Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 20 - Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 28 af 17. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Kaj-Henrik Ludolph

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 28:

I forlængelse af de nye høringssvar bedes ministeren oplyse, om det vil indgå som et særligt moment i vurderingen af eftergivelse efter § 13, stk. 6, at der er tale om studiegæld og der er gået mere end 15 år siden ansøgeren afsluttede sit studie, også henset til at ikke bare statsgaranterede studielån, men også statslån har en normal afviklingsperiode på maximalt 15 år (her ses bort fra, at det oprindeligt kun var 10 år, men blev forlænget til 15 år som en hjælp til de studiegældsramte og ikke som en yderligere byrde).

Svar:

Det vil ikke i sig selv være et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at der er tale om studiegæld, og at der er gået mere end 15 år siden ansøger afsluttede sin uddannelse.

Som jeg oplyste i svar på spørgsmål 22, vil det ikke indgå i vurderingen, om skyldner ville kunne have fået bevilget eftergivelse efter reglerne om eftergivelse af studiegæld, hvis reglerne fortsat havde været gældende.

Gældens beskaffenhed og omstændighederne ved den tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation vil imidlertid indgå i vurderingen. Gældens størrelse, afviklingsperiodens længde sammenholdt med skyldnerens situation vil således kunne indgå i vurderingen. Dette vil ikke kun være tilfældet for studiegæld, men også for andre gældstyper.