Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 22.04.2009).

Vi afventer lige, at folk er kommet ud af salen, så vi kan få en ordentlig debat uden for meget støj. Vi venter lige lidt.

Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører.

Det her lovforslag er en del af den samlede skattereform. Vi tog i går her i Folketinget en debat om de centrale dele, som sikrer en markant nedsættelse af skatten på arbejde med 29 mia. kr. Lad mig lige genopfriske, at skattereformen næste år vil give danskerne 13 mia. kr. mere mellem hænderne - penge, som ruster familierne til at stå finanskrisen igennem. Skattereformen betyder for en faglært familie, at familien næste år har 6.500 kr. ekstra til forbrug, når der tages højde for alle elementer i skatteaftalen.

Skatteaftalen fremtidssikrer skattesystemet, sikrer finansieringen af velfærdssamfundet og gør det mere attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats. Skattereformen gør Danmark rigere, da velstanden stiger, ved at vi indretter skattesystemet klogere end i dag. 350.000 danskere løftes ud af topskatten, og selv om arbejdsudbudseffekter måske ikke er det, folk er mest optaget af i en krisetid, så er det altså også afgørende for det danske velfærdssamfund på længere sigt. Og med skattereformen sikrer vi over 19.000 ekstra par hænder på arbejdsmarkedet.

I Venstre er vi optaget af, at skattereformen er fuldt finansieret, vi er også optaget af, at danskerne betaler den korrekte skat - hverken mere eller mindre. Derfor indeholder skattereformen også en styrket indsats mod skattesnyd. Det er initiativer, som ligger helt i forlængelse af regeringens hidtidige tiltag på området, Fairplay I, Fairplay II og Fairplay III. Det er alle forslag, der bekæmper sort arbejde, skattesnyd og svindel.

I det forslag, vi behandler nu, tages en række helt konkrete initiativer, som styrker ligningen og sikrer et større provenu - et provenu, som er med til at sikre den sænkning af marginalskatten, som vi er så stolte over i Venstre: automatisk beregning af gevinst og tab på aktier, udvidet indberetningspligt for personalegoder, låsning af felter på selvangivelsen, ændringer i reglerne om renter for restskat og skærpede regler om oplysning vedrørende underholdsbidrag.

Som sagt er forslaget en del af skattereformen, som vi i Venstre er meget begejstret for, og vi tager selvfølgelig klar stilling til de enkelte forslag. Det håber jeg så også at det røde kabinet har tænkt sig at gøre i dag, for i går lykkedes det ikke at få svar på noget som helst. Men nu må vi se, hvad dagen i dag byder på, det ser jeg i hvert fald frem til.

I Venstre støtter vi forslaget fra skatteministeren, og vi glæder os over en fantastisk skattereform, der også er med til at stimulere dansk økonomi i en presset situation. Det er til gavn for danskerne, at de får flere penge mellem hænderne, og den håndsrækning finder vi det helt naturligt at give dem. Vi har ikke nogen ambitioner om at annullere tidligere skattelettelser eller finde på nye dynamiske afgifter, eller hvad der ellers har været nævnt fra anden side. Vi gør det i fuld åbenhed, og derfor kan vi også i fuld åbenhed støtte dette forslag fra skatteministeren.

Tak til ordføreren. Hr. Nick Hækkerup som ordfører.

Ligesom ordføreren fra Venstre er vi enige i, at det her også er et af de elementer, som skal implementere rødvinsreformen, og ligesom Venstres ordfører er vi også enige i, at det her er en skattereform, som er historisk skæv, som er en skændsel for det samarbejdende folkestyre, som ikke for alvor tager livtag med den økonomiske krise og den stigende arbejdsløshed, som skaber usikkerhed om skatterne de næste 10 år, og som i hvert fald får erklæret skattestoppet for stendødt.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at det jo ikke er sådan, at regeringen tager fejl hver eneste gang, hele tiden og uden stop. Gudskelov er der et stort embedsapparat, som på stykker af kørslen kan sikre, at det ikke kun går galt, og det her er faktisk et eksempel på et forslag, som i det store og hele er fornuftigt.

Vi er selvfølgelig positive over for enkel og effektiv kontrol og mindre skatteplanlægning. Vi synes grundlæggende, det er godt, at SKAT får flere oplysninger i forbindelse med aktiehandler, og vi synes, det er helt logisk, at fradrag for tab bliver betinget af viden om erhvervelsen af aktierne, så man kan vide, om det nu er, som det skal være. Vi synes, det er fint at udvide indberetningspligten vedrørende personalegoder, vi støtter, at der laves en ordning for dag til dag-rente ved betaling af forskudsskat. Også den såkaldte fastslåsordning for nogle felter på selvangivelsen er fornuftig. Her bliver vi bare nødt til lige at råbe vagt i gevær, for vi skal jo være sikre på, at det her også kan lade sig gøre teknisk, og med de erfaringer, der er fra it-systemerne og implementering af it-systemerne i SKAT i øjeblikket, kan det jo give anledning til agtpågivenhed. Med andre ord ser forslaget i det store og hele fornuftigt ud.

Vores forbehold over for forslaget er - ud over det, jeg nævnte før, som vi nok kan få udredt - at det her efter lovforslaget skulle give en besparelse på administrationen i SKAT på helt op til 93 årsværk. Det kan man undre sig over, og man kan navnlig undre sig over, hvordan en styrket indsats mod sort arbejde, som efter forslaget først og fremmest er en styrkelse på en række områder med mere kontrol osv., kan betyde, at der er behov for færre medarbejdere. Om forslaget når målet om at sikre en mere enkel og effektiv kontrol og en mindre skatteplanlægning, afhænger nemlig også i denne sammenhæng af, hvad det er for en virkelighed, forslaget skal fungere i. Virkeligheden er, at med de meget omfattende besparelser, regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført og agter at gennemføre på SKAT, er der meget stor risiko for, at de problemer, vi i øjeblikket har, bare bliver værre.

Med hensyn til skattegabet, som har været stigende fra 2002 til 2006, er vi stadig langt fra målet. Vi ved, at restancerne bare vokser og vokser, vi nærmer os et niveau på svimlende 30 mia. kr., de kæmpestore problemer med it-investeringerne på trods af stadig større budgetter ser ikke ud til at kunne løses, og toldkontrollen sejler fuldstændig. Vi modtager stadig mere bekymrende meldinger ude fra landet om, at inddrivelsen sejler, ligesom Rigsrevisionen jo har påpeget, at ressourcerne i SKAT ikke står mål med det, der skal til for at løse opgaverne. SKAT havde i 2006 9.000 årsværk, i 2012 vil antallet af årsværk være reduceret til 6.700. Med andre ord skal 6.700 årsværk udføre 9.000 årsværks arbejde.

SKAT's egen direktør, Ole Kjær, har sagt det på en meget rammende måde, og jeg citerer: Så store besparelser vil gøre det umuligt for os udføre et kvalificeret stykke arbejde.

Det nytter ikke meget, at vi vedtager en fin og funklende og velmenende regulering som den, der er tale om her, hvis den ikke har de rammer, som skal til, for at den kan fungere ude i virkeligheden. Det er desværre det, vi frygter bliver tilfældet med det foreliggende forslag.

Tak til ordføreren. Mikkel Dencker som ordfører.

Vi tager jo her til formiddag hul på, kan man sige, anden halvleg af den store førstebehandling af skatteaftalen. Første halvleg havde vi som bekendt i går eftermiddags og i går aftes, og det var jo en rigtig fornøjelig debat. I dag tager vi så hul på førstebehandlingerne af de mere tekniske dele af skatteaftalen, og det er måske også derfor, der ikke har været den store spørgelyst til de to første ordførere, der har været heroppe, altså netop fordi det i høj grad er et meget teknisk lovforslag, vi har med at gøre her.

Lovforslaget går simpelt hen ud på at minimere mulighederne for at snyde, især med sin selvangivelse, og dermed snyde sig til at undgå at betale skat eller få nogle større fradrag, end man ellers er berettiget til. Det er jo i sig selv et ganske fint formål, og især ville det være rart, hvis der kunne komme et højere provenu ud af, at nogle regler, som man har i forvejen, bliver administreret mere grundigt og korrekt. Og det skulle de her forbedrede muligheder for at få en mere korrekt selvangivelse og en mere korrekt indberetning til SKAT give mulighed for.

Så uden at jeg skal gå dybt ned i detaljerne med lovforslaget her, skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti er rigtig glade for, at der bliver strammet yderligere op, så vi kan få en bedre håndhævelse af allerede eksisterende regler og få en bedre indberetning og selvangivelse for borgerne. Så dermed skal jeg sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup.

Tak. Jeg går ud fra, at Dansk Folkepartis ordfører er enig i, at reguleringen selvfølgelig skal holdes op mod den virkelighed, som den skal fungere i. Sådan må det altid være, når man laver lovgivning. Jeg har bare et enkelt spørgsmål i forlængelse af det, nemlig om Dansk Folkeparti mener, at der er tilstrækkelige ressourcer til at sikre en ordentlig toldindsats i Danmark i øjeblikket.

Ordføreren.

Jeg har umiddelbart svært ved at vurdere, om der er tilstrækkeligt med bemanding. Nu er Dansk Folkeparti aftalepart bag finansloven, og det er jo der, bevillingerne til lønninger til bl.a. Skatteministeriet og dermed SKAT bliver givet, og vi er parate til at give de bevillinger, som skatteministeren vurderer der skal til. Så hvis hr. Nick Hækkerup vil have svar på, om der er mandskab nok i SKAT, synes jeg, han skal tage den diskussion med skatteministeren, som nok mere har fingeren på pulsen med den slags ting, end jeg har.

Hr. Nick Hækkerup.

Bare sådan, at jeg er sikker på, at jeg forstår det rigtigt, vil jeg spørge: Vil det kommende finanslovforslag fra Dansk Folkeparti så ikke indeholde forslag om, at toldindsatsen i Danmark skal styrkes med flere ressourcer?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke lægge mig fast på på nuværende tidspunkt. Hvis der er nogen, der kommer og gør os opmærksom på, at der mangler toldere her i landet, er det selvfølgelig noget, som vi vil se på med meget positive øjne. Vi lægger vægt på, at der er en god og effektiv grænsekontrol, ikke alene med, hvad der foregår af persontransport ind over grænsen, men sandelig også med, hvad der foregår af varetransport. Og hvis det viser sig, at der mangler bemanding til at bevogte grænsen, er vi meget positivt indstillet over for at finde ud af, hvordan man kan løse det problem.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Det er jo ikke nyt, at der er de problemer. Der er faktisk nogle, der har sagt, at der er problemer med toldkontrollen. Hr. Mikkel Dencker havde haft chancen på det møde, der blev afholdt i Folketinget i januar, hvor medarbejdere fra SKAT var på besøg for at fortælle om situationen. Da blev det påpeget, at der er store problemer med toldindsatsen. Jeg har selv været på besøg hos dem i Padborg.

Vi lavede en ekstraordinær indsats på det her område i Danmark med 50 ekstra toldere i 4 uger. Og det viste sig jo der, at man tog enorme ekstra mængder af narkotika, våben - andre end skydevåben - ulovlig kopimedicin osv., som i dag vælter ind over grænserne.

Vi foreslog sidste år, at der skulle afsættes flere midler til at ansætte flere i SKAT for at løse op for de problemer, der er der, bl.a. i forbindelse med toldkontrollen. Hvis vi fremsætter det forslag igen, er det så noget, Dansk Folkeparti vil se på?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, i hvilken sammenhæng SF har tænkt sig at fremsætte de forslag, som hr. Jesper Petersen refererer til, men jeg kan jo sige, som jeg også sagde til hr. Nick Hækkerup, at vi i Dansk Folkeparti lægger vægt på, at der er en god og effektiv grænsekontrol med både mennesker og varer, der kommer ind over grænsen. Og derfor vil vi også meget gerne være med til at tilvejebringe de midler, der skal til, for at der er en effektiv grænsekontrol.

Det glæder mig da at høre, at Socialistisk Folkeparti går ind for, at der skal være grænsekontrol - med varer og forhåbentlig også med indrejse af personer. Det synes jeg da er et træk i en meget positiv retning, så jeg håber også, at Socialistisk Folkeparti på et tidspunkt vil være med til at støtte, at der indføres en egentlig grænsekontrol med personer - både ved den dansk-tyske grænse og i lufthavne og ved færgehavne.

Hr. Jesper Petersen.

Den sådan bevidstløse standsning af personer for at se pas og så lade dem køre videre synes jeg er passé. Ideen her skulle jo være at sørge for, at der bliver indsmuglet mindre mængder af narkotika, våben, ulovlig kopimedicin, ulovlige fødevarer og alt muligt andet, som i dag vælter ind over grænserne, fordi der ikke er ressourcer nok på området. Selv om man fortæller alle folk i det her land, at de nu skal passe på, for i de næste 4 uger er der 50 mennesker ekstra til at kontrollere, at der ikke kommer noget ind over grænserne, er resultatet, at man pågriber store mængder af narkotika, våben, fødevarer og andre ting. Så siger man alligevel nu bare: Det tager vi ikke så alvorligt.

Vi fremsatte sidste år ændringsforslag til finansloven, som Dansk Folkeparti ikke stemte for. Der vil jeg bare gerne høre, om de her tal, der kommer, om de henvendelser, vi får, ikke gør indtryk, så Dansk Folkeparti selv vil tage det op over for skatteministeren eller vil stemme for det, hvis vi andre igen kommer med det forslag, at der skal afsættes flere ressourcer.

Ordføreren.

Dansk Folkeparti tager vi grænsekontrol meget alvorligt, og jeg kan høre, at det gør Socialistisk Folkeparti også, for så vidt angår indsmugling af varer. Men man tager lidt mere let på, om der foregår indrejse af personer, som ikke har lovlig adgang til landet. Det tager man mere let på, kan jeg godt høre. Men jeg glæder mig da over det første, altså at man gerne vil bekæmpe indsmugling af narkotika og andre ulovlige varer. Det er godt nok.

Men jeg synes så også, at hr. Jesper Petersen skulle gøre noget ved det og sørge for, at hans parti begynder at deltage i finanslovforhandlingerne på en seriøs måde med henblik på at opnå et resultat. For det er jo en forudsætning for, at man kan være med til at fastsætte lønsummen bl.a. inden for SKAT. Det er man jo ikke med til i øjeblikket, i og med at man stort set ikke deltager i finanslovforhandlingerne.

Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg undrer mig virkelig over hr. Mikkel Denckers svar, som går ud på, at hvis skatteministeren kommer og beder om flere årsværk, er man parat til at følge det i Dansk Folkeparti. Her står vi og behandler et lovforslag, hvor der i bemærkningerne står, at man reducerer antallet af årsværk med 93. Hvad mener Dansk Folkeparti om det? Betyder den reduktion på 93, at der kommer en øget grænsekontrol, eller betyder den, at der kommer mindre grænsekontrol? Betyder den, at der er en stærkere kontrol i vores lufthavne, eller betyder den, at der er mindre kontrol i vores lufthavne? Har Dansk Folkeparti overhovedet ikke nogen holdning til, at man nu reducerer med 93 årsværk? Er 25 lige? Er det her bare et spørgsmål om at stå på Folketingets talerstol og hælde vand ud af ørerne og sige: Ja, men vi mener jo sådan set også, at andre burde være ansvarlige og gå med i en finanslovaftale, for så kunne man jo sikre sig noget. Er det virkelig Dansk Folkepartis svar på så alvorligt et problem?

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti tager vi alle problemer alvorligt. Det er også derfor, at vi går konstruktivt ind i forhandlinger både om skatteaftalen her og om den årlige finanslov. Det synes jeg at både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kunne lære noget af. I stedet for at man reducerer sig selv til nogle, der står her og brokker sig i Folketingssalen og skælder ud på andre, så kunne man jo selv tage et ansvar og deltage i de forhandlinger, hvor beslutningerne bliver taget. Det ville klæde hr. Hækkerups parti.

Hr. Klaus Hækkerup.

Nu fik jeg ikke noget svar på, hvad Dansk Folkepartis holdning var til, at de har siddet og lavet et skatteforlig, som de selv synes er smadderfedt, men som samtidig reducerer antallet af ansatte i SKAT med 93 årsværk. Vi fik ikke noget svar på, hvorfor man nu har gjort det. Er det virkelig den indflydelse, som Dansk Folkeparti har haft? Vi fik heller ikke noget svar på, hvordan Dansk Folkeparti ville forholde sig til det fremover. Derfor vil jeg godt spørge helt konkret: Hvis vi fremsætter et beslutningsforslag, der retter op på den manglende bemanding i SKAT, vil Dansk Folkeparti så stemme for det – et beslutningsforslag, der sikrer, at vi kan få en effektiv skattekontrol, en effektiv grænsekontrol, en effektiv ligning? Vil Dansk Folkeparti så støtte op om det, eller er man ligeglad? Er alt det, vi har hørt her, i virkeligheden bare tågesnak for at dække over, at man lukker øjnene for en fortsat reduktion af antallet af medarbejdere i SKAT?

Ordføreren.

Jeg mener, at hvis man skal drive SKAT på en seriøs måde, er normeringerne og antal årsværk ikke noget, der skal fastlægges i et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet eller andre oppositionspartier. I Dansk Folkeparti mener vi, at de antal årsværk, der skal til, er nogle, som skatteministeren kommer og fortæller Folketinget om, og så giver vi bevilling til det. Det er det, der foregår med finanslovforhandlingerne, og det er der, vi deltager. Det er så ærgerligt, at hr. Hækkerups partiledelse sørger for, at hr. Hækkerup ikke kan være med ved bordet der. Det kan jeg godt forstå at hr. Klaus Hækkerup ærgrer sig over.

Tak til ordføreren. Hr. Jesper Petersen som ordfører.

Vi fortsætter i dag behandlingen af lovforslagene i skattereformen. I går havde vi en længere diskussion af den. I dag er der en række af finansieringselementerne, vi får ind, som altså finansierer den reform, som er helt skæv, og som er forkert krisemedicin. Det ændres ikke, ved at man forsøger at gentage påstandene fra i går.

Men til L 201: Det ligger SF meget på sinde, at vi i Danmark skal have så lidt snyd og skattesvindel som muligt. Det kræver en effektiv skatteadministration og det rette forhold mellem forebyggelse og kontrol. Fra politisk side skal vi skabe en lovgivning, der er så nem at efterleve og så nem at administrere og kontrollere som muligt. Og så kræver det ikke mindst tilstrækkelige ressourcer i SKAT, hvis vi skal undgå snyd og svindel, sort arbejde, den stigende skattegæld, tab af penge på grund af mangelfuld ligning samt en ordentlig toldkontrol, så det ikke flyder med ulovlige varer uden afgift, eller varer, der indebærer en usikkerhed for sundheden i Danmark.

Resultaterne for tiden er jo ikke særlig gode. Også skattegabet er blevet større siden 2002, og der er de her problemer med stigende skattegæld, hvor regeringen ikke når sine mål. Vi får i Skatteudvalget henvendelser udefra fra medarbejdere og fra fagforeninger, som peger på, at der er en række store problemer.

Alle de ting når vi ikke at forbedre med det her lovforslag. Tværtimod har regeringen jo underlagt SKAT en hestekur af voldsomme dimensioner med kraftige nedskæringer i mandskabet. Der er en evig omrokering og omstrukturering af organisationen, måske også med henblik på at få flere medarbejdere til at gå fra SKAT frivilligt, når man nu ved, at man skal skære og skære i årsværkene.

Resultaterne er igennem det sidste år blevet tydeligere og tydeligere i den brede offentlighed. Det sejler i SKAT med tab af skattekroner til fællesskabet til følge, og det er et indirekte angreb på skattemoralen. For når man ikke kan regne med, at naboen eller den konkurrerende virksomhed bliver opkrævet, hvad de retmæssigt skal betale i skat, spørger mange sikkert sig selv, om det så er så vigtigt, at momsregnskabet er helt i orden, eller at selvangivelsen er korrekt.

Forslaget her skal regeringen dog ikke have anden skældud for, end at provenuet fra det bliver brugt så tåbeligt på skattelettelser til de velstillede. Men regeringens politik er jo mere ulighed i Danmark, og så bliver det desværre sådan.

Der er gennemgående udmærkede elementer i lovforslaget. Jeg vil gerne fremhæve indberetningspligten for skattepligtige personalegoder, der vil give en mere korrekt beskatning af de mere og mere udbredte frynsegoder. Indberetningspligt ved køb af aktier er noget, SF flere gange har efterspurgt, og det er positivt, at det nu bliver gennemført, ligesom initiativerne for at få mere korrekte selvangivelser er udmærkede.

Jeg har også med stor tilfredshed noteret mig, at regeringen ikke igen foreslår, at tab på børsnoterede aktier skal kunne fratrækkes i øvrig indkomst.

Der er altså flere positive elementer i forslaget, og så kan vi forhåbentlig en anden gang få rettet op på problemerne i vores skatteadministration i øvrigt og på, at man laver så skæve skattereformer, som tilfældet er her. Men det kræver jo nok en anden regering i Danmark.

Hr. Mike Legarth som ordfører.

Tak, hr. formand. Vi tager nu fat på dag to i forbindelse med behandlingen af skattereformen. Efter at have haft den store ideologiske debat tager vi så fat på nogle af de lidt mere tekniske ting i dag. Men jeg vil nu ikke undlade at kommentere det og sige et par ord om, at det jo er en historisk skattereform, og jeg er glad for, at de her lovforslag nu er med til, at vi kan sænke marginalskatten med 7,5 pct. Det er et kæmpe skridt, det er en historisk sænkning.

Aftalen betyder, at alle danskere i alle samfundsgrupper kommer til at betale langt mindre i skat, end da vi kom til som regering i 2001.

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at lavere skat på arbejde står højt på den konservative dagsorden. Lige siden vi overtog regeringsmagten i 2001, har vi arbejdet massivt på at skabe skattelettelser. Det lykkedes at sænke skatterne i 2004, i 2007, og det lykkedes nu igen i 2009.

Med aftalen, som kommer til at træde i kraft efter de her 2 dages sagsbehandling i Folketingssalen, fritager vi tæt på 350.000 personer for at betale topskat. Skatten på den sidst tjente krone sænkes med 7,5 procentpoint. I de 7 år, vi har siddet i regering, har vi sænket skatterne med 50 mia., kr. 28,5 mia. kr. eller nærmere 29 mia. kr. kommer fra den aftale, vi indgår i de her dage. Det er jeg meget tilfreds med. Og med aftalen sænker vi bundskatten med 1,5 procentpoint. Vi fjerner helt mellemskatten på de 6 pct., og vi hæver grænsen for, hvornår man skal betale topskat, med 54.400 kr.

Skattereformen er et klokkeklart bevis på en vellykket konservativ mærkesag, nemlig at man sagtens kan styrke samfundsøkonomien, skabe tryghed for privatøkonomien og samtidig tage godt hånd om de svageste i vores samfund, alt sammen på en gang. Og det er faktisk totalt set den helt rigtige medicin, vil jeg sige til hr. Jesper Petersen fra Socialistisk Folkeparti, til at minimere og afdæmpe virkningerne af den finansielle krise, der skyller ind over os, men først og fremmest og vigtigst for at sikre holdbarheden af vores nationale økonomi på langt sigt, sådan at der også på den lange bane er varme hænder til at passe de syge og ældre, for vi har jo en udfordring med at få tilstrækkeligt med arbejdskraft.

Formålet med det her lovforslag er at øge kvaliteten af selvangivelsesoplysninger og undgå snyd, og det har vi jo også gjort med Fairplay I, Fairplay II og Fairplay III. Og det implementerer vi via en række tiltag her, og der er også flere andre kvalitetsforbedringer og effektiviseringer, som ikke kræver lovgivning.

Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Jeg kan ikke lade være med at gøre den bemærkning til indledning til sidste taler, hr. Mike Legarth, at det sådan er lidt paradoksalt at se ham stå og tale om tryghed og alt sådan noget, samtidig med at vi lige har fået at vide, at arbejdsløsheden i marts måned er steget med 10.600. Det er den største stigning, jeg i hvert fald kan huske nogen sinde på 1 måned. Der er mange, der vil føle det mærkeligt at høre om tryghed, når den faktiske virkelighed ser sådan ud.

Selve forslaget, vi her behandler, skulle sikre mere effektiv og enkel kontrol og mindre skatteplanlægning, og der er en række gode enkeltheder i forslaget, hvilket også er fremhævet af andre ordførere. Det skal jeg lade ligge.

Forslaget i sig selv giver derfor ikke anledning til rynkede bryn, men det gør andre forhold, der vedrører skatteadministrationen, først og fremmest at restancerne er stærkt stigende. Derfor vil jeg også gerne spørge ministeren: Forventer ministeren i de kommende år i lyset af stigningen i konkurser og i lyset af den stigende arbejdsløshed, som jo også giver problemer med inddrivelse af skat, på den baggrund, at der bliver større restancer i de kommende år? Og i så fald: Hvad vil ministeren egentlig gøre ved det? Det synes jeg vi skal interessere os for i udvalget. Det er også en del af Skatteudvalgets arbejde at se til, hvorledes det forløber med restancerne.

Det andet problem, som forslaget her rejser, er, at regeringen påstår, at dette forslag vil give - det står i lovforslaget her - 1,3 mia. kr. i bidrag varigt til finansieringen af skattereformen. Det er med et udtryk, som Jens Otto Krag engang brugte, et forslag, der jo bygger på helt himmelske forudsætninger. Det har intet med virkeligheden at gøre at forestille sig, at vi med det lovforslag her kan give et varigt bidrag i løbet af de næste 10 år på 1,3 mia. kr. Jeg forstår godt, at man, hvis man skal nå det mål, er nødt til at have ambitiøse mål for reduktion af medarbejderstaben.

Men jeg må spørge ministeren: Er det ladsiggørligt i lyset af den situation, vi står i netop nu, og frygter ministeren ikke en eksplosion i restancerne? Og hvad vil ministeren i givet fald gøre ved det?

Lige et øjeblik. Talen gav anledning til en kort bemærkning fra hr. Mike Legarth. Hr. Mike Legarth.

Hr. Niels Helveg Petersen betvivler det, jeg som konservativ ordfører tilkendegav om trygheden. Men det, der jo netop er afgørende for os, er, at den her skattereform giver udbetaling af flere penge til den enkelte borger og giver dermed tryghed og optimisme, for det må jo - også for hr. Niels Helveg Petersen - være en målsætning, at vi giver borgeren mulighed for at klare sig selv så godt som muligt, så man er uafhængig af støtte og bidrag fra staten. Det, vi gør, er, at vi lader borgeren beholde flere af sine egne penge, og når man får flere penge mellem hænderne, bidrager man til erhvervslivet, fordi man selvfølgelig bruger enten alle eller en del af pengene; på den måde skabes der aktivitet i erhvervslivet og i vores samfund.

Ordføreren.

Det forstår jeg sådan set godt, men altså, hvis man får en fyreseddel, har man da ikke så meget glæde af en skattenedsættelse, som hvis man havde sit arbejde. Det var sådan set det, jeg forsøgte at påpege, og det mener jeg da er på sin plads at gøre.

Hr. Mike Legarth.

Betyder det, at hr. Niels Helveg Petersen synes, at vi skal rulle skattelettelserne tilbage og bruge provenuet til offentlige investeringer i stedet for?

Ordføreren.

Nej. Min pointe er en anden. Jeg synes, man skal være meget forsigtig med sin retorik, meget forsigtig med at tegne et lyst og muntert billede af fremtiden for danske skatteydere, når man samtidig ser, at ledigheden stiger så brutalt, som det sker i øjeblikket. Det var såmænd min stilfærdige pointe.

Tak til ordføreren. Det er skatteministeren.

Det er altid rart at have en politisk debat, og jeg er varmt tilhænger af, at man i Folketinget kan diskutere frit om alle de forhold, der måtte ligge en på sinde, men det er alligevel sjældent, at man har haft en første behandling, der ikke har handlet om lovforslaget. Der har faktisk i og for sig ikke efter den første ordfører hr. Torsten Schack Pedersens tale været nogen af ordførerne, der har talt om lovforslaget. Man har talt om den ekstra toldindsats, der har været gjort, i forbindelse med en påstand om, at det væltede ind over grænsen med skydevåben, man har talt om SKAT's økonomi, man har talt om årsværkudviklingen, og man har talt om arbejdsløshedsudviklingen.

Men man har ikke talt om L 201 af den simple grund, tror jeg, at lovforslaget er så godt gennemarbejdet og så fornuftigt, at der ikke har været anledning til andet end at rose det, og det har oppositionen ikke kunnet få sig selv til, dog bortset fra hr. Niels Helveg Petersen, som mente, at det her var udtryk for, at vi nu ville spare og skære hårdt i SKAT's økonomi, og at der ikke var en eneste konkret påvisning af, hvordan den varige virkning af de 1,3 mia. kr. ville komme til at ske. Jeg er lidt overrasket over, at hr. Niels Helveg Petersen ikke har sat sig bedre ind i lovforslaget.

Lovforslaget her ændrer ikke en øre på SKAT's budget og økonomi - ikke en øre. Der bliver hverken tilført eller fjernet en krone fra SKAT's økonomi med det her lovforslag. Der bliver altså ikke taget en eneste krone til finansiering af skattereformen i form af besparelser på SKAT's drift.

Det er sådan, at vi samlet set for hele skattereformen, dog lovforslag for lovforslag, opgør, hvad der må være af forskellige elementer, der påvirker forbruget af det antal årsværk, der skal til for at løse de opgaver, som lovforslaget vedrører. Og da der med det her lovforslag sker en gennemgribende effektivisering af den måde, hvorpå SKAT kan arbejde og kontrollere borgerne og sikre, at der ikke sker skatteunddragelse, ja, så er det muligt at frigøre en række årsværk til andre opgaver i SKAT, men det ændrer ikke en krone på det budget, SKAT måtte få for 2010 og fremefter.

I forbindelse med den seneste finanslov blev det aftalt at tage SKAT's økonomi op til fornyet drøftelse i forbindelse med finansloven for 2010, hvor der skal indgås en 4-års-aftale baseret på en vurdering af, hvad der er nødvendigt i forhold til de forsinkelser, der har været af it-systemer m.v., for at sikre et tilfredsstillende niveau i den vejledning, service, rådgivning og kontrol, der skal ske, i forhold til de målsætninger, vi har om at reducere skattegabet.

Så når diskussionen og kritikken af lovforslaget har gået på, at det sikkert vil medføre en masse besparelser i SKAT, er det altså udtryk for, at man ikke har læst lovforslaget godt nok igennem.

Ligeledes er der punkt for punkt peget på, hvorledes de enkelte elementer vil bidrage. Der er spørgsmålet om, at der bliver indført en dag til dag-rente ved betaling af forskudsskat, at der vil være en ændring i forhold til modregning i forbindelse med en ægtefælles tab på aktier, der er spørgsmålet om, at der vil være en indberetningspligt for underholdsbidrag, og der er spørgsmålet om, at der vil være en indberetningspligt ved køb og salg af aktier osv., og der er masser af elementer, der helt konkret peger på, hvad det er, der summeres op, herunder også forslaget om en styrket og mere effektiv kontrol af sort arbejde, hvor vi igennem de senere år har set, at det giver et øget provenu i statskassen, når vi målretter og fokuserer vores indsats på der her område.

Det er sådan, at vi har et rigtig godt lovforslag, og jeg glæder mig over, at der faktisk ikke er nogen af ordførerne, der har kritiseret lovforslaget og indholdet og tankerne bag det, men at de har været nødt til at bruge kræfterne på meget andet, da lovforslaget tilsyneladende er ganske glimrende. Det er jeg helt enig i.

Tak til ministeren. Hr. Niels Helveg Petersen for en kort bemærkning.

Det varige finansieringsbidrag, er da i høj grad en del af lovforslaget, og det var det, jeg rejste spørgsmål om over for ministeren. Jeg tager afstand fra forestillingen om, at det her lovforslag kan give et varigt finansieringsbidrag på oven i købet 1,6 mia. kr. med de initiativer, der er i lovforslaget.

Det andet spørgsmål, jeg rejste over for ministeren, var, om han i lyset af de mange konkurser og den stærkt stigende ledighed forventer, at restancerne vil vokse og blive større i de kommende år. Og hvis ministeren har den forventning, er der så ikke ting, man skal sætte i værk allerede nu, også specielt for at tage højde for den udvikling?

Ministeren.

Hvis hr. Niels Helveg Petersen vil slå op på side 33 i lovforslaget og se på skemaet over de samlede økonomiske virkninger af lovforslagets elementer, så kan han se, at indberetning af aktieavancer f.eks. giver 275 mio. kr. i ekstra provenu. Nu tillader tiden ikke, at jeg går dem alle sammen igennem, så lad os tage den.

SKAT har gennemført en ganske omfattende undersøgelse af, hvor gode danskerne er til at efterleve reglerne - en complianceundersøgelse, som er på vej til at blive offentliggjort og oversendt til Folketingets Skatteudvalg. På baggrund af den undersøgelse kan vi sige, at hvis vi gennemfører et krav om indberetning af aktiekøb, så vil det give en bedre efterlevelse af reglerne, hvilket betyder en større indbetaling af skat med en varig virkning på 275 mio. kr.

Det er ikke grebet ud af himmelsk inspiration, eller hvilket Jens Otto Kragh-citat, hr. Niels Helveg Petersen kan finde på. Det er konkret, faktuel viden baseret på mange, mange årsværks arbejde foretaget af skattemedarbejdere.

På spørgsmålet om gæld og restancer vil jeg sige: Ja, jeg forventer, at der vil være en stigning i gæld og restancer, og derfor er der allerede taget initiativer, herunder at skabe landsdækkende inddrivelsescentre, da vi kan se på erfaringer fra SKAT, at de er mere effektive end den hidtidige organisering.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Ja tak. I starten af skatteministerens svartale her til sidst fik han det til at lyde, som om der kun var kommet kritik og ingen overhovedet havde berørt elementerne i lovforslaget. Det kan jeg helt afvise. Jeg står her med min tale, som jeg sådan rimelig ordret holdt mig til, og der er adskillige rosende bemærkninger til flere elementer i lovforslaget, også til nogle af dem, som vi tidligere har foreslået, og som regeringen nu gennemfører. Det kan man jo kun være tilfreds med.

Man kan sige, at det var på tide, at nogle af tingene blev gennemført, men generelt skal regeringen ikke have stor kritik for at lave de her ting, ud over at provenuet bliver brugt på skæve skattelettelser. Men jeg synes, det er rimeligt, at vi, når vi diskuterer en lovgivning om skattekontrol og om at få den korrekte efterlevelse af lovgivningen, så vi ikke har et stort skattegab, også ser på de andre problemer, der er.

Jeg anede i skatteministerens tale en tilnærmelse til, at der vil komme en øget bevilling næste år, altså at den nedskæringsplan, man har nu, vil blive standset eller lavet om, så vi kan komme ud over de store problemer, som er i SKAT i dag. Kan jeg få det bekræftet her?

Ministeren.

Der var ikke noget i min tale, der lagde noget som helst spor ud for, hvordan SKAT's økonomi måtte ændre sig i forhold til de nuværende rammer, for det er noget, som skal drøftes og besluttes i forbindelse med næste års finanslov. Derfor skal man hverken tillægge det betydning i opadgående eller nedadgående retning. Vi skal fortsætte i et effektiviseringsspor, hvor vi øger effektiviteten i SKAT gennem digitalisering, gennem serviceforbedringer, gennem en bedre struktur og gennem at sikre, at vores it-udstyr giver medarbejderne i SKAT bedre og bedre værktøjer til at løfte de opgaver, de har.

Når jeg måtte konstatere, at SF ikke fandt grundlag for at kritisere lovforslaget, kan jeg også sige, at spørgsmålet fra hr. Jesper Petersen ikke har noget som helst med L 201 at gøre, men et andet forhold, som jeg naturligvis, som jeg sagde, sagtens kan drøfte. Det er bare pudsigt, at det, vi drøfter, ikke er lovforslaget, men alt muligt andet.

Hr. Jesper Petersen.

Det, som jeg tog fat på, var, at jeg på slutningen af skatteministerens tale forstod, at der i finansloven for næste år kunne blive behov for at se på nogle justeringer. Jeg ville bare blive meget glædeligt overrasket, hvis man faktisk indså, at man var nødt til at standse den nedskæringsplan, som ligger nu, og det ville jeg gerne have bekræftet fra skatteministeren. Når jeg spørger, er det jo, dels fordi Ole Kjær selv i interviews har sagt, at det altså bliver svært at leve op til de skattegældsmålsætninger, som der er, at det er mere eller mindre umuligt, ikke mindst som finanskrisen klemmer nu, dels fordi andre, altså ministerens egne forligspartnere, siger, at hvis der er problemer, bør der ses på dem, og der blev henvist til skatteministeren.

Vi kan jo konstatere problemer med skattegælden, med inddrivelse, med skattegabet, at toldindsatsen er behæftet med store problemer, og så var det jo rart at få et svar under debatten i dag fra hestens mule, når forligspartnerne åbenbart lader det være op til skatteministeren. Så vil skatteministeren tage initiativ f.eks. på toldområdet til at gøre noget ved de store problemer, der er der?

Skatteministeren.

På toldområdet kan man konstatere, at den påstand, der har været, om, at vores toldindsats betød, at skydevåben flød ind over grænserne, og at der derfor var mulighed for at fortsætte den bandekrig, der udspiller sig i øjeblikket, fordi vi ikke fik stoppet skydevåbnene ved grænserne, nu efter 4 ugers ekstra kontrol har ført til, at vi godt nok har fået mange andre mindre fangster med, men ikke et eneste skydevåben. Det passer sammen med, at SKAT faktisk planlægger rationelt efter, hvor risikoen er størst, og hvor det er, man skal bruge sine kræfter, om det er ved grænsen, ved lufthavnene, ved containertrafikken eller andre steder. Jeg har fuld tillid til, at SKAT's medarbejdere stadig væk er klogere end både skatteministeren og Skatteudvalget til at vurdere, hvor indsatsen skal være.

Jeg skal bare gentage, at vi fortsætter med at effektivisere og udvikle SKAT for at få mulighed for at flytte ressourcer til andre dele af den offentlige sektor, hvor vi har brug for at styrke mulighederne, inden for vores socialvæsen, vores sundhedsvæsen eller andre områder. Derfor fortsætter vi arbejdet med at effektivisere i SKAT.

Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.

Nu er det jo ikke mig, der er ordfører på det her lovforslag, så jeg skal beklage min uvidenhed. Men ministerens svar til hr. Niels Helveg Petersen bragte mig lidt i tvivl, så jeg vil bare spørge ministeren, om der med det her lovforslag sikres en automatisk opgørelse af avancen ved salg af aktier m.v., således at indberetningspligten udvides til også at omfatte indberetning af erhvervelsestidspunktet og anskaffelsessummen, så man automatisk kan gøre det op, og om det i givet fald i ministeriet er blevet overvejet at lave en sådan indberetningspligt elektronisk, så det foregår automatisk uden den store manuelle kontrol, så der kan frigøres ressourcer til at sætte ind på andre områder.

Skatteministeren.

Det er netop sådan, at det bliver en elektronisk indberetning baseret på, at aktierhandlerne indberetter, således at det ikke er den enkelte aktiekøber, men den enkelte aktiehandler, der indberetter. Vi får i dag indberetninger om aktiesalg, men ligesom man ikke kan måle et længdespring på nedslaget uden at vide, hvor afsættet har været, kan man heller ikke måle en fortjeneste på salgsværdien uden at vide præcis, hvad købsværdien har været. Der har været nogle problemer vedrørende opgørelsesmetoder, muligvis fordi danskerne troede, at vi havde oplysningerne i forvejen, muligvis fordi de har forlagt købsnotaen, men det er i hvert fald et problem, som vi nu afhjælper ved at lave en elektronisk behandling. Det forslag er noget af det, der er med til at frigøre de 93 årsværk, der står nævnt i lovforslaget, til andre opgaver.

Hr. Klaus Hækkerup.

Så vil jeg gøre noget, jeg ikke så tit gør. Jeg vil gerne sige tak til skatteministeren. Jeg synes, det er en stor, stor imødekommelse og en stor, stor ændring af det standpunkt, ministeren havde, da jeg i september 2004 stillede spørgsmål om lige præcis det område og foreslog, at man gennemførte lige præcis den ordning. Det sker godt nok med næsten 5 års forsinkelse, det havde været ønskeligt, at det var sket tidligere, men jeg er utrolig glad for, at vi nu er nået dertil, hvor ministeren også kan se fornuften i det. Så tak for det.

Ministeren.

Hvis hr. Klaus Hækkerup havde været ordfører på lovforslaget, ville hr. Klaus Hækkerup have vidst, at jeg ikke i det her lovforslag, men i tidligere lovforslag faktisk har fremsat dette forslag tre gange tidligere: Der var et forslag i foråret 2007, som ikke blev gennemført, et forslag lige umiddelbart inden valgets udskrivelse i efteråret 2007 og igen et forslag, efter at vi var tilbage i arbejdstøjet igen, og ingen af delene er desværre blevet vedtaget. Senest ligger forslaget som en del af L 63, som det ikke er lykkedes mig at skaffe flertal for i Folketingssalen, og som jeg derfor forventer ikke bliver vedtaget. Derfor har vi valgt at pille den del ud og sætte den ind her. Så jeg skal gerne medgive, at hr. Klaus Hækkerup har været tidligere ude med forslaget, end jeg har været, men det er altså ikke med lovforslaget her, at holdningen er skiftet. Det skete allerede tidligere.

Hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning.

Det var til spørgsmålet om toldindsatsen og ressourcesituationen om, hvorvidt den er tilfredsstillende eller ej. Jeg hørte næsten ministerens svar sådan, at det, at man over en periode ikke har fundet nogen skydevåben ved en intensiveret toldindsats, er udtryk for, at toldindsatsen og ressourcesituationen på toldområdet i SKAT er tilfredsstillende. Er det ikke korrekt forstået?

Ministeren.

Det er korrekt forstået, at jeg er tilfreds med den indsats, medarbejderne i SKAT gør, også de medarbejdere, der er ansat på toldområdet. Det er sådan, at vi gjorde en ekstraordinær indsats på toldområdet, fordi påstanden fra en række forskellige kilder var, at det flød ind med våben over grænserne. Jeg synes, det er meget tilfredsstillende at kunne konstatere, at efter en periode med et forhøjet beredskab og en ekstra indsats er det altså ikke lykkedes at påvise, at det er på grund af en manglende toldindsats, at der er våben i Danmark.

Det er korrekt, at der er fundet en række andre elementer. Det giver næsten sig selv, at når man gør en øget toldindsats, vil der komme andre elementer med. Jeg synes, at det, der er værd at holde fast i her, er spørgsmålet om: Hvad er der så sket på de områder, som vi har fjernet ressourcerne fra? Er der sket noget der, som vi godt nok kan glatte ud, fordi det har været en periode, hvor vi har flyttet ressourcerne rundt? Og er vi nu nødt til at sikre, at toldkontrollerne omkring EU's statsstøtteordninger igen er oppe på et højt niveau?

Hr. Nick Hækkerup.

Jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at ministeren har ret i, at den toldindsats, som medarbejderne gør, er god nok. Jeg vil også sige, at de henvendelser, som vi får fra gode toldmedarbejdere udeomkring i landet, bestemt også tyder på, at det er mennesker, som kerer sig om deres arbejde, som går op i det, og som lægger både liv og sjæl i det. Den del svarede ministeren sådan set på.

Den anden del af det, nemlig om ressourcesituationen også er, som den skal være, hørte jeg ikke svaret på. Så lad os skære den første del af spørgsmålet væk, den del, der blev svaret på i første omgang, nemlig om den indsats, der bliver gjort af dem, der er, er god nok, og så fokusere på den anden del af spørgsmålet, nemlig om der bør være flere ressourcer til rådighed for at sikre en toldkontrol på det niveau, som vi ønsker her i landet. Kan ministeren svare på det?

Ministeren.

Det er sådan, at jeg er tilfreds med de ressourcer, som SKAT som samlet koncern har fået til at løse de opgaver, vi har bedt dem om at løse på samfundets vegne. Og SKAT har inden for de fælles ressourcer, de har, mulighed for at flytte rundt på vægtningen af de mange forskellige opgaver, der ligger under SKAT, sådan at de bedst løser opgaverne samlet set.

Det er sådan, at vi i forbindelse med finansloven for 2009 havde diskussionen om, hvorvidt det var muligt på daværende tidspunkt at indgå en flerårsaftale, men der er nogle udestående punkter, vi gerne vil have afklaret. Der er spørgsmålet om, hvorvidt nogle af de opgaver, der i dag løses af skat, fortsat skal løses, herunder den bevidstløse fortsættelse med at lave ejendomsvurderinger, som vi ikke bruger til noget skattemæssigt, eller hvorvidt vi kan ændre tingene, sådan at ressourcerne bruges anderledes. Alt det gjorde, at vi udskød diskussionen om en flerårsaftale til den kommende finanslovperiode. Derfor bliver der rig lejlighed til at drøfte det her ikke kun internt i regeringen, men sandelig også i Folketinget i forbindelse med finansloven for 2010, og det er en debat, jeg ser frem til.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.