L 200 - 2008-09 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 18. maj 2009

1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 224. Den 3. april 2009 og den22. april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:DI,Finansådet ogForsikring & Pension.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med undtagelse afen henvendelse, der forventes kommenteret inden 2. behandling.DeputationerEndvidere har Forsikring & Pension mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning tillovforslaget.

SpørgsmålUdvalget har stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af skattemini-steren stillede ændringsforslag.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, atskattereformen afgørende sænker skatten på arbejde. Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. ogsikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det heletaget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grund-lag for skattepolitikken. Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004og Lavere skat på arbejde fra 2007 sænket skatten på arbejde. Med skattereformen gennemføres såden største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til56 pct. Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten. Nedsættelse af bund-skatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredesteskuldre, der skal bære de tungeste byrder. Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 –spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningenmed de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de lavestebruttoindkomster. Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1. I forhold til de samlede skatte-betalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkom-ster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitutionsamt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance iskattereformen. Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden afskatteskalaen.Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere. Skattestoppet har siden 2001 sikrettryghed for danske boligejere. Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med enfortsættelse af skattestoppet. Med reformen sænkes rentefradraget alene for familier med renteud-gifter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfasesskånsomt fra 2012 til og med 2019. Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejernekan sove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel. En kompensationsmodel,som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes aflavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone. VKO har siden 2001 stået vagt om bo-ligejernes situation. Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt omnatten.Skattereformen er fuldt finansieret. Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5mia. kr. Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætnings-forhold mellem lavere skat og bedre velfærd.Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser pådansk økonomi af den internationale finanskrise. Skattereformen underfinansieres de første år. Detbetyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr. Dermed får danskerne flere pen-

ge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidra-ger til øget økonomisk aktivitet.Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt19.000 personer. I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var manglen på ar-bejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer, på grund afmangel på arbejdskraft. Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen. De lavere marginalskat-ter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges. Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejds-markedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.Skattereformen er samtidig en grøn reform. Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andetgennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd. Det bidrager til at sikreambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. Der tages hensyn til energitunge virksomhederskonkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012,hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres. Højere afgift på spildevand ogekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag. For at fremme folkesundheden og forat finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- ogchokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt. Dermed benyttes afgifter til aktivtat fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelspro-blematikken. Det personlige ansvar for ens egen folkesundhed er naturligvis fortsat det centrale,men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde,ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark. Med skattereformen bliver Danmark rigere.Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise. Den er socialt afbalan-ceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd. Skattereformen frem-tidssikrer det danske skattesystem.Etandet mindretali udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget tilvedtagelse.Mindretallet vilredegøre for sin stilling til de af skatteministeren stillede ændringsforslag ved 2. behandling.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalgetstøtter lovforslaget. Forslagets hovedindhold er at indsætte en overgrænse på 100.000 kr. pr. per-son årligt for indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter. De tre partier har hver for sigigennem længere tid ment, at det ville være rigtigt at indføre en sådan overgrænse og finder det der-for naturligt at støtte lovforslaget, selv om partierne ikke er enige i den måde, provenuet anvendespå.Ettredje mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelse.Mindretallet vil stemmehverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.Etfjerde mindretali udvalget (LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Min-dretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.Liberal Alliances medlem af udvalget ser indførelsen af et loft over fradragsberettigede indbeta-linger til ratepensioner som yderst uhensigtsmæssigt og påpeger, at der kan skabes tvivl om denreelle hensigt. Det konkrete lovforslag understreger regeringens kreativitet og handlekraft til at op-kræve skatter og en udpræget mangel på samme, når det handler om skattelettelser.

Liberal Alliance konstaterer, at forslaget især vil ramme sene opsparere, provisionslønnede samtselvstændige iværksættere, der ofte laver uregelmæssige og store indbetalinger til pensionen. Det eryderst beklageligt, at enkelte grupper i denne sammenhæng bliver direkte straffet som følge af lov-forslaget.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt af etmindretal(V, DF og KF):Til § 11)Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer:»01.§ 15 D, stk. 6,ophæves.Stk. 7 bliver herefter stk. 6.«[Ophævelse af en regel om visse begrænset skattepligtiges bortseelsesret for indbetalinger til uden-landske pensionsinstitutter]2)Efter nr. 57 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 30, stk. 6,ændres »§ 11 A, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 11 A, stk. 1, nr. 2,«.«[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 14]3)Efter nr. 61 indsættes som nye numre:»03.§ 43, stk. 1og2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 1.04.I§ 43, stk. 3,der bliver stk. 1, ændres »§ 2, nr. 4, litra a,« til: »§ 2, nr. 4, litra a og b,«.05.I§ 43, stk. 3,der bliver stk. 1, ændres »§ 11 A, stk. 1, nr. 5,« til: »§ 11 A, stk. 1, nr. 4,«.06.I§ 52, stk. 2,ændres »§ 2, nr. 4, litra d,« til: »§ 2, nr. 4, litra e,«.«[Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 2]Til § 34)Istk. 2ændres »og 62« til: », 04, 06 og 62«.[Ikrafttrædelsesbestemmelse for lovforslagets § 1, nr. 04 og 06, jf. ændringsforslag nr. 3]5)Stk. 3affattes således:

»Stk. 3.§ 1, nr. 7, 8, 13-16, 20, 23, 02 og 05, har virkning fra den 1. juli 2009. § 1, nr. 9, 17, 18 og03, har virkning fra og med den 1. januar 2010.«[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt for ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af kapitalpensionerog ikrafttrædelsesbestemmelse for lovforslagets § 1, nr. 02, 03 og 05, jf. ændringsforslag nr. 2 og 3]6)Istk. 7indsættes efter »eller senere«: », jf. dog 2. pkt. Er det af overenskomstparterne bag enkollektiv overenskomst inden den 22. april 2009 aftalt, at arbejdstager har mulighed for en forhøjetpensionsudbetaling i de første 10 år eller mere efter pensioneringen efter en på forhånd fastsat nøg-le, finder den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens §41, stk. 1, nr. 1, anvendelse på overførsler i overensstemmelse med den fastsatte nøgle, indtil næstegenerelle overenskomstfornyelse sker.«[Særlig overgangsregel for overførsler fra livsvarig livrente til ophørende livrente]7)Istk. 8ændres »1. januar 2010« til: »1. juli 2009«.[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt for muligheden for overførsel til ratepension efter efterlønsal-derens opnåelse]8)Istk. 9, 1. pkt.ændres »stk. 10, 11 og 13« til: »stk. 10 og 13«.[Konsekvensændring som følge af forslaget om, at lovforslagets § 3, stk. 11, udgår]9)Stk. 10affattes således:»Stk. 10.Er der vedrørende pensionsordninger omfattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lovgældende affattelse af pensionsbeskatningslovens §§ 8 eller 11 A eller ophørende livrenter, der eroprettet før indkomståret 2010, jf. dog stk. 11, foretaget kapitalindskud, der er fradragsfordelt ogfradraget efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, i den indtil ikrafttrædelsen af denne lovgældende affattelse, kan de pågældende fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere ind-komstår fortsat fradrages i de respektive indkomstår. Tilsvarende gælder for pensionsordninger om-fattet af den indtil ikrafttrædelsen af denne lov gældende affattelse af pensionsbeskatningslovens §§8 eller 11 A og ophørende livrenter, der er oprettet før indkomståret 2010, jf. dog stk. 11, og hvorpræmie- eller bidragsperioden er udløbet senest i 2009. Overstiger de pågældende fradragsforde-lingsbeløb tilsammen ikke beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 35, kan den skattepligtige vælge at foretage et fradrag op til den nævnte beløbs-grænse, indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Valget i det enkelte ind-komstår er ikke bindende for de følgende indkomstår. Er præmie- eller bidragsperioden ikke udlø-bet senest i 2009, kan fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår fortsat fra-drages i de respektive indkomstår, såfremt de resterende præmier eller bidrag fra den 1. januar 2010sker til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente. I modsatfald finder 3. og 4. pkt. tilsvarende anvendelse. Fradragsfordelingsbeløb svarende til de resterendepræmier eller bidrag anses i tilfælde omfattet af 5. pkt. at vedrøre den sidste del af fradragsforde-lingsforløbet.«[Sammenskrivning og præcisering af lovforslagets § 3, stk. 10 og 11]10)Stk.11udgår.Stk. 12-14 bliver herefter stk. 11-13.[Ophævelse af det selvstændige stykke om fradragsfordelingsbeløb under 100.000 kr.]11)Istk. 12, 1. pkt.,der bliver stk. 11, 1. pkt. ændres »Stk. 10 og 11« til: »Stk. 10«.

BemærkningerTil nr. 1Det foreslås at ophæve ligningslovens § 15 D, stk. 6. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1339 af19. december 2008. Efter bestemmelsen kan andre begrænset skattepligtige end grænsegængereopnå godkendelse af en udenlandsk pensionsordning. Det indebærer, at den begrænset skattepligtigekan opnå bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til en udenlandsk godkendt pensionsord-ning.Efter EU-retten er fuldt og begrænset skattepligtige ikke i en sammenlignelig situation. Danmarker kun forpligtet til at give begrænset skattepligtige fradrag for personlige og familiemæssige fra-drag, hvis hovedparten af den begrænset skattepligtiges lønindkomst kommer fra Danmark. Denneforpligtelse opfylder Danmark ved de såkaldte grænsegængerregler.Bestemmelsen indrømmer imidlertid en bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensions-ordninger i videre omfang, end Danmark er forpligtet til. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Det fore-slås derfor at ophæve bestemmelsen. Der er i øvrigt ikke godkendt udenlandske pensionsordningerefter den pågældende bestemmelse.Til nr. 2Lovforslagets § 1, nr. 02, om ændringen af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 6, er en konse-kvens af ophævelsen i lovforslagets § 1, nr. 14, af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2.Der er tale om en ren konsekvensrettelse.Til nr. 3Ændringsforslaget omfatter 4 ændringer.Lovforslagets § 1, nr. 03, om ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 1 og 2, er be-grundet i, at der med lovforslaget sker en ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapi-talpensioner.Efter pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 1, er der mulighed for at fravige aldersgrænsen for op-rettelse af ratepensioner, når der efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, overføres en helratepension eller en del heraf til en anden ratepension. Efter pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 2,sker der tilsvarende fravigelse af aldersgrænsen for oprettelse af kapitalpensioner, når der efter pen-sionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 5, overføres en hel eller en del af en kapitalpension.Som følge af ophævelsen af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensioner, bliver pen-sionsbeskatningslovens § 43, stk. 1 og 2, overflødige, og bestemmelserne foreslås derfor ophævet.Lovforslagets § 1, nr. 04, om ændring af pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 3, der bliver stk. 1,er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, om opdeling af pensionsbeskatningslovens § 2, nr.4, litra a, i to selvstændige litra. Der er tale om en ren konsekvensrettelse.Lovforslagets § 1, nr. 05, om ændring af pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 3, der bliver stk. 1,er en konsekvens af ophævelsen i lovforslagets § 1, nr. 14, af pensionsbeskatningslovens § 11 A,stk. 1, nr. 2. Der er tale om en ren konsekvensrettelse.

Lovforslagets § 1, nr. 06, om ændring af pensionsbeskatningslovens § 52, stk. 2, er en konsekvensaf lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, om opdeling af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a, i toselvstændige litra, hvorefter litra d bliver til litra e. Der er tale om en ren konsekvensrettelse.Til nr. 4Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 04 og 06, har virkning fra og med indkomståret 2010.Til nr. 5Ændringsforslaget indeholder to ændringer. For det første foreslås det at ændre ikrafttrædelsen ilovforslagets § 1, nr. 9, 17 og 18, for ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af kapitalpensionerfra den 1. juli 2009 til den 1. januar 2010. Baggrunden for udskydelsen er, at det ellers ville væremuligt for personer i aldersgruppen 60-75 år at oprette en kapitalpension i resten af 2009 med fra-drag i mellemskatten til en fradragsværdi på ca. 44,6 pct. for herefter straks i 2009 at hæve ordnin-gen til en afgift på 40 pct. Der opnås herved en skattegevinst, som er utilsigtet. Det foreslås derforat udskyde ikrafttrædelsen til den 1. januar 2010.Det foreslås for det andet, at lovforslagets § 1, nr. 02 og 05, har virkning fra den 1. juli 2009.Til nr. 6Introduktionen af loftet over indbetalinger til ratepension og ophørende livrente indebærer, atoverførsler fra livsvarig livrente til ophørende livrente fremover ikke kan ske uden skatte- eller af-giftsmæssige konsekvenser. Det følger af lovforslaget § 1, nr. 60. Såfremt det var muligt at overføreandre pensionsordninger med løbende udbetalinger end ophørende livrenter til en ophørende livren-te, ville man kunne omgå 100.000 kr.’s loftet ved, at indbetalingerne eksempelvis sker på en livsva-rig livrente, for hvilken der ikke gælder et loft for fradragsberettigede indskud for herefter, når ind-betalingen er afsluttet, at overføre ordningen til en ophørende livrente.Denne ændring rejser dog en usikkerhed i forhold til indholdet af visse overenskomstbaseredepensionsordninger, hvor udgangspunktet er en livsvarig livrente, men med mulighed for at få enforhøjet pensionsudbetaling de første 10 år af pensionisttilværelsen efter en på forhånd fastsat nøg-le. Den forhøjede pensionsudbetaling tilvejebringes ved at overføre en del af den livsvarige livrentetil en ophørende livrente, hvilket kan ske uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Dette vilikke være muligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 60.Typisk fungerer det på den måde, at pensionisten de første 10 år får dobbelt så meget udbetalt somde efterfølgende år. Eksempelvis får pensionisten en månedlig udbetaling på 15.000 kr. de første 10år, og derefter og resten af livet en månedlig udbetaling på 7.500 kr.I de ordninger, der har denne mulighed, fremgår det af pensionsordningens regulativ, der er god-kendt af overenskomstparterne. De enkelte medlemmer har herefter mulighed for på pensionerings-tidspunktet at beslutte, om de vil have den forhøjede udbetaling de første 10 år eller en mindre ud-betaling, der er af samme størrelse i hele den livslange udbetalingsperiode. Det enkelte medlem kanikke selv beslutte en hvilken som helst udbetalingsprofil, men alene til- eller fravælge den på for-hånd definerede forhøjede udbetaling i de første 10 år. Det er vurderingen, at den overvejende partaf de berørte pensionskassemedlemmer ikke er i nærheden af at have en samlet årlig pensionsindbe-taling på 100.000 kr.Hvis man havde valgt at opbygge pensionsproduktet, så det bestod af en forhøjet udbetaling deførste 10 år i form af en ophørende livrente, men at man kunne fravælge denne, ville pensionspro-

duktet være uberørt af de ændrede regler, uagtet at et sådant produkt reelt ikke adskiller sig fra detovennævnte produkt.Der foreslås derfor en overgangsregel, således at hvis det af overenskomstparterne bag en kollek-tiv overenskomst inden den 22. april 2009 er aftalt, at arbejdstager har mulighed for en forhøjetpensionsudbetaling i de første 10 år eller mere efter pensioneringen efter en på forhånd fastsat nøg-le, vil der fortsat kunne ske overførsel fra en livsvarig til en ophørende livrente i overensstemmelsemed denne nøgle indtil næste generelle overenskomstfornyelse sker.Til nr. 7Overførsel til en ratepension fra en kapitalpension, en anden ratepension eller en konto i Lønmod-tagernes Dyrtidsfond kan efter gældende ret ske uden skattemæssige konsekvenser, såfremt over-førslen sker inden efterlønsalderen opnås. Som konsekvens af ophævelsen af kravene til, hvornår enratepension senest skal være oprettet, er betingelsen om, at overførslen skal ske inden efterlønsalde-ren nås, foreslået ophævet i lovforslagets § 1, nr. 61. Ophævelsen af kravene til, hvornår en ratepen-sion senest skal være oprettet, har virkning fra og med den 1. juli 2009, mens virkningstidspunktetfor lovforslagets § 1, nr. 61, er 1. januar 2010. Det foreslås på denne baggrund at ændre virknings-tidspunktet for § 1, nr. 61, således, at ændringen får virkning for overførsler, der foretages den 1.juli 2009 eller senere.Til nr. 8-11I lovforslagets § 3, stk. 10, er der indsat en overgangsregel for bl.a. kapitalindskud, der er foreta-get før lovforslagets fremsættelse, og hvor indskuddet er omfattet af fradragsfordelingsreglerne.Efter denne regel får pensionsopspareren fradrag for det fulde fradragsfordelingsbeløb for 2010 ogfølgende indkomstår. Reglen er en forenkling i forhold til det forslag, som blev sendt i høring den20. marts 2009.I lovforslagets § 3, stk. 11, er der indsat en særlig overgangsregel vedrørende fradragsfordelings-beløb, der er mindre end 100.000 kr. Udgangspunktet er også i denne situation, at pensionsopspare-ren får fradrag for det fulde fradragsfordelingsbeløb for 2010 og følgende indkomstår. Det foreslåsdog endvidere, at den pågældende kan vælge årligt at fradrage op til 100.000 kr., indtil samtligepræmier og indskud er bragt til fradrag. Dermed kan endnu ikke foretagne fradrag fremrykkes underanvendelse af 100.000 kr.’s reglen.Fælles for de to regler i stk. 10 og 11 er, at de tager udgangspunkt i den fradragsfordeling, der ersket på baggrund af allerede foretagne indskud. Imidlertid skelner de gældende fradragsfordelings-regler for en umiddelbar betragtning ikke mellem, om der er tale om præmier og bidrag til ratepen-sionsordninger eller pensionsordninger med løbende udbetalinger. Er der således i 2008 indskudt600.000 kr. på en ratepension og andre 600.000 kr. på en livsvarig livrente, udgør årets fradrag120.000 kr., svarende til en tiendedel af det samlede indskud på 1,2 mio. kr. Som stk. 10 og 11 erformuleret står det i eksemplet imidlertid ikke helt klart, om fradragsfordelingsbeløbene skal be-handles efter § 3, stk. 10, fordi det samlede 1/10-fradrag overstiger loftet for indskud på 100.000kr., eller om fradragsfordelingsbeløbet hidrørende fra indskuddet skal behandles efter stk. 11, fordi1/10-fradraget hidrørende fra indskuddet på ratepension isoleret set udgør 60.000 kr. og dermedikke overstiger loftet for indskud på ratepension og ophørende livrenter. Det sidste skal være tilfæl-det, men det fremgår ikke med den fornødne klarhed af stk. 10 og 11.Det foreslås på denne baggrund at sammenskrive og præcisere stk. 10 og 11. Herunder sker der enpræcisering af reglerne for den situation, hvor en præmie- eller bidragsperiode for en ratepensioneller ophørende livrente ikke er udløbet senest i 2009, og hvor fradragsfordelingsbeløbet ikke over-

stiger loftet for indskud på 100.000 kr. Der er ikke dermed tilsigtet en indholdsmæssig ændring afovergangsreglerne i stk. 10 og 11.For ratepensionsordninger m.v., hvor der før forslagets fremsættelse er foretaget kapitalindskud,foreslås der herefter fortsat en overgangsordning med henblik på, at pensionsopspareren får fra-dragsret for det fulde fradragsfordelingsbeløb for 2010 og følgende indkomstår. Det foreslås i dennye affattelse af stk. 10, 1. pkt., at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstårkan fradrages som oprindeligt forudsat ved den foretagne fradragsfordeling ud fra et princip om, atikke fratrukne indbetalinger før 2010 på ratepensioner og ophørende livrenter, vil kunne fremførestil senere år, svarende til det oprindeligt forudsatte fradragsfordelingsforløb. Dette gælder, uansetom de enkelte års fradrag overstiger beløbsgrænsen på 100.000 kr. eller ej. Dermed tages der samti-dig højde for, at fradragsfordelingsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, ophævesfor ratepensioner og ophørende livrenter.Eksempel 1En pensionsopsparer har i 2005 indskudt 2 mio. kr. på en rateopsparing. Kapitalindskuddet er ef-ter gældende regler blevet fordelt over 2005 og de efterfølgende 9 år med 200.000 kr. årligt. Pensi-onsopspareren har således i indkomstårene 2005-2009 fradraget 200.000 kr. årligt. I indkomstårene2010-2014 kan pensionsopspareren fortsat fradrage 200.000 kr. hvert år. Den pågældende vil dogikke kunne opnå yderligere fradrag for indskud på ratepension m.v. før efter 2014. Det følger af denalmindelige beløbsgrænseregel i den foreslåede § 18, stk. 2, jf. § 16, stk. 2. Eksemplet svarer til detførste eksempel i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 10, hvortil der henvises.Eksempel 2En pensionsopsparer har i 2008 indskudt 300.000 kr. på en rateopsparing. Kapitalindskuddet er ef-ter gældende regler blevet fordelt over 2008 og de efterfølgende 9 år med 30.000 kr. årligt. Pensi-onsopspareren har i indkomstårene 2008-2009 valgt alene at fradrage 30.000 kr. årligt, idet den på-gældende ikke har valgt at foretage opfyldningsfradrag (op til 46.000 kr. i 2009). I indkomstårene2010-2017 kan pensionsopspareren fortsat fradrage 30.000 kr. hvert år. Herudover kan pensionsop-spareren indskyde yderligere 70.000 kr. på en ratepension eller ophørende livrente med fradragsret,idet de 30.000 kr. fragår i opgørelsen af, om beløbsgrænsen på 100.000 kr. overskrides.Det foreslås endvidere i den nye affattelse af stk. 10, 3. pkt., at i det omfang fradragsfordelingsbe-løbet hidrørende fra et engangsindskud på en ratepension eller ophørende livrente foretaget før lov-forslagets fremsættelse er mindre end 100.000 kr. kan pensionsoparereren i stedet for fradragsfor-delingsbeløbet, herunder et eventuelt opfyldningsfradrag, årligt fradrage 100.000 kr. (hvori medreg-nes eventuelle indbetalinger til nyoprettede ratepensionsordninger eller ophørende livrenter) indtil,at samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag. Dermed vil den pågældende efter behov kunnefremrykke de endnu ikke foretagne fradrag under anvendelse af 100.000 kr.'s-reglen. Da det ikke ergivet, at den pågældende er interesseret i en sådan fremrykning, foreslås det for det første, at anven-delsen af fremrykningsreglen er frivillig, og for det andet, at valget ikke er bindende for resten affradragsperioden. Reglen svarer til reglen i lovforslagets § 3, stk. 11, 2. pkt.Eksempel 3Pensionsopspareren i eksempel 2 vil kunne fradrage 100.000 kr. i 2010 og 2011, og de resterende40.000 kr. af den oprindelige indbetaling på 300.000 kr. i 2012. I 2012 kan der dermed indskydesyderligere 60.000 kr. med fradrag på en ratepension eller ophørende livrente, idet de 40.000 kr. fra-går i opgørelsen af, om beløbsgrænsen på 100.000 kr. overskrides.I 2010 og fremover gælder fradragsfordelingsreglerne og herunder reglen om opfyldningsfradragalene for indskud på livsvarige livrenter m.v. Det betyder, at pensionsopspareren i eksempel 2 og 3

ved siden af fradragene for ratepension kan foretage engangsindskud med fuldt fradrag på en livsva-rig livrente op til opfyldningsfradraget på 46.000 kr.I de tilfælde, hvor der før lovforslagets fremsættelse både er sket engangsindskud på ratepensionog på livsvarig livrente, vil det ligeledes gælde, at fradragsfordelingsbeløb hidrørende fra ratepensi-onsindskuddet kan fradrages som oprindeligt forudsat. I sådanne tilfælde, og hvor pensionsopspare-ren frem til 2009 har anvendt reglen om opfyldningsfradrag på 46.000 kr., vil der skulle foretagesen opgørelse af, hvor meget af det oprindelige ratepensionsindskud, der er fradraget til og med2009. I dette tilfælde anses hele opfyldningsbeløbet for fortrinsvis at være fradraget i de forfaldneindbetalinger på den først oprettede ordning, svarende til princippet i § 15, stk. 1, i bekendtgørelsenr. 662 af 16. juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger.Eksempel 4En pensionsopsparer har indskudt 300.000 kr. på en ratepension i 2008, og har valgt at anvendeopfyldningsfradraget i 2008 og fremover. Pensionsopspareren indskyder yderligere 100.000 kr. påen livsvarig livrente i 2009.I 2008 fradrages 44.500 kr. 1/10-fradraget udgør 30.000 kr., og pensionsopspareren fylder op med14.500 kr. I 2009 udgør det samlede 1/10-fradrag 40.000 kr. (30.000 kr. hidrørende fra ratepensio-nen, 10.000 kr. fra den livsvarige livrente) og pensionsopspareren fylder op med 6.000 kr. Denneopfyldning anses for fortrinsvis at være fradraget i ratepensionsindbetalingen fra 2008.Før 2010 er der af ratepensionsordningen dermed fradraget 80.500 kr. Idet ratepensionsindbeta-lingen foretaget i 2008 fra og med 2010 ikke længere indgår i den samlede opgørelse af fradrags-fordelingsbeløbet, herunder i opgørelsen af opfyldningsfradraget knyttet til den foretagne fradrags-fordeling, kan der fradrages 46.000 kr. i 2010 efter overgangsreglen i § 3, stk. 10, med mulighed fori stedet at fradrage 100.000 kr. indtil, de oprindelige 300.000 kr. er bragt til fradrag. I 2012 restererder i givet fald 19.500 kr., som fradrages i dette år. Det betyder, at der i 2012 vil kunne indskydesyderligere 80.500 kr. med fradrag på en ratepension, mens der i 2013 vil kunne indskydes 100.000kr., idet ratepensionsindbetalingen fra 2008 er fuldt fradraget ved udgangen af 2012.Før 2010 er der af den livsvarige livrente fradraget 10.000 kr. I 2010 udgør 1/10-fradraget for liv-renten 10.000 kr., og der kan fyldes op til 46.000 kr.En tilsvarende regel om fortsat fradragsret indtil udløbet af fradragsfordelingsperioden vil også ef-ter nyaffattelsen af § 3, stk. 10, gælde for personer, der inden lovforslagets fremsættelse har oprettetophørende livrenter eller ratepensionsordninger med en præmie- eller bidragsperiode på mindre end10 år, og hvor præmie- eller bidragsperioden er udløbet senest i 2009. Disse personer har efter gæl-dende regler fået fordelt fradragsretten for det beløb, der i alt er betalt, med lige store beløb over 10år.Eksempel 5En pensionsopsparer har årligt i 2005-2008 indbetalt 750.000 kr. på en rateopsparing i pensions-øjemed. Der er således i alt indbetalt 3 mio. kr. Da bidragsperioden er mindre end 10 år, er fradragetfor det samlede bidragsbeløb på 3 mio. kr. blevet fordelt med lige store beløb i 2005 og de efterføl-gende 9 år. Det vil sige 300.000 kr. årligt. Pensionsopspareren har således i indkomstårene 2005-2009 fradraget 300.000 kr. årligt. I indkomstårene 2010-2014 kan pensionsopspareren fortsat fra-drage 300.000 kr. om året. Den pågældende vil dog ikke kunne opnå yderligere fradrag for indskudpå ratepension m.v. før efter 2014. Det følger af den almindelige beløbsgrænseregel i den foreslåede§ 18, stk. 2, jf. § 16, stk.2. Eksemplet svarer til det andet eksempel i bemærkningerne til lovforsla-gets § 3, stk. 10, hvortil der henvises.

En regel om fortsat fradragsret indtil udløbet af fradragsfordelingsperioden foreslås efter nyaffat-telsen af stk. 10 fortsat også at skulle gælde tilfælde, hvor præmie- eller bidragsperioden ikke erudløbet senest i 2009.Det foreslås således, at fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår kan fore-tages, såfremt de resterende præmier eller bidrag sker til en pensionsordning med løbende udbeta-linger, bortset fra en ophørende livrente, ud fra princippet om, at endnu ikke fratrukne indbetalingerfør 2010 på ratepensioner og ophørende livrenter, kan fremføres til senere år, jf. ovenfor, men ogsåkun disse indbetalinger. Ved at foretage de resterende indskud på en livsvarig livrente m.v., vil fra-dragsfordelingsforløbet være uændret. Det foreslås dog samtidigt, at fradragsfordelingsbeløb sva-rende til de resterende præmier eller bidrag, som sker til den livsvarige livrente m.v., anses for atblive fradraget i det eller i de sidste år af fradragsfordelingsforløbet. Dermed opnås, at den pågæl-dende i det eller de pågældende år vil kunne foretage nye fradragsberettigede indskud på ratepensi-on m.v. under overholdelse af grænsen på 100.000 kr. Den pågældende skal altså ikke afvente denoprindelige fradragsfordelingsperiodes udløb, før supplerede opsparing på ratepension m.v. kanforetages.Som en anden mulighed kan den pågældende undlade at indbetale de resterende præmier og bi-drag, hvilket efter lovforslaget kan ske uden at blive omfattet af efterbeskatningsreglerne i pensi-onsbeskatningslovens § 18 A, der foreslås ophævet for så vidt angår ratepensioner og ophørendelivrenter.Som en tredje mulighed kan pensionsopspareren fortsætte med at betale det aftalte beløb i dekommende år. Virkningen er, at der ikke opnås fradragsret for det overskydende beløb, men beløbetvil heller ikke blive beskattet ved udbetaling.Der kan henvises til det tredje eksempel i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 10.Under anvendelse af den særlige overgangsregel for selvstændigt erhvervsdrivende, hvorefter dertil og med 2014 kan foretages et fradrag svarende til op til 30 pct. af overskud af selvstændig er-hvervsvirksomhed, vil de aftalte beløb dog kunne fradrages, jf. lovforslagets § 3, stk. 14. Overstigerde aftalte beløb 30 pct. af overskuddet i de pågældende indkomstår, vil det overskydende beløb ikkekunne fremføres til senere indkomstår. Som lovforslagets § 3, stk. 14, er formuleret, sammenholdtmed ændringen af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-5, hvorefter fradragsfordelingsreglerne,herunder de forskellige opfyldningsfradrag fremover alene gælder pensionsordninger med løbendeudbetalinger, bortset fra ophørende livrenter, er udgangspunktet et loft over de årlige ratepensions-indbetalinger på 100.000 kr., men med et højere loft for selvstændigt erhvervsdrivende, svarende til30 pct. af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. Overskydende indbetalinger er hverkenfradragsberettigede eller kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.En særlig situation opstår i tilfælde, hvor præmie- eller bidragsperioden ikke er udløbet senest i2009, og hvor 1/10-fradraget ikke overstiger 100.000 kr. Udgangspunktet, jf. ovenfor, er, at fra-dragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår kan foretages, såfremt de resterendepræmier eller bidrag sker til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørendelivrente.Sker det ikke, vil fradragsfordelingsbeløb knyttet til de foretagne indskud til og med 2009 kunnefradrages i 2010, jf. også princippet i tredje eksempel i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk.10. Det foreslås, at der også i denne situation kan foretages et fradrag på 100.000 kr. indtil samtligepræmier og indskud er bragt til fradrag.

Torsten Schack Pedersen (V) Karsten Lauritzen (V) Flemming Møller (V) Jacob Jensen (V)Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)Anders Samuelsen (LA)nfmd.Nick Hækkerup (S) John Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S)Thomas Jensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Jesper Petersen (SF)Niels Helveg Petersen (RV)fmd.Frank Aaen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 200Spm.nr.1TitelSpm. om at redegøre for beregningen i bemærkningerne til L 200, derviser, at provenuet fra stigende kapitalskatter udgør 900 mio. kr., nårdet samtidig fremgår af bemærkningerne, at de samlede pensionsind-betalinger forventes at nedbringes med 9 mia. kr. årligt m.v., til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at forklare, hvorfor det af bemærkningerne til L 200 s. 15fremgår, at »den afledte fremrykning af indkomstbeskatningen fra deløbende pensioner medfører ikke et varigt merprovenu«, når det afbemærkningerne af lovforslaget s. 8 fremgår, at den skattemæssigebegunstigelse ved ratepensioner består i, »at bidrag og præmier tilratepension kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst m.v.«, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er indeholdt i loven, at pensionsopspareren kan lade enudbetalingsperiode på 10 år begynde fleksibelt indenfor 15 år efter, atefterlønsalderen er nået, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvordan provenuvurderingen vil være, hvis 100.000 kr.-grænsen var gældende for alle pensionsopsparinger, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at Skattekommissionen i »Lavere skat på arbej-de«, foreslog, at sumudbetalinger til efterladte bliver øget fra 40 pct.til 50 pct., og oplyse hvad årsagen er til, at lovforslaget ikke indehol-der denne ændring, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i Skattekommissionens argumentationfor forslaget om, at sumudbetalinger til efterladte bliver øget fra 40pct. til 50 pct, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor store beløb, der årligt hæves af efterladte med 40 pct.afgift efter reglen i PBL § 29, stk. 1, 2. pkt., til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvor store engangsindbetalinger, der har været påover 1.000.000 kr. i årene 2004-2008, samt hvor stor en del af dissebeløb, der vil blive fratrukket i indkomsten med mere end 100.000 kr.pr. år i årene 2010 og frem på grundlag af overgangsreglen i lovfors-lagets § 3, stk. 10 og 11, til skatteministeren, og ministerens svar her-på