SkatteministerietJ. nr. 2007-711-0011

Udkast (1)

11. november 2008

 

 

 

 

Ændringsforslag

                                                                          til

              2. behandling af forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige L 20

Af skatteministeren

 

                                                                     Til Bilag 1

 

Ad bilagets nr. 1

1) Efter ” opkræve” indsættes ”samt parafiskale afgifter.”

 

 

Ad bilagets nr. 6

2) Efter ”vedrører” indsættes ”restafgift,”

 

 

Ad bilagets nr. 11

3) Bilagets nr. 11, affattes således:

”11) Tilbagebetalingskrav vedrørende tilskud, støtteordninger, uberettiget modtagne ydelser, ydelser, som er for meget udbetalt, og som tilkommer det offentlige samt administrative sanktioner, der vedrører disse krav.”

 

 

Ad bilagets nr. 30

4) Bilagets nr. 30 affattes således:

”30) Udgifter til en sags behandling ved et privat ankenævn, der er etableret ved lov og ved nævn, der nedsættes af en minister samt gebyr til finansiering af disciplinærnævnet, som opkræves hos registrerede ejendomsmæglere.”

 

Ad bilagets nr. 31

5) Bilagets nr. 31, affattes således:

”31) Afgifter, gebyrer, drifts- og etableringsudgifter, administrationsomkostninger og omkostninger til tilsyn og kontrol, som en myndighed har krav på at få dækket.”

 

 

Ad bilagets nr. 32

5) Bilagets nr. 32, udgår.

 

 

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1 (Bilagets nr. 1)

”Endvidere omfatter nr. 1 parafiskale afgifter som f.eks. de produktionsafgifter, der opkræves af landbrugets og fiskeriets produktionsafgiftsfonde med hjemmel i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger (bemyndigelsesloven) og lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven).”

 

Til nr. 2 (Bilagets nr. 6)

Retsafgift flyttes fra punkt 32 til punkt 6. Ændringen er af redaktionel karakter.

 

 

Til nr. 3 (Bilagets nr. 11)

Yderligere eksempler på ydelser, der er omfattet, er ydelser vedrørende tilbagebetaling af erhvervsstøtte og EU-støtte. Endvidere omfattes administrative sanktioner i forbindelse med tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget tilskud.

 

 

Til nr. 4 (Bilagets nr. 30)

Ændringen fastsætter, at det ikke er statens udgifter til en sags behandling ved et privat ankenævn, men nævnets udgifter.

 

 

Til nr. 5 (Bilagets nr. 31)

Ændringen præciserer, at alle former for administrationsomkostninger kan inddrives ved lønindeholdelse og udpantning. Optagelsespenge er ikke omfattet af punktet.

 

 

Til nr. 6 (Bilagets nr. 32)

Ændringen er af redaktionel karakter.