eks. 2002.Det er for DVCA uforståeligt, at en kroneinvesteret af venture- eller kapitalfonds-partnere skal beskattes hårdere end en Opgørelsen af standardafkastet erkrone investeret af andre investorer i ændret, således at det svarer til detafkast de øvrige investorer udenfonden.fortrinsstilling får af deres samledeMellemliggende selskaber - vilkårliginvestering (inkl. indskudt låneka-pital). Det er herved alene meraf-beskatningSkattepligtige, der ejer andele i kapital- eller kastet, der beskattes som personligventurefonde via mellemliggende selskaber, indkomst.skal undergives en form for CFC-beskatning. Set i kontekst med de foreslåederegler om porteføljeaktier, vil der i mangeeksisterende kapitalfondsstrukturer ske envilkårlig og meget høj beskatning, idet sel-skabsskat på adskillige niveauer må forven-tes, samtidigt med, at der skal ske bådeCFC-beskatning samt endelig beskatningved udtagning i privat regi.Det bør som udgangspunkt være sådan, atder ikke skal foretages beskatning af kapi-talafkast som er hårdere, end den som kapi-talfonds- og ventureselskabspartnere villehave fået, såfremt partneren havde investe-ret direkte i fonden som privatperson.Lovforslaget omfatter også etable-rede ordninger, hvor partneren ikkehar fået merafkastet endnu. Afka-stet er allerede skattepligtigt i dag.Forslaget medfører alene, at meraf-kastet skal beskattes som personligindkomst.

DVCA opfordrer til, at der enten ses heltbort fra mellemliggende selskaber i detomfang disse efter de foreslåede regler i § 4 Der ses ikke at være grund til ata, stk. 3 ikke skal anses som datterselskabs- basere beskatningen på andet endaktier, eller, at der bør gives nedslag i den den nominelle risiko.endelige skat ved udtagning i privatregi forden i selskaberne betalte skat, så der ikkeopstår situationer med urimeligt høje effek-tive skatter.Lempelse i CFC skattenDet selskab, der foretager den direkte inve-stering i kapitalfonden vil stort set altidskulle anses for at have porteføljeselskabs-aktier. Selskabet skal følgelig lagerbeskat-tes, mens aktionæren skal CFC-beskattesefter et realisationsprincip. Dette vil i de

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarfleste situationer medføre, at selskabet ogaktionæren beskattes på forskellige tids-punkter, hvorved det som udgangspunktikke opnås et nedslag for betalte skatter.

Kommentar til bemærkninger

DVCA finder, at ovenstående misforholdmellem lager- og realisationsbeskatningen Opgørelsen af standardafkastet erudhuler den foreslåede lempelse i § 16 I, ændret. Der anvendes ikke længerestk.8.en fast procentsats som standardfor-retning.Generel beskyttelsesklausulDVCA opfordrer til, at der indføres enbeskyttelsesklausul, hvorefter skatteyde-ren effektivt ikke kan beskattes hårdere Der er netop ikke tale om betalingend hvad der svarer til aktieindkomstskat for at stille kapital til rådighed.af den forholdsmæssige investering ogpersonlig indkomstskat af det herveddefinerede merafkast.Fradrag for arbejdsgiverDVCA ønsker bekræftet, at arbejdsgiversel-skabet har fradrag for den del af kapitalaf-kastet, som efter de foreslåede regler skal Regelsættet er udformet således, atmedtages i den personlige indkomst.der ikke sker CFC-beskatning afkapitalfondspartnere, hvis selskabetFradrag for advokat- og revisorom-beskattes af aktieindkomsten. Indenbeskatningen af partnerne gives derkostningerForslaget vil forårsage, at ventureselska- således lempelse for selskabetsber, business angels og kapitalfonde vil skattebetaling.blive tilskyndet til at afstå fra at brugeadvokater og rådgivere og foretage mar-kedsundersøgelser i relation til etableringog udvidelse af erhvervsvirksomhed. Ensådan virkning kan næppe være tilsigtet,idet det professionelle niveau herved vilreduceres.Dette opfyldes med den foreslåedeDet foreslås, at der ikke kan opnås fra- bestemmelse. Der sker beskatningdrag for samme rådgiveromkostninger i af indkomsten i selskabet (entenforbindelse med aktieopkøb efter prin- som selskabsbeskatning eller somcippet om fradrag for formueforvalt- CFC-beskatning) og derefter be-ningsudgifter.skatning af aktieindkomsten, nårindkomsten tages ud af selskabet.Det bemærkes, at det ikke er venture-eller kapitalfonden, der har oppebåret Det er ikke tanken med den foreslå-fradrag, men derimod det holdingselskab ede bestemmelse i aktieavance-(rette omkostningsbærer), der erhverver beskatningslovens § 4 A, stk. 3, ataktierne. At der ikke længere indrømmes der skal ske beskatning i hvert led.fradrag hænger efter forarbejderne sam- Tanken er, at udbytter og fortjene-men med, at aktierne er skattefri datter- ster skal anses for opnået direkte afselskabsaktier. Det bemærkes, at der ikke de egentlige selskabsaktionærer.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarforeligger praksis, hvorefter der er givetfradragsret som formueforvaltningsom-kostninger for akkvisitionsomkostninger iet sådant rent holdingselskab. Forslagetsynes således unødvendig i forhold til detformål, der angives.

Kommentar til bemærkningerBestemmelsen vil blive justeret, sådette bliver resultatet.

Forslaget er ændret således, at sel-skaber som udgangspunkt realisati-onsbeskattes af unoterede porteføl-Ordlyden af den foreslåede begrænsning jeaktier.synes imidlertid utilsigtet bred, og denbør præciseres, så den kun omfatter den Det kan dog bemærkes, at der ind-enhed, der erhverver skattefri dattersel- rømmes creditlempelse efter lig-skabsaktier med henblik på at deltage i ningslovens § 33 for udenlandskledelsen og driften. Alt andet synes i strid skat, når samme indkomst beskattesmed den politiske aftale og i strid med både i udlandet og i Danmark, uan-det angivne formål.set at skattebetaling falder på for-skelligetidspunkter,jf.SKM2008.910.SR.Tilsvarendegælder for lempelse efter den fore-slåede bestemmelse i ligningslo-vens § 16 I, stk. 8.

Regeringen ser ikke behov for no-gen beskyttelsesklausul. Hensigtenmed reglerne er, at standardafkastetbeskattes som aktieindkomst, mensmerafkastet skal beskattes som(eller på niveau med) personligindkomst.

Det kan ikke bekræftes. Kapital-fondspartnernes ”bonus” er ikke enaflønning fra selskabet, men fra deøvrige investorer.

Det må formodes, at væsentlige ognødvendige etableringsomkostnin-ger alligevel afholdes af den fornuf-tige investor. Det bør ikke værefradragsretten, der er afgørende for,om omkostninger afholdes eller ej.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerSkatteministeriet er enig i, at fra-draget oppebæres af det selskab,som erhverver aktierne. Det ændrerimidlertid ikke på, at der er tale omerhvervelse med henblik på aktivinteressevaretagelse.De rådgivningsomkostninger, somafholdes i forbindelse med erhver-velsen vil ofte være af samme type,som de omkostninger ”almindelige”selskaber afholder.Hvis fradrag opretholdes for sådan-ne rådgivningsomkostninger somformueforvaltningsomkostninger,får de selskaber, der opnår fradra-get, en uberettiget fordel i forholdtil ”almindelige” selskaber – i ogmed at det formentligt ikke sjældentvil være de samme selskaber, somovervejes opkøbt.På den baggrund er det tilsigtet, atbestemmelsen også omfatter er-hvervelser af aktier, der – ikke førder sker yderligere erhvervelser iselskabet – er datterselskabsaktier.

Finansrådet

Harmonisering af selskabers aktie- ogudbyttebeskatningStramningen af beskatningen af porteføl- Der henvises til kommentaren tiljeaktier i selskaber og fonde, vil alminde- DVCA om dobbeltbeskatning.ligvis indebære en samlet selskabsbe-skatning på 43,75 pct. eller mere for dan-ske aktier. Det må forventes at minimereinteressen for aktieinvestering i danskeselskaber.Bankernes fælles forsyningsselskaberOvenstående selskaber rammes særlighårdt af forslaget om stramning af porte-føljeaktier. Selskaberne ejes typisk i fæl-lesskab af de mindre og mellemstorebanker med en ejerandel på mindre end10 pct. hver.

Lovforslaget er ændret, således atunoterede aktier som udgangspunktbeskattes efter realisationsprincip-pet. Særreglen om selskaber m.v.,hvis formål er at fremme aktionæ-Som udgangspunkt er der tale om unote- rernes fælles erhvervsmæssige inte-rede selskaber, hvor der ofte er særlige resser gennem deres deltagelse somaftaler om uomsættelighed af aktierne aftagere, leverandører eller på an-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarsom følge af disse selskabers særligenatur. Måden, som aktierne i forsynings-selskaberne er fordelt mellem aktionæ-rerne på, afspejler endvidere i visse til-fælde graden af det enkelte pengeinstitutsforretningsmæssige aktivitet med selska-bet. Der foretages derfor omfordeling afaktier mellem aktionærerne – første gangtypisk efter tre år, da det så efter de gæl-dende regler kan ske skattefrit – såledesat ejerandelen afspejler den enkelte akti-onærs aktuelle forretningsmæssige aktivi-tet med forsyningsselskabet.

Kommentar til bemærkningerden lignende måde som led i denskattepligtigeserhvervsmæssigevirksomhed, er derfor udgået, idetden anses for overflødig.Denne type aktier vil være unotere-de aktier.

Hvis aktierne afstås, ses der imid-lertid ikke nogen særlig begrundel-se for, at en fortjeneste på disseaktier skulle beskattes anderledesend anden fortjeneste på portefølje-aktier. Det bemærkes, at der tilsva-Den nuværende skattefrihed efter tre år rende vil være fradrag for et even-bør bevares for aktier i disse selskaber.tuelt tab.Lagerbeskatning af aktierSåfremt kurserne også i fremtiden ermeget volatile, vil opgørelsen af gevinsteller tab føre til voldsomme svingningerfra år til år og vil endvidere resultere i enhelt unødvendig kompleksitet.Alternativt foreslår Finansrådet, at der Der henvises til kommentaren tiletableres en carry-back mulighed for FRR om lagerbeskatningselskaber, der ved ophør står med skatte-mæssige underskud på grund af kursfald idet sidste indkomstår, og som tidligerehar betalt skat af urealiseret aktieavance.Overgangsordninger til lagerprincippetOvergangsreglen for porteføljeaktier, derhar været ejet mindre end tre år på tids-punktet for de nye reglers virkningstids-punkt, medfører, at fortjeneste i forholdtil anskaffelsessummen beskattes. Sådan-ne aktier bør kunne afstås skattefrit, somefter gældende regler, dvs. hvis aktiernebeholdes i mindst 3 år.Porteføljeaktier ejet af selskaber i mindst3 år ved overgangen til lagerbeskatninganses for at være anskaffet til handels-værdien ved begyndelsen af indkomståret2010. Dette kan medføre, at selskaber,som har haft kursfald på disse aktier,efterfølgende vil blive beskattet af enfiktiv avance i tilfælde af kursstigning.Selskaber med porteføljeaktier, som harværet ejet i mindst tre år, bør have mulig-Da tab på porteføljeaktier, der la-gerbeskattes, kan modregnes i an-den indkomst, vurderes der ikke atvære behov for carry back.

Aktier ejet i mindre end 3 år er idag skattepligtige ved realisation.Den foreslåede beskatning af ge-vinster i forhold til anskaffelses-summen skal sammenholdes med,at der samtidigt gives mulighed forfradrag for tab i forhold til anskaf-felsessummen.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

hed for selv at vælge at anvende den stør-ste værdi af enten den faktiske anskaffel-sespris opgjort efter gennemsnitsmetoden Porteføljeaktier ejet i tre år ellereller handelsværdien ved begyndelsen af mere er i dag skattefrie. Tab påindkomståret 2010.sådanne aktier er derfor ikke fra-dragsberettigede, hvis aktierne rea-Særligt om indgangsværdien for unotere-liseredes inden begyndelsen af ind-de aktierkomståret 2010. Der ses ikke atBestemmelsen fastslår, at for unoterede være grund til at gøre tabene fra-aktier med ejertid over tre år skal ind- dragsberettigede, blot fordi fremti-gangsværdien primo 2010 fastsættes ud dige gevinster og tab medregnes ifra selskabets regnskabsmæssige værdi. den skattepligtige indkomst. Even-Handelsværdien er ofte betydeligt større. tuelle gevinster på aktierne bliverRealiteten er således en vilkårlig beskat- heller ikke pludselig gjort skatte-ning med tilbagevirkende kraft, hvilket pligtige.næppe er lovgivers hensigt.Finansrådets forslag vil give mulig-Særligt om fondehed for at opnå fradrag for eventu-Den foreslåede fundats-bestemte undta- elle tab opstået før overgangen,gelse fra lagerbeskatning, vil kun være mens tilsvarende gevinster villerelevant for ganske få fonde. Det vil lige- være skattefri.ledes være ganske få fonde, der fritagesfor lagerbeskatning, fordi deres aktierikke er porteføljeaktier. Sådanne fonde Forslaget er ændret på dette punkt,omfattet af undtagelsen kommer typisk til således at indgangsværdien fastsæt-at administrere efter mindst to forskellige tes med udgangspunkt i handels-beskatningsprincipper.værdien. Ændringen skal ses i lysetaf, at lagerbeskatningen af unotere-Overgang til lagerbeskatning er uforene- de aktier gøres frivillig.lig med almennyttige fondes og familie-fondes centrale formål samt forpligtigel-sen over for Civilstyrelsen til at uddeledet fulde årlige afkast (den frie kapital)samt at bevare kapitalen (den bundnekapital) og dermed den fremtidige velgø-rende virksomhed. Sådanne fonde bør Den omtalte undtagelsesbestem-derfor fritages.melse er udgået af lovforslaget.Lagerbeskatning giver et likviditetsmæs-sigt problem for fonde i år med væsentli-ge kursstigninger, da fondene ikke nød-vendigvis har likviditet til at betale skatpå urealiserede gevinster. Problemet gæl-der både aktier og obligationer.Likviditetsmangel vil medføre tilfælde,hvor fonde tvinges til salg af værdipapi-rer (den bundne kapital) for at kunnebetale skat på urealiserede aktiegevinster.Det vil kræve ansøgning til Civilstyrelsenom frigivelse af bunden kapital, hvilket

Lovforslaget er ændret, således atfonde, der uddeler eller hensætterdet fulde årlige afkast også fritagesfra lagerprincippet for så vidt angår

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

formodentlig vil give anledning til væ- aktier, der er optaget til handel på etsentlige administrative udfordringer hos reguleret marked eller en multilate-fondene, forvaltningsafdelingerne og ral handelsfacilitet.Civilstyrelsen.Opgørelse af avancerne på aktier efterlagerprincippet vil medføre en hidtilukendt volatilitet i fondenes udbetalinger.I tider med stigende aktiekurser vil noglefonde få deres uddelingsmuligheder væ-sentligt begrænset eller i værste fald heltannulleret. Problematikken er skærpet forfamiliefonde, som ikke kan hensætte og inogle tilfælde er forpligtet via fundats tiludbetaling af bestemte kronebeløb til Lovforslaget indeholder en ændringaf fondsloven, således af der kannavngivne formål.ske afståelse af fondens bundneKoncerninterne konvertible obligationerkapital med henblik på skattebeta-Tab på koncerninterne konvertible obli- ling på aktieavancer – en tilsvaren-gationer kan ikke fratrækkes. Det må de regel findes allerede for så vidtsikres, at modparten (dvs. udstederen), angår kursgevinster på obligationerder får den tilsvarende kursgevinst, så m.v.bliver skattefri af denne gevinst.

InvesteringsselskaberFinansrådet anfører, at det er grundlæg-gende i strid med intentionerne i dengældende lovgivning, at ophæve reglenom den forskudte indtægtsførelse. Detpåpeges således, at reglen, som typiskmedfører, at investorerne først bliverbeskattet af en værdistigning i et senereindkomstår, i sin tid blev indført for atsidestille investorer i akkumulerendeinvesteringsforeninger m.v. med investo-rer i udloddende investeringsforeninger.

Aktiebaserede finansielle kontrakterFinansrådet foreslår, at man tilpasser deutilsigtede regler om finansielle kontrak-ter, der udløber uudnyttede – de behand-les efter gældende praksis efter statsskat-teloven - således at de i stedet behandlesefter kursgevinstloven.

Da den konvertible obligation be-handles efter aktieavancebeskat-ningslovens regler, dvs. som enaktie, og der ikke sker beskatning affortjeneste på egne aktier, vil ud-stederen ikke få en skattepligtiggevinst.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerBegrundelsen for reglen om denforskudte indtægtsførelse i investe-ringsselskaber m.v. omfattet afABL § 19 er, at man ønskede attage højde for, at der kan ske skiftaf status fra investeringsselskab tiludloddende investeringsforening.Den nuværende erfaring er, at så-danne skift af status ikke sker. Sam-tidig er erfaringen, at de skatteplig-tige har vanskeligt ved at håndtereden forskudte indtægtsførelse. Påden baggrund foreslås reglen op-hævet, og det er opfattelsen, at detteikke er i strid med den oprindeligehensigt bag reglen.

Næringsbeskatning af aktierFinansrådet mener, at den indbyrdes prio-ritering mellem de nye aktiekategorier,der er angivet i bemærkningerne, børindarbejdes i lovteksten.Finansrådet antager, at man ved at bevaredet selvstændige næringsbegreb ogsåfastholder den hidtidige sondring og defi-nition af næringsaktier.

Finansrådet anfører, at der ikke er belægfor reglen i den foreslåede nye ABL § 33A, stk. 2, nr. 1 om, at aktier kan skifte fraat være omfattet af ABL § 8 – dattersel-skabs- og koncernselskabsaktier til atvære omfattet af ABL § 17 – næringsak-tier. Det skyldes, at næringshensigtenskal foreligge på anskaffelsestidspunktet.OmkostningsgodtgørelseEfter ikrafttrædelsesbestemmelserne skal

Forslaget går reelt ud på, at manskal gå tilbage til retstilstanden frafør gennemførelsen af lov nr. 283 af12. maj 1999. Lovændringen betød,at aktiebaserede finansielle kontrak-ter fortsat skulle anses for omfattetaf kursgevinstlovens § 30, dvs. debeskattes sammen med det under-liggende aktiv (aktierne), selv omde måtte udløbe uudnyttet. Førlovændringen var konsekvensen, atkontrakterne, som følge af at deudløb uudnyttet, blev undergivetreglerne i kursgevinstlovens § 29om beskatning af finansielle kon-trakter. Begrundelsen for lovæn-dringen i 1999 var, at der typiskikke ville være en hensigtsmæssigbalance mellem besværet ved entilbagevenden til beskatning somfinansiel kontrakt og det skatte-mæssige resultat heraf. Beskatningsom finansiel kontrakt indebærer enlagerbeskatning og medførte derforefterreguleringer for de berørteindkomstår. Samtidig skyldes enikke udnyttelse ofte, at en udnyttel-se af kontrakten ikke kan betale sig.Det er opfattelsen, at de argumen-ter, der lå bag lovændringen i 1999,fortsat er relevante, hvorfor derikke ses at være grundlag for en

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

de nye regler træde i kraft 1. januar 2010, ændring, som foreslået af Finansrå-mens de nuværende regler finder anven- det.delse for omkostninger afholdt og ansøgtom før denne dato.Den indbyrdes prioritering fremgårDe forholdsvis lange sagsforløb i Lands- af lovteksten, jf. forslaget til ABL §skatteretten kan reelt komme til at medfø- 9, stk. 1, og forslaget til ændring afre en begrænsning af godtgørelsen på ABL § 17, stk. 4.igangværende sager samt sager, som vilblive anlagt inden 1. januar 2010. Det erupræcist, om der kan opnås fuld omkost- Den hidtidige sondring og definiti-ningsgodtgørelse ved overvejende med- on af næringsaktier fastholdes, doghold for omkostninger afholdt før 1. ja- med den ændring, at næringsdri-nuar 2010, hvis tidspunktet for kendelsen vendes egne aktier fremover vil(der giver overvejende medhold) ligger blive omfattet af reglen i ABL § 10efter 1. januar 2010.om egne aktier, hvor disse aktier idag anses for omfattet af nærings-Finansrådet anbefaler, at de nye regler bestemmelsen.først får virkning for sager, som påklagesefter 1. januar 2010.Man er enig i, at en datterselskabs-eller koncernselskabsaktie ikkeefterfølgende kan skifte status tilnæringsaktie. Lovforslaget vil bliveændret i overensstemmelse hermed.

Foreningen Danske Re-visorer

Det anses for betænkeligt, hvis selskabersomkostningsgodtgørelse for deres om-kostninger ved skattesager afskaffes, modat udgifterne gøres fradragsberettigede.Da det er SKAT, der rejser sagerne, såbør der gives omkostningsgodtgørelseefter reglerne, som de er i dag.

Der henvises til kommentaren tilSkatterevisorforeningen.Efter gældende regler ydes dersammeomkostningsgodtgørelse,uanset om skatteyderen har rejstsagen, eller om SKAT undtagelses-vis har rejst sagen. Det foreslås, atreglerne også fremover skal værede samme, uanset hvem der harrejst sagen. En særregel for de til-fælde, hvor SKAT har rejst sagen,er ikke fundet fornøden.

Foreningen af Statsau-toriserede Revisorer

Harmonisering af selskabers aktie- ogudbyttebeskatningDatterselskabsaktierDet er uhensigtsmæssigt, at beskatningenaf afkast på investeringer i udlandet af-hænger af, hvor stor en ejerandel detdanske selskab har af det udenlandskeselskab.

Formålet med lovforslaget er atharmonisere beskatningen af avan-cer og udbytter. Der vil heller ikkeefter gældende regler kunne modta-ges skattefri udbytter fra selskaber i

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarBeskatningen af aktieavancer fra selska-ber i visse lande medfører, at skattemæs-sige overvejelser kan blive afgørende for,hvordan en virksomhed vælger at organi-sere sig. Vælger et dansk selskab via etjoint venture at etablere sig i udlandetmed et fast driftssted, vil indkomsten ikkeblive beskattet i Danmark på grund afterritorialprincippet i selskabsskattelo-vens § 8, stk. 2. Etableres derimod etjoint venture i form af et selskab beskat-tes avancerne på aktierne.

Kommentar til bemærkningerikke DBO-lande.Beskatningen af det løbende afkastkan således også efter gældenderegler være afhængig af organisati-onsformen.Det bemærkes, at forslaget udvidermuligheden for at få skattefrit ak-tieafkast fra koncernforbundneselskaber i ikke DBO-lande.

Såfremt ønsket med den forslåede be-stemmelse er, at undgå investeringer ifinansielle selskaber i ikke-EU/DBO-lande, har Folketinget netop vedtaget en Forslaget har ikke sammenhængændring af aktieavancebeskatningslovens med de gennemførte ændringer af§ 19 vedrørende investeringsselskaber. ABL § 19.Det forekommer usammenhængende,hvis der allerede nu sker en yderligereskærpelse af beskatningen.Værnsreglen i § 4 A, stk. 3:Bestemmelsen vil ramme generations-skiftemulighederne og påvirke en rækkedanske familieejede virksomheder, hvorejerandelene ofte i 2. eller efterfølgendegenerationer indirekte er mindre end 10pct.Et eksempel herpå er et generationsskifteaf en virksomhed, hvor der i første om-gang overdrages 40 pct. til nære medar-bejdere, hvoraf den øverste direktør skaleje 25 pct., medens tre øvrige ledere hverskal eje 5 pct. De øvrige ledere etablererderfor et fælles holdingselskab til aktie-købet med tilhørende aktionæroverens-komst. Det endelige generationsskiftegennemføres senere ved, at de resterende60 pct. sælges til de fire efter sammeejerfordeling.

Det er kendetegnende for de opstil-lede eksempler, at det enkelte fami-liemedlem eller den enkelte næremedarbejder ejer aktien gennem siteget selskab.

Hvis aktierne i stedet var personligtEn række danske familie-/fondsejede ejede ville den foreslåede værnsre-virksomheder vil tillige blive påvirket af gel ikke finde anvendelse.de nye regler. Ejerandelene bliver somfølge af familiernes størrelser derfor oftesmå og under 10 pct., hvorfor ejerskabettypisk sker via holdingselskaber for de

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarenkelte familiegrene.I visse tilfælde kan der være indskudteholdingselskaber i flere led, hvorfor det iloven bør præciseres, at lagerbeskatningaf porteføljeaktier kun skal ske i det øver-ste moderselskab.Det er betænkeligt, at lovgivningen inde-holder subjektive kriterier, så som ”indsatsom ejer”, ”primære funktion” og ”ho-vedparten”. Sådanne kriterier skaber be-tydelig usikkerhed.Er denne bestemmelse i overensstemmel-se med moder/datterselskabsdirektivet?Vil vurderingen af om moderselskabet”..af dets aktionærer er indsat som ejereaf datterselskabsaktierne..” også omfatteen ejerstruktur som er etableret indenlovens ikrafttræden for indkomståret2010.KoncernselskabsaktierVil en aktiebesiddelse på 1 pct. som etsambeskattet datterselskab ejer i et sø-sterselskab, som indgår i den sammesambeskatning, være omfattet af § 4 B,stk. 1, sådan at avancer (og udbytter) på 1pct.'s aktiebesiddelsen kan modtagesskattefrit?

Kommentar til bemærkninger

Bestemmelsen er blevet justeret ogbemærkningerne er uddybet bl.a.med udgangspunkt i de eksempler,som FSR har opstillet i sit hørings-svar.

Direktivets regler kan fraviges itilfælde af svig eller misbrug, jf.direktivets art. 1, stk. 2.Ja. Der ses ingen grund til at tagesærlige hensyn til allerede etablere-de strukturer.

Værnsreglen i § 4 A, stk. 3, vedrørendeimødegåelse af "omvendte juletræer",gælder også i forhold til koncernsel-skabsaktier. Det bedes bekræftet, at etmoderselskabs funktion som "administra-tionsselskab" i en sambeskatning f. eks. Ja.på grund af besiddelse af aktier med rela-tivt stor stemmevægt medfører, at denprimære funktion ikke kan siges at væreejerskab af aktier i datterselskabet.Beskatning af porteføljeaktier efter etlagerprincipEn generel beskatning af unoterede porte-føljeaktier vil være yderst skadelig fordanske investorers motivation til at inve-stere i små og mellemstore virksomheder(ikke mindst sammenholdt med beskat-

Et moderselskab, der er administra-tionsselskab i en sambeskatning,holdes ikke automatisk ude af be-stemmelsen. I det omfang der er

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarning efter lagerprincippet).

Kommentar til bemærkninger

tale om et holdingselskab i en kon-cern med aktivt ejerskab af mangeDet vil medføre en reel dobbeltbeskat- datterselskaber, vil der imidlertidning, idet indkomsten dels beskattes hos alt andet lige være tale om en sådanselskabet og dels beskattes hos selskabs- funktion og aktivitet, at bestemmel-sen ikke finder anvendelse.aktionæren.Beskatning efter et lagerprincip brydermed et grundlæggende princip i danskskatteret om, at beskatningen sker efterevne, og vil være ekstremt likviditets-krævende for mange investorer.Investeringer i unoterede aktier foretagesprimært, hvor der er tale om generations-skifte, helt eller delvist medarbejder ejede(og drevne) virksomheder eller vækst-virksomheder (ventureinvesteringer). Derkan således ikke skattemæssigt ukritisk Der henvises til kommentaren tilske en sidestilling med børsnoterede akti- DVCA vedrørende dobbeltbeskat-er, hvor investeringsmotiverne ofte er ning.helt anderledes.Beskatning af unoterede porteføljeaktierefter et lagerprincip vil administrativtvære væsentlig mere byrdefuld end detnuværende realisationsprincip. Detteskyldes at aktiernes værdi skal fastsætteshvert år, hvilket medfører store udfor-dringer for unoterede aktier.Forslaget er blevet justeret, såledesat det er frivilligt at anvende lager-princippet ved opgørelsen af fortje-neste og tab på unoterede porteføl-jeaktier.

Hvis realisationsprincippet anven-des vil et eventuelt tab kun kunneDet er dog FSR’s opfattelse, at indre modregnes i gevinster på andreværdi stort set aldrig er udtryk for aktier- realisationsbeskattede porteføljeak-tier.nes reelle handelsværdi.Den påtænkte kobling mellem skatte-mæssig og regnskabsmæssig værdiansæt-telse rejser spørgsmålet om skattemyn-dighederne ved ligningen af aktionærer-nes selvangivelser også skal ”ligne” denanvendte regnskabspraksis.Hvis lagerprincippet anvendes, vileventuelle tab kunne modregnes ianden indkomst.

I forlængelse af, at anvendelsen aflagerprincippet bliver frivilligt,foreslås det endvidere, at den lø-Underskudsbegrænsningbende værdiansættelse sker til han-I relation til underskudsbegrænsning ved delsværdi – og ikke på baggrund afejerskifte risikeres det, at et skattemæs- den indre værdi i det senest aflagtesigt underskud opstået som følge af tab regnskab.på porteføljeaktier ikke kan fremføres tilmodregning efter ejerskiftet på trods af, Dermed forsvinder den direkteat det pågældende selskab fortsat ejer de kobling mellem den regnskabsmæs-samme porteføljeaktier. Det bør i den sige og skattemæssige værdiansæt-forbindelse foretages en ændring af lig- telse i denne sammenhæng, og

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarningslovens § 15, stk. 7, sådan at besid-delse af porteføljeaktier accepteres som"økonomisk risiko ved erhvervsmæssigaktivitet" og at skattemæssige underskudfra før ejerskiftet vedrørende portefølje-aktierne kan fremføres til modregning igevinst på aktier efter ejerskiftet.Genbeskatning af underskudDet bedes bekræftet, at den fortolkning afskyggesambeskatningsreglerne,somLandsskatteretten har anlagt i SKM2008.461.LSR, har som konsekvens, atgevinst på porteføljeaktier i udenlandskeselskaber og faste driftssteder ikke skalmedregnes i skyggesambeskatningsind-komsten. I den pågældende afgørelsefandt Landsskatteretten, at territorialprin-cippet ikke er gældende ved opgørelsenaf skyggesambeskatningen, fordi detteprincip ikke var aktuelt under de gamlegenbeskatningsregler.RentefradragsbegrænsningSkatteministeriet bedes bekræfte, at § 11B, stk. 4, nr. 5, ændres, jf. tilsvarende L23, således at aktietab ikke kan forøgenettofinansieringsudgifterne, og at denforeslåede lagerbeskatning ikke medførerøget risiko for rentefradragsbegrænsning.

Kommentar til bemærkningerSKAT vil ikke skulle overveje, omden anvendte regnskabspraksis erkorrekt. Værdiansættelsen vil dogstadig tage udgangspunkt i selska-bets årsregnskab.

Der ses ikke grund til at behandleunderskud som følge af tab på por-teføljeaktier anderledes end andreunderskud. Der gælder heller ikkesærlige regler for underskud opståetved erhvervsvirksomhed, selv omvirksomheden fortsat ejes af sel-skabet efter ejerskiftet.Beskatningen af porteføljeaktier ernetop begrundet med, at der nor-malt ikke er tale om økonomiskrisiko ved erhvervsmæssig aktivitet– men om formueplacering.

Indgangsværdier ved overgang til lager-beskatningDet er betænkeligt at vedtage ændringer,der skal træde i kraft for indkomståret2010 i det omfang dette indkomstår alle-rede er påbegyndt forud for lovforslagetsvedtagelse.

Det forudsættes, at der henvises tilSkatterådetsafgørelseiSKM2008.79 (TfS 2008, 461).Afgørelsen fastslår, at territorial-princippet er en del af de nye sam-beskatningsregler, og derfor ikkeskal anvendes ved opgørelse afindkomsten under skyggesambe-skatningen.Beskatningen af porteføljeaktier erikke en del af sambeskatningsreg-lerne, hvorfor de foreslåede reglerskal anvendes ved opgørelsen afindkomsten under skyggesambe-skatningen.

Forslaget indebærer, at en selskabsaktio-nær, der eksempelvis den 10. januar 2007har investeret i porteføljeaktier, i 2010 vilblive beskattet af hele avancen optjent fraden 10. januar 2007 og frem til den 31.december 2010. FSR finder det urimeligtat pålægge en aktionær, der har haft enberettiget forventning om at kunne mod-tage afkastet på aktierne skattefrit, enavancebeskatning, der reelt sker med

Den nævnte ændring, jf. L 23, inde-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

tilbagevirkende kraft. Aktionæren beskat- bærer netop, at nettotab ved afståelsetes endvidere uanset om aktierne er afstå- af aktier ikke medregnes ved opgørel-et eller ej.sen af nettofinansieringsudgifterne.Nettotabet fremføres til gengæld tilEr handelsværdien af aktierne ved be- modregning i fremtidigt skattepligtigtgyndelsen af indkomståret 2010 lavere aktieafkast ved opgørelsen af nettofi-end den skattemæssige anskaffelsessum, nansieringsomkostningerne.skal anskaffelsessummen nedsættes medmodtagne udbytter, som selskabet i ejer-tiden har været fritaget for at medregneved indkomstopgørelsen.Ikrafttrædelsesbestemmelsenerjusteret, så afståelser inden frem-For mange selskaber, der har modtaget sættelsen af lovforslaget behandlesudbytte fra eksempelvis porteføljer af efter gældende regler, hvis det af-aktier i børsnoterede selskaber, vil det stående selskab undtagelsesvist harvære forbundet med utrolig store vanske- påbegyndt indkomståret 2010 påligheder at skulle opgøre summen af 66 afståelsestidspunktet.pct-beskattede udbytter i løbet af ejerti-den.Aktier ejet i mindre end 3 år er idag skattepligtige ved realisation.FSR skal derfor foreslå at denne regel Den foreslåede beskatning af ge-udelukkende skal finde anvendelse for vinster i forhold til anskaffelses-udbytte som selskabsaktionæren modta- summen skal sammenholdes med,ger på aktier, der tidligere har været dat- at der samtidigt gives mulighed forterselskabsaktier.fradrag for tab i forhold til anskaf-felsessummen. Der er såledesDet foreslås, at værdien af porteføljeakti- symmetri.er ejet i 3 år eller mere ved begyndelsenaf indkomståret 2010 fastsættes til han-delsværdien. Med reglen kan selskaberblive beskattet af en opgjort fortjenestepå porteføljeaktier, uanset at der faktisk iejerperioden er lidt tab. FSR finder detmeget problematisk at beskatte en fortje-neste, som aldrig er opstået.Det er i dag ikke muligt at få fra-drag for tab på aktier, i det omfangmodtagne udbytter ikke har skulletmedregnes ved indkomstopgørel-sen. Der er således blot tale om enFor unoterede porteføljeaktier anvendes videreførelse af denne regel. Deraktiernes forholdsmæssige andel af sel- ses ikke at være nogen begrundelseskabets indre værdi. Idet indre værdi for reglens afskaffelse.sjældent (eller aldrig) vil afspejle selska-bets værdi, finder FSR det misvisende, atindre værdi anvendes. Indgangsværdienbør fastsættes med udgangspunkt i han-delsværdien. De principper for fastsættel-sen af indgangsværdien, der blev anvendtved overgang til beskatning af minori-tetsaktionærer ved ændringen af aktie-avancebeskatningslovens i 1993 kan med

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarfordel anvendes.For at undgå, at ligningen af den fastsattehandelsværdi først sker ved aktieafståel-sen, og dermed langt ude i fremtiden, kander for 2010 indføres en selvangivelses-pligt for handelsværdien, således at denneved anvendelsen af de almindelige be-stemmelser i skatteforvaltningslovenvedrørende skattemyndighedernes ad-gang til at ændre skatteansættelsen, kanafprøves inden for en kort årrække. Her-ved undgås at aktiernes værdi skal fast-sættes på et meget senere tidspunkt, hvoraktierne afstås.

Kommentar til bemærkninger

Porteføljeaktier ejet i tre år ellermere er i dag skattefrie. Tab påsådanne aktier er derfor ikke fra-dragsberettigede, hvis aktierne rea-liseredes inden begyndelsen af ind-komståret 2010. Der ses ikke atvære grund til at gøre tabene fra-dragsberettigede, blot fordi fremti-dige gevinster og tab medregnes iOpgørelsesmetode efter lagerprincippetden skattepligtige indkomst. Even-Til brug for opgørelsen af værdien af tuelle gevinster på aktierne bliverunoterede aktier ultimo og primo ind- heller ikke pludselig gjort skatte-komståret anvendes det største beløb af pligtige. Der er således symmetri.aktiernes skattemæssige anskaffelsessumog aktiernes forholdsmæssige andel af Forslaget er ændret på dette punkt,selskabets indre værdi, jf. § 23 A.således at indgangsværdien fastsæt-tes med udgangspunkt i handels-Bestemmelsen medfører, at værdistignin- værdien. Det er sket som en konse-ger baseret på indre værdi beskattes, kvens af, at lagerbeskatning af uno-hvorimod værdifald ned under den skat- terede aktier er frivillig.temæssige anskaffelsessum ikke kanfradrages.Ved fastsættelsen af handelsværdi-en kan praksis vedrørende ”19. majFSR har stillet en række uddybende – kurser” anvendes.spørgsmål til anvendelsen af bestemmel-sen.StatusskifteHvis aktier skifter skattemæssig status iforbindelse med en skattefri omstrukture-ring, anses aktierne for afstået og gener- En sådan selvangivelsespligt erhvervet. Omstruktureringen medfører blevet indføjet i forslaget.med andre ord, at der ikke er successionpå aktionærsiden, og aktionæren beskat-tes. Er denne konsekvens i overensstem-melse med fusionsskattedirektivet somgiver både selskab og aktionær et rets-krav på at kunne gennemføre omstruktu-reringer skattefrit?FSR finder det utilfredsstillende, at enuafhængig parts disposition kan føre til,at en aktionær pludselig står i en beskat-ningssituation eller i en situation, hvor et

Organisationer

Bemærkninger i høringssvartab af den værdi, der er beskattet somporteføljeaktionær, ikke er fradragsberet-tiget. Der bør indføres en ordning, der"skærmer" porteføljeaktionærerne modsådanne ukontrollerede konsekvenser,særligt også i lyset af, at der med engrænse på 10 pct. ikke nødvendigvis skerde store udsving til, før de nævnte skat-temæssige konsekvenser udløses.Der er i bemærkningerne til lovudkastetnævnt, at en forholdsmæssig del af akti-erne i det indskydende selskab skal ansesfor afstået, hvis en spaltning medfører, atet af de modtagende selskaber får en an-den skattemæssig status end det indsky-dende selskab. FSR anmoder ministerietom eksempler, der uddyber, hvordan - ogpå hvilket grundlag - den forholdsmæssi-ge andel af afståede aktier opgøres.

Kommentar til bemærkninger

Bestemmelsen er udgået af forsla-get som følge af, at lagerbeskatningaf unoterede aktier gøres frivillig.Hvis lagerbeskatning vælges, an-vendes handelsværdien. Der skerikke værdiansættelse på baggrundaf indre værdi og der gælder somfølge heraf heller ikke en regel om,at værdfaldet ned under den skat-temæssige anskaffelsessum ikkekan fradrages.

Er det i øvrigt korrekt forstået, at hvis enaktionær har en kapitalandel på 50 pct.,og der foretages salg af 41 pct., så fåraktionæren en anskaffelsessum svarendetil 9 pct. af den oprindelige aktiebesiddel-se? Opgøres denne andel også på grund-lag af gennemsnitsmetoden? Omvendt,hvis aktionæren har en kapitalandel på 9pct. og køber yderligere 5 pct., sker der såafståelsesbeskatning vedrørende de 9pct.? Skal der i begge tilfælde ske opgø-relse på basis af gennemsnitsmetodeninden de solgte/købte aktier er gået ind?

Det er Skatteministeriets opfattelse,at det ikke er i strid med fusionsdi-rektivet, at der sker beskatning, hvisomstruktureringen fører til, at derindtræder et statusskifte. Det erikke selve omstruktureringen, derudløser beskatningen.

Koncerninterne konvertible obligationerog tegningsretterAf udkastets udformning af aktieavance-beskatningslovens § 9 fremgår, at tab vedafståelse af koncerninterne konvertibleobligationer og tegningsretter til sådanneikke kan fradrages ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst. Gevinst og tabskal opgøres efter udkastet til ABL § 23A, stk. 2

Beskatningen af statusskifte er enkonsekvens af skattefriheden fordatterselskabsaktier og koncernsel-skabsaktier. Det er efter Skattemi-nisteriets opfattelse hverken enhensigtsmæssig retsstilling elleradministrativt muligt at udskydebeskatningen ved statusskifte i vis-se tilfælde.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarDet bedes bekræftet, at det kun er tab iforbindelse med afståelse af koncernin-terne obligationer, der ikke kan fradragesefter ABL § 9. Dvs. tab opstået underlagerbeskatningen uden at der er sketafståelse vil således kunne fradrages, nårtabet ikke opstår, fordi ultimoværdien erlavere end den skattemæssige anskaffel-sessum, jf. ABL § 23 A.

Kommentar til bemærkninger

Bestemmelsen i ABL § 23 A angiverikke, hvordan lagerbeskatningen skalforetages vedrørende ikke-koncerninternekonvertible obligationer. Er det korrektforstået, at værdien af disse indgår i densamlede værdi af aktier som er skatteplig-tige efter ABL § 8, og at lagerbeskatnin-gen i disse tilfælde sker samlet for kon-Hvis aktionæren nedbringer sinvertible obligationer og aktier.kapitalandel til 9 pct., fastsættesHvordan skal unoterede konvertible obli- anskaffelsessummen til handels-gationer, som kvalificerer som portefølje- værdien af de 9 pct. – umiddelbartaktier, værdiansættes efter lagerprincip- efter nedbringelsen. Anskaffelses-pet, når de pr. definition ikke har andel i summen er uden betydning.egenkapitalen?Hvis aktionæren forøger sin ejeran-Kapitalfondspartneredel fra 9 pct. til 14 pct. vil handels-Investorernes afkast beskattes som ud- værdien ved statusskiftet skullegangspunkt som aktieindkomst. Skatte- anvendes som afståelsessum for deministeren bedes redegøre for hvorfor de 9 pct. Anskaffelsessummen harto investortyper skal beskattes forskelligt. ingen betydning ved lagerbeskat-ning. Anvendes realisationsprincip-pet har gennemsnitsmetoden ingenbetydning, idet den samlede anskaf-felsessum for de 9 pct. aktier -Ved fastsættelsen af standardforrentnin- umiddelbart før købet af de yderli-gen (pt. 6,5 %) tages der ikke højde for gere 5 pct. - anvendes.den risiko, der er forbundet med en aktie-investering og der er dermed ikke indlagten risikopræmie, der kan korrigere herfor.FSR skal derfor forslå, at der indsættes et I forbindelse med, at lagerbeskat-risikotillæg til standardforretningen, der ning af unoterede porteføljeaktier erkan kompensere for den større risiko, der gjort frivillig, er den nævnte be-typisk er forbundet med en aktieinveste- stemmelse i ABL § 23 A ændret, såring. Evt. kan den i aftalen mellem kapi- den nu alene omhandler tab på kon-talfondens partnere og andre investorer cerninterne konvertible obligatio-aftalte hurdle rate anvendes, som forrent- ner.ningsgrundlag.Tab på koncerninterne konvertibleSkatteministeren bedes bekræfte, at det obligationer vil efter bestemmelsenalene er merafkastet, der beskattes som fortsat ikke kunne fradrages ved

Selskab X ejer 8 pct. af A A/S, somophørsspaltes til B A/S og C A/S.Efter spaltningen ejer X f.eks. 15pct. af B og 4 pct. af C. Ved spalt-ningen fordeles anskaffelsessum-men for aktierne i A på de modtag-ne aktier i B og C, jf. fusionsskatte-lovens § 15b, stk. 4. Fortjenesten påden del af aktierne i A, som veder-lægges med aktier i B, opgøres somkursværdien af X’s aktier i B efterspaltningen fratrukket den del afanskaffelsessummen, som er fordelttil disse aktier.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarpersonlig indkomst og ikke hele afkastet.For kapitalfondspartnere, der foretagerinvesteringer via et selskab, foreslås, atkapitalfondspartneren skal medregneselskabets positive aktieindkomst somCFC-indkomst. Det vil sige kapitalfonds-partneren beskattes med 25 % af kapital-fondspartnerens direkte eller indirekteandel af selskabets positive aktieind-komst. Bestemmelsens ordlyd bør æn-dres, så det klart fremgår, at det er ind-komsten i det selskab, der investerer di-rekte i kapitalfonden, der skal medregneshos aktionæren.Det bedes bekræftet, at det er den skat,der forholdsmæssig falder på det selskab,der har foretaget den direkte investering,som aktionæren kan opnå lempelse for,og at aktionæren dermed altid vil kunneopnå credit for den betalte skat i det un-derliggende selskab.Bestemmelsen giver således den skatte-pligtige mulighed for at anvende lager-princippet, hvilket på grund af credit-bestemmelsen, må formodes at være enfordel, såfremt selskabet ligeledes anven-der lagerprincippet. Anvendelsen af la-gerprincippet i selskabet afhænger dog af,om selskabet har porteføljeaktier ellerdatterselskabsakti-er/koncernselskabsaktier. Anvendelsen aflagerprincippet eller realisationsprincip-pet kan derfor skifte fra år til år. Denskattepligtige kan derimod ikke omgøreet valg til lagerbeskatning. Det foreslås,at denne mulighed indarbejdes i lovfors-laget.

Kommentar til bemærkningeropgørelsen af den skattepligtigeindkomst.Hvis lagerprincippet vælges, an-vendes det på den enkelte koncern-interne konvertible obligation.Værdien kan ikke være lavere endden skattemæssige anskaffelses-sum.

For ikke-koncerninterne konvertib-le obligationer foretages lagerbe-skatningen samlet for de konvertib-le obligationer, men adskilt fraaktier i samme selskab.

Det ses ikke at forhindre, at dergennemføres en normal værdian-sættelse, der tager hensyn til kon-verteringsrettens værdi, at konver-tible obligationer ikke har andel iegenkapitalen.

Kapitalfondspartnerens merafkastmå anses for at være en bonus foren succesfuld afvikling af fonden.Et vederlag for partnerens know-how og indsat ved fondens etable-ring, drift og afvikling. Denne ind-komst bør derfor beskattes sompersonlig indkomst.

Opgørelsen af standardafkastet erHverken lovforslaget eller bemærknin- ændret, der henvises til bemærk-gerne hertil opstiller eksempler på hvor- ningerne til DVCA.dan beskatningen af afkastet på personog/eller selskabsniveau skal opgøres.FSR beder på baggrund af et konkreteksempel ministeriet illustrere, hvordankapitalfondspartnere beskattes.InvesteringsforeningerEfter forslaget er skattefri investerings-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarforeninger ikke er omfattet af begrebetdatterselskaber. For så vidt angår forsik-ringsselskaber sker der – for såvel inve-steringsforeningsbeviser som for porte-føljeaktier - herved en ”dobbelt” lagerbe-skatning, forårsaget af den nu foreslåedelagerbeskatning og den beskatning, derfinder sted efter selskabsskattelovensregler om fradragsbegrænsning. EfterFSR’s opfattelse bør udformningen afreglerne om fradragsbegrænsning revur-deres i lyset af de foreslåede regler omlagerbeskatning af investeringsbeviser ogporteføljeaktier.

Kommentar til bemærkninger

Det kan bekræftes.

Det fremgår efter Skatteministerietsopfattelse allerede af lovforslagetsordlyd, jf. at der står ”et dansk elleret udenlandsk selskab eller foreningEfter ligningslovens § 16 C, stk. 15, kan m.v., somdirekteerhverver aktierudlodningsopgørelsen i de udloddende via kapital- eller venturefonde”.investeringsforeninger foretages efter densåkaldte summariske metode, som bevir- Dette selskab kan kapitalfondspart-ker, at investor – ved opgørelsen af ud- neren kontrollere direkte eller indi-lodningsopgørelsen - skal medregne årets rekte.positive værdiændringer ved skatteopgø-relsen. Den summariske metode er reeltudtryk for, at investor lagerbeskattes afårets stigninger (men ikke årets værdi-fald), dog således at værdiændringenførst beskattes (som andre udbytteindtæg- Kapitalfondspartneren kan få creditter) i det følgende år. FSR henstiller, at for den betalte skat i det underlig-det overvejes, om samspillet mellem den gende selskab. Nedslaget kan dogsummariske udlodningsopgørelse og den ikke overstige den del af selskabetsforeslåede lagerbeskatning af investe- skat, der forholdsmæssigt falder påringsforeningsbeviser (gældende for sel- merafkastet.skaber) kan føre til dobbeltbeskatning. Igivet fald bør reglerne ændres.Efter FSR’s opfattelse er det positivt, atder tages initiativ til, at lagerbeskatnings-reglerne ensartes, uanset om der er taleom porteføljeaktier eller investeringsfor-eningsbeviser. Imidlertid forekommer detklart uhensigtsmæssigt, at den gruppe afnye investorer, der blev inddraget underlagerbeskatning med udvidelsen af defi-nitionen på et investeringsselskab (L 23,vedtaget den 5. februar 2009), skal an-vende det modificerede princip i 2009,men overgå til det almindelige princip i2010. FSR skal derfor foreslå, at der ind-føjes hjemmel til, at netop denne gruppeaf investorer frit kan vælge, allerede for2009, at anvende det almindelige lager-Lovforslaget er ændret, således atselskaber som udgangspunkt an-vender realisationsprincippet for såvidt angår unoterede porteføljeakti-er.Der kan endvidere henvises til be-mærkningerne til DVCA.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarprincip (der kommer til at gælde fra2010).Efter FSR’s opfattelse er eksemplerne,der skal illustrere beskatning efter gamleog nye regler forvirrende, når indkomst-årene 2008 og 2009 inddrages.

Kommentar til bemærkninger

Bemærkningerne er med baggrund iFSR’s eksempel uddybet med eteksempel, der illustrerer anvendel-sen af reglerne.

Efter lovforslaget ophæves reglen om, atde udloddende investeringsforeninger kanundlade at udlodde aktiegevinster mv. påaktier, som foreningen har ejet i mindst 3år. I bemærkningerne anføres desuden, atreglerne om udlodning er udformet såle-des, at investeringsforeningerne i prin- Lagerbeskatningen indebærer encippet ikke behøver at udlodde, selvom væsentlig administrativ forenkling irelation til fradragsbegrænsnings-medlemmerne beskattes heraf.reglerne, jf. også høringssvaret fraEfter FSR’s opfattelse vil ophævelsen af Forsikring og Pension.3 års-reglen føre til en betydelig merad-ministration for investeringsforeningerne Der er ikke tale om dobbeltbeskat-og deres medlemmer, når der løbende ning, da der ved fradragsbegræns-ningen korrigeres for den faktiskeskal foretages genplaceringer.beskatning af aktierne. En ændretFor at undgå unødige fysiske udlodninger teknisk udformning af beskatnings-og genplaceringer skal FSR henstille, at reglerne for forsikringsselskaberde nuværende regler om manglende fy- falder uden for dette lovforslagssisk udlodning og opskrivning af beviser- rammer.nes anskaffelsessum ændres med henblikpå, at investeringsforeningerne kan an-vende reglerne i et betydeligt større om-fang end hidtil.Det er vurderingen, at kombinatio-Skattefri omstruktureringernen af en summarisk opgjort mini-mumsudlodning og lagerbeskatning(aktieombytning uden tilladelse)for selskaber af investeringsfor-eningsbeviser ikke vil føre til dob-Ejertidskravbeltbeskatning. Hvis den summa-risk opgjorte minimumsudlodningHvis der foretages en "masseombytning", rent faktisk udloddes, vil dette in-dvs. at aktionærerne i en løbende periode fluere på bevisets værdi. Hvis derover 6 måneder ombytter deres aktier, ikke foretages en effektiv udbeta-hvilken dato skal det foreslåede 3-års ling af den summarisk opgjorteejertidskrav da regnes fra? - fra den første minimumsudlodning, anses deneller den sidste aktionær ombytter aktier? manglende effektive udbetaling forEfter FSR's opfattelse bør fristen regnes et tillæg til den oprindelige andel ifra tidspunktet hvor den første aktionær investeringsforeningen, jf. aktie-har ombyttet, fordi det udelukkende er avancebeskatningslovens § 27.praktiske forhold, der er årsag til, at dergår nogen tid før aktieombytningen erfuldt gennemført.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Skatteministeriet bedes bekræfte, at deterhvervende selskab ikke er bundet af etejertidskrav, selvom 3 års perioden ikkeer udløbet, når de aktionærer, der foretog Der henvises til kommentarerne tilombytning og dermed var årsag til ejer- Skatterevisorforeningen.tidskravet, ikke længere er i ejerkredsen idet erhvervende selskab - f.eks. fordi dehar solgt aktierne.FSR finder det urimeligt, hvis skattefri-heden for en aktionær efter ombytningener betinget af dispositioner, som aktionæ-ren ikke har indflydelse på. F.eks. er deturimeligt, hvis en porteføljeaktionærombytter sine aktier i et selskab sammenmed andre aktionærer, der har større ak-tiebesiddelser. Efter ombytningen har deandre aktionærer bestemmende indflydel-se, hvorved de kan "styre" om ejer-tidskravet skal overholdes. Overholdesejertidskravet ikke i sådan en situation,bør det ikke få skattemæssige konsekven-ser for porteføljeaktionæren, fordi denneaktionær ikke har "skatteunddragelses-hensigter", og ingen indflydelse har pådet skete. Det foreslås derfor, at der ind- Der henvises til kommentarerne tilsættes en bestemmelse herom, der be- Skatterevisorforeningen.grænser de skattemæssige konsekvenseraf en manglende overholdelse af ejer-tidskravet.Det bedes overvejet, at indsætte mulighed Der henvises til kommentarerne tilfor at ejertidskravet heller ikke anses for IFR.overtrådt, hvis der efterfølgende foretagesen skattepligtig omstrukturering modfuldt aktievederlag, når blot ejerskabet tilaktierne bevares på samme måde, somnår det er en skattefri omstrukturering.Det angives i bemærkningerne, at der kansøges om tilladelse, hvis det efter en skat-tefri omstrukturering uden tilladelse visersig, at der er behov for at afstå aktierne,hvorpå ejertidskravet hviler. Det bedes Der henvises til kommentarerne tilbekræftet, at den forretningsmæssige IFR.bedømmelse, der skal foretages for atopnå tilladelse, skal basere sig på, om derkan antages at foreligge skatteunddragel-seshensigt pr. omstruktureringsdatoen.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Det vil sige, at når det kan påvises, at Der henvises til kommentarerne tilårsagen til det ønskede salg af aktier først IFR.er opstået efter den skattefrie omstruktu-rering blev gennemført, da kan der ikkepå basis af direktivets skatteunddragel-sesklausul nægtes tilladelse.OmbytningsforholdMed ophævelsen af ABL § 36 A, stk. 3,bortfalder det eksplicitte krav om, at om-bytningsforholdet skal baseres på han-delsværdier. FSR anmoder i relation her-til Skatteministeriet om at bekræfte, atretstillingen efter de foreslåede reglerderfor vil være som i TfS 2008.1054 SR.I denne afgørelse fandt Skatterådet, atombytningsforholdet ved en skattefrifusion kunne fastsættes på basis af denoprindelige anskaffelsessum fordi det vartilkendegivet at aktierne ikke ville bliveafstået i 3 år og at der ikke sås at væreutilsigtede skattemæssige fordele."Selskabstyper"

Efter ABL § 36, stk. 1, sidste punktumkan der ikke foretages en skattefri aktie-ombytning, når det erhvervede eller deterhvervende selskab ved beskatningenher i landet anses for at være en transpa-rent enhed. Skatteministeriet bedes be-kræfte, at der kan ske en skattefri ombyt-ning af aktier, selvom det erhvervede Dette kan ikke bekræftes.og/eller det erhvervende selskab er trans-parente, når Danmark ifølge en dobbelt-beskatningsoverenskomst er forpligtet tilat anerkende selskaberne som selvstæn-dige skattesubjekter, fordi de kvalificeressom sådan efter interne udenlandske reg-ler. FSR henviser i den forbindelse tilafgørelsen TfS 2008.871 SR.Af sidste pkt. i den foreslåede § 36, stk.6, følger, at det erhvervende selskab skalvære hjemmehørende i EU eller en DBO-stat. Gælder der krav til, hvilke beskat-ningsforhold en dobbeltbeskatningsover-enskomst skal tage stilling til for, at sel-skabet er kvalificeret efter den foreslåederegel? Spørgsmålet rejses fordi den be-

Det følger af aktieavancebeskat-ningslovens (ABL) § 36, stk. 4, ataktionærerne i det erhvervede sel-skab har 6 måneder til at acceptereet tilbud om at ombytte deres aktiermed aktier i det erhvervende sel-skab. Ombytningen anses dog førstfor gennemført på det tidspunkt,hvor den endeligt vedtages i deterhvervende selskab. Det gælderogså, hvor der er tale om en masse-ombytning. Holdingkravet i § 36,stk. 6, 3. pkt. løber dermed fra dettetidspunkt.

Skatteministeriet finder ikke anled-ning til at give reglerne en andenudformning. Der lægges i den for-bindelse vægt på, at en regel somden af FSR foreslåede vil væremeget vanskelig at administrere.Dernæst bemærkes, at en mindre-talsaktionær også efter de gældende

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarskatning, der "er i spil" ved en aktieom-bytning, er aktieavancebeskatning af dendanske aktionær? Er det ikke muligt atnøjes med et krav om, at det er en stat,som Danmark har indgået aftale om in-formationsudveksling med?

Kommentar til bemærkninger

regler om skattefri aktieombytninguden tilladelse efterfølgende kanblive skattepligtig af en foretagenombytning, selvom vedkommendeikke har haft indflydelse på dendisposition, der udløser skatteplig-ten. Det vil således kunne gøre sigMajoritetskravgældende i tilfælde, hvor det er-hvervede selskab udlodder i stridNår der alligevel sker ændring af be- med udbyttebegrænsningsreglen istemmelsen i ABL § 36 vil det være hen- ABL § 36 A, stk. 7.sigtsmæssigt, at det gøres klart, at be-stemmelsen i § 36, stk. 2, sidste pkt., altider gældende ved en skattefri aktieombyt-ning uden tilladelse efter den foreslåede §36, stk. 6. Når der ved aktieombytninguden tilladelse alene skal gives meddelel-se til SKAT ved indsendelse af selvangi- Skatteministeriet finder ikke anled-velsen fremgår det ikke klart, om ombyt- ning til at give reglerne en andenningen skal behandles efter § 36, stk. 2 udformning.eller stk. 3. Der kunne også vælges denendnu bedre og mere enkle løsning, at detblev præciseret i loven, at en efterfølgen-de spaltning aldrig er i strid med majori-tetskravet, uanset om ombytningen gen-nemføres efter § 36, stk. 1 eller stk. 3.Når aktieombytning uden tilladelse erbetinget af et ejertidskrav, er Skattemini-steriet da ikke enig i, at majoritetsbetin-gelsen ikke overtrædes ved, at en ny akti-onær tegner kapital i det erhvervede sel-skab, hvorved den majoritet, som deterhvervende selskab opnåede ved ombyt-ningen, udvandes?Meddelelse til SKATEfter udkastets ændring til ABL § 36, stk.7, skal der gives oplysning til SKAT om,at ombytningen er gennemført skattefrit.Efter FSR’s opfattelse kan manglendeoverholdelse af fristerne ikke medføre, atomstruktureringen bliver skattepligtig.Konsekvensen kan alene være, at der ikkeer indleveret behørig selvangivelse hen-holdsvis behørig orientering af skatte-myndighederne. Vi hører gerne ministeri-ets kommentarer hertil.Allerede gennemførte omstruktureringerHvis der efterfølgende søges omtilladelse, skal det sandsynliggøres,at aktieombytningen og den efter-følgende afståelse af aktierne erforretningsmæssigtbegrundet.SKATs afgørelse heraf vil bero påen samlet konkret vurdering ud fragældende praksis.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarHvorledes skal der forholdes med skatte-fri aktieombytninger gennemført udentilladelse forud for 2010? De er gennem-ført med hjemmel i aktieavancebeskat-ningslovens § 36 A. Er det hensigten, atde fortsat skal være omfattet af dennebestemmelse, eller er det hensigten, atdisse allerede gennemførte omstrukture-ringer skal være omfattet af de nye regleri § 36? I sidstnævnte tilfælde er der såhjemmel hertil, når omstruktureringen ergennemført efter § 36 A?Problemstillingen bedes også besvaret iforhold til gennemførte spaltninger ogtilførsler af aktiver gennemført på basisaf de nuværende regler om skattefri om-strukturering uden tilladelse.

Kommentar til bemærkningerLovforslaget vil blive rettet til, sådet udtrykkeligt fremgår, at detogså fremover – på samme mådesom efter den gældende bestem-melse i ABL § 36 A, stk. 3 - vilvære en betingelse for skattefriaktieombytning uden tilladelse, atværdien af vederlagsaktierne medtillæg af en eventuel kontant udlig-ningssum svarer til handelsværdienaf de ombyttede aktier.

Det bemærkes, at ABL § 36, stk. 1,(Skattefri spaltning)sidste pkt. ikke foreslås ændret vedVil ejertidskravet også gælde for skattefri nærværende lovforslag og at kom-spaltninger uden tilladelse gennemført før petencen til at fastlægge praksisde nye regler træder i kraft? I givet fald er efter bestemmelsen hører underder så hjemmel hertil?SKAT.

I relation til bestemmelsen har FSR iøvrigt følgende spørgsmål:Det bedes bekræftet, at en efterfølgendereduktion af aktiebesiddelsens størrelsesom følge af udvanding i forbindelse medindtræden af nye aktionærer i selskabetikke udgør en afståelse i relation til ejer-tidskravet.

Det bemærkes, at reglen er udfor-met af hensyn til SKATs mulighe-der for at kontrollere, at en skattefriaktieombytning, der er gennemførtuden tilladelse, opfylder lovensbetingelser. Ministeriet finder ikkeanledning til at give reglen en an-den udformning.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarUdgør afståelse af aktier, der sker i for-bindelse med kapitalnedsættelse/salg tiludstedende selskab en afståelse i stridmed ejertidskravet?I lighed med det under aktieombytningnævnte, foreslår FSR, at der indsættes enbestemmelse, der gør det klart, at det kuner den deltager og det selskab, som dennedeltager ejer aktier i, der bliver ramt, hvisdeltageren ikke overholder ejertidskravet.Med andre ord skal det andet modtagendeselskab og dets deltagere ikke risikereskattepligt, fordi aktionærer uden forderes kreds ikke opfylder betingelserne.Dette er relevant ved ophørsspaltninger,hvor aktionærkredsen interesseopdeles.Denne problemstilling er også megetaktuel at få bragt på plads i forhold til deudenlandske spaltninger, jf. den foreslåe-de FUL § 15, stk. 6.Ifølge FUL § 15a, stk. 2, sidste punkt erdet en betingelse for at gennemføre enspaltning uden tilladelse, at forholdetmellem aktiver og forpligtelser, der over-føres til de modtagende selskaber, svarertil forholdet mellem aktiver og forpligtel-ser i det indskydende selskab.Idet der indføres et ejertidskrav på veder-lagsaktierne, kan den pågældende regelmed stor fordel lempes. Ved at fjerneforbuddet mod balancetilpasning fjernesen af de væsentligste forhindringer for atforetage spaltning uden tilladelse. Der vilderfor være tale om en stærk administra-tiv lettelse.Fonde og porteføljebeskatningDet ønskes oplyst, om FBL § 3 stk. 2, 4.pkt. påtænkes ændret, således at fondenefår mulighed for at fremføre nettokurstabsom følge af den indførte beskatning afporteføljeaktier til efterfølgende ind-komstår. Pt. er det alene underskud efteruddelinger, der svarer til det fradragsbe-rettigede nettotab efter KGL som kanfremføres til fradrag i de efterfølgendeindkomstår.

Kommentar til bemærkninger

Skatteministeriet finder ikke, at detanførte giver anledning til en æn-dring af bestemmelsen i ABL § 36,stk. 2, sidste pkt.

Det bemærkes, at ABL § 36, stk. 2,sidste pkt., ikke foreslås ændret vednærværende lovforslag og at kom-petencen til at fastlægge praksisefter bestemmelsen hører underSKAT.

Skatteministeriet kan bekræfte, aten manglende overholdelse af fri-sten i ABL § 36, stk. 7, 1. pkt. ikkevil medføre, at ombytningen bliverskattepligtig. I stedet vil det erhver-vende selskab ikke blive anset athave indgivet behørig selvangivelseeller at have foretaget behørig ori-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Lagerprincippet - fordringerentering af SKAT.Med ændringerne i KGL 25 kan selska-ber dermed ikke vælge at medtage valu-takursændringer på gæld bortset fra børs-noteret gæld.Dermed er der kun mulighed for at brugerealisationsprincippet på gæld, hvilket vilgive store administrative problemer, idetårsregnskabet normalt er baseret på la-gerprincippet. Ved opgørelsen af skatte-pligtig indkomst skal der således konver-teres til realisationsprincippet.Skatteministeriet bedes oplyse, hvorledesman skal forholde sig, hvis man hidtil harmedregnet urealiserede valutakursæn-dringer på gæld i den skattepligtige ind-komst?Fast driftsstedVirksomhed, der er begrænset skatteplig-tig til Danmark, udvides til også at omfat-te anlægsaktier, der er tilknyttet et fastdansk driftssted. Hidtil har det alene væ-ret næringsaktier, der kan tilknyttes etfast driftssted.

Hvis en skattefri aktieombytning,spaltning eller tilførsel af aktiver ergennemført uden tilladelse forudfor 2010, vil den pågældende om-strukturering fra og med indkomst-året 2010 – som udgangspunkt -hverken være omfattet af de gæl-dende bestemmelser om udlod-ningsbegrænsning eller af de nuforeslåede ejertidskrav. Dette erblevet præciseret i bemærkningernetil lovforslaget.

Det bemærkes dog, at lovforslagetsikrafttrædelsesbestemmelse samti-dig er rettet til, så ejertidskravet vilomfatte en skattefri omstruktureringuden tilladelse, hvis den pågælden-de ombytning, spaltning eller tilfør-Skatterådet har, uden at have til hensigt at sel gennemføres på tidspunktet forbeskatte en passiv udenlandsk investor - fremsættelsen af lovforslaget ellerud fra den principielle forståelse af en senere.skattemæssigt transparent enhed - fortol-ket bestemmelsen således, at det hos hverenkelt investor har skullet testes om ak- Hvis en skattefri spaltning er gen-tieinvesteringerne for dem var næringsak- nemført uden tilladelse forud fortier, dvs. i hvilken erhvervelseshensigt 2010, vil den pågældende spaltningm.v. er investeringen foretaget.fra og med indkomståret 2010 –som udgangspunkt - hverken væreDet er i praksis umuligt at skulle foretage omfattet af den gældende bestem-en næringsvurdering for hver enkelt inve- melse om udlodningsbegrænsningstor, når der skal tiltrækkes udenlandsk eller af det nu foreslåede ejer-kapital til en dansk venturefond.tidskrav. Dette er præciseret i be-mærkningerne til lovforslaget.Danmark giver således reelt ikke uden-landske investorer, der er villige til at Det bemærkes dog, at lovforslagetsinvestere risikovillig kapital i danske ikrafttrædelsesbestemmelse samti-virksomheder nogen sikkerhed for ikke at dig er rettet til, så ejertidskravet vilblive skattepligtig til Danmark ved brug omfatte en skattefri spaltning udenaf en dansk forvalter - selv om den uden- tilladelse, hvis spaltningen vedtageslandske investor ikke har haft nogen fy- på tidspunktet for fremsættelsen afsisk tilstedeværelse eller anden tilknyt- lovforslaget eller senere.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarning til Danmark.Ministeriet anmodes derfor om at overve-je at indsætte en bestemmelse, hvorefterudenlandske investorer, uden nogen selv-stændig faktisk tilstedeværelse eller akti-vitet i Danmark, ikke bliver skattepligtighertil, ved at indgå aftale med en danskforvalter om kapitalanbringelser - herun-der f.eks. en dansk venturefond, der inve-sterer pengene i danske virksomheder,men ikke nødvendigvis (som f.eks. enbank) opfylder betingelserne for at kunneses som en såkaldt uafhængig agent.UdbyttebeskatningUdbytte er skattefrit med mindre det ud-bytteudloddende selskab har fradrag forudlodningen. Uanset om det udbytteud-loddende selskab har fradrag for udlod-ningen beskattes udlodningen dog ikke,såfremt denne er omfattet af bestemmel-serne i direktiv 90/435/EØF om en fællesbeskatningsordning for moder- og datter-selskaber fra forskellige medlemsstater.Lovudkastet anvender formuleringen;”med mindre beskatningen i udlandetfrafaldes eller nedsættes efter bestemmel-serne i direktiv….”. Bestemmelsen bør istedet formuleres ud fra om udlodningener ”omfattet af bestemmelserne i direk-tiv…”, da § 13 vedrører dansk skatte-pligt, og der dermed ikke skal ske be-skatning i udlandet.Ifølge selskabsskattelovens § 17, stk. 2kan selskaber der modtager udbytte, derikke er omfattet af skattefriheden efter §13, stk. 1, nr. 2 få lempelse for den skat,der er betalt i datterselskabet eller under-liggende datterselskaber.

Kommentar til bemærkninger

Tegning af nye aktier udgør ikke enafståelse.

Det kan bekræftes, at begge deleudgør en afståelse i strid med ejer-tidskravet.

Det kan bekræftes, at en spaltningsom i eksemplet bliver skattepligtigpå aktionærniveau og for samtligedeltagere.

Skatteministeriet finder ikke anled-ning til at ændre denne betingelse.Det bemærkes, at bestemmelsenblandt andet er fastsat af hensyn tiltilfælde, hvor selskabsdeltageren iVi anmoder om at få oplyst baggrunden det indskydende selskab er en fy-for at opretholde ejertidskravet på 1 år, sisk person.når der i øvrigt i udbyttebestemmelserneikke skelnes mellem aktier ejet iover/under 1 år.Med ændringen af SEL § 13, stk. 1, nr. 2,bliver det mindre klart, at der efter SEL §

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar17, stk. 2, gives credit for underliggendeselskabsskat, når et ”moderselskab” ikkeopfylder betingelserne for skattefrit ud-bytte. SEL § 17, stk. 2, kommer såledestil at henvise til SEL § 13, stk. 1, nr. 2,som bygger på begreberne dattersel-skabsaktier og koncernselskabsaktier.

Kommentar til bemærkninger

Hvis et dansk selskab f.eks. ejer 40% af Lovforslaget er ændret i overens-aktierne i et selskab uden for EU/EØS, stemmelse hermed.som ikke har en DBO med Danmark, vilaktierne ikke kvalificere som dattersel-skabsaktier/koncernselskabsaktier. Der-med opstår der tvivl om, hvorvidt SEL §17, stk. 2 finder anvendelse. Det gør denefter de gældende regler.Bestemmelsen bør derfor præciseres.I relation til skattepligt på udbytter fraikke EU/DBO lande blev der for kon-cernaktier vedtaget en ændring ved lovnr. 98 af 10. februar 2009 (L23), der Der henvises til kommentarerne tilmedfører, at den bestemmende indflydel- Skatterevisorforeningen.se skal være opretholdt i en sammenhæn-gende periode på mindst et år, inden forhvilken periode udlodningstidspunktetskal ligge.Der synes ikke at være grund til at kravetom 1 års ejertid opretholdes.Afskaffelse af muligheden for, at af-drag på fordringer anses for udbytteDet foreslås, at afkast på fordringer –uanset LL § 16 A og 16 B – skal omfattesaf kursgevinstloven. Ministeren bedesoplyse hvordan denne ændring hængersammen med Landsskatterettens kendelseoffentliggjort i TfS 2006, 694 LSR, hvorLandsskatteretten vel fastslår, at fordrin-gen slet ikke eksisterer?GenanbringelseSkattepligtig ejendomsavance vil frem-over kun kunne genanbringes i uden-landsk fast ejendom på Færøerne, i Grøn-land og i lande, som er medlem afEU/EØS. Det er herudover en betingelse,at de pågældende lande udveksler oplys-ninger med de danske skattemyndighe-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarder. Det bedes bekræftet, at der er tale omlande, hvormed der består et aftalegrund-lag om udveksling af oplysninger.Skatteministeriet bedes oplyse, hvilkelande Danmark har en sådan aftale med.Det bedes endvidere overvejet, om det ermuligt, at offentliggøre en liste påSKATs eller Skatteministeriets hjemme-side, som viser de pågældende lande. Detbemærkes i den forbindelse, at der ogsåkan være tale om administrative aftaler,dvs. aftaler, der ikke umiddelbart er til-gængelige for offentligheden.Visse omkostninger til advokat og revi-sor og nye markederNavnlig i en tid, hvor virksomheder pga.af den økonomiske situation i høj gradhar behov for at se mulighederne i nyemarkeder, og investere ressourcer i nyeetableringer, synes forslaget om at ophæ-ve bestemmelserne i ligningslovens § 8 Iog § 8 J ikke at gavne danske virksomhe-der og derved heller ikke den danskeøkonomi.I stedet for at begrænse fradragsretten foretableringsudgifter, bør der indføres ge-nerel fradragsret for alle erhvervsmæssi-ge omkostninger. Dermed vil der bliveindført en mere rimelig, tidssvarende oghåndterbar sondring mellem erhvervs-mæssige udgifter med fradragsret hen-holdsvis afskrivningsret på den ene sideog private udgifter uden fradragsret påden anden side.

Kommentar til bemærkninger

Spørgsmålet om afgrænsningen affaste driftssteders skattepligt tilDanmark bør følge OECD’s stan-dard. Afvigelse fra standarden kanmedføre, at der sker dobbeltbeskat-ning eller dobbelt-ikke-beskatning.

VentureinvesteringerFSR’s forslag kan derfor ikke støt-Sammenligningen af ventureinvesteringer tes.og investeringer foretaget af almindeligeindustrielle koncerner er ikke i alle til-fælde retvisende, idet formålet med op-købende ofte er forskellige. Hvor denindustrielle koncern typisk søger, at opnåsynergi med den eksisterende virksom-hed, er der ved ventureinvesteringernetale om investeringsvirksomhed, hvorejerne deltager aktivt i driften. Dette for-klarer også, hvorfor rådgiveromkostnin-ger i forbindelse med opkøbet behandles

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarefter statsskattelovens regler.Det forekommer endvidere uhensigts-mæssigt, at en bestemmelse ændres såden i forhold til det hidtidige indholdfremadrettet har det modsatte indhold.

Kommentar til bemærkninger

Skatteministeriet bedes bekræfte, at råd-giveromkostninger i forbindelse med købaf aktier i disse tilfælde kan tillægges Det er Skatteministeriets opfattelse,anskaffelsessummen for aktierne.at den foreslåede nye affattelsebedre afspejler hensigten med und-tagelsen til bestemmelsen.OmkostningsgodtgørelseFSR står uforstående over for bemærk-ningerne i lovforslaget om, at der er envis risiko for udnyttelse af reglerne der-ved, at der først fremlægges dokumenta-tion i forbindelse med en senere sag. Detmå være helt enkeltstående tilfælde, dereventuelt kan være tale om.FSR finder forslaget stærkt bekymrendefor retssikkerheden. Mange oplever alle-rede under den nuværende retstilstand, atskattemyndighedernes ubegrænsede res-sourcer er særdeles svære at hamle opmed. Det sker desværre alt for ofte, atskattemyndighederne – ud fra en sam-fundsmæssig betragtning - bruger alt for Lovforslaget er ændret, således atmange ressourcer på en skattesag. Det er denne 1 års grænse tillige fjernes.skadeligt for tilliden til skattesystemet,når det opleves, at skattemyndighederneikke overhovedet inddrager ressource-mæssige overvejelser i ligningsarbejdet.Ved at fjerne selskabers adgang til om-kostningsgodtgørelse bliver denne ulig-hed udbygget. Som minimum bør dervære adgang til omkostningsgodtgørelse,når selskabet vinder en skattesag, og nårskattemyndighederne indbringer en sagfor næste instans.FSR finder endvidere ikrafttrædelsesreg-lerne stærkt problematiske og anførerbl.a., at de er egnet til at skabe tvivl omskattemyndighedernes reelle interesse i atfå verserende sager afsluttet inden ud-gangen af 2009.Der er for selskaber mv. med forskudt

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

indkomstår ikke er sammenhæng mellemikrafttrædelsesreglen i § 22, stk. 5, vedrø-rende fjernelsen af mulighederne for om-kostningsgodtgørelse og ikrafttrædelses-reglen af den forslåede formulering af §Skatteministeriet er enig i, at be-7Q i ligningsloven.stemmelsen finder anvendelse i denpågældende situation. Der er på denFradrag for renter ved køb af uden-baggrund foretaget en tilføjelse tilbemærkningerne.landske selskaberForslaget medfører, at et dansk selskabikke kan få fradragsret for renter i forbin-delse med køb af aktier i udenlandskedatterselskaber. Hvorledes er denne be-stemmelse i overensstemmelse med denfri ret til etablering?

Kravet i selskabsskattelovens § 13,stk. 1, nr. 2, er allerede fjernet ilovforslaget.

Bestemmelsen er omformuleretsåledes, at ordlyden afspejlersprogbrugen i domspraksis.

Liechtenstein er pt. det enesteEU/EØS medlemsland, der ikkeudveksler oplysninger med Dan-mark.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Skatteministeriet har noteret sigønsket om at udarbejde og offent-liggøre en sådan liste. Der indgåsikke sådanne administrative aftalerom udveksling af oplysninger, derikke offentliggøres.

Der henvises til kommentaren tilFRR.

De rådgivningsydelser, som ventu-revirksomheder afholder omkost-ninger til i forbindelse med opkøbminder mere om rådgivningsydelserved industrielle selskabers opkøbend rådgivningsydelser ved passivformueplacering (almindelig porte-føljepleje).

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Skatteministeriet har vurderet, atdet vil være ulogisk at placere dennye regel andetsteds – i og med denbåde før og efter ændringerne ved-rører samme type ydelser.Det kan ikke bekræftes, da det ale-ne er udgifter, som kan henføres tilberigtigelse og gennemførelse afselve aktiekøbet, der tillægges, jf.Højesterets domme i SKM2008.773og SKM2008.775.

Der henvises til bemærkningernevedrørende Advokatfirmaet Tom-my V. Christiansen og Danske Ad-vokater.

Skatteministeriet står uforståendeover for udsagnet om, at skatte-myndighederne ikke inddrager res-sourcemæssige overvejelser i lig-ningsarbejdet. At dette ikke er kor-rekt, illustreres af de periodisk ud-arbejdede statusrapporter overSKATs virksomhed, som tilgårSkatteudvalget. Ligeledes kan Skat-teministeriet ikke genkende udsag-net om, at skattemyndighederneanvender for mange ressourcer påkonkrete skattesager.Når en retssag vindes af skatteyde-ren, bliver skatteyderen tilkendtsagsomkostninger fra modparten(Skatteministeriet). Der findes der-for ikke særskilt behov for omkost-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerningsgodtgørelse i sager, der vindesaf skatteyderen, eller sager, somindbringes på Skatteministerietsinitiativ.

Ikrafttrædelsesbestemmelsenerblevet ændret. Herom henvises tilbemærkningerne til henvendelsenfra Grant Thornton og Plesner.

Ikrafttrædelsesbestemmelsenerblevet udformet, så der ikke opståren periode, hvor der afholdes om-kostninger, som hverken er fra-dragsberettigede eller kan godtgø-res.

Der henvises til kommentaren tilAdvokatanpartsselskabet Bent Sta-mer.Formuepleje

Harmonisering af selskabers aktie- og

udbyttebeskatning

Kursværdien ved overgangen til lagerbe-skatningen fastsættes som handelsværdi-en pr. 1.1. 2010. Dette er i lighed med lovnr. 98, der blev vedtaget den 5/2 2009.Da selskabsaktionærer heller ikke tidlige-re har haft fradrag for et eventuelt tab påDer henvises til kommentaren tilaktier ejet mere end tre år, og da manDVCA og FSR.med den nye lovpakke ikke længere ope-rerer med en tre-årsregel, kunne man løseproblemet med beskatningen af fiktivegevinster ved at tillade, at aktier ejet mereend tre år i et selskab først beskattes vedsalg og i forhold til anskaffelsesprisen.Overgangsreglen kunne gælde til 31/122015, da mange af tabene er procentueltstore.Investeringsselskaber bør også væreporteføljeaktier

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Forsikring & Pension

Det bør angives eksplicit, at § 19-aktierogså er porteføljeaktier, specielt da § 19-aktier typisk er kendetegnet ved at have Aktier omfattet af aktieavancebe-skatningslovens § 19 (investerings-en meget bred aktionærkreds.selskaber) er ikke porteføljeaktier.Dette fremgår eksplicit af aktie-Utilsigtet kildeartsbeskatningavancebeskatningslovens § 19, stk.Der kan opstå tvivl om, hvorvidt det er 6, hvor der står, at § 9 ikke findertilsigtet at den hidtidige kildearts- anvendelse i tilfælde omfattet af §begrænsning opretholdes, således at 19.fremførte tab, jf. ABL ny § 43 ikke kanmodregnes i gevinster på selskaber, der Det er tilsigtet, at den hidtidigebeskattes efter § 19 og § 23, stk. 7.kildeartsbegrænsning opretholdesfor så vidt angår tab, der er realise-ret i perioden 2002-2009.

Harmonisering af selskabers aktie- og

udbyttebeskatning

I forsikrings- og pensionsbranchen vil envæsentlig del af finansieringsbidraget fraforslaget blive leveret af skadesforsik-ringsselskaberne.For livsforsikringsselskaberne indebærerde såkaldte fradragsbegrænsningsregler,at der allerede under gældende reglereffektivt sker beskatning efter lagerprin-cippet af aktiegevinster mv. af portefølje-aktier.I skadesforsikring er det nødvendigt atopretholde en relativt stor egenkapital afhensyn til at kunne modstå udsving iskadesudbetalingerne. Konsekvensen afde foreslåede regler vil være, at skades-selskaberne isoleret set får et incitamenttil at mindske kapitalgrundlaget og der-med selskabernes styrke til at modståuforudsete skadesforløb mv.Det er korrekt, at skadesselskabernekan få et incitament til at mindskekapitalgrundlaget.Skadesselska-berne er imidlertid som følge afanden lovgivning forpligtet til athave et minimumskapitalgrundlag.

Det bemærkes endvidere, at forsla-get er ændret, så skadesforsikrings-selskaber – i modsætning til livsfor-For såvel skades- som livsforsikringssel- sikringsselskaber – kan vælge, omskaber indebærer forslaget dog også en lagerprincippet skal anvendes ivæsentlig administrativ forenkling.relation til unoterede aktier.Det bemærkes, at der i lovforslagets om-tale af overgangsbestemmelsen i § 22 forforsikringsselskaber flere steder nævnes"finanskontoen" i forbindelse med livs-forsikringsselskaber. Det er kun skades-forsikringsselskaber, der fører en finans-konto (og en driftskonto), og bemærknin-gerne til overgangsbestemmelsen bør

Finanskontoen er en opgørelse overselskabets samlede skattefri avancerog udbytter til brug for fradragsbe-grænsningen. Det er korrekt, at”finanskonto” kun nævnes i be-stemmelsen vedrørende skadesfor-sikringsselskaber. Det skattefri

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarderfor justeres.

Kommentar til bemærkninger

afkast opgøres imidlertid på sammemåde for livsforsikringsselskaber.Derfor anvendes ”finanskonto” oftei praksis – og i bemærkningerne –også som udtryk for livsforsikrings-OmkostningsgodtgørelseForsikring & Pension finder forslaget selskabets opgørelse af skattefrituheldigt, da det kan medføre en risiko afkast, der fører til fradragsbe-for, at principielle sager ikke vil blive grænsning.ført.Såfremt forslaget fastholdes, bør mulig-heden for at få omkostningsgodtgørelseefter gældende regler fastholdes uændretfor verserende klagesager, uanset at dissestrækker sig ind i 2010 eller senere. Imodsat fald vil selskabernes mulighed foromkostningsgodtgørelse i disse sagerkunne blive afhængig af, hvornår land-skatteretten mv. har mulighed for at be-handle sagerne.

FRR

Ikrafttrædelsesbestemmelsenerændret, således at der er adgang tilomkostningsgodtgørelse i alle sa-ger, der er påbegyndt inden lovensikrafttræden, dog kun for udgifter,der vedrører sagens behandling vedEndvidere skal man være opmærksom på, den pågældende instans.at lovudkastet stiller de juridiske perso-ner, som ikke er selskabsskattepligtige,og som derfor ikke har mulighed for atfradrage omkostningerne i den selskabs-skattepligtige indkomst, men som påanden vis er pligtige til at betale skatter I henhold til forslaget er skatteplig-og afgifter, ekstra dårligt retssikkerheds- tige omfattet af selskabsskattelo-mæssigt, hvis de måtte ønske at påklage vens §§ 1 og 2 og fondsbeskat-en afgørelse fra SKAT. Det gælder f.eks. ningslovens § 1 ikke godtgørelses-de tværgående pensionskasser og de ar- berettigede. Pensionskasser og ar-bejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsak- bejdsmarkedsrelaterede livsforsik-tieselskaber, som dermed ikke vil blive ringsselskaber, der er skattefrie ikompenseret svarede til skatteværdien af henhold til selskabsskattelovens §fradraget for udgifter til advokater m.fl.3, stk. 1, nr. 9 og 18, vil derfor fort-sat være berettiget til omkostnings-godtgørelse.Harmonisering af selskabers aktie- ogudbyttebeskatningFRR er af den opfattelse, at implemente- Det er korrekt, at der opstår dob-ringen af aktiebeskatning på porteføljeak- beltbeskatning, når der både skertier får den konsekvens, at der indføres en selskabsbeskatning af porteføljesel-reel dobbeltbeskatning vedrørende sel- skabet og selskabsbeskatning afskaber. Lovforslaget indebærer således, afkastet på porteføljeaktien.at først beskattes aktieavancen i selska-bet, og efterfølgende vil avancen, hvis Denne dobbeltbeskatning er imid-den vælges udloddet til hovedaktionæren lertid underordnet i forhold til øn-(person), blive beskattet endnu en gang. sket om en ensartet beskatning afDette medfører en reel dobbeltbeskat- kapitalanbringelser (dvs. portefølje-ning. Først i selskabet og efterfølgende aktier og obligationer). Indkomsten

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarhos hovedaktionæren, når avancen udta-ges af selskabet. Dette er en klar skærpel-se i forhold til de nuværende regler og ersom udgangspunkt en lovstramning, somFRR ser med bekymring på.

Kommentar til bemærkninger

på porteføljeaktier kan nemlig bedstsammenlignes med renter ellerkursgevinster på obligationer, somligeledes er skattepligtige for sel-skaber. I en lille åben økonomi somden danske vil afkastet på aktier(justeret for risikopræmie) normaltIndførelse af lagerbeskatning af porteføl- være lig med afkastet på obligatio-jeaktier og obligationer medfører beskat- ner.ning af urealiserede avancer. Det kanbetyde, at en lang række selskaber for at Lovforslaget er som følge af hørin-finansiere skatten må ud og låne penge gen ændret således, at lagerprincip-for at afregne skatten over for myndighe- pet alene er obligatorisk for så vidtderne. I en tid med en verserende finans- angår porteføljeaktier, der er opta-krise og virksomhedernes svære mulig- get til handel på et reguleret markedheder for lånoptagelse i bankerne kan eller en multilateral handelsfacilitet.dette medføre store likviditetsmæssige Andre aktier (unoterede aktier)problemer for mange selskaber. FRR er beskattes på baggrund af realisati-derfor bekymret for en implementering af onsprincippet.lagerbeskatning af porteføljeaktier ogobligationer.Lagerbeskatning medfører i forholdtil realisationsbeskatning et likvidi-tetsdræn i et stigende marked ogkan medføre en likviditetsforbed-ring i et faldende marked.Lagerbeskatning anvendes alleredei dag af de største aktiebesiddere(pengeinstitutter, livsforsikringssel-skaber og pensionskasser) samt vedpensionsopsparing, herunder pensi-onsopsparing i individuelle depoter.Beskatningen af pensionsafkast afaktieinvesteringer foregår såledesefter lagerprincippet.Hvis et selskab ikke har tilstrække-ligt cash-flow (f.eks. i form af ud-bytte eller renter) til at betale skat-ten, må denne finansieres ved entenat sælge aktiver eller optage et lån.Omvendt vil fald i værdien medføreet fradrag i den skattepligtige ind-komst uden realisation af aktierne.Der foreslås nemlig også en fjernel-se af de nuværende regler om kil-deartsbegrænsning for selskabersaktietab på lagerbeskattede aktier.Herved lettes skattepligtigt cash-flow, uden at der skal gennemføres

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

et salg. Hvis fradraget overstigeranden skattepligtig indkomst, frem-føres underskuddet til modregning isenere års indkomst uden tidsmæs-Advokat- og revisoromkostninger ogsig begrænsning.nye markederEn ophævelse af fradragsmulighedernevil medføre, at virksomhederne med hen- Det er et led i finansieringen af denblik på en udvidelse af deres erhvervs- betydelige lettelse af skatten påvirksomhed ikke vil få udarbejdet de arbejde, at fradragsretten i henholdnødvendige undersøgelser, der ofte er til visse særregler fjernes.afgørende for den enkelte virksomhedsbeslutning om, hvorvidt man ønsker en De omhandlede regler strider modudvidelse af sin erhvervsvirksomhed.det overordnende skattemæssigeprincip om, at der ikke er fradragOphæves fradragsretten, vil dette sætte en for udgifter til etablering af er-dæmper på iværksætterkulturen, og der- hvervsvirksomhed.med begrænses væksten af nye og spæn-dende virksomheder i Danmark. FRR Tilmed ydes fradragene ofte i for-opfordrer til, at fradragsretten bevares og bindelse med aktiekøb. Da selska-eventuelt udvides til at omfatte andre ber er skattefri af datterselskabs- ogrådgivere end revisorer og advokater.koncernaktieavancer, vil der oftevære tale om fradrag for omkost-ninger til opnåelse af en skattefriaktieavance.Er der tale om udgifter til etableringaf en virksomhed i udlandet, vil denOmkostningsgodtgørelseDer er ikke nogen grund til at lovgive indkomst, som virksomheden ind-med den konsekvens, at selskaber modsat tjener, alt andet lige ikke blive be-personligt drevne virksomheder ikke kan skattet i Danmark.opnå omkostningsgodtgørelse. Det striderimod den almindelige opfattelse af rets-sikkerhed og har karakter af en forskels- Der henvises til kommentarerne tilbehandling af virksomhederne, afhængigt Advokatfirmaet Tommy V. Christi-af hvilken driftsform man har valgt at ansen.drive sin virksomhed i.Grant Thornton ogPlesner (fælles)Medlemmerne af SkattekommissionenHanne Søgaard Hansen og Hans SeverinHansen har alene kommenteret forslagetvedrørende omkostningsgodtgørelse. Deforeslår, at der indføres en udtrykkeliglovhjemmel for, at selskaber og fondefremover har fradragsret for alle udgifter,som hidtil har været godtgørelsesberetti-gede.Det er korrekt, at lovforslaget vilindebære, at selskaberne får fra-dragsret for de udgifter, som derhidtil ikke har været fradragsret for,fordi udgifterne er godtgørelsesbe-rettigede. En udtrykkelig lovhjem-mel herfor må anses for unødven-dig.

Desuden påpeges det, at ministeriets for-slag går videre end Skattekommissionens Skatteministeriet har ikke fundetforslag, for så vidt som omkostnings- fornødent grundlag for en særregel,

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

godtgørelse også foreslås afskaffet i syns- der bevarer adgangen til omkost-og skønssager og i sager, som videreføres ningsgodtgørelse i sager, der an-på Skatteministeriets initiativ.lægges af Skatteministeriet, og isager om syn og skøn under lands-Endelig påpeges det, at ikrafttrædelsesbe- skatteretsbehandling.stemmelsen er urimelig, når godtgørel-sesprocenten sættes ned. En skæringsdato Ikrafttrædelsesbestemmelsenervedrørende igangværende sager forudsæt- ændret, således at der er adgang tilter, at der kan laves en acontoopgørelse omkostningsgodtgørelse i alle sa-af udgifter afholdt henholdsvis før og ger, der er påbegyndt inden lovensefter skæringsdagen, hvilket medfører en ikrafttræden, dog kun for udgifter,række praktiske problemer. Det foreslås, der vedrører sagens behandling vedat overgangsbestemmelsen ændres, så der den pågældende instans.er ret til omkostningsgodtgørelse i allesager, hvor klagen er indgivet eller stæv-ningen udtaget inden lovens ikrafttræden.HåndværksrådetAdvokat- og revisoromkostninger ognye markederAfskaffelse af adgangen til disse fradrag Der henvises til kommentaren tilhæmmer vækst og fornyelse i erhvervsli- FRR.vet.OmkostningsgodtgørelseForslaget vil betyde, at mange skattesager Der henvises til kommentarerne tilopgives på forhånd og er en klar forrin- Advokatfirmaet Tommy V. Christi-gelse af virksomhedernes mulighed for at ansen.komme til ret i skattesager.IFRIFR kritiserer forslaget om, at samtligerealiserede aktieavancer i de udloddendeaktiebaserede investeringsforeninger skalindgå i minimumsudlodningen. Der hen-vises til, at Skattekommissionen netopforeslog, at foreningerne fremover ikkeskal udlodde realiserede avancer på akti-er.Forslaget medfører en markantfremryk-ningaf beskatningen hos den personligeinvestor sammenlignet med den direkteinvestering i aktier. Udlodningsreglernebygger på det såkaldte transparensprin-cip, der skal stille investorerne i forenin-gen, som om de havde ejet foreningensaktiver direkte. Investorer, der investererdirekte i aktier, beskattes først af avancer,når de sælger deres beviser. Med Skatte-kommissionens forslag opnåedes, at per-soner, der investerer i investeringsfor-eninger, også først bliver beskattet afNår man er medlem af en forening,påvirkes man af de øvrige med-lemmers handlinger. Dette hængersammen med selve foreningsstruk-turen. I investeringsforeninger erder en realisation på fælles niveauog ikke pr. medlem. Der kan derforaldrig blive tale om en fuldstændigligestilling mellem det at eje aktierdirekte og det at eje aktier via eninvesteringsforening. Det forhold,at blivende medlemmer af en inve-steringsforening påvirkes økono-misk af udtrædende medlemmer, eret vilkår ved det konkrete medlem-skab og er ikke noget, der skal af-hjælpes gennem skattereglerne. Detskal i forlængelse heraf bemærkes,at når et medlem har benyttet sinindløsningsret med den konse-kvens, at foreningen har måttetrealisere gevinster, har det rent

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

disse akkumulerede avancer, når de selv faktisk også betydet en realiseretrealiserede deres bevis - ligesom det i dag gevinst for de blivende medlemmer.er tilfældet for avancer på aktier ejet iMed transparensprincippet er dermere end tre år.etableret en tilnærmelse mellemBlivende investorer påvirkes af udtræ- den direkte investering og investe-dende investorer, men foreningen kan ring gennem en investeringsfor-dog begrænse skadevirkningerne for de ening. Transparensprincippet går udblivende investorer ved at anvende lang- på, at investorer skal beskattes somsigtede investeringsstrategier. Det gør det om de havde ejet aktiverne i for-muligt at sælge aktier, der har været ejet i eningen direkte. Dvs. at aktieudbyt-mere end tre år, hvorved foreningen kan te for personer beskattes som aktie-undgå udlodning. Skal alle avancer ud- indkomst, renter som kapitalind-loddes, kan udlodning - affødt af andre komst osv. Endvidere skal realiseretinvestorers handlinger - ikke forhindres. indkomst beskattes på samme tids-En nettoafgang i foreningen vil føre til en punkt, som ved realisation af direk-massiv fremrykning af beskatningen hos te ejede aktiver. Når investorer vedde øvrige investorer. Dette faktum bør direkte ejerskab af aktier skal be-tages i betragtning ved udformning af skattes af realiserede avancer uan-set ejertid, skal det samme gældeskattereglerne.for aktieavancer, der realiseres i eninvesteringsforening. Transparens-princippet indebærer ikke, at sam-menligningen skal ske mellem in-vestering i aktier og investerings-foreningsbeviser, men derimod atsammenligningen skal ske mellemUdlodningspligten medfører også en aktier og den bagvedliggende inve-betydelig risiko for, at en investor via stering i investeringsforeningen.store skattepligtige udlodninger påføresetkurstab,som investoren ikke kan fra- Udlodninger vil kunne påvirkedrage, når det realiseres, fordi han/hun værdien af investeringsforenings-har omlagt sin portefølje til obligationer – beviset og den situation kan opstå,det skyldes, at tabsfradraget er kildearts- at investor ved et salg af beviset måbegrænset. Havde investoren derimod realisere et tab. Da investeringsbe-investeret direkte i aktier, ville han selv viser i forhold til aktieavancebe-være herre over, hvornår avancen på akti- skatningsloven anses for børsnote-en skulle realiseres og dermed komme til rede, vil et sådant tab alene kunnebeskatning. Det foreslås i tilknytning fradrages i aktieudbytter og gevin-hertil, at kildeartsbegrænsningen vedrø- ster på andre beviser eller børsnote-rende tab på beviser i udloddende aktie- rede aktier. Denne mekanisme gæl-baserede investeringsforeninger ophæves. der også ved den direkte investeringog investor er lige så meget herreover, hvornår et bevis sælges, somhvornår en direkte ejet aktie sælges.Det skal endvidere bemærkes, at idet omfang et eventuelt tab skyldesen stor udlodning, så skal det ikkeglemmes, at investor har fået etpositiv afkast via udlodningen.Regeringen har fremsat et forslag

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

om ophævelse af kildearts-begrænsningen for tab på børsnote-rede aktier m.v., men faktum er, atder ikke er et flertal for dette. Enophævelse af kildeartsbegrænsnin-Endvidere blev investorer medmindregen for beviser i udloddende aktie-beholdninger(under 100.000 kr.-reglen) baseredeinvesteringsforeningerved ændringen af aktieavancebeskat- ligger derfor ikke i kortene.ningsloven i 2005 lovet fortsat skattefri-hed af deres aktieavancer. Skattereformen Udbytter af aktier og investerings-bryder dette løfte, fordi fremrykningen af foreningsbeviser, der indgår i småbeskatningen på investeringsforeningsbe- beholdninger omfattet af over-viser (kravet om fuld udlodningspligt) gangsreglen fra indførelsen af dengradvist udhuler og til sidst helt fjerner nye aktieavancebeskatningslov fraden skattefrie aktieavance - de skattefri 2006, er skattepligtige. Det er kunavancer omdannes til skattepligtige ud- realiserede avancer, der er skattefri.bytter. Aktier ejet direkte under 100.000 Udlodninger kan påvirke værdienkr. grænsen bevarer deres skattefrihed.af aktier og beviser under over-gangsreglen i nedadgående retningog dermed mindske en potentielskattefri avance. Dette gælder foralle papirer omfattet af overgangs-reglen og er ikke et særligt problemi forhold til investeringsforenings-beviser. Hertil kommer, at over-Yderligere påpeges fra IFR’s side, at den gangsreglen ikke er en regel om enudvidede udlodningspligt medfører et garanteret skattefri gevinst af enmeget uheldigtlikviditetsdrænfor for- given størrelse. Reglen går alene udeningerne. Muligheden for at vælgetek-på, at den gevinst, der på et tids-nisk udlodninger ikke en løsning på dette punkt måtte blive realiseret, er skat-problem. Teknisk udbytte kan ikke hånd- tefri.teres i dag, hverken af VP eller SKAT.Bl.a. af denne grund fravælger danske Et krav om, at også aktieavancerforeninger i dag teknisk udlodning. Der realiseret efter en ejertid på 3 åropfordres til, at SKAT får løst de system- eller mere skal indgå i minimums-relaterede problemstillinger ved teknisk udlodningen vil føre til mindsketudbytte. Derudover opfordres til, at inde- likviditet i foreningen, i det omfangholdelsespligten på teknisk udbytte af- avancerne de facto udloddes ogskaffes. Udenlandske fonde er ikke un- ikke geninvesteres af medlemmer-derlagt denne indeholdelsespligt, hvorfor ne. Det er en uundgåelig konse-der ikke er lige konkurrencevilkår mel- kvens. Man er opmærksom på, atlem danske investeringsforeninger og der i dag er visse problemer i for-udenlandske konkurrenter på dette områ- hold til teknisk udlodning. Proble-de.met drøftes med den finansiellesektor med henblik på at finde enIFR gør opmærksom på, at en model, der løsning. Med hensyn til indeholdel-følger Skattekommissionens forslag, og sespligten, så er denne nødvendigaltså tillader at akkumulere aktieavancer- under hensyntagen til, at der i for-ne i foreningerne, ikke er en måde at eningerne kan være udenlandskeopnå en lavere beskatning og derved investorer.opnå særlige fordele. Sammenlignes

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarSkattekommissionens model og lovfors-lagets model med situationen i dag, er deralene tale om periodeforskydninger. IFRfremdrager, at et af målene med udlod-ningspligten synes at være at sikre, at dentype investorer, der i dag benytter sig afen holdingselskabskonstruktion, ikkefremover blot laver deres egen form forudloddende investeringsforening. I for-hold til dette mål virker det mere hen-sigtsmæssigt at udforme en værnsregel,der forhindrer misbrug af loven, i stedetfor at ødelægge det for de mange heltalmindelige foreninger omfattet af lov ominvesteringsforeninger og specialforenin-ger samt andre kollektive investerings-ordninger m.v.(LIS).

Kommentar til bemærkninger

Isoleret set er det korrekt, at udlod-ningskrav kontra akkumulering afrealiserede aktieavancer er etspørgsmål om periodeforskydnin-ger. En adgang til skattefrit at ak-kumulere realiserede aktieavancervil dog kunne få betydelige prove-numæssige konsekvenser. En sådanadgang vil reelt kunne føre til, atingen længere vil foretage aktiein-vesteringer direkte. En værnsregel,så kun investeringsforeninger ellervisse investeringsforeninger omfat-tet af LIS skal have adgang til atIFR beder om at få bekræftet, at en ud- akkumulere realiserede aktieavan-loddende forening aldrig i skattesam- cer,er ikke en løsning på dette storemenhæng vil kunne betragtes som et problem.koncernselskab, uanset hvor stor en andelaf foreningen en enkelt selskabsinvestormåtte besidde og dermed at den situation,hvor en stor investor lader sig indløse i enudloddende forening med relativt få med-lemmer, heller aldrig vil føre til ændredeskattevilkår for de tilbageværende.IFR anfører, at der er behov for en præci-sering af ikrafttrædelsesbestemmelsen,således at det klart fremgår, at selskabersbeviser i udloddende aktiebaserede inve- Det kan bekræftes.steringsforeninger omfattes af overgangs-reglen for selskabers porteføljeaktier ogikke af den særlige overgangsregel forinvesteringsforeningsbeviser.Yderligere anføres, at lageropgørelsen forbeviser i investeringsforeninger omfattetaf aktieavancebeskatningslovens § 19sker på grundlag af ”markedskursen” ogikke indre værdi.

Endelig henvises til tidligere fremsatteønsker, dels om adgang til at etableresåkaldte ”fund of funds”- strukturer, delsom ændring af kildeskattelovens § 65,stk. 3, 1. pkt., således, at der ikke skalindeholdes udbytteskat af udbytte fra §

Skatteministeriet er enigt i, at der erbehov for den anførte præcisering,og ikrafttrædelsesbestemmelsen erændret i overensstemmelse hermed.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar19-foreninger.

Kommentar til bemærkninger

Bemærkningerne er justeret, såle-des at det fremgår, at primo- ogultimoværdien opgøres som enmarkedskurs, der er knyttet til denindre værdi, idet værdien dogmindst skal være tilbagekøbsværdi-en.Spørgsmålet om adgang til at etab-lere ”fund of funds” er fortsat underovervejelse. Skatteministeriet hartidligere meddelt IFR, at ønsket omophævelse af indeholdelsespligtenikke vil blive imødekommet – ogdette svar fastholdes.ISOBROHarmonisering af selskabers aktie- ogudbyttebeskatningHvis indførelsen af de foreslåede reglerom lagerbeskatning vil svække almennyt-tige fondes udlodningsevne, vil det havemærkbare økonomiske konsekvenser forde mange almennyttige foreninger, dernyder godt af bidrag fra legater og fonde.OmkostningsgodtgørelseForslaget om at erstatte omkostnings-godtgørelse for skattepligtige efter sel-skabsskatteloven med fradragsret harurimelige og utilsigtede virkninger foralmennyttige foreninger omfattet af sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, dernok er skattepligtige, men som i praksispå grund af fradragsret for udlodningerog henlæggelser til almennyttige formålikke har indkomst til beskatning.ISOBRO foreslår, at disse foreninger skalbevare adgangen til omkostningsgodtgø-relse.Landbrugsrådet –Dansk LandbrugDansk Landbrug kritiserer, at titlen på Der er tale om et større lovforslaglovforslaget ikke er dækkende med ind- med flere ændringer. Titlen er ble-holdet af lovforslaget.vet begrænset til den væsentligsteaf ændringerne.Genanbringelse

Lovforslaget er ændret, således atfonde også kan undgå anvendelse aflagerprincippet på aktier optaget tilhandel ved at udlodde eller hensæt-te indkomsten.

Forslaget omfatter alle skattepligti-ge efter selskabsskatteloven. For-eninger omfattet af selskabsskatte-lovens § 1, stk. 1, nr. 6, er selskabs-skattepligtige og har mulighed forat tilrettelægge deres drift således,at de har en skattepligtig indkomst.Der findes derfor ikke behov for ensærregel.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarDansk Landbrug finder, at reglerne omgenplacering bør udformes, så de ikke fåutilsigtede konsekvenser. Der tænkes på,at reglerne i lovforslaget er udformet, såde i meget stort omfang forhindrer gen-placering af avance fra salg af landbrugs-ejendomme.Dansk Landbrug finder det især uheldigt,at reglerne bevirker, at anvendelse afholdingselskaber og interessentskabervanskeliggøres. Der bør være mulighedfor, at genplacere i den situation, hvor enlandmand driver sin bedrift (og dermedejendommen(e)) i et interessentskab elleri selskabsform, evt. sammen med andre(eventuelt via en holdingselskabskon-struktion).Det vil løse et væsentligt problem ved deforeslåede ændringer - også for andreerhverv. Skattereglerne vil derved ikkevære til hinder for en forretningsmæssigvirksomhedsstruktur

Kommentar til bemærkningerPå baggrund af bemærkningerne erforslaget ændret.Bestemmelsen om at udlejning affast ejendom ikke anses for er-hvervsvirksomhed vil ikke gælde,hvis udlejningen sker til et selskab,hvori ejeren af ejendommen ogdennes ægtefælle direkte eller indi-rekte har bestemmende indflydelse.Ophører den bestemmende indfly-delse i selskabet, vil den anbragtefortjeneste blive beskattet.Der ses ikke at være et tilsvarendeproblem for så vidt angår interes-sentskaber, idet ejeren kan genan-bringe i sin ideelle anpart.

Genanbringelse – udlejet ejendomDet foreslås, at der ikke længere kangenanbringes ejendomsavance i nogenform for fast ejendom, der udlejes (her-under bortforpagtes).Den nuværende undtagelse for udle-jede landbrugsejendomme m.fl. blevLandbruget henviser til korrespondancen som nævnt af Dansk Landbrug ind-med Skatteministeriet i forbindelse med ført i forbindelse med indførelsen afindførelse af genanbringelsesreglen i genanbringelsesreglerne.1993.Der ses imidlertid ikke længere atDet bemærkes, at reglerne i 2005 blev være grundlag for at sondre mellemændret, så at det ikke længere er muligt at forskellige former for udlejning afunddrage sig beskatning af en tidligere fast ejendom i relation til ejen-genanbragt ejendomsavance.domsavancebeskatningen.Denforeslåede ændring er således ud-Dansk Landbrug finder forslaget strider tryk for et ønske om, at udlejning afmod tilkendegivelserne i 1993.fast ejendom bør behandles efter desamme regler, uanset hvilket er-hverv det drejer sig om.Endvidere har undtagelsesreglenresulteret i en række uhensigtsmæs-sigheder. Det er f.eks. muligt at gen-anbringe i en udlejningsejendom, derer beliggende på en landbrugsejen-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerdom, og som ikke indgår i en land-brugsmæssig virksomhed blot densamlede ejendom ikke ændrer karak-ter. Der kan f.eks. genanbringes i enlade, der ombygges til kontorer ellerferielejligheder og efterfølgende udle-jes.Fortjeneste ved salg af en udlejetejendom kan ikke genanbringes i enanden ejendom, når ejendommensælges.Fortjeneste ved salg af en erhvervs-ejendom kan ikke genanbringes i enejendom, der er udlejet på tidspunk-tet for erhvervelsen. Det er dogvalgt at ændre forslaget, så det bli-ver muligt at genanbringe i en ejen-dom, som sælger har bortforpagtet,under forudsætning af, at bortfor-pagtningen er ophørt senest vedudløbet af det indkomstår, somfølger efter afståelsesåret.Der kan ikke genanbringes i enejendom, der er udlejet. Hvis en delaf en ejendom er udlejet kan derderfor kun genanbringes fortjenestei den del af ejendommen, der ikkeer udlejet. Den afgørende sondringer derfor hvilken del af ejendom-men, der er udlejet og hvilken delaf ejendommen, der ikke er udlejet.

Landscentret ønsker en præcisering af,om begrænsningen af genanbringelses-mulighederne gælder såvel ved salg afudlejede landbrugsejendomme som vedkøb af udlejede landbrugsejendomme.

Efter forslaget kan genanbringelse ien ombygget lade ikke længere ske.Der vil normalt være tale om renDer ønskes endvidere en præcisering af, udlejningsvirksomhed, der ikke kanhvordan afgrænsningen i de to viste ek- sammenlignes med egentlig hotel-sempler foretages. Herunder ønskes af- virksomhed.klaret, hvad der menes med begrebet”begrænset del” i sætningen ”og vil bort- Genanbringelser, der allerede erforpagte en begrænset del af ejendommen foretaget efter de gældende regler,til naboen”.påvirkes ikke af ændringerne. Førstnår disse ejendomme sælges, vil deDansk Landbrug har en række kommen- nye regler finde anvendelse.tarer til ikrafttrædelsen.

Genanbringelse uden for EU/EØS

Ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov-

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Det foreslås, at der kun kan ske genan- forslaget er nu ændret og præcise-bringelse inden for Danmark, Færøerne, ret.Grønland og i lande, der er medlem afEU eller EØS og som udveksler oplys-Indtil 2004 kunne der kun genan-ninger med Danmark.bringes fortjeneste i fast ejendomDe skærpede regler begrundes i kontrol- her i landet. Af hensyn til reglerneom den frie etableringsret i EF-vanskeligheder.traktatens artikel 43 indførtes mu-Det findes imidlertid besynderligt, hvis ligheden for genanbringelse i ud-erhvervsdrivende ikke længere kan gen- landet.anbringe ejendomsavance fra Danmark if.eks. Australien og USA, når der samti- Dengang valgte man ikke at be-dig foregår livlig samhandel med disse grænse genanbringelsesadgangenlande, f.eks. af landbrugsprodukter. Det geografisk.er tillige Landscentrets erfaring, at et stortantal virksomheder med anvendelse af Der er imidlertid konstateret en stormuligheden for genanbringelse har etab- interesse fra bl.a. landbruget til atleret forretningsmæssigt begrundede in- udskyde beskatningen ved at gen-anbringe i udlandet, også udenforvesteringer i lande uden for EU/EØS.EU. Det er ofte meget vanskeligtHvis det alene er kontrolvanskeligheder, for skattemyndighederne at få op-der begrunder de foreslåede ændringer, lysninger fra udlandet om de ejen-bør der i stedet gøres en indsats på at få domme fortjenesten er genanbragt i.udviklet samarbejdet mellem skattemyn-Da EF-traktatens bestemmelser omdigheder verden over.den frie etableringsret alene gælderDer ønskes i øvrigt en afklaring af, hvor- for etablering i andre EF-lande ogdan det sikres, at skatteyderne er klar EØS-lande, foreslås bestemmelsenover, om ”denfremmede stat udvekslerbegrænset hertil.oplysninger med de danske myndighe-der”.Genanbringelse - udstykningDer foreslås en lempelse af parcelhusreg-len for ejere af større ejendomme, der harindledt en udstykningssag og flytter ibeskyttet bolig mv. Der ses ikke at væretaget højde for den tilsvarende problem-stilling i relation til ejendomme omfattetaf § 9.Landscentret ønsker reglerne udvidet, såde ikke kun skal gælde i tilfælde af for-værret sundhedstilstand. Også i andresituationer bør det gælde, at parcelhus-reglen finder anvendelse, hvis ejeren påtidspunktet for indsendelse af anmodningom udstykning bebor ejendommen.Liechtenstein er pt. det enesteEU/EØS medlemsland, der ikkeudveksler oplysninger med Dan-mark.

Forslaget er begrænset til de tilfæl-de, hvor fraflytning skyldes ejerneshelbredstilstand. Der ses ikke atvære behov for tilsvarende lempel-ser i andre sammenhænge. Lempel-sen omfatter alene ejendomme om-fattet af ejendomsavancebeskat-ningslovens § 8.

Landscentret foreslår, at der indføres en De foreslåede ændringer fra Lands-centeret vil i realiteten svare til en

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

tilsvarende regel om skattefrihed efter ophævelse af 1.400 m2-reglen, ogsåvel EBL § 8 og § 9 i følgende situation: vil have væsentlige provenumæssi-Der frasælges jord fra en landbrugsejen- ge konsekvenser.dom, der bebos af ejeren. Ejeren fraflytterejendommen (f.eks. for at flytte på pleje-hjem) og sætter den resterende bygnings-parcel til salg. Inden bygningsparcellenbliver solgt, bliver den af vurderings-myndighederne omkodet til en kode 01-ejendom (beboelsesejendom).Landscentret foreslår ligeledes, at derindføres skattefrihed i følgende situation:Et parcelhus beliggende på en 1300 m2grund fraflyttes og huset udlejes. Parcel-huset og grunden kunne på fraflytnings-tidspunktet være solgt skattefrit. Senerefrasælges fx 20 m2 skattefrit, til fx vej.Restejendommen med parcelhus og 1280m2 kan efter SKATs opfattelse ikke sæl-ges skattefrit, idet der efter frasalg af de20 m2 er tale om en ny ejendom, jf.SKATs pjece.Harmonisering af selskabers aktie- ogudbyttebeskatningDatterselskabsaktierDer har ikke tidligere i selskabsretteneller skatteretten været hindringer forejerstrukturer med ”omvendte juletræer”.En generel ændring med virkning fra ogmed 1. januar 2010, vil ramme mange afde tidligere lovlige konstruktioner.Landscentret foreslår, at ændringen kungælder for konstruktioner der etableres 1.januar 2010 eller senere, eller alternativtfra tidspunktet for fremsættelse af lov-forslaget.Datterselskabs-, koncern- og porteføj-leaktierDen foreslåede ændring med skattefrihedfor datterselskabs- og koncernaktier vilgøre det enklere for koncerner at ændrekoncernstrukturen.Værnsreglen skal forhindre, at derindskydes et eller flere mellemhol-dingselskaber med det formål atopnå skattefrie udbytter fra et sel-skab, som aktionærselskabet ellersikke kunne modtage skattefrie ud-bytter fra.Forslaget har ikke sammenhæng tilde øvrige ændringer i lovforslaget.SKAT har dog oplyst, at den nævn-te pjece vil blive revideret. Af dennye pjece vil fremgå, at fortjenestenved de nævnte overdragelser frem-over vil blive anset for at være om-fattet af parcelhusreglen, således atde kan ske skattefrit.

Dansk Landbrug ønsker en oversigt over,hvor stor beskatning, der har været tidli-gere ved salg af aktier i forbindelse med Skatteministeriet mener ikke, at der

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarændringer i koncernstrukturen.

Kommentar til bemærkninger

er beskyttelsesværdige hensyn, derkan begrunde, at man skulle tilladeDer er ikke tvivl om, at ændringen af denne udnyttelse af reglerne videre-beskatningen af porteføljeaktier (fra 66 ført i en overgangsperiode.pct. til 100 pct.) og uanset ejertid – forikke at tale om lagerbeskatningen – vilgive en forøgelse af skattebetalingen.LagerbeskatningUd over forøgelsen af beskatningen vedat gøre tidligere skattefrie aktier skatte-pligtige, vil lagerbeskatningen i fleretilfælde blive hårdere.Skatteministeriet har ikke opgø-Endvidere kan lagerbeskatningen medfø- relser over beskatningen ved salg afaktier i forbindelse med ændringer ire en rentebelastning.koncernstrukturen.Lagerbeskatning af kursgevinsterRegelsættet for opgørelse af gevinst og Dette ses også af provenube-tab bliver meget kompliceret med forsla- mærkningerne.gene. Dette burde gøres mere enkelt.

Der henvises til bemærkningerne tilDI og FRR.

Kursgevinstlovens § 25, stk. 2Landscenteret anfører, at der er en mod-strid mellem 1. og 2. pkt. i den foreslåedekursgevinstlovens (KGL) § 25, stk. 2,idet der ikke kan vælges lagerprincippetfor gæld og idet der er forskel på obliga-tioner og fordringer. Endvidere påpeges,at der i princippet ikke findes børsnoteretobligationsgæld – gælden er ikke noteretpå børsen.

Se kommentaren nedenfor vedrø-rende lagerbeskatning af kursgevin-ster.

Regelsættet kunne givet gøres enk-lere, men dette vil så have nogleuønskede konsekvenser. Udform-ningen af reglerne afspejler, at derindføres lagerbeskatning af selska-bers fordringer, idet man dog harfundet det nødvendigt at undtagevisse fordringer fra lagerbeskatnin-gen, ligesom det er fundet for vidt-gående at indføre lagerbeskatningaf selskabers gæld.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Den gældende bestemmelse omfat-ter:a) børsnoterede obligationer i dan-ske kroner (såvel kreditor- somdebitorsiden),b) børsnoterede obligationer ifremmed valuta (såvel kreditor-som debitorsiden), både fsva. valu-takursændringer og børskursæn-dringer, ogc) ikke børsnoterede fordringer oggæld i fremmed valuta, fsva. valu-Det bør fremgå, hvad konsekvensen er, takursændringer.når noget, der hidtil har været beskattet Med den foreslåede ændring vilefter et lagerprincip overgår til beskat- bestemmelsen omfatte a) og b).ning efter realisationsprincippet. Medden væsentlige ændring af bestemmelsen, Anvendelsen af udtrykket børsnote-herunder ophævelsen af muligheden for rede obligationer (fordringer) ogat vælge lagerprincippet for fordringer og børsnoteret obligationsgæld kangæld i fremmed valuta, må det betyde, at måske virke forvirrende, men deskatteyderne fra og med 2010 må være fri anvendes alene for at afspejle, at enaf tidligere valg. Dette bør fremgå klart af obligation repræsenterer en fordringloven og bemærkningerne, men er nu helt for indehaveren (kreditor) og enuomtalt.gæld for udsteder (debitor). Denanvendte formulering svarer til denLandcentret påpeger, at der mangler en gældende formulering. Henset til atkonsekvensrettelse i relation til ABL § bestemmelsen fremover alene vil23, stk. 4, 2. pkt., som følge af ændringen omfatte personer og personer typiskaf KGL § 25. Som udgangspunkt bør ikke udsteder børsnoterede obliga-ABL § 23, stk. 4, 2. pkt., afskaffes, idet tioner, er lovforslaget justeret.den for personer medfører en lagerbeskat-ning, hvor der er en usymmetrisk beskat- Der er i ikrafttrædelsesbestemmel-ning (gevinster er skattepligtige mens tab sen indsat en regel om, at for ikke-ikke er fradragsberettigede). Såfremt børsnoterede fordringer og gæld,bestemmelsen ikke afskaffes, bør det hvor den skattepligtige på ikraft-præciseres, hvad der gælder i relation til trædelsestidspunktet har valgt la-tidligere valg. Skatteyderne må være fri gerbeskatning i forhold til valuta-af valg foretaget efter de tidligere regler.kursændringerne, bevares dettevalg.Set i forhold til systematikken i KGL erdet meget uheldigt med en henvisning til§ 33. Dette afsnit vedrører ikke fordringerog gæld, men finansielle kontrakter.

Hvis man vælger at lave så vidt forskelli- Det er korrekt, at der mangler enge regler for personer og selskaber er det konsekvensrettelse. Lovforslaget ermeget hensigtsmæssigt med en adskillel- ændret i overensstemmelse hermed.se af reglerne.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarKursgevinstlovens § 25, stk. 3-6Skal den nye stk. 3 forstås således, atvalget fx kan træffes for gæld omfattet af§ 19, stk. 2 og 4, men ikke for resten?Kan det bekræftes, at det nye stk. 4 er etfuldt lagerprincip, således at alle ændrin-ger indgår? Herunder at alle omkostnin-ger kan fratrækkes i år 1?

Kommentar til bemærkninger

Henvisningen til kursgevinstlovensKan det bekræftes, at den nye stk. 5 skal § 33, stk. 1 er alene en henvisningforstås således, at valget fx kan træffes til lagerprincippet og skal ses ifor fordringer men ikke for gæld og om- sammenhæng med, at § 33, stk. 1 erdet eneste sted i kursgevinstloven,vendt?hvor lagerprincippet er beskrevet.Den nye stk. 5 henviser til fordringer, derikke er omfattet af stk. 4. De i bemærk- Med lovforslaget bliver reglerneningerne angivne eksempler på fordringer adskilt, i og med at personer oger dog omfattet af det nye stk. 4. De er selskaber omfattes af særskiltealene undtaget fra beskatning efter et stykker.lagerprincip, jf. stk. 4, 2. pkt. Det er ikkedet samme.Der findes ikke ”børsnoteret gæld”. Gæl- Ja, svarende til gældende regler.den er ikke noteret på børsen. Det børpræciseres, hvilke ændringer, der i så faldkan opgøres efter lagerprincippet.Indførelse af et tvunget lagerprincip forselskaber medfører betydelige skatte-mæssige, administrative og økonomiskeulemper. Herunder at skattebetalingenløsrives fra likviditeten. Samt tilsynela-dende også i et vist omfang fra de regn-skabsmæssige principper.Lagerprincippet er det lagerprincip,der er defineret i kursgevinstlovens§ 33, stk. 1. De omkostninger, derefter praksis kan tillægges anskaf-felsessum vil kunne tillægges i år 1,hvorved der også opnås fradrag idette år.

Dermed kan selskaber fx komme til at Det kan bekræftes.betale ”skat” af gevinster, de ikke realise-rer, jf. eksemplet i høringssvaret.Omstruktureringer uden tilladelseLandscentret hilser de forenklede regler Skatteministeriet er enig heri. Be-for skattefrie omstruktureringer uden stemmelsen er blevet justeret.tilladelse fra SKAT velkommen.Det ønskes præciseret om skattefrie om-struktureringer uden tilladelse fra SKATfølger de tidligere regelsæt med bl.a.udlodningsbegrænsning til følge, eller om

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarde følger de nye regelsæt.

Kommentar til bemærkninger

Der kan henvises til bemærknin-gerne ovenfor til samme kommen-OvergangsreglerLandscentret foreslår, at indgangsværdien tar til KGL § 25, stk. 2.pr. 1. januar 2010 skal være det størstebeløb af enten den oprindelige anskaffel-sessum eller handelsværdien pr. 1. januar2010, da man efter forslaget risikerer at Anvendelse af lagerprincippet føl-blive beskattet af forskellen fra handels- ger værdiændringerne på fordrin-værdien pr. 1. januar 2010 og op til den gerne og sikrer således også fradragoprindelige anskaffelsessum, selv om for tab, uden af fordringen behøverat blive realiseret. Lagerprincippetman reelt har haft et tab.hindrer indlåsningseffekter og in-Advokat- og revisoromkostninger ogdebærer en administrativ lettelse, iog med at man ikke behøver atnye markederDet er bemærkelsesværdigt, at der på skulle gemme oplysninger om an-nuværende tidspunkt kommer en lovæn- skaffelsessummen.dring. Særligt når der henses til den sene-ste praksis, hvor Højesteret har gået imodSKATs opfattelse på området.OmkostningsgodtgørelseLandscentret mener ikke, at der er grund- Ændringerne er en følge af, at dat-lag for en så omfattende forskelsbehand- terselskabsaktier og koncernsel-ling mellem selskaber og personer.skabsaktier gøres skattefrie uansetejertid.Endvidere strider lovforslaget afgørendemed de argumenter, der er lagt til grund Dette er nu præciseret i lovforsla-ved de senere lovændringer om omkost- get.ningsgodtgørelse.Der er retssikkerhedsmæssige betænke-ligheder ved at afskaffe muligheden foromkostningsgodtgørelse. Der er en væ-sentlig forskel på, at udgiften bliver dæk-ket med henholdsvis 50 eller 100 pct., Der henvises til kommentarerneeller om der gives fradrag i indkomsten herom til Foreningen af Statsautori-til en skatteværdi på maksimalt 25 pct.serede Revisorer.Genvundne afskrivningerLandscentret opfordrer til, at forslaget omafskaffelse af 90 pct. reglen opgives.Henset til nedsættelsen af marginalskat-ten burde man gå den anden vej.Oprindeligt blev genvundne afskrivningerpå bygninger beskattet som særlig ind-komst, dvs. med en 50 pct. skat. Lovgiverhar såvel før som efter ophævelsen af densærlige indkomstbeskatning haft forståel- Det ses ikke, hvorfor dette skullese for, at der skulle ske en kompensation være bemærkelsesværdigt.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

for, at de afskrivninger, der ved realisati-on af bygningerne viser sig at være gen-vundne, har haft en varierende fradrags-værdi. Lovgiver må således have ment, atdet ikke var rimeligt at beskatte med enhøj marginalskat, når der reelt var tale omen form for efterbeskatning af et fradrag, Der henvises til kommentarerne tilder ikke nødvendigvis havde en tilsva- Advokatfirmaet Tommy V. Christi-rende høj fradragsværdi.ansen og Danske Advokater.MælkekvoterDer foreslås en præcisering af, at det kuner mælkekvoter omfattet af EBL, der skalindgå i fordeling af afståelsessummen, jf.EBL § 4, stk. 5. Mælkekvoter omfattet afafskrivningslovens § 40 C skal ifølgeforslaget ikke indgå i fordelingen. Dissekvoter skal dog indgå i en fordeling afden samlede kontantomregnede salgssumefter reglerne i afskrivningslovens § 45,stk. 2.Landscentret ønsker i forbindelse medændringen af EBL § 4, stk. 5 at få præci-seret, om der gælder et FIFO-princip elleret gennemsnitsprincip, når der skal skeopdeling af mælkekvoter, anskaffet før19. maj 1993 og mælkekvoter anskaffetden 19. maj 1993 eller senere. Det be-mærkes, at der ifølge afskrivningslovens§ 40C, stk. 12 gælder et first in – first outprincip, når en skatteyder ejer mælkekvo-ter anskaffet før 1. januar 2005 og mæl-kekvoter anskaffet 1. januar 2005 ellersenere.

Reglen blev indført i midten af90’erne, hvor den hidtidige proporti-onale beskatning blev ændret til al-mindelig progressiv beskatning.Reglen blev begrundet med, at derskulle gives en kompensation forovergangen til den progressive be-skatning. Begrundelsen må siges atvære historisk og ikke længere aktuel.Der forekommer ikke at være sagligegrunde til at fastholde nedslaget iskattegrundlaget. Den erhvervsdri-vende kan i dag udskyde eller undgåprogressionen ved at vælge virksom-hedsskatteordningen. Endvidere kanprogressionen udskydes eller undgås,hvis den erhvervsdrivende ved afstå-else af erhvervsmæssig virksomhedvælger at anvende den skattepligtigegevinst til privat at oprette en pensi-onsordning.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerMed den foreslåede ændring tyde-liggøres alene, at det kun er demælkekvoter, der er omfattet afejendomsavancebeskatningsloven,der skal indgå i fordelingen af an-skaffelsessummen efter EBL § 4,stk. 5. Mælkekvoter, der er omfattetaf afskrivningslovens § 40 C skalikke indgå i den fordeling.Der ændres ikke i øvrigt ved degældende regler for opgørelse affortjeneste ved salg af mælkekvoteromfattet af EBL.

Ludvig og Sara ElsassFond

Med indførelsen af fondsbeskatningslo-ven blev der skabt en god og velfunge-rende løsning omkring de beskatnings-mæssige forhold for almennyttige fondeog foreninger, som har vist sig til fulde atleve op til lovens hensigt, nemlig at fon-dene ikke kunne unddrage sig beskatningi fald de ikke udloddede afkastet af deresformue til fondens almennyttige formål.Lovens udformning har endvidere vist sigat have den indbyggede fordel, at den harskabt basis for en god og langsigtet ud-lodningsplanlægning for fondene, førstog fremmest til stor gavn for udlodningtil større kapitalkrævende kulturelle- ogforskningsmæssige projekter inden foralle aspekter af det danske samfund.Alt dette vil blive kuldkastet med forsla-get. Det skyldes, at man i situationer,hvor fondenes aktiver(bundne kapital) erudsat for store kursudsving, vil komme isituationer, hvor man afkastmæssigt - ogdermed likviditetsmæssigt - ikke vil værei stand til at honorere enten sin skat ellersine udlodningsforpligtelser, uden at manskal ud at realisere af sin bundne kapital.

Lovforslaget er ændret således, atfonde, der udlodder eller hensætterhele indkomsten, heller ikke beskat-tes efter lagerprincippet for så vidtangår aktier, der er optaget til han-del.Der henvises til kommentarerne tilFinansrådet om beskatningen affonde.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvarDet foreslås, at almennyttige fonde und-tages fra lagerbeskatningen.Subsidiært kan det i stedet overvejes atforlænge fristen for anvendelse af skat-temæssige hensættelser til senere udde-linger, således at fonden via hensættelses-instituttet har mulighed for at udskydeskatten med henblik på at kunne opfyldefondens almennyttige formål. En 15-årigfrist vil i højere grad kunne modvirke dekonjunkturmæssige udsving i aktiverne.

Kommentar til bemærkninger

NASDAQ OMX(Fondsbørsen)

NASDAQ OMX Købehavn, herefterFondsbørsen, har modtaget Skattemini-steriets udkast til lovforslag om skattere-form, og har i den forbindelse med til-fredshed noteret sig, at udkastet berørernogle af de uhensigtsmæssigheder, dereksisterer vedr. beskatning af selskaber iforhold til derivater. I samme forbindelsevil Fondsbørsen dog indtrængende opfor-dre til en revision af de for private inve-storer asymmetriske og kompliceredeskatteregler for aktiebaserede derivaterog introducere en enhedsbeskatning.Fondsbørsen foreslår konkret følgende tilindarbejdelse i kursgevinstlovens § 30 og§ 32 om personers investering i finansiel-le kontrakter, også kaldet derivater - medtilsvarende justering i aktieavancebeskat-ningsloven:Aktiebaserede derivater bør beskattessammen med den underliggende aktie ogdermed omfattes af aktieavancebeskat-ningsreglerne, når1. Kontraktens bærende element ermarkedsrisikoen på en eller flere ak-tier eller et aktieindeks, hvori de af-dækkede aktier indgår.2. Kontrakten ikke indeholder elemen-ter af andre underliggende aktiver.3. Kontraktens løbetid ikke overstigeren løbetid på 1 år ved indgåelsestids-punktet.4. Der ikke er indgået modgående kon-trakter.5. Evt. at kontrakten er børsnoteret ogafdækker risikoen på børsnoterede

Med Forårspakke 2.0 gennemføresen række ændringer af kapitalbe-skatningen, der medfører, at be-skatningen af opsparing (kapital-indkomst og aktieindkomst) ned-sættes. Der er ikke i denne sam-menhæng fundet anledning til yder-ligere ændringer af kapitalbeskat-ningen, herunder mere gennemgri-bende ændringer af kapitalbeskat-ningen.Fondsbørsens konkrete forslag går ikorthed ud på, at visse aktiebasere-de derivater skal omfattes af aktie-avancebeskatningsloven og beskat-tes som aktieindkomst. Der indgårheri en underliggende forudsætningom, at der dermed bliver tale om enmere lempelig beskatning. En be-skatning som aktieindkomst vilimidlertid ikke altid føre til en lem-peligere beskatning end en beskat-ning som kapitalindkomst. Hvordanbeskatningen bliver, afhænger afden private investors indkomstfor-hold i øvrigt. Fondsbørsens forslager dermed ikke nødvendigvis enfordel. En løsning af problemerne iforhold til private investorers an-vendelse af aktiebaserede derivater,vil kræve en forenkling af helekapitalbeskatningen.

OrganisationerSkatterevisorforeningen

Bemærkninger i høringssvaraktier.Harmonisering af selskabers aktie- ogudbyttebeskatning

Kommentar til bemærkninger

ABL § 4, stk. 3Det bør nøjere defineres, hvad der menes Bestemmelsen er omformuleret ogmed ”hovedparten”, f.eks. ved nogle bemærkningerne er uddybet – her-eksempler i lovforslagets bemærkninger. under med eksempler.Det bør også overvejes, om bestemmel-sen bør udbygges, så der tages hensyn til,om aktionærerne i de enkelte holdingsel-skaber er familiemæssigt forbundet efterhovedaktionærreglen.Værdiansættelse af unoterede aktierDet bør i bemærkningerne til lovforslagetuddybes, hvorledes værdiansættelsensker, når der er tillagt aktierne forskelligerettigheder. Der kan eventuelt anføres Lovforslaget er ændret, således atkonkrete eksempler fra praksis vedrøren- bestemmelsen om værdiansættelsede den tilsvarende bestemmelse i pensi- af unoterede aktier er udgået.onsafkastloven.Egne næringsaktierDet foreslås, at beskatning af gevinst ogtab på egne aktier – også næringsaktierophæves fra indkomståret 2010. Der børvære en overgangsregel, der angiver,hvordan urealiseret avance/tab ved ud- Lovforslaget er præciseret på dettegangen af indkomståret 2009 behandles, punkt.hvis selskabet bruger realisationsprincip-pet.Indgangsværdi for faste driftsstederDer bør indsættes en bestemmelse, derangiver indgangsværdien for de tilfælde,hvor en bestående aktiebeholdning ind-drages under den begrænsede skattepligtfor et fast driftssted.Beskatning af kursgevinster hos selskaber- lagerprincippet.SRF finder at det bør fremgå klarere – afbestemmelsen eller bemærkningerne –hvordan sammenhængen er mellem KGL§ 25, stk. 4 – tvungen lagerprincip ogKGL § 25, stk. 5 – tilvalgt lagerprincip.Der bør efter SRF’s opfattelse vælges enmere smidig afgrænsning af, hvad derIndgangsværdien fastsættes efteralmindelige regler for aktiver, derinddrages under dansk beskatning,jf. SEL § 4 A. For aktier vil detvære handelsværdien ved skatte-pligtens indtræden.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

skal omfattes af bestemmelserne, herun- Udformningen af KGL § 25, stk. 4der særligt overvejes fordringer og gæld i og 5, beror på, at der indføres la-gerbeskatning af selskabers for-fremmed valuta.dringer, idet man samtidig har fun-det det nødvendigt at undtage vissefordringer. Samtidig har man fundetdet for vidtgående at indføre lager-beskatning af selskabers gæld. Mankunne selvfølgelig have valgt atafskaffe den gældende tilvalgsregelfor de fordringer, der ikke omfattesaf den tvungne lagerbeskatning, ogfor børsnoteret gæld (obligationerset fra debitorsiden). Der er dogikke noget grund til at gøre dette.For så vidt angår ikke børsnoteretgæld i fremmed valuta, foreslåsadgangen til valg af lagerprincippetpå valutakursændringerne afskaffetud fra den betragtning, at sådannegevinster og tab kan være vanskeli-ge at opgøre isoleret fra de eventu-elle underliggende ændringer afgældens værdi. Det skal bemærkes,at der efter KGL § 25 er en adgangtil generelt at anvende lagerprincip-pet, hvis den skattepligtige måttevære interesseret heri.Der bør generelt være en overgangsbe-stemmelse, der fastsætter, hvordan derforholdes ved overgang fra lagerprincip-pet til realisationsprincippet.Bemærkningerne til de to bestem-melser er forsøgt udbygget, såledesat det fremgår klarere, hvad æn-dringerne indebærer, herunder af-grænsningen mellem de to bestem-melser.Der er i ikrafttrædelsesbestemmel-sen indsat en regel om, at for for-dringer og gæld, hvor den skatte-pligtige på ikrafttrædelsestidspunk-tet har valgt lagerbeskatning, beva-res dette valg.

Skattefri omstrukturering uden tilladelsefra SKAT.Det er uklart om der i 2010 gælder degamle regler (f.eks. udlodningsbegræns-ningen) eller de nye regler (3-årsreglen)for omstruktureringer foretaget udentilladelse før 2010.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerhverken være omfattet af de gæl-dende bestemmelser om udlod-ningsbegrænsning eller af de nuforeslåede ejertidskrav. Dette erpræciseret i bemærkningerne tillovforslaget.Det bemærkes dog, at lovforslagetsikrafttrædelsesbestemmelse samti-dig er rettet til, så ejertidskravet vilomfatte en skattefri omstruktureringuden tilladelse, hvis den pågælden-de ombytning, spaltning eller tilfør-sel gennemføres på tidspunktet forfremsættelsen af lovforslaget ellersenere.

Ændring af ABL § 19 og det forsinkedelagerprincip i ABL § 23.SRF mener, at der forestår en stor pæda-gogisk opgave med at forklare ændrin-gerne og overgangsreglerne mellem æn-dringerne for beskatning af aktier omfat-tet af ABL § 19 – dette sammenholdtmed de ændringer af ABL § 19, der ergennemført ved lov nr. 98 af 10. februar2009 og de ændringer der er indeholdt i L120 om ændring af finansiel virksomhedm.v. Hvis det er muligt bør ændringen iABL § 19 bedre koordineres, særligtvedr. ikrafttrædelsestidspunkterne.

SRF finder det uheldigt, at der i eksem-plerne vedr. ophævelse af den forskudteindtægtsførelse, opereres med 2008-2010,når de nye regler først skal gælde fra2010.

Ændringer i KGL m.v. vedrørende perso-ner.SRF forstår lovforslaget således, at derikke længere kan bruges lagerprincippetfor valutakursændringer. Der bør derforindsættes en overgangsbestemmelse, nårder skiftes fra lagerprincippet til realisati- Der er alene tale om et illustrativtonsprincippet.eksempel på, hvordan verden ser udi dag og hvordan den ville have setud uden reglen om forskudt ind-tægtsførelse.

Selv om det måske kan virke lidtuoverskueligt, når der inden for enrelativ kort periode verserer flereændringer i relation til den sammebestemmelse, bør dette ikke væreen hindring for at foreslå en yderli-gere ændring, som det findes hen-sigtsmæssigt at gennemføre. Lovnr. 98 af 10. februar 2009 er vedta-get med de ikrafttrædelsesregler,der er indeholdt i loven. Ikrafttræ-delsesbestemmelsen i L 120 erknyttet til ikrafttrædelsesbestem-melsen for de ændringer af lov ominvesteringsforeninger m.v. somændringen af ABL § 19 knytter sigtil - et andet ikrafttrædelsestids-punkt vil ikke give mening. Nårophævelsen af den forskudte ind-tægtsførelse først skal have virk-ning fra indkomståret 2010 berordet på, at man ikke ønsker at gen-nemføre ændringen med tilbagevir-kende kraft.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkningerDer er korrekt, at forslaget indebæ-rer, at det ikke længere vil væremuligt at vælge lagerprincippet, forså vidt angår valutakursændringerpå ikke-børsnoterede fordringer oggæld i fremmed valuta. Der er iikrafttrædelsesbestemmelsen indsaten regel om, at for ikke-børsnoterede fordringer og gæld,hvor den skattepligtige på ikraft-trædelsestidspunktet har valgt la-gerbeskatning i forhold til valuta-kursændringerne, bevares dettevalg.Efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1,nr. 3 beskattes kontrakter om kurs-sikring ved optagelse, refinansie-ring, rentetilpasning eller indfrielseaf realkreditlån sammen med detunderliggende aktiv (lånet). Valuta-fastkursaftaler, der udbydes i for-bindelse med udbetaling og indfri-else af realkreditlån i fremmed va-luta er omfattet af bestemmelsen.Tilsvarende er valutafastkursaftalerindgået i forbindelse med delvisindfrielse ved ordinære og ekstra-ordinære afdrag omfattet af be-stemmelsen.

SRF mener, at det må overvejes, om derikke opstår problemer, når der er indgåetvalutaterminskontrakter til afdækning afkursrisikoen på lån i udenlandsk valuta,da lånet føres efter realisationsprincippet,men kontrakten efter lagerprincippet.

Overgangsregler - kapitalfondspartnereDer bør være klare overgangsregler forsituationer, hvor der er indtjent ”værdi-stigninger” i selskaberne tilhørende depågældende partnere indtil påbegyndel-sen af indkomståret 2010, ligesom detklarere må fremgå, om de nye regler gæl-der for påbegyndelsen af indkomståret2010 for de pågældende kapitalfonde, deselskaber, der tilhører de pågældendepartnere, eller de pågældende partneresindkomstår, idet de 3 regnskabsperioderikke behøver at være sammenfaldende.

Afskaffelse af muligheden for, at af-drag på fordringer anses for udbytteDer bør indføjes en overgangsbestem-melse, så det klart fremgår, hvilke ind-gangsværdier, der skal bruges, hvis etselskab ved indgangen af indkomståret2010 har en fordring, der nu bliver omfat-tet af den nye KGL § 1, stk. 3, herundersåvel i de situationer, hvor der er brugtlagerprincippet og de situationer, hvorder er brugt realisationsprincippet.

Den foreslåede bestemmelse i ak-tieavancebeskatningslovens § 17 Avedrører alene, at merafkastet skalbeskattes som personlig indkomst.Dette gælder alle indkomster, derrealiseres af den fysiske person iindkomståret 2010 eller senere.

Den foreslåede bestemmelse i lig-ningslovens § 16 I medfører be-skatning i indkomståret 2010 ellersenere af de indkomster, som sel-skabet har i samme periode. Det erpersonens indkomstår, der følges,Genvundne afskrivningerDet bør fremgå mere klart af bemærknin- hvis der er forskellige indkomstår.gerne, at ændringen kun gælder for gen- Indgangsværdireglerne for porteføl-

100

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

vundne afskrivninger for bygninger, men jeaktier finder tilsvarende anven-ikke for driftsmidler og inventar efter AL delse ved beskatningen efter § 16 I.§ 9, stk. 4. Alternativt bør lovforslagetændres, så driftsmidler og inventar om-fattes af ændringen.GenanbringelseDa en stor del af sagerne vedrørendegenplacering af avance i anskaffelses-summen for udenlandsk ejendom omfat-ter udenlandske skove, bør det – forment-lig af bemærkningerne – fremgå, at derfortsat kan ske genplacering i en skov-ejendom, blot den drives for egen regningog ikke er bortforpagtet.Det er præciseret i lovforslagetsbemærkninger, at ved beskatningefter den nye regel i kursgevinstlo-vens § 1, stk. 3, anvendes fordrin-gens skattemæssige anskaffelses-sum.

Ikrafttrædelsesreglen for ændringerne børfremgå mere tydeligt, idet der ikke erovergangsregler vedrørende avancer fra2009, der placeres i 2010-anskaffelser, Lovforslaget er ændret, således ateller avancer fra 2010, der placeres i afskrivningslovens § 9, stk. 4, om2009-anskaffelser.driftsmidler ændres tilsvarende.OmkostningsgodtgørelseDet synes meget restriktivt, at der skalindgives ansøgning om omkostnings-godtgørelse inden udløbet af 2009 efterde hidtidige regler for omkostninger af-holdt inden 1.1.2010.Det vurderes ikke nødvendigt atLovforslagets § 12, nr. 1 om ændring af beskrive de tilfælde, hvor der fort-ligningslovens § 7 Q bør formuleres mere sat kan ske genanbringelse.præcist, så der fastsættes, hvornår selska-ber har fradrag for udgifter til ”skattesa-ger”, ikke kun vedrørende omkostninger,der hidtil har berettiget til omkostnings-godtgørelse, men også om der er fradragfor udgifter til revisor og advokatbistand iforbindelse med skattesager, der behand-les af SKAT.Ikrafttrædelsesreglen er blevet præ-Der bør herunder tages udtrykkelig stil- ciseret.ling til, om den praksis, der er fastslåetved dommen SKM 2008.941 VL, skalvære gældende, og herunder om dennepraksis skal være den samme for personerog selskaber, nu der sker adskillelse afreglerne for omkostningsgodtgørelse forpersoner og selskaber.Ikrafttrædelsesbestemmelsenerændret.

101

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Selskaber vil efter de foreslåederegler få fradragsret for de udgifter,som hidtil har været omkostnings-godtgørelsesberettigede.Skatteministeriet finder dog, at detaf formuleringstekniske årsager eruhensigtsmæssigt, at selve lovtek-sten knytter fradragsretten sammenmed adgangen til omkostnings-godtgørelse efter de regler, der vargældende for selskaber indtil 1.januar 2010. Desuden har bådeselskaber og personer fortsat fra-dragsret for udgifter som omhandleti dommen SKM 2008.941. Over-gangsbestemmelsen foreslås ændretsåledes, at der kan opnås omkost-ningsgodtgørelse for sager, der erstartet inden lovens ikrafttræden,men kun vedrørende den pågæl-dende instans.

102