L 201 - 2008-09 - Bilag 19: Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/5-09 fra Finansrådet

Finansrådet har i en henvendelse til Folketingets Skatteudvalg afgivet en række bemærk-ninger til L 199, L 200, L 201 og L 202.For så vidt angår L 201 har jeg følgende kommentarer til Finansrådets bemærkninger:Personers tab på aktierFinansrådet beklager, at den udvidelse af fradragsretten for tab på børsnoterede aktier, dervar foreslået ved L 63 ikke gennemføres.Hertil bemærkes, at der ikke var flertal i Folketinget for dette forslag. Derfor er det ikkemedtaget i L 201.Finansrådet bemærker, at lovforslaget medfører en skattemæssig stramning for unoteredeaktier handlet på regulerede markeder, da fradraget for tab går fra at være et fuldt fradrag tilet kildeartsbegrænset fradrag.Finansrådet bemærker i den forbindelse, at der bør indføres en overgangsregel forunotere-de aktier,der handles på et reguleret marked. Overgangsreglen foreslås udformet således, atsåfremt en avanceberegning udviser et latent tab på aktien, skal aktien anses for værendeafstået med fuldt tabsfradrag til følge.Hertil bemærkes, at jeg ikke kan gå ind for den foreslåede overgangsregel.Den foreslåede overgangsordning vil, hverken administrativt eller i praksis være ligetil, daSKAT ikke ved hvilke aktionærer, der ligger inde med de latente tab på aktier, samtidigmed at det ikke umiddelbart er muligt, at udskille unoterede aktier optaget til handel på etreguleret marked fra de øvrige aktier optaget til handel på et reguleret marked.De aktionærer der måtte have et ønske om at opnå det fuldt fradrag for deres latente tab påunoterede aktier, der handles på regulerede markeder, kan selvbetjene sig hertil ved at sæl-ge og genkøbe aktien.Finansrådet finder, at det er et ansvarsproblem og ikke et ligningsmæssigt problem, nårskatteydere handler gennem udenlandske banker og fondshandlere og spekulerer i ikke atselvangive gevinster, mens tab fradrages. Finansrådet henleder endvidere opmærksomhe-den på, at det aldrig vil være muligt at indføre ”vandtætte” kontrolsystemer, som i alle til-fælde kan sikre, at aktiegevinster, som er skattepligtige i Danmark, ikke unddrages fradansk skat.Hertil bemærkes, at jeg er enig i, at manglende selvangivelse af aktiegevinster også er etansvarsproblem, og at sådanne unddragelser i sidste ende skal bedømmes strafferetligt.Imidlertid mener jeg, at problemet også kan og skal angribes fra en anden vinkel, nemligved at iværksætte tiltag, som sikrer en højere grad af regelefterlevelse, frem for alene at fo-kusere på efterfølgende kontrol og straf. Behovet for sådanne tiltag fremgår klart af SKATscomplianceundersøgelse, som har konkluderet, at skattegabet på aktier er ganske stort.De foreslåede regler giver et incitament til at oplyse om erhvervelsen af aktierne, og der-med til at selvangive såvel gevinster som tab. Formålet hermed er at sikre en højere grad afregelefterlevelse.Jeg er enig i, at det foreslåede system ikke er vandtæt, men dette anser jeg ikke som nogengod begrundelse for ikke at indføre det.Optaget til handel på et reguleret markedFinansrådet finder det uheldigt, at der indføres en indberetningspligt vedrørende aktier op-taget til handel på regulerede markeder, inden EU-Kommissionen har udarbejdet en listeover regulerede markeder i tredjelande uden for EU/EØS. Finansrådet foreslår derfor, at lo-Side 2

vens ikrafttræden, for så vidt angår de bestemmelser, hvor definitionen af regulerede mar-keder har betydning, udskydes indtil EU-Kommissionen har udarbejdet denne liste.Hertil bemærkes, at Finansrådet under høringen gjorde opmærksom på, at sondringen mel-lem børsnoterede og unoterede aktier m.v. ikke længere vil kunne opretholdes, da den fi-nansielle sektor ikke vil kunne foretage denne sondring. På denne baggrund blev lovforsla-get efter høringen ændret, så sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier m.v. nuforeslås erstattet med en sondring mellem aktier m.v. optaget til handel på regulerede mar-keder, og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på sådanne markeder. En udskydelse afikrafttrædelsen ville indebære, at der fortsat skulle anvendes en sondring mellem børsnote-rede og unoterede aktier.Fondshandleres indberetning af aktiekøbFinansrådet har med glæde noteret sig, at skatteydere efter forslaget får mulighed for at do-kumentere, at fondshandlerens indberetninger er ukorrekte med den virkning, at fradrags-retten sikres. Finansrådet læser lovforslagets bemærkninger således, at det er en betingelse,at skatteyderen først har rettet henvendelse til fondshandleren for at få rettet indberetnin-gen, og spørger derfor, om dette er korrekt. I givet fald ønskes reglen ændret, så det ikke eren betingelse, at skatteyderen først retter henvendelse til fondshandleren.Hertil bemærkes, at den pågældende regel blev indsat i lovforslaget efter høringen. Denblev indsat af hensyn til skatteydere, som har anvendt en fondshandler, som f.eks. på grundaf konkurs ikke længere vil kunne rette op på fejl i indberetningerne. Imidlertid er det efterlovforslaget ikke en betingelse for at anvende reglen, at fondshandleren først er blevet kon-taktet med henblik på at rette indberetningen. Skatteyderen kan dermed gå direkte til SKATmed dokumentationen for den fejlagtige indberetning. Det vil dog ofte være lettere for skat-teyderen at gøre fondshandleren opmærksom på fejlen og få den rette ad denne vej frem forat skulle dokumentere fejlen overfor SKAT.Skatteyderens egen indberetning af aktiekøbFinansrådet bemærker, at hvis aktier ikke er erhvervet gennem en dansk fondshandler, skalskatteyderen oplyse SKAT om erhvervelsen inden udløbet af fristen for at selvangive forkøbsåret. Finansrådet finder, at der bør være samme frister for afgivelse af oplysninger idisse tilfælde, som ved handler gennem danske fondshandlere.Hertil bemærkes, at fondshandlerne kan korrigere og supplere indberetningerne frem til ud-løbet af genoptagelsesfristen for det år, hvor aktierne sælges. For ikke at stille skatteydereringere, hvis fondshandler ikke kan rette indberetningen, f.eks. på grund af konkurs, er derendvidere mulighed for, at skatteyderen overfor SKAT kan dokumentere, at indberetningener ukorrekt. Dette kan ske inden for samme frist.Formålet med at betinge fradragsretten for tab på aktier af, at SKAT har fået oplysningerom erhvervelsen, er at skabe et incitament til at selvangive både gevinster og tab på aktier-ne. Formålet med den foreslåede regel kan ikke tilgodeses, hvis skatteyderen selv mange årefter erhvervelsen – når aktien viser sig at være tabsgivende – kan orientere SKAT om er-hvervelsen med den konsekvens, at tabet så kan fradrages.I tilfælde, hvor skatteyderen med rette kan have forventet, at fondshandleren har indberettetoplysningerne, er det rimeligt, at fondshandleren kan rette eller supplere oplysningerne, ogdet er rimeligt, at skatteyderne har mulighed for at dokumentere fejl i indberetningerne. Derkan jo ikke spekuleres i, at fondshandleren indberetter forkert.Feltlåsningsordningen

Finansrådet finder feltlåsningsordningen principielt betænkeligt, fordi den skattepligtige erhenvist til at få den indberetningspligtige til at foretage en rettelsesindberetning. Den ind-beretningspligtige er ikke undergivet de forvaltningsretlige regler og har dermed ikke no-gen pligt til at behandle skatteyderens henvendelse grundigt og objektivt, ligesom der ikkeer nogen klagemulighed.Hertil bemærkes, at det er rigtigt, at skatteyderen først og fremmest vil blive henvist til at fåden indberetningspligtige til at korrigere oplysningerne til SKAT, hvis skatteyderen finder,at de indberettede oplysninger er forkerte. Det forekommer også helt naturligt. Imidlertidhar skatteyderen også mulighed for at kontakte SKAT og gøre opmærksom på, at oplysnin-gerne er forkerte. SKAT vil herefter have pligt til at behandle henvendelsen og undersøge,om der er grundlag for at ændre årsopgørelsen. Er grundlaget for ændring af årsopgørelsentil stede, vil SKAT korrigere de urigtige oplysninger.I de fleste tilfælde vil der mellem den indberetningspligtige og skatteyderen være tale om etansættelses- eller kundeforhold, hvorfor det er naturligt, at den indberetningspligtige under-retter skatteyderen om, at en indberetning er ændret.Finansrådet frygter endvidere, at ordningen vil få skatteyderne til at slække på kontrollen afrigtigheden af oplysningerne på årsopgørelsen. Rådet finder på den baggrund, at ordningenindebærer en uheldig udlicitering af skatteligningen, som forringer skatteydernes retsstil-ling betydeligt.Hertil bemærkes, at det centrale i feltlåsningsordningen er, at vejen for skatteyderne til at fåforetaget korrektioner af tallene på årsopgørelsen i nedadgående retning på indtægtssidenog i opadgående retning på fradragssiden er gjort lidt mere besværlig. Det skyldes, at det erSKATs erfaring, at borgerne ofte retter forkert i forhold til ellers korrekt indberettede op-lysninger fra den indberetningspligtige. I forbindelse med informationen til skatteyderneom den nye ordning vil det blive understreget, at skatteyderne fortsat har pligt til at kontrol-lere, at tallene på årsopgørelsen er korrekte. Der er ikke tale om en udlicitering af skattelig-ningen, eller at skatteydernes retsstilling svækkes. Skatteyderen har som nævnt fortsat an-svaret for, at tallene er rigtige, og SKAT vil fortsat have pligt til at behandle en anmodningfra en skatteyder om ændring af tallene på årsopgørelsen.Investeringsselskaber og skatteindberetningFinansrådet anmoder om, at forslaget ændres, så indberetningen vedrørende investerings-selskaber begrænses til danske selskaber.Hertil bemærkes, at hvis investeringsselskaber ikke indberettes korrekt, fører det dels til, atudbytte indberettes forkert. Dels fører det til, at SKAT ikke kan beregne gevinst og tab kor-rekt.Jeg er opmærksom på, at det kan være problematisk for fondshandlerne og depotførerne atafgøre, om et givent udenlandsk selskab er et investeringsselskab eller ej. Imidlertid vil engenerel undtagelse for udenlandske aktier fra reglerne om indberetning af aktier i investe-ringsselskaber føre til, at depotførerne og fondshandlerne skal indberette, som om selskabeter et almindeligt selskab, selv om de er klar over, at selskabet er et investeringsselskab.Dette er ikke hensigtsmæssigt.Fremrykket indberetning af udbytteFinansrådet gør gældende, at det vil være forbundet med betydelige omkostninger og en ik-ke uvæsentlig fejlrisiko, hvis der skal foretages løbende indberetning af udbytte af aktier oginvesteringsforeningsbeviser m.v. Omkostningerne kan ikke modsvares af nogen merværdi.

Indberetningen er reelt ikke anvendelig forud for ligningen, og den påbegyndes normaltførst efter det nuværende tidspunkt for de årlige indberetninger.Hertil bemærkes, at jeg er opmærksom på, at forslaget vil medføre nogle omkostninger fordepotførerne. Dette fremgår også af afsnit 7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Jeg er dog ikke enig i, at dette ikke modsvares af nogen merværdi.For det første vil det forbedre SKATs administration af udbytteskatten, idet der vil kunneske afstemning af anmodninger om tilbagebetaling af udbytteskat med henholdsvis udbyt-teangivelserne og indberetningerne om udbytterne. Disse tilbagebetalinger andrager – somanført i afsnit 3.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger – 1-2 mia. kr. årligt (dogkun ca. 750 mio. kr. i 2008).For det andet vil forslaget føre til færre fejl i indeholdelsen af udbytteskat, indberetningerog angivelserne, da det udloddende selskab vil skulle håndtere udlodningen, indeholdelsen,indberetningen og angivelsen samtidig.For det tredje vil der være bedre mulighed for at korrigere fejl i registreringen af selskabet,fejl i klassifikationen af udloddende investeringsforeninger og fejl i udbytteindeholdelsen,inden udbyttemodtagerens årsopgørelse dannes.