Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 20 - Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 11 af 28. oktober 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Kaj-Henrik Ludolph

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 11

Ministeren bedes redegøre nærmere for konsekvenserne af forslaget om at gå over til at anvende den aktuelle bruttoindkomst i stedet for nettoindkomsten ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten, herunder bedes oplyst, om det vil være det samme størrelsesforhold som i dag, f.eks. illustreret ved oversendelse af udkast til tabel i Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 sammenlignet med den nuværende tabel og omregning mellem netto‑ og bruttoindkomst.

 

Svar på spørgsmål 11

Lønindeholdelsesprocenten vil fortsat blive fastsat på grundlag af nettoindkomsten. Den årlige nettoindkomst opgøres i dag som den årlige bruttoindkomst inkl. positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetaling, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, SP-bidrag, ATP og skat. E-indkomstregisteret indeholder ikke månedlige oplysninger om kapitalindkomsten.

Med henblik på at kunne anvende aktuelle oplysninger om skyldnerens indkomst fra e-indkomstsystemet foreslås det at ændre reglerne således, at indkomsten opgøres uden positiv kapitalindkomst. Definitionen af nettoindkomsten ændres således, at indkomsten opgøres som en periodisk bruttoindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetaling, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, SP-bidrag, ATP og skat.

Ændringen vil sikre, at afgørelser om lønindeholdelse foretages på grundlag af aktuelle oplysninger om indkomstforholdene til forskel fra i dag, hvor beregningsgrundlaget for lønindeholdelsesprocenten er det seneste afsluttede indkomstår (seneste årsopgørelse). Ændringen vil indebære, at grundlaget for beregning af lønindeholdelsesprocenten for personer med positiv kapitalindkomst, vil blive mindre. For øvrige personer vil beregningsgrundlaget være uændret.

Ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 blev kildeskattelovens § 73 (forslagets § 10) ændret, så lønindeholdelse kunne foretages via e-skattekortet. Denne bestemmelse trådte i kraft 1. juni 2008. Fra 1. juni 2008 er der foretaget en teknisk omregning af den lønindeholdelsesprocent, der fastsættes på grundlag af nettoindkomsten, til en bruttoprocent.

Den tekniske beregning af A-indkomsten sker efter følgende beregningsmodel:

Nettoindkomst - Ã¥rlige skattekortfradrag 

-------------------------------------------------- x 100 + det årlige skattekortfradrag = A-indkomsten

100 - trækprocenten

Â